Gæst Seffie Skrevet September 16, 2013 Rapporter Share Skrevet September 16, 2013 Hej, jeg har mødt en sød fyr jeg er blevet super glad for og vi har prøvet at sætte vores hunde sammen 1 gang, det gik både nogenlunde men også skidt Så er blevet anbefalet denne forum. Jeg har en skøn tæve på snart 10 år som er en cocker spaniel :hjerte: "Seffie" Fyren har en han amstaff blandings hund på snart 6 år "Rocky" og 35 kilo som er en del mere end Seffie, men lidt problemer med hoften/bækken vist nok og har muligvis mindre/svage smerter som den ikke viser. Den kan ikke lide ret mange hanhunde, slet ikke dem der "råber". Tæver plejer der ikke at være noget med. Nå, vi gik en tur og så hjem til hanhunden, under turen ingen problemer og hanhunde tog sig flere små sniffer bagi uden tæven opdagede det. Men men men..... Hanhunden vil gerne lege / mosle. Min hund gider det absolut ikke. Kort fortalt. Det der så sker er at rocky "tjatter" til tæven med en pote for at ligge op til leg, Seffie piver/hyler så som et pivedyr fordi hun er så øm skindet, det er virkelig en høj lyd. Disse lyde forstår Rocky så åbenbart ikke?, han "angriber" seffie med høje knurren og potedask, vi kan dog ikke se om ham prøver at få fat i hende med munden. Vi havde snor på ham for en sikkerheds skyld i forvejen, så han blev hevet væk. 3 gang når han slet ikke at ænse hun smider sig på ryggen. Indimellem de 3 episoder over 30-40 min går de fint rundt og snuser til hinanden uden noget. Vi kan dog godt se Rocky stresser en del over det hele og han har også kun mødt mig 2 gange før hundenes møde da vi bor 30 km fra hinanden og begge har børn, så det er sparsomt med tid i hverdagene til at lære hinanden at kende. Vores spørgsmål er så, burde vi fortsætte med at prøve at sætte dem sammen og hvordan skulle vi i så fald gøre næste gang? Børne gitter mellem køkken/stue? Bur ? mere snor og snor ? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ulla H Besvaret September 16, 2013 Rapporter Share Besvaret September 16, 2013 Du skal i hvert fald skåne din tæve. En cockerpige på 10 år snart, er også en lidt gammel dame. Jeg har også en cockerpige på 10 år, hun gør som din, giver dette høje hvalpeskrig, når hun forskrækkes. Og har altid gjort det. Efter din beskrivelse af hanhunden minder han om en anden tæve jeg har. Hun trigger ikke , hvis Laura skriger, men hvis det er en hund, hun ikke kender godt gør dette, hun så ligner hun én, der ser et såret dyr, som så kan/ skal nakkes. Heldigvis er hun så ikke obs på skrigende børn. Jeg ville i din situation aldrig lade dem alene. Alene hans vægt kan jo gøre en ældre hund fortræd. Og risikoen for, hun virkelig bliver kronisk ræd for ham er jo tilstede. Hvis I får for svært ved at vurdere hans temperament og hensigter, skulle I nok ofre en dygtig adfærdsperson til at råde jer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret September 16, 2013 Rapporter Share Besvaret September 16, 2013 Det bedste tip jeg kan give jer , er at i går ture med hundene sammen når i ses og hvis i så skal ind hos hinanden bagefter, så venter den besøgende hund i bilen. Dette bliver i ved med indtil de er så godt kendt med hinanden på tur i snor at de forstår hinanden, viser gensynsglæde og helst også til de måske har prøvet at lege lidt. Det er meget grænseoverskridende for de fleste voksne hunde at være på besøg eller have besøg af andre hunde i eget hjem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Seffie Besvaret September 20, 2013 Rapporter Share Besvaret September 20, 2013 Hej, tak for jeres svar. Vi har gået med dem en gang siden episoden, ikke megen interesse de viste fra hinanden. Seffie viste dog lidt gensyns glæde imens Rocky mere var interesseret i at hilse på mig Han snuste kort et par til seffie og ahn virker som om han godt er klar over man ikke tager "lange" sniffer men kun på 1-2 sek. Som den anden gang vi gik med dem, var der ingen ting og efterfølgende lod vi seffie vente i bilen imens vi gik ind i lidt tid inden jeg kørte igen. Vi fortsætter med at gå stille og roligt frem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Nollike Besvaret September 20, 2013 Rapporter Share Besvaret September 20, 2013 Hej, jeg har lige stået i lidt samme situation som dig. Min kæreste har fire hunde og jeg har en som skulle sættes sammen. De første tre skabte overhovedet ingen problemer, det gik fuldstændig glat, min blev endda "veninde" med især den ene af dem Den fjerde blev holdt væk til en start fordi hun var kommet til skade med sit ene ben med stor operation og skinne/fuldstændig ro til følge Da hun skulle sættes sammen med min var billedet et helt andet, der kom uro i flokken og hun "psykede" min og provokerede hende og knurrede af hende Så jeg fik fat i Ninjamor herinde fra (rigtig dygtig adfærdsbehandler) som kom og gav os nogle gode tricks til at få det stoppet + anbefalede smertestillende da Freya ("problembarnet") nok stadig havde ondt og det gjorde en verden til forskel! Så mit råd er at få fat i Ninjamor hvis du bor i nærheden af hende og ellers en anden dygtig behandler som kan se hvad det går ud på (jeg havde f.eks. mistolket Freya og troede at hun var usikker hvilket viste sig overhovedet ikke at være tilfældet) og at få fat i noget smertestillende til hanhunden. Man bliver bare mere knotten når man har ondt og det gælder også hunde, så når I ved at hanhunden har ondt, så er det nok et rigtig godt sted at starte Sørg derudover for ikke at være på hans domæne når det er ham der er "problemet". Held og lykke med projektet, jeg håber virkelig at det lykkes for jer :5up: Giv lyd om hvordan det går ik'? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.