Alene hjemme problemer med hvalp....intet hjælper tilsyneladende

[Gæst Snuden]

Hej!

 

Min kæreste og jeg er de glade ejere af en 14 uger gammel ruhåret gravhundehvalp, som vi nu har haft i seks uger. På langt de fleste områder synes vi, at det går rigtigt godt med ham - han virker glad og harmonisk, er meget kærlig og god til andre mennesker og dyr, næsten renlig og lystrer basale kommandoer som sit, dæk, kom, osv. Vi synes selv, at vi er i rigtig god kontakt med ham, og at han responderer rigtigt godt på indlæring.

 

MEN...alene hjemme går bare skidt. Vi har trænet det med ham siden han var 9 uger gammel, men alligevel så hyler og skriger han de fleste dage som en gal blot vi efterlader ham i fem minutter - på "gode" dage går der op til 15 min. før han begynder at hyle, men det er også max. Han flipper virkelig, og det er hjerteskærende at være vidne til.

Vi synes, at vi har prøvet alt: Aldrig gjort et stort nummer ud af goddag/farvel, motioneret ham til han var segnefærdig, kun forladt ham, når han var i ro, givet ham fyldte Kongs og kødben til den store guldmedalje, trappet MEGET gradvis op i alene-tid, etc. men det er som om, at alt preller af. Han kommer fra en rigtig god og professionel opdrætter, så jeg er ret sikker på, at han ikke har oplevet noget traumatiserende som lille. Det eneste, som jeg kan komme i tanke om er, at vi måske har pylret for meget om ham - min kæreste er pt. arbejdsløs og går hjemme og har brugt rigtigt meget tid på leg, kys og nus med ham, og han er også MEGET kontaktsøgende og vil gerne klistre op af os hele tiden, hvis han kan komme til det.

 

Gode råd til, hvordan vi kommer videre herfra modtages MEGET gerne! Tak!

[mini-me]

Hvordan er i startet ud?

 

Hvis i er startet med at gå ud af døren og lukke den efter jer, så kan det allerede være her den er gal.

Det hele starter med at hvalpen er tryg ved at man flytter sig fra sofaen uden at den føler sig nødsaget til at rende lige bagefter.

 

Du skriver selv at "den bliver motioneret til den er segnefærdig" - hvad mener du her? For en hvalp i den alder kræver ikke alverden, mest opgaver til den øverste etage og oplevelser - traveture op og ned af gaden er ligegyldige.

Får han lov at bruge sin hjerne/snude til fx at lede efter sin mad - det er en dejlig nem måde at trætte et hvalpe-hoved på.

 

Og velkommen til forresten :-D

[Gæst Snuden]

Mange tak for svar og velkomst

 

Ja, det kan godt være, at vi startede lidt for voldsomt forstået på den måde, at vi startede med at gå udenfor hoveddøren nogle sekunder og derefter komme ind igen. I starten fungerede det også ok, men så gik det ned ad bakke.

 

Mht. motion, så ved jeg godt, at det ikke er det, der i realiteten trætter dem, men hjerne/snusearbejde, hvilket han får meget af i form af sporsøg, aktivitetslegetøj, selv finde sin frokost, etc, men da han har meget energi, har vi blot også nogle gange prøvet at supplere dette ved at køre ham godt fysisk træt, særligt med tumleleg med andre hunde i kvarteret, inden han skulle være alene hjemme.

[Shii]

Hvis det gik godt, men så begyndte at gå ned af bakke, så er det fordi det er gået for hurtigt... Hvis det begynder at gå skidt, så tag to skridt tilbage og start der... Det handler om hele tiden at holde hunden tryg, og rykke grænserne.

[mini-me]

Mange tak for svar og velkomst

 

Ja, det kan godt være, at vi startede lidt for voldsomt forstået på den måde, at vi startede med at gå udenfor hoveddøren nogle sekunder og derefter komme ind igen. I starten fungerede det også ok, men så gik det ned ad bakke.

 

Mht. motion, så ved jeg godt, at det ikke er det, der i realiteten trætter dem, men hjerne/snusearbejde, hvilket han får meget af i form af sporsøg, aktivitetslegetøj, selv finde sin frokost, etc, men da han har meget energi, har vi blot også nogle gange prøvet at supplere dette ved at køre ham godt fysisk træt, særligt med tumleleg med andre hunde i kvarteret, inden han skulle være alene hjemme.

 

Synes du skal kaste et overordnet blik på din hunds hverdag og se om der måske sker for meget for den..

 

Jeg kan sammenligne med mig selv, vi har lige (for 3 uger siden) fået hvalp - han er 18 uger nu. Vi har en samojed i forvejen på 4 år.

 

Men den lilles hverdag er temmelig struktureret.

Starter med morgentur - 30min i snor sammen med den store hund.

Hjem og søge morgenmad på græsset ca 20 min

Ind og slappe af minimum 20 min inden jeg går.

 

Har jeg fri kommer han stadig med ind og der sker ingenting hele formiddagen, kun en enkelt tissetur. Der sker først noget kl 15-16 - for det er her der ville ske noget hvis jeg var på job og kom hjem.

 

Så er bliver der leget i haven både ham og mig og ham og den store. Vi træner lidt (max 10 min afbrudt af leg) og går ind igen.

Så sker der faktisk ikke mere før han skal have aftensmad - som han nogen gange får i skål, andre gange i foderbold.

Ud og tisse og lege lidt med den store og træne lidt og så er det godnat kl 22. Og forfra kl 5.

 

Vi går så til træning onsdag aften og lørdag formiddag, så her ryger der lige 2½-3 timer til det inkl transport osv.

 

Men man skal lige huske at hvalpe kræver RIGTIG meget søvn for at trives og ellers stresser de op og bliver snotforvirret og pisse irriterende

 

Jeg ville gå tilbage til start hvis i har mulighed for det og begynde at gå rundt i huset og lukke dørene bag jer helt kort indtil vapsen finder ud af at det sker der ikke noget ved. I kan også bruge børnegitter - der kan hunden se jer, men er jo reelt alene og så bygge på derfra med at lukke døre omkring jer helt kort.

[Gæst Snuden]

Kære begge,

 

Tak for svar.

At gå "to skridt tlbage", ja....det vil vi vores tilfælde så næsten sige ikke at forlade lejligheden. Men det kan godt være, at vi simpelthen bliver nødt til at starte med, som I siger, at lære ham at tolerere adskillelse i det hele taget, for han følger min kæreste og jeg, hvor vi står og går. I går forsøgte vi os med at sætte ham ud i gangen med babygitter ind til stuen, hvor vi sad, så han kunne se os, men der gik også kun 5 min. så hylede han som en gal. Er der nogle af jer, der har gode tips til, hvordan vi starter med at træne adskillelse udover lukkede døre i nogle sekunder og babygitre (Jo flere ideer, jo bedre! )

 

Mht. hans dagligdag, så tror jeg, at vi i starten kom til at aktivere ham for meget, fordi vi var så obs på, at han skulle socialiseres, lære byen at kende (vi bor i lejlighed midt i byen), osv. - bilalarmer, trafikstøj, mange mennesker, larm på trappen, osv. tager han med ophøjet ro, og han er på ingen måde en angst hund....så længe min kæreste eller jeg er der.

Men jeg tror måske, at det kan være rigtigt, at han er vant til at der skal ske noget hele tiden - han bliver i hvert fald ekstremt opmærksomhedssøgende, hvis vi ikke beskæftiger os med ham på den ene eller den anden måde, selv om jeg synes, at han er blevet MEGET bedre til at lege selv de seneste par uger, efter vi bevidst har ignoreret ham mere.

[korvis]

Kære begge,

 

Tak for svar.

At gå "to skridt tlbage", ja....det vil vi vores tilfælde så næsten sige ikke at forlade lejligheden. Men det kan godt være, at vi simpelthen bliver nødt til at starte med, som I siger, at lære ham at tolerere adskillelse i det hele taget, for han følger min kæreste og jeg, hvor vi står og går. I går forsøgte vi os med at sætte ham ud i gangen med babygitter ind til stuen, hvor vi sad, så han kunne se os, men der gik også kun 5 min. så hylede han som en gal. Er der nogle af jer, der har gode tips til, hvordan vi starter med at træne adskillelse udover lukkede døre i nogle sekunder og babygitre (Jo flere ideer, jo bedre! )

 

Mht. hans dagligdag, så tror jeg, at vi i starten kom til at aktivere ham for meget, fordi vi var så obs på, at han skulle socialiseres, lære byen at kende (vi bor i lejlighed midt i byen), osv. - bilalarmer, trafikstøj, mange mennesker, larm på trappen, osv. tager han med ophøjet ro, og han er på ingen måde en angst hund....så længe min kæreste eller jeg er der.

Men jeg tror måske, at det kan være rigtigt, at han er vant til at der skal ske noget hele tiden - han bliver i hvert fald ekstremt opmærksomhedssøgende, hvis vi ikke beskæftiger os med ham på den ene eller den anden måde, selv om jeg synes, at han er blevet MEGET bedre til at lege selv de seneste par uger, efter vi bevidst har ignoreret ham mere.

 

Kunsten ligger så i at ikke lade det gå så langt, at han begynder at hyle... I skal hele tiden sørge for at "komme tilbage" før han begynder at hyle. Hold jer hele tiden under hans grænse, så bli'r den med tiden skubbet, så han klarer det i længere og længere tid.

[mini-me]

Præcis som korvis siger så er kunsten at komme "hjem" inden han bliver ked.

Hvis først han oplever at han giver sig til at hyle og så kommer i styrtende så gør i for alvor jer selv en bjørnetjeneste.

 

Du har helt ret i at i ikke skal forlade lejligheden endnu, for det kan han tydeligvis ikke rumme - om det så er reelt praktisk muligt ved jeg ikke.

 

Men i er der hvor han skal finde ud af at i ikke forlader ham bare fordi i går på wc senere kan det være at tømme post, gå ud med skraldet osv.

Det handler i høj grad om timing, og positive oplevelser. Hellere at hunden er ved at brække sig over den hoveddør der går op og i uden at der kommer eller går nogen end han sidder og hyler fordi han tror i er smuttet fra ham

[Shii]

Lige præcis som Korvis siger. ALDRIG overskrid hans grænse, og stop altid med succes. Bogstavelig talt, hver gang han når at blive ked af det er i et skridt længere væk fra at han kan være alene!

 

Idéen med babygitteret er rigtig god, netop for at træne adskillelse. Men 5 minutter er ALT for lang tid når det ikke er trænet.

 

Først er det nok at i lukker, og drejer rundt om jerselv og åbner igen... Næste step er at gå et skridt væk, tilbage og åbne igen.... Næste gang er det to skridt væk osv.

 

De skridt i tager er for store, jeg vil mene at efterlade ham i 5 minutter, med hans "historie" med en del dårlige oplevelser(Altså at han har nået at hyle), vil tage minimum en fuld dags træning (med pauser selvfølelig).

 

Og husk, selvom det kan være svært så er det MEGET vigtigt at i den tid i træner ham oplever han INGEN fiasko! Det vil sige at han ikke kan være alene hjemme, og har I ikke muligheden for at undgå dette, forsøg da at find en der måske kan passe ham... Ellers er det virkelig svært at træne "succes".

[Gæst Akiboy]

Jeg har haft samme problem som dig. Jeg var lige ved at opgive, for jeg syntes slet ikke, at jeg kunne komme videre. Men så skrev jeg herinde, hvor Ninjamor var så sød at give nogle gode råd. Jeg startede HELT fra bunden igen. Jeg har en fast rutine, som jeg "udfører" inden jeg går - jeg starter med at få ham hen i sin kurv, hvor han hurtigt falder til ro, og så finder jeg kamera frem (jeg filmer ham, når han er alene) og stiller det op, så ved min hund, at han skal være alene. Det har lært at give ham mere ro, for han ved, at jeg ikke går, hvis jeg ikke har fundet kamera m.v. frem. Det gør, at jeg fx nemt kan gå på toilet, uden at han følger efter - hvilket han ellers altid gjorde. Når jeg er sikker på, at han er faldet helt til ro, siger jeg "Nu går jeg", og går så ud. I starten åbnede og lukkede jeg kun døren. Det gjorde jeg, indtil han ikke længere kom hen til døren - nok ca. 20 gange. Derefter gik jeg ud af døren i et sekund. Det gjorde jeg nok 10 gange, til jeg var sikker på, at han ikke var utryg ved det, så to sekunder, tre sekunder osv. Da jeg var oppe på et minut, begyndte jeg at ligge lidt flere sekunder på osv. Hvis han begynder at pive (hvilket kun er ske to gange) er jeg gået lidt tilbage i tiden, og så startet der igen. Hele sommeren er blevet brugt på at træne dette, og vi er nu oppe på et par timer. Det lyder måske ikke af meget, men jeg går også MEGET langsomt frem, da jeg frygter, at han skal blive utryg igen.

Det der især har virket for mig er at have en fast rutine, inden jeg går, så han ved, at nu skal han være alene, og at jeg ellers ikke går fra ham - og så selvfølgelig som de andre også skriver, det at gå så langsomt frem, at han ikke når at blive utryg.

[Gæst Snuden]

Mange tak for alle jeres gode og søde svar - det giver mig da lidt tro på, at der lys for enden af tunnellen.

 

Vi har trænet en del her i weekenden, og jeg synes allerede, at det går LIDT bedre, idet han ikke klistrer så meget til os, som han plejer - hele weekenden har vi åbnet og lukket døre, drejet nøglen i låsen til hoveddøren uden at gå (det virker som om, at det er den lyd han trigger på) og generelt ignoreret ham lidt mere herhjemme, end vi plejer, så han har måttet beskæftige sig mere selv med sit legetøj. Her til aften har han sovet en times tid alene inde i soveværelset (han sover i kurv ved sengen), mens vi har siddet inde i stuen med lukket dør - det var han helt ok med, hvilket han ikke plejer at være, idet han normalt altid vil være i samme rum som os, så...jeg håber, at det er et tegn på, at det lige så stille går den rigtige vej. "Heldigvis" er min kæreste arbejdsløs og har mulighed for at være hjemme hos ham, mens jeg er på arbejde, så han behøver ikke være alene lige med det første.

Redigeret September 8, 2013 af Snuden

[Shii]

Det lyder som om i er helt på vej i den rigtige retning. Super godt gået!

[Jomiha]

Det er godt at høre! Pøj pøj med den videre træning.

[Gæst Snuden]

Tak, tak - jeg krydser fingre.

 

Jeg ved godt, at det sikkert er rigtigt svært at sige, men er der nogen, som vil vove et bud på, hvor lang tid I ca. tror, at det vil tage før vi kan lade ham være alene hjemme et par timer ved at gå frem efter anvisningerne i denne tråd? Vi ønsker ikke at forcere noget, og min kæreste har som sagt muligheden for at være hjemme for tiden, men derfor ville det alligevel være rart med et cirka perspektiv på, hvornår vi kan regne med, at vi kan få hverdagen til at fungere lidt mere normalt - dvs. kæresten kan gå ud at handle, gå på posthuset, osv. med god samvittighed.

[mini-me]

Nu har jeres hund haft dårlige oplevelser, så det ville tage længere tid end hvis tavlen var helt ren..

 

Men et bud ville være 14-30 dage

[mini-me]

Nu har jeres hund haft dårlige oplevelser, så det ville tage længere tid end hvis tavlen var helt ren..

 

Men et bud ville være 14-30 dage

[Gæst Snuden]

Endnu engang mange tak for alle jeres gode råd i forbindelse med vores alene-hjemme-problemer. Jeg ville blot lige give en lille tilbagemelding, da I alle var så søde at komme med konstruktive forslag. Det går den rigtige vej, og vi er nu oppe på, at han konsekvent kan være helt alene hjemme i lejligheden i 8 minutter uden, at han bliver ked af det - måske kunne vi godt strække den længere, men vi går meeeeeget langsomt frem, så vi tør ikke eksperimentere for meget.

 

Vi tror, at vi har fundet ud af, at - i modsætning til meget af, hvad vi har læst af tidligere råd og anbefalinger om alene-hjemme-træning - så er det faktisk vigtigt for ham, at han registrerer, at vi går, og at vi ikke prøver at "snyde ham" eller smutte ubemærket, som vi gjorde før. (Som flere af jer også påpegede.) Vi gør det, at han, lidt inden han skal være alene, får et lille okseben, som jeg køber poser af hos slagteren for ingen penge, og som han er VILD med. Så går jeg eller vi uden dramatik og sørger for, at han ser, at vi går - og så kan jeg (når jeg lytter på den anden side af døren høre, at han lige sidder stille fem sekunder, og så går han igang med at gnave ben. Jeg ved godt, at det måske i længden ikke er så godt at bruge "slikpædagogik" på denne måde, men det er som om, at det hjælper ham meget - på en underlig bagvendt måde - at han godt ved, at vi ikke smutter medmindre han har et ben at gnave i. Nu krydser vi bare fingre for det fortsat går fremad, for, pyha, det er hårdt at føle sig stavnsbundet i lejligheden uge efter uge.

[Franziska]

Endnu engang mange tak for alle jeres gode råd i forbindelse med vores alene-hjemme-problemer. Jeg ville blot lige give en lille tilbagemelding, da I alle var så søde at komme med konstruktive forslag. Det går den rigtige vej, og vi er nu oppe på, at han konsekvent kan være helt alene hjemme i lejligheden i 8 minutter uden, at han bliver ked af det - måske kunne vi godt strække den længere, men vi går meeeeeget langsomt frem, så vi tør ikke eksperimentere for meget.

 

Vi tror, at vi har fundet ud af, at - i modsætning til meget af, hvad vi har læst af tidligere råd og anbefalinger om alene-hjemme-træning - så er det faktisk vigtigt for ham, at han registrerer, at vi går, og at vi ikke prøver at "snyde ham" eller smutte ubemærket, som vi gjorde før. (Som flere af jer også påpegede.) Vi gør det, at han, lidt inden han skal være alene, får et lille okseben, som jeg køber poser af hos slagteren for ingen penge, og som han er VILD med. Så går jeg eller vi uden dramatik og sørger for, at han ser, at vi går - og så kan jeg (når jeg lytter på den anden side af døren høre, at han lige sidder stille fem sekunder, og så går han igang med at gnave ben. Jeg ved godt, at det måske i længden ikke er så godt at bruge "slikpædagogik" på denne måde, men det er som om, at det hjælper ham meget - på en underlig bagvendt måde - at han godt ved, at vi ikke smutter medmindre han har et ben at gnave i. Nu krydser vi bare fingre for det fortsat går fremad, for, pyha, det er hårdt at føle sig stavnsbundet i lejligheden uge efter uge.

 

hvor det dejligt at det går så godt.

 

Ville bare smide en lille bemærkning, vi har her hjemme har altid givet et eller andet lækkert når vi gik/går.

Jeg har en ide om at hun så forbinder alene-hjemme = noget lækkert at spise.