Lederskab

[Gæst KristinaO]

Jeg har en hvalp som er en blanding af en labrador og en breton. Jeg har fået at vide, at det er vigtigt med en breton, at de ved hvem der er lederen. Er der nogen der har erfaring med denne race, eller blanding heraf?

 

Jeg er lidt i tvivl om hvad det vil sige at være en stærk/tydelig leder - er der nogle ting jeg skal være mere opmærksom på eller?

[Gæst kleo]

En Breton er en blød og meget trænbar race, pak du bare alle tanker om "lederskab" sammen og gå i gang, et klikkerkursus ville med garanti være godt;)

[Siri]

Enig med Kleo! En breton er en skøn, blød og samarbejdsvillig race. Glemt alt du har hørt om lederskab.

[Gæst KristinaO]

Det lyder godt. Jeg går til hvalpetræning med ham for tiden og han er meget hurtig til at lære tingene og han er begyndt at kigge meget op på mig når vi er ude at gå tur (det tolker jeg som en god tur)

[Ulla H]

Jeg ved ikke, hvem der siger at et stærkt lederskab er nødvendigt for at få en god hund-.Lån en masse bøger på biblo om hunde og drop alt det med stærkt lederskab. Det er forældet og går ofte på , at vovsen ikke må være i møbler, senge, højere oppe end dig og skal sidst ud af døre osv. Og det total latterlige i mine øjne, at man ikke må bemærke en glad og overlykkelig ophidset hund, når man kommer hjem. Altså ikke de første 5 minutter vise den, at man også er glad for at se den.

En breton er jo en samarbejdende jagthund og har ikke brug for negativ opmærksomhed eller at blive ignoreret.

Så gør din hvalp tryg og glad , så kommer lydighed hen af vejen. Det er positiv samarbejde og daglig træning uden for store krav, der giver gevinst.

[Ninkamus]

Lederskab og hundetræning - hvem er chefen: http://www.canis.dk/bibliotek/artikkel.php?artid=189

 

canis's artikler kan generelt anbefales

prøv at kig flere af de andre artikler, her ligger en masse fantastisk viden!

[Shii]

Jeg bliver altid lidt.... Træt, når jeg ser at folk anbefaler at pakke lederskabet væk og glemme alt om det.... For selvom vi skal dele det dårlige fra, og fjerne den gammeldags syn på lederskab, så ER det altså super vigtigt med specielt de bløde og følsomme racer at de ved hvor deres ejer står træningsmæssigt. Man skal være en leder/guide, og det er i mine øjne det helt basale i træning at man kan lede eller guide sin hund, ellers findes der ingen kommunikation. Der skal altid være en leder, og de bløde hunde som ofte kan ende ud usikre, ender netop ud som usikre og overfølsomme hunde hvis de bliver i tvivl om hvad der forventes og hvem de skal lytte efter....

 

Derfor synes jeg det er vigtigt at når man taler med en uerfaren hundeejer, at man gør det klart at der altså ikke er tale om at man skal pakke alt lederskab væk. Blot at man skal fjerne "kæft trit og retning" lederskabet. Hunden skal ikke vide at du giver den et klask i hovedet, eller skriger af den hvis den gør noget forkert. Den skal vide at den skal kigge til dig, og stole på dig når du beder den om noget. Og det lederskab skal man for guds skyld beholde!

 

At være en leder betyder IKKE at man har højere rang end hunden, eller for den sags skyld bestemmer mere. Det betyder blot at man er den som tager den endelige beslutning, og i tvivlstilfælde er man den som tage rbeslutningen, og sidst men ikke mindst det vigtigste: Man er den som har ansvaret!

[Ninjamor]

Jeg bliver altid lidt.... Træt, når jeg ser at folk anbefaler at pakke lederskabet væk og glemme alt om det.... For selvom vi skal dele det dårlige fra, og fjerne den gammeldags syn på lederskab, så ER det altså super vigtigt med specielt de bløde og følsomme racer at de ved hvor deres ejer står træningsmæssigt. Man skal være en leder/guide, og det er i mine øjne det helt basale i træning at man kan lede eller guide sin hund, ellers findes der ingen kommunikation. Der skal altid være en leder, og de bløde hunde som ofte kan ende ud usikre, ender netop ud som usikre og overfølsomme hunde hvis de bliver i tvivl om hvad der forventes og hvem de skal lytte efter....

 

Derfor synes jeg det er vigtigt at når man taler med en uerfaren hundeejer, at man gør det klart at der altså ikke er tale om at man skal pakke alt lederskab væk. Blot at man skal fjerne "kæft trit og retning" lederskabet. Hunden skal ikke vide at du giver den et klask i hovedet, eller skriger af den hvis den gør noget forkert. Den skal vide at den skal kigge til dig, og stole på dig når du beder den om noget. Og det lederskab skal man for guds skyld beholde!

 

At være en leder betyder IKKE at man har højere rang end hunden, eller for den sags skyld bestemmer mere. Det betyder blot at man er den som tager den endelige beslutning, og i tvivlstilfælde er man den som tage rbeslutningen, og sidst men ikke mindst det vigtigste: Man er den som har ansvaret!

 

Jeg er enig med dig i det meste, sad lige og tænkte noget lignende.

Det er vel bare ordet "lederskab" og det som begrebet traditionelt står for, som bør udryddes af sproget...

 

For en del år siden havde vi noget sjov i hundeklubben, alle trænerne skulle komme med et kort debatoplæg og jeg valgte emnet pighalsbånd, hvor jeg argumenterede for anvendelsen ved at sige, at brugte man pighalsbånd behøvede hunden aldrig være i tvivl om, hvor den havde en. Det var for sjov, men det der lille bitte gran af sandhed der ligger i det (selv om det er totalt overdrevet) passer fint med at en hund skal vide, hvor den har sine mennesker samt være bevidst om sin egen rolle/betydning.

 

Jeg har mødt "nervehunde", som kunne have haft et meget bedre liv med et stærkere "lederskab" hos ejeren og jeg har mødt totalt utilpassede hunde hvor det ville have gavnet gevaldigt med et godt "lederskab".

 

Når vi taler lederskab tænker jeg: Hunden skal kunne stole på ejeren og at ejeren skal vise hunden tilsvarende tillid, men også at hunden skal kunne stoppe med uønsket adfærd f.eks. ophidselse overfor andre hunde uden diskussion, hvis ejeren siger den skal.

Så jeg ser det som, at hunden har stor frihed til at tage sine egne beslutninger, så længe den opfører sig ordenligt og at friheden til at beslutte og reagere indskrænkes gevaldigt i situationer, hvor hunden viser, den ikke kan håndtere friheden fornuftigt.

Det er "lederskab" for mig

[Siri]

Enig Shii - problemer er bare at langt de fleste kobler lederskab med noget negativt. Når TS skriver som hun gør, så tolker jeg det som om at man skal være bestemt og hård overfor racen og det er jeg slet ikke enig i!

Jeg har ingen problemer med lederskab som ord, men har efterhånden lært at udrydde det af mit ordforråd, fordi det altid afføder negative associationer hos folk. Så kalder jeg det bare konsekvens og rammer i stedet - konceptet er det samme.

Nogle gange så må man indse at ord bliver forgiftede i en bestemt kontekst - måske går det over engang, måske ikke.

[AnneMangetal]

Jeg er sådan en med en hund der kræver en stærk leder. Jeg er også sådan en med en hund der ville knække efter 2 minutter i selskab med Cesar Milan.

 

Jeg er nødt til hele tiden at være på forkant med alt, og vise min hund at jeg har styr på situationen. Hun stoler på mig, og ved at jeg ikke vil bede hende om noget urimeligt.

 

Hun kræver en blid hånd og konsekvens. Til gengæld har vi nu hvor hun er 2,5 år, et helt specielt bånd og et rigtig godt samarbejde.

 

Så lederskab, ja, men bare ikke på den gammeldags måde! Det vigtigste er at skabe tillid mellem hund og fører, og så finde et godt sted at træne.

 

Så TS, klø du bare på. Husk kærlighed, konsekvens og tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed:-)

[Ulla H]

Jeg læser også, at rådet til TS er, at netop en breton skal lære at kende sin plads.

Måske går rådet på, at denne race måske har større tilbøjelighed for at gå på jagt på egen pote. Hvis den ikke lære fra lille af , at det er forbudt.Racen kan have tilbøjelighed for at befinde sig langt væk fra ejeren, hvis den ikke får en vis lydighed.

[Ninkamus]

Jeg ser mig ikke selv som leder over min hund ?

jeg ser ham som et familiemedlem, og en træningspartner. Så har jeg mine grænser for mig selv og mit hjem, men gør det mig til en leder? Jeg har også grænser over for mine gæster, kollegaer, chefer osv, men det gør mig ikke til leder.

 

Jeg tager også den færdige beslutning over for mine kommende børn, samt ansvaret, men gør det mig til en leder?

 

Problemet med lederskab er at det er frygtelig uhåndgribeligt, vi kan selv se det i tråden her, ikke to er enige om præcis hvad lederskab er. Så hvordan skulle vi bruge det i træningen?

 

Jeg er ret enig i den artikel jeg har linket til herover, det beskriver lige præcis at det er meget mere givne at snakke om konkrete principper, og metoder end at skulle forklare hvad du og jeg og andre måske mener om det at være leder. Så bliver hundetræningen pludselig mere håndgribelig end først at skulle forstå lederskabsteorier der er lige så forskellige som der er mennesker

[Gæst kleo]

Jeg læser også, at rådet til TS er, at netop en breton skal lære at kende sin plads.

Måske går rådet på, at denne race måske har større tilbøjelighed for at gå på jagt på egen pote. Hvis den ikke lære fra lille af , at det er forbudt.Racen kan have tilbøjelighed for at befinde sig langt væk fra ejeren, hvis den ikke får en vis lydighed.

En Breton er en stående hønsehund som normalt har en rimelig kort radius, racen er blød og meget let at arbejde med, den har bestemt ikke brug for nogen fast hånd, den har brug for samvær og opgaver;) jeg har kun haft en, men har da kend en del;) rigtig nemme gode jagthunde men bestemt ikke velegnet til gammeldags jagttræning alt for blød;) og kan nemt ødelægges hvis " den skal kende sin plads" på ruhåret hønsehunds måde;) min erfaring er bestemt ikke at en Breton går på jagt selv og heller ikke at den er langt væk fra ejer;)

[Shii]

Jeg ser mig ikke selv som leder over min hund ?

jeg ser ham som et familiemedlem, og en træningspartner. Så har jeg mine grænser for mig selv og mit hjem, men gør det mig til en leder? Jeg har også grænser over for mine gæster, kollegaer, chefer osv, men det gør mig ikke til leder.

 

Jeg tager også den færdige beslutning over for mine kommende børn, samt ansvaret, men gør det mig til en leder?

 

Problemet med lederskab er at det er frygtelig uhåndgribeligt, vi kan selv se det i tråden her, ikke to er enige om præcis hvad lederskab er. Så hvordan skulle vi bruge det i træningen?

 

Jeg er ret enig i den artikel jeg har linket til herover, det beskriver lige præcis at det er meget mere givne at snakke om konkrete principper, og metoder end at skulle forklare hvad du og jeg og andre måske mener om det at være leder. Så bliver hundetræningen pludselig mere håndgribelig end først at skulle forstå lederskabsteorier der er lige så forskellige som der er mennesker

 

 

Nej, at du har grænser gør ikke dig til leder. At du har sidste ord og generelt bestemmer gør dig til lederen.

 

At være en leder i vores hus betyder at jeg f.eks. bestemmer at man ikke æder møblerne. At det er mig der beslutter om vi skal ud og gå eller ej (Læs: Det er mig der åbner døren, giver snoren på). Det er mig der stikker armen i foder posen, mig der fylder madskålen. Det er mig der beslutter hvor vi træner og hvad vi træner. Er man en god leder, tager man hensyn til den enkelte...

 

Man leder, eller som jeg før nævnte guider nok er et bedre ord, også sine børn i mine øjne.

 

Og man bliver en leder iblandt dine kollegaer, hvis det er dig der tager styringen, tager beslutningerne og har indflydelsen. Derfor vil man jo også kunne tale om "fødte ledere", fordi nogen folk bare har et egenskab der gør at disse egenskaber, at tage styringen, ligger dem naturlige.

 

At være en leder, som i ordet leder, og ikke "hunde snak", er vi alle for vores hunde... Det skal vi være, ellers tror jeg ikke vores hunde ville have et godt liv. Og det vil jeg til enhver tid stå ved. En hund HAR brug for en leder, de er ikke egnet til at skulle bestemme alt selv, og vores hverdag er skabt sådan at det er stort set umuligt ikke at være en leder i større eller mindre grad.

[DKWiechert]

dobbelt

[DKWiechert]

Der er seriøst nogen der burde læse op på hvad lederskab, ledertræning, og det at lede ér, hvad det dækker over, hvilke virkemåder og virkemidler der ér og meget mere.

 

Jeg har siden jeg var 6-7 år, været i en verden, både civilt, såvel som proffessionelt, hvor det at arbejde under og med ledere, det at lede, og dét at fungere som leder 24/7 er en del af dagligdagen, en del af ens handlemønstre, både bevidst og ubevidst, såvel som det indgår i ens planlægning af træning generelt såvel som individuelt.

 

Der er skrevet bøger og arbejdsstof om det her i massevis. Adskillige hyldemetre er dedikeret til dén slags.

Men intet andet sted end i hundeverdenen, er jeg nogensinde stødt ind i SÅ misforstået, misbrugt, og negativt ladet brug af så godt et ord. og så godt et begreb der er så godt beskrevet alle andre steder, end lige præcis i hundeverdenen.

 

Jeg vil yderligere kommentere på at "kæft trit og retning" ifm. ens ageren som leder, bestemt ikke er gammeldags. Det er faktisk temmelig nyt, og temmelig ensidigt, eftersom dén måde at gere på, blot er ét værktøj, blandt forbandet mange, som faktisk også har sin plads, i forskellige situationer, og ved forskellige individer.

 

Hundeverdenen bliver ved med at pointere, at man skal læse op på tingene, hvis man kun har forstået: "ingen korrektion" ifm. f.eks. klikkertræning... Er vi ikke enige om at klikkertræning (nu jeg har brugt dét som eksempel) indeholder meget mere end blot dét? Og at "klikkertræning" er et temmeligt vidt begreb? AKkurat ligesom "belønning" er det? osv osv.

 

Det forholder sig akkurat på samme vis med "lederskab, at være leder, ledertræning, at lede" At være leder, og at lede, er ikke nødvendigvis det samme, altid, f.eks.

 

Noget af det første materiale om at være leder, og at lede (og træne, for man kan ikke træne, uden at lede og dermed også agere som leder)stammer fra før 1900 tallet, og er, sammenlignet med hvad der udkommer i dag, ikke anderledes hvad angår metoder og virkemåder. Måske lige bortset fra at man ikke afksriver metoder, men derimod forklarer hvilke metoder der virker hvordan, hvorfor, og hvor de kan have deres berettigelse, og ligeså hvornår det IKKE er hensigtsmæssigt.

 

i dag er det åbenbart vigtigt at kalde tingene noget andet, og gerne meget ensidigt. Fred være med dét, men negativiteten i et begreb er dælme noget i selv putter i det, og som jeg læser det, ganske uberettiget.

 

 

At være leder, har iøvrigt intet at gøre med at bestemme.

[korvis]

At være en leder, som i ordet leder, og ikke "hunde snak", er vi alle for vores hunde... Det skal vi være, ellers tror jeg ikke vores hunde ville have et godt liv. Og det vil jeg til enhver tid stå ved. En hund HAR brug for en leder, de er ikke egnet til at skulle bestemme alt selv, og vores hverdag er skabt sådan at det er stort set umuligt ikke at være en leder i større eller mindre grad.

 

Jamen det er der vel ingen der modsiger dig i? Men netop i hundeverden ER "lederskab" i dag et ødelagt ord. Det er ikke noget der overhoved bli'r påvirket af om du står ved dine tanker eller ej - ordet er allerede stemplet, som noget der har med et gammeldags syn på hunde at gøre.

 

Når en ny bruger (især en førstegangsejer) skriver om "lederskab", får det derfor folk op af stolene herinde. Og det er da kun positivt?

 

Selvfølgelig har vores hunde brug for en et menneske der ta'r sig af den og lærer den at begå sig i menneskeverden. Men du må nok bare acceptere at selv om det sprogligt set er rigtigt, så kan man ikke mere bruge ordet "lederskab" i hundeverden, uden at der opstår tvivl om hvorvidt man er til alfarulninger og des lige.

[korvis]

negativiteten i et begreb er dælme noget i selv putter i det, og som jeg læser det, ganske uberettiget.

Det er jeg aldeles ikke enig i. Den negativitet der er puttet i ordet "lederskab", indenfor hundeverden, er i den grad berettiget IMO. Ordet er (i hundeverden) misbrugt igennem mange år, og hænger nu uløseligt sammen med gammeldags metoder. Typiske "lederskabsøvelser" som at hunden skal gå sidst ud af døren, spise sidst, ikke må ligge højere end en selv, man må ikke hilse på hunden når man kommer hjem, ikke ae den hvis den be'r om det men kun når man selv bestemmer det, etc. etc. - de ting hænger bare uløseligt sammen med ordet "lederskab" i hundeverden. Og det kan vi vel takke div. hundetrænere for, som gjorde "lederskab" til en modeting i sin tid, og brugte ordet flittigt i træningsmetoder og systemer. Det er dumt og ærgerligt - ja. Men ikke så meget at gøre ved. Som Siri skrev tidligere, så bli'r ord indimellem "forgiftede", måske bli'r de ugiftige igen med tiden, måske ikke.

[Ninkamus]

Der er seriøst nogen der burde læse op på hvad lederskab, ledertræning, og det at lede ér, hvad det dækker over, hvilke virkemåder og virkemidler der ér og meget mere.

 

Du kan starte med at læse de første 20 hundebøger hvor der står hvordan du gør dig til leder igennem kæft, trit og retning, at hunden skal kende sin plads i herakiet osv. Så det er der rigtig mange hundefolk der allerede har læst op på, deraf issuet.

 

Lederskab er et ord der er lige så meget fortolket som ordet klikkertræning.

Det hjælper overhovedet ikke hundeføreren videre i det daglige, og alt efter hvem du spørger får du 20 forskellige svar på hvad det er!

 

 

Jeg mener stadig ikke at uanset hvor meget ansvar jeg tager for mine kommende børn at så gør det mig ikke til leder overfor dem, jeg vil sige det gør mig til en god forældre!

 

 

Og så håber jeg at trådstarter stadig er med så langt!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad trådstarter har fået ud af denne tråd so far

[Ninjamor]

Der er seriøst nogen der burde læse op på hvad lederskab, ledertræning, og det at lede ér, hvad det dækker over, hvilke virkemåder og virkemidler der ér og meget mere.

 

Jeg har siden jeg var 6-7 år, været i en verden, både civilt, såvel som proffessionelt, hvor det at arbejde under og med ledere, det at lede, og dét at fungere som leder 24/7 er en del af dagligdagen, en del af ens handlemønstre, både bevidst og ubevidst, såvel som det indgår i ens planlægning af træning generelt såvel som individuelt.

 

Der er skrevet bøger og arbejdsstof om det her i massevis. Adskillige hyldemetre er dedikeret til dén slags.

Men intet andet sted end i hundeverdenen, er jeg nogensinde stødt ind i SÅ misforstået, misbrugt, og negativt ladet brug af så godt et ord. og så godt et begreb der er så godt beskrevet alle andre steder, end lige præcis i hundeverdenen.

 

Jeg vil yderligere kommentere på at "kæft trit og retning" ifm. ens ageren som leder, bestemt ikke er gammeldags. Det er faktisk temmelig nyt, og temmelig ensidigt, eftersom dén måde at gere på, blot er ét værktøj, blandt forbandet mange, som faktisk også har sin plads, i forskellige situationer, og ved forskellige individer.

 

Hundeverdenen bliver ved med at pointere, at man skal læse op på tingene, hvis man kun har forstået: "ingen korrektion" ifm. f.eks. klikkertræning... Er vi ikke enige om at klikkertræning (nu jeg har brugt dét som eksempel) indeholder meget mere end blot dét? Og at "klikkertræning" er et temmeligt vidt begreb? AKkurat ligesom "belønning" er det? osv osv.

 

Det forholder sig akkurat på samme vis med "lederskab, at være leder, ledertræning, at lede" At være leder, og at lede, er ikke nødvendigvis det samme, altid, f.eks.

 

Noget af det første materiale om at være leder, og at lede (og træne, for man kan ikke træne, uden at lede og dermed også agere som leder)stammer fra før 1900 tallet, og er, sammenlignet med hvad der udkommer i dag, ikke anderledes hvad angår metoder og virkemåder. Måske lige bortset fra at man ikke afksriver metoder, men derimod forklarer hvilke metoder der virker hvordan, hvorfor, og hvor de kan have deres berettigelse, og ligeså hvornår det IKKE er hensigtsmæssigt.

 

i dag er det åbenbart vigtigt at kalde tingene noget andet, og gerne meget ensidigt. Fred være med dét, men negativiteten i et begreb er dælme noget i selv putter i det, og som jeg læser det, ganske uberettiget.

 

 

At være leder, har iøvrigt intet at gøre med at bestemme.

 

Det der er problematisk med begrebet "leder" i hundeverden er den misforståelse der lægges i det og er blevet lagt i det i årtier, nemlig at ejer skal bestemme stort set alt og helst underkue hunden til "respekt" (frygt), så den ved at det er ejer der bestemmer.

 

At lede - vise vej i forskellige situationer og have ansvaret er jo noget helt andet.

 

Jeg anvender ikke begrebet lederskab i hverdagen, men i princippet har jeg lederskabet overfor Pelle idet det er mig, der bestemmer hvad han kan og ikke kan. Det er mig der beslutter hvilke ansvar han må påtage sig og så længe han kan varetage disse tilfredsstillende, er de hans. Kan han ikke varetage ansvaret tager jeg det fra ham - fordi jeg kan og fordi overansvaret er mit.

 

Det lyder jo ikke særlig kønt, ikke desto mindre er det sådan det er.

[Ninjamor]

Du kan starte med at læse de første 20 hundebøger hvor der står hvordan du gør dig til leder igennem kæft, trit og retning, at hunden skal kende sin plads i herakiet osv. Så det er der rigtig mange hundefolk der allerede har læst op på, deraf issuet.

 

Lederskab er et ord der er lige så meget fortolket som ordet klikkertræning.

Det hjælper overhovedet ikke hundeføreren videre i det daglige, og alt efter hvem du spørger får du 20 forskellige svar på hvad det er!

 

 

Jeg mener stadig ikke at uanset hvor meget ansvar jeg tager for mine kommende børn at så gør det mig ikke til leder overfor dem, jeg vil sige det gør mig til en god forældre!

 

 

Og så håber jeg at trådstarter stadig er med så langt!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad trådstarter har fået ud af denne tråd so far

 

At være en god forælder handler vel også om at lede - vise vej, vise hvordan man gør (her i flokken)?

 

Hvis vi brugte begrebet leder i familierne, vil jeg mene, at den oprindelige betydning af begrebet passer fint - eller burde gøre det, det er trods alt forældrenes ansvar at påvirke børnene (vise vej - lede) gennem eget eksempel, fornuftig grænsesætning og motivation.

[AnneMangetal]

At være en god forælder handler vel også om at lede - vise vej, vise hvordan man gør (her i flokken)?

 

Hvis vi brugte begrebet leder i familierne, vil jeg mene, at den oprindelige betydning af begrebet passer fint - eller burde gøre det, det er trods alt forældrenes ansvar at påvirke børnene (vise vej - lede) gennem eget eksempel, fornuftig grænsesætning og motivation.

 

Præcis:5up:

 

Og lige så vel som børn bliver opdraget og med tiden lærer at vælge rigtigt eller forkert, gør hunde det også. Og så har man ledet (opdraget) dem godt.

 

 

Men der er jo også forskel på hunde. Jeg havde i en periode "fornøjelsen" af en hund der aldrig var blevet sat grænser for. Den havde altså ikke lært hvad der var forkert, men kun hvad der var rigtigt. Hunden var til omplacering, og endte med at blive aflivet:(

 

Pågældende hund havde haft rigtig godt af at have en leder der havde vist vejen klart og tydeligt, hvor andre hunde måske ville trives med den form for lederskab.

 

Efter min bedste overbevisning, har både børn og hunde bedst af at få sat klare grænser. Det handler ikke om straf, men at vide hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder ikke at hunden ikke må træde forkert, men betyder bare at hunden får at vide at det ikke lige var det vi søgte.

 

Og der er virkelig langt fra den "gamle" opfattelse af lederskab til den måde jeg opfatter og bruger det.

[KimC]

At lede - vise vej i forskellige situationer og have ansvaret er jo noget helt andet.

 

Selv om denne her film ikke har noget med hunde at gøre, viser den hvordan man kan udøve lederskab uden magt.

 

Mange opfatter lederskab som at dominere, eller udøve magt over nogen eller noget. Bevares, sådan er der mange virksomheder der ledes, men det går også anderledes. Se selv.

 

[Shii]

At være en god forælder handler vel også om at lede - vise vej, vise hvordan man gør (her i flokken)?

 

Hvis vi brugte begrebet leder i familierne, vil jeg mene, at den oprindelige betydning af begrebet passer fint - eller burde gøre det, det er trods alt forældrenes ansvar at påvirke børnene (vise vej - lede) gennem eget eksempel, fornuftig grænsesætning og motivation.

 

Og det er netop det der gør at jeg ofte vælger at sige leder=Guide.

 

For det er det en god leder gør. De guider folk. Ofte vil en god leder guide folk til at gøre det som ledelsen synes er bedst, om man vil, en manipulerende guide. Og det er i mine øjne det man skal være for at være en god hundeejer.

 

Vi skal få vores hunde til at tro at alt det de gør, gør de fordi de synes det er fantastisk sjovt og de gerne vil. Men når alt kommer til alt, så handler det jo om at VI skal finde en måde at få vores hunde til at gøre alt det, som vi gerne vil have at de gør.

 

Vi er guides, vi påtvinger dem intet, men vi hjælper dem på rette vej.

[DKWiechert]

Det der er problematisk med begrebet "leder" i hundeverden er den misforståelse der lægges i det og er blevet lagt i det i årtier, nemlig at ejer skal bestemme stort set alt og helst underkue hunden til "respekt" (frygt), så den ved at det er ejer der bestemmer.

 

At lede - vise vej i forskellige situationer og have ansvaret er jo noget helt andet.

 

Jeg anvender ikke begrebet lederskab i hverdagen, men i princippet har jeg lederskabet overfor Pelle idet det er mig, der bestemmer hvad han kan og ikke kan. Det er mig der beslutter hvilke ansvar han må påtage sig og så længe han kan varetage disse tilfredsstillende, er de hans. Kan han ikke varetage ansvaret tager jeg det fra ham - fordi jeg kan og fordi overansvaret er mit.

 

Det lyder jo ikke særlig kønt, ikke desto mindre er det sådan det er.

 

Og præcis dét her, kan jeg absolut kun tilslutte mig. Lige bortset fra at jeg så anvender begrebet lederskab, og alt hvad det indeholder. Ikke ret meget i teori mere (for der er dælme ikke noget der har ændret sig de sidste 110+ år, andet end grammatikken) men i særdeleshed i praksis.

Og det vil jeg så sandelig fortsætte med, for der er nogle uvurderlige redskaber i forståelsen af "lederskab", lederroller, ledelsesmetoder og virkemidler.

 

 

 

Hvad fanden jeg så skal læse 20 hundebøger for, forstår jeg så ikke, for dér kan jeg tilnærmelsesvis får præsenteret 16 bøger, hvor "Ledelse" bliver behandlet med beskrivelsen af én metode. 2 hvor det behandles som en række metoder, heraf alle på nær én under andre navne, og 2 hvor det hele har fået nye navne.

Big surprise.

Hvis jeg vil lære om klikkertræning, skal jeg så til at læse 20 bøger om adfærdsbetingning med unge mentalt handicappede, eller????

 

 

 

I forlængelse af Shii's sidste indlæg:

Man KAN som leder vælge den fremgangsmåde at påtvinge en handling eller lignende. Nogengange er det ganske enkelt nødvendigt. Det kan være ét specifikt individ i en bestemt situation, eller for den sags skyld en hel gruppe i selvsamme.

Men som skrevet, så er det én metode, ét virkemidlet til at nå målet. Den gode leder formår at vekselvirke mellem metoder og virkemidler, afhængig af hvad situationen forlanger, såvel som individernes og gruppernes behov.

 

Lige på stående fod kan jeg huske betegnelsen for godt og vel 5 ledelsestyper/former (der ér flere, men wtfc) ingen af disse har større berettigelse end andre generelt. Men enkelte har større berettigelse eller bedre effekt i bestemte situationer og/eller til bestemte individer.

Kunsten er at bruge det rigtigt.