R.I.P. Dumle, vores elskede tumling!

[cs-dumle]

D.11/11 tog vi den tunge vej og sagde farvel til Dumle.

 

Jeg orker nærmest ikke at fortælle om det, så i får den "korte version" som de fleste andre (der så vist alligevel bliver lang nok, men jeg føler der skal en helt livshistorie til for at fortælle det ordentligt).

 

Dumle var igen blevet mere hidsig. Han var selvom han kun var 6år gammel blevet noget stivbenet. Han har haft en fantastisk sommer og efter øre-operationen for en gangs skyld ikke døjet en eneste gang med svamp i øret.

De sidste 3år havde han døjet med næsen, der var tør, sprækkede, blødte til tider og ikke ville hele ordentligt. Den sidste uge vi havde med ham forsøgte vi at behandle svamp han havde fået i læbefolden, men uden held. Det var samme problem som ved øret, fugtigt miljø. Vores eneste mulighed var at blive ved med at smøre det (hvilket Bjørn allernådigst havde fået lov til den sidste uges tid), til det gik nok i sig selv og så smøre det igen når det opstod igen eller at få opereret læbefolden væk.

Vi fik samtidig dr. dyr til at kigge på poterne, der de sidste 3år har været problemer med så snart frosten satte ind. Trædepuderne var meget tyndslidte og dr. dyr mente han nok havde generelt sart hud. Vi kunne vælge hele vinteren at give ham potevoks på hver morgen inden han skulle ud og give ham sko på på gåturene. Mht. leddene mente dr. dyr det kunne være slidgigt. Der var gode muligheder for et godt liv alligevel, men han skulle i narkose for at det kunne konstateres det var det.

 

Jeg har ikke tænkt mig at forklare mig herinde. I der kendte til Dumle ved hvor meget vi har kæmpet med hans nervøsitet og stressniveau ellers. Vi var enige om at han ikke skulle i narkose igen, da det kræver 2-3måneders arbejde på det mentale efterfølgende.

Vi vente slukørede hjem efter dyrelægebesøget den fredag eftermiddag. Først da vi kom hjem og kiggede på Dumle gik det for alvor op for os hvor galt et stod til. Dumle havde længe ikke villet i sofaen, markeret hvis man skubbede til ham når han stod i sofaen og mange andre ting. Vi havde undskyldt det med at han jo også var en sær hund, der krævede sin personlige plads... Nu gik det op for os at han havde mere ondt end vi havde troet!

Efter lang tids snak og tuden var beslutningen taget. Vi havde ikke længere Dumle for Dumles skyld, men for vores egen fordi vi ikke ville sige farvel. Lørdag var det uudholdeligt at kigge på ham. Vi var blevet enige om at nyde weekenden med ham, men det var ikke nemt at hive ham med på lange ture når vi kunne se han havde ondt. Vi fik fat i noget smertestillende fra en fra klubben... og pludselig havde vi næsten vores gamle Dumle igen! Det var skønt at se den hvalpede hund han stadig var indeni igen. Det var både en god og hård weekend vi havde med ham, men vi er så glade for vi fik den.

 

Nu orker jeg ikke at forklare mere. Har lavet en video til minde om Dumle. Det var umuligt at korte alt vores tid med ham meget ned, så den er blevet 15min lang. Se den hvis i orker.

 

 

Nu er der kun tomheden tilbage. Cody har taget det hårdt, men det går bedre efterhånden.

Vi savner ham begge enormt. Jeg kan slet ikke forklare det. Dumle var ikke bare en hund, han var ikke bare vores tumling. Han var vores soulmate... og nu er han ikke længere.

Det er fuldstændig uudholdeligt.

Nogle har forsøgt at trøste os ved at sige "jamen i må også huske på hvor meget nemmere livet bliver nu. Nu kan i have hunden med rundt, i kan tage på ferier, få hunden passet og i kan være afsted hjemmefra mere end 8timer ad gangen"... Folk fatter bare ikke det ikke er en trøst! Vi ville 100gange hellere leve et besværligt liv med Dumle end et nemt liv uden ham. For alt besværet han har været har han altid givet 100% glæde igen!

 

Jeg kunne knap holde at se billederne igennem da jeg skulle lave videoen, men gjorde det for Dumle. Jeg kan stadig ikke se videoer af ham og vi har ikke været ved søen siden vi sagde farvel. Alt ved søen minder mig om Dumle. Mest gode minder godt nok, men det gør bare så ondt! Det var der vi gik sidste tur med ham og der vi satte os ned og holdte om hinanden og tudede efter vi havde sagt farvel.

 

Jeg kan slet ikke forklare hvor ondt det gør... men til Jer der har prøvet det vil jeg bare gerne høre... hvornår bliver det bedre?! Hvornår stopper det med at gøre så ondt? Hvornår stopper tanken om ham med at pludselig springe ind i hovedet på mig og give mig tårer i øjnene? Vi er ikke i tvivl om at vi tog den rigtige beslutning og Dumle er et bedre sted, men verden er bare så tom uden ham! Hvornår kan man huske tilbage på alle de gode minder med et smil på læben, uden samtidig at overvældes af sorg og blive mindet om den dag man sagde farvel?

[Gæst Findus]

Åha, det gør mig ondt at læse Mange medfølende tanker her fra!

[Dorte]

 

Stor krammer til jer begge to.

Det var en stor og flot beslutning, I tog på Dumles vegne.

 

Jeg kan ikke sige noget om, hvornår det stopper. Jeg har ikke selv været der endnu - og jeg frygter for den dag, det bliver min tur til at skulle sige farvel.

[AnneMangetal]

Åh:megaked: Hvor er jeg ked af det på jeres vegne:ae:

 

Det bliver nemmere, men det tager lang tid:( Men en dag vil du huske Dumle med et smil på læben, og det du husker bedst er alle de gode minder. Den svære tid går i baggrunden.

 

Masser af

[Ditte91]

[Therese]

Jeg er rigtig ked af det på jeres vegne over at I måtte tage den beslutning så tidligt Jeg håber, at det snart holder op med at gøre ondt og bliver til gode minder i stedet for.

 

Og selvfølgelig skal du ikke forklare dig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil stille spørgsmål ved den beslutning. En hund, der har så mange smerter og reagerer sådan på smertestillende har det jo ikke godt. I tog det rigtige valg.

[JeanetteH]

Det gør mig ondt:ae: I har kæmpet en hård kamp, men nu har I måtte slippe. Mange varme tanker til jer

[Umulia]

[cs-dumle]

Therese - Nej, er jeg såmænd heller ikke bange for der er. Hvis der er er det ligemeget, for vi ved vi tog det rigtige valg. Det blev tænkt igennem mange gange inden og overvejelserne om "udveje" til at undlade at sige farvel blev alle vendt mange gange.

Havde han været en hund der kunne klare operation og narkose, kunne leve med at blive smurt og få potevoks og sko på hver dag, så havde vi gjort alt det +givet ham medicin og specialkost resten af livet for at beholde ham. Det var han bare ikke

[Therese]

Therese - Nej, er jeg såmænd heller ikke bange for der er. Hvis der er er det ligemeget, for vi ved vi tog det rigtige valg. Det blev tænkt igennem mange gange inden og overvejelserne om "udveje" til at undlade at sige farvel blev alle vendt mange gange.

Havde han været en hund der kunne klare operation og narkose, kunne leve med at blive smurt og få potevoks og sko på hver dag, så havde vi gjort alt det +givet ham medicin og specialkost resten af livet for at beholde ham. Det var han bare ikke

:ae:

[luckyluna]

Meget meget ked af at læse det. Dumle var heldig at havne hos jer i

Sin tid, så meget i har gjort for ham.

[Gæst Chili Con Caia]

 

At læse dit smukke indlæg gør dybt indtryk. Må han hvile i fred og få et skønt liv på den anden side:hjerte:

Chili skal nok tage godt i mod ham.

 

Der går dage hvor jeg bare savner Chili helt vildt, og vi sagde farvel i sommers... Nogen dage gør det ondt, andre dage kan jeg godt kigge billeder og tænke på alle de gode minder.

 

En masse kram til jer.

[MissMilladk]

Hvil i fred, Dumle :ae:

[Gæst Stella]

Årh det gør mig så ondt, kunne slet ikke se videoen uden at græde. Føler så meget med jer. Det gør så forbandene ondt. Selv her halvandet år efter Teitur tog op til regnbuen, har jeg stadig smertefulde grædeture og dyb sorg som ingen forstår, udover dem som selv har prøvet det.

 

Skønne smukke Dulme, hvil i fred og kom herned igen til dine ejer når du er klar :hjerte:

[Ida_Asta]

Åh, hvor jeg føler med jer! De få gange jeg fik lov at møde Dumle var dejlig oplevelser Fandt et par gamle billeder. Håber det er okay at jeg ligger dem ind..

 

 

Hvil i fred, smukke dreng :hjerte:

[tantemaier]

Det gør mig ondt for jer :ae:

R.I.P. smukke Dumle og god tur over regnbuebroen.

 

Jeg tror ikke der er nogen der kan sige hvor lang tid der går før det bliver bedre. Sorg tager den tid sorg tager og alle er forskellige og alle har hver deres måde at tackle sorgen på. Giv jer den tid det tager :hjerte:

[Sitto]

Hvil i fred dumle

[Doberfan]

Stakkels jer, det har været en hård omgang, men nu har Dumle fred og er uden smerter.

 

Mht. sorgen og smerten, så er det meget individuelt. Ved Rocky og Sadie gik det ret hurtigt med at kunne se tilbage og glæde sig over den tid vi havde haft sammen, men de var også gamle og parate. Ved Cash gik der mindst et halvt år hvor jeg følte som om jeg havde fået noget amputeret, og ville give alt for at få det tilbage. I år er første gang jeg ikke var grædefærdiges på årsdagen for hans død. Det er fem år siden.

[Ascha]

Det er jeg virkelig ked af at høre. Hvil i fred, smukke Dumle.

[Ninjamor]

Det gør mig ondt for jer

[Umulia]

Jeg ville gerne have haft at det her skulle være det bedste jeg nogensinde har lavet. Det blev det desværre ikke, men det er tanken der tæller Hvil i fred sødeste Dumle

 

[korvis]

R.I.P Dumle, og varme tanker til jer. :ae:

[Ulla H]

Åh ha- det gjorde ondt på mig at se din smukke video af ham og jer. For jeg så en hund, der lignede min Victor så meget, trods han var sort. Dumle havde som Victor et markant kønstypisk hanhundehoved.

Jeg savner stadig Victor efter over 5 år, trods her er 6 hunde nu. På udstillinger ser jeg jo stadig sorte hanhunde og det stikker stadig i mit hjerte.

Hvis i igen vil have en Cocker, så skal I undersøge pzyken i linierne meget nøje. Synes de findes i for mange yderpunkter mht deres sind.

Jeg valgte jo igen en sort hund og tog Snoopy, der er græsk. Så når jeg ser på ham, tænker jeg også på Victor, der også var genbrugshund. Han kan også sprudle som en Cocker , men er ellers meget anderledes.

R.I.P. smukke Dumle.

[Gæst Beaglepack]

Masser af krammer - det er hårdt at miste noget man holder meget af :ae:

 

Spørgsmålet om hvornår det bliver bedre? - Det bliver det, men der vil gå en tid og i den tid skal I give efter for sorgen for sorg er også en del af livet og når man er kommet igennem, vil man stå stærkere på mange områder. Med tiden vil de gode minder overtage alt det triste man går med lige nu.

[cs-dumle]

Jeg ville gerne have haft at det her skulle være det bedste jeg nogensinde har lavet. Det blev det desværre ikke, men det er tanken der tæller Hvil i fred sødeste Dumle

 

Mange mange tak skønne Umulia! :kys:

Jeg syntes det er den bedste du nogensinde har lavet

Du har fanget ham rigtig godt og fået de træk med, der lige præcis var Dumle :hjerte: :kys: