Hjælp min trofaste ven

[Gæst olehelms1]

Hej alle

 

Jeg er den heldig ejer af en fantastisk airedaleterrier som hedder Augusta. Hun er lidt over 4 år gammel og har indtil for ca. 1 år siden været en af de mest modige og legesyge hunde jeg har mødt. Hun har altid stormet frem mod hvad som helst for at jage, lege eller beskytte territorium. Hun har lige siden hun var hvalp været med mig overalt, Lige fra Spanien med fly, sejlture på havet, overlevelsesture i Sverige/Norge, På larmende værtshuse og selv til fyrværkerishow. Jeg havde aldrig nogensinde troet at hendes gåpåmod kunne knække.

 

Desværre skete det for omkring et år siden i Spanien. Der var festival og derfor fyrværkeri, hvilket hun dengang var ligeglad med eller højst prøvede at hoppe op efter for at fange. Men der var en raket, hun ikke havde set komme, der endte med at sprænge omkring en halvmeter over hendes hoved. Jeg var i gang med at træne med hende og havde derfor ladet hende løs. Vi var inde midt i en stor spansk by da hun så gik i panik og stak af. Jeg løb efter hende over den ene store vej efter den anden. Ret heldigt at der ikke skete noget med nogen af os. Efter omkring 3 timer fandt vi hende i et flodleje hvor vi skulle trække hende op af et mudderhul hun havde gemt sig i.

 

Siden da har det været op og ned, men desværre mest ned. Jeg er flyttet hjemmefra så nu bor hun for det meste ved mine forældre i et roligt parcelhus. Det er også uheldigt at flokken er blevet spredt. Men lige nu er de på ferie og jeg passer hende i Kbh hvilket ikke passer hende særligt godt, men det var den eneste løsning.

 

Problemet er at hun er enormt usikker. Hun er bange for alt der bevæger sig over hende som fugle, skorstene med røg, flag osv. Desværre er hun også blevet meget følsom overfor lyde. Så hvis jeg taber en kuglepen bliver hun bange, så hun er meget bange for overboens skridt og lyde på opgangen. Når vi går ture er hun enormt opmærksom og bange for alt omkring hende.

 

Jeg synes selv at jeg er en god hundekender og at jeg kan læse min hunds signaler godt og hun kan læse mig. Jeg har læst flere bøger om træning, adfærd og signaler/hundesprog. Jeg har gået til hundetræning med hende i flere år og ved siden af det dyrket frisbee leg og tricks. Men jeg er ikke så stolt at jeg ikke vil spørge om hjælp når min hund har brug for det. Jeg må, for at i forstår situationen, indrømme at jeg selv har været inkonsekvent i mine træningsmetoder. Jeg var 100 % positivt trænende de første par år, men da hun udviklede vaner som at sprænge op og stjæle mad begyndte jeg at skælde meget ud da det var det eneste jeg kunne få til at virke. Dette tror jeg desværre har bidraget til hendes usikkerhed.

 

Den plan jeg har nu er at gå tilbage til 100% positiv træning og skabe faste rammer for hende mens hun bor ved mig. Vi går samme tur hver gang og jeg prøver at aflede hende fra det hun er bange for med træning og mad. Vi går små ture og laver simple opgaver for at få nogle gode oplevelser og jeg prøver så vidt muligt ikke at overskride hendes grænser men langsomt udvide dem eller bare skabe nogen lige nu. Jeg har meget faste og overskuelige regler i lejligheden. Jeg prøver på at være så god en leder som muligt, ved at vise hende at det er mig der bestemmer. Jeg prøver at styrke mit lederskab ved at vise hende at det er mig som beskytter flokken, mig som styrer madtid og mig der tager gode/sjove initiativer. Desværre er der ikke nogen positiv udvikling nærmere det omvendte.

 

Hun er meget madmotiveret men hun bliver ofte så bange at hun ikke engang vil lugte til de godbidder hun elsker. Dette gør hende meget svær at aflede, så det ender ofte med at jeg blot ignorerer hendes frygt mens jeg prøver selv at være helt rolig. En ting der hjælper en smule er at sende dæmpende signaler til hende som at gabe, smaske og bare bevæge sig langsomt.

 

Er der nogen der har ideer til ting jeg kan gøre eller ikke gøre. Det er simpelthen så trist at se den hund som engang var så livsglad og legesyg lige nu ligge under min seng og se på alting som om det vil skade hende. For mig symboliserede hun dengang nærmest glæde og mod og jeg ønsker for hende og for mig at vi får den gamle Augusta tilbage.

 

Hvis i vil se et klip af hende og mig spille frisbee mens hun var en glad unghund så søg på "Augusta Frisbee" på youtube.

 

 

På forhånd tak for hjælpen

 

Mvh. Augusta og Ole

Redigeret December 8, 2013 af olehelms1

[Gæst DorteDK]

Velkommen til, jeg har desværre ikke noget at byde ind med. Men synes det er meget synd for hende. Men hvor er hun sød:lun: og sikke dygtig hun er, rigtig flot video. Dygtig vovse

[AnneMangetal]

Hvor i landet bor i? Jeg ville finde en dyrlæge og en adfærdsbehandler, og starte et træningsforløb op imens hun er medicineret.

 

Det er jo helt ok og normalt at de er bange for fyrværkeri, og vi er mange der doper hundene igennem nytårsaften. Men det er én dag om året. Jeres problem går jo ud over hendes livskvalitet, og det er der nødt til at rettes op på.

 

Håber i finder en løsning!

[Gæst olehelms1]

Jeg bor på Nørrebro i København og har hende her lidt. Men normalt bor hun i Nyborg. Ja en adfærdsbehandler er nok nødvendigt. jeg ved bare ikke lige om jeg kan betale for en lige nu. Er der nogen der kender en billig eller gratis adfærdsbehandler eventuelt studerende? Enten på fyn eller i københavn.

[AnneMangetal]

Du kan kontakte DcH's konsultentjeneste. De koster kun kørsel:-) Du kan se en liste på DcH Danmarks hjemmeside.

[Claudia2500]

Har ikke rigtig så meget at sige, andet end at jeg synes det er rigtig synd for hende, og for dig :-( Kunne forestille mig at der allerede bliver skudt med krudt/fyrværkeri på Nørrebro nu :-/

 

Og hvor er hun dygtig!! Så også lige videoen med tæppet + dåse i skraldespand, såå sød

[soegaard]

ØV for en oplevelse....men prøv at se en anden brugers succes med at ændre det :banan:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/35885-succes-om-komme-sig-over-skudangst.html

[Birgitta]

Hm... Hvordan har hun det, når hun er hjemme hos dine forældre? Oplever DE også, at hun er angst og usikker?

 

Og hvor længe er dine forældre på ferie? Kommer de hjem inden jul/nytår.. ?

 

Er det meningen at hun skal hjem til dine forældre igen, når de kommer hjem fra ferie?

 

Jeg tror nemlig ikke det er nogen god ide at lade hende flytte frem og tilbage mellem dig i København og dine forældre i Nyborg.

 

Det kan godt være for store skift for en voksen utryg hund. Det er jo nærmest to helt forskellige måder at leve på.

 

Hvalpe kan man tit tage med på alle mulige "oplevelsesture" og det tager det i stiv arm.

Og unge hunde kan fint klare alt det som de vænnede sig til som hvalpe.

 

Men allerede mens en hund er ret ung, så bliver det sværere at klare nye ting. Og jo ældre hunden bliver, jo sværere bliver det at acceptere nyt.

Hvis den ældre hund har en masse erfaringer, så mærker man ikke dens problemer med nye ting medmindre hele hundens liv ændrer sig.

 

Og det er jo sket for din hund. Det er nok ikke kun fyrværkeriet i Spanien, der har taget modet fra hende. Det hænger også sammen med at familien er splittet, og hun bor 2 steder. Dit lejlighed er jo også en helt ny oplevelse.

Hvis tingene er sket nogenlunde samtidig, så har de forstærket hinanden.

[Gæst olehelms1]

Hej.

 

Ja de overtager hende inden frygtede nytår. De oplever også at hun er meget usikker. Men nok ikke i samme grad som her. Problemet er at mine forældre ikke træner, leger, går, cykler osv. så meget med hende som mig, hvilket hun elsker. Det er derfor et svært dilemma, hun har det bedst med mig, men hun har det bedst i nyborgs omgivelser. Ønskescenariet var at hun kunne bo lidt her og lidt der. Men i hendes tilstand er det ikke muligt eller i hvert fald synd for hende. Alt i alt tror jeg at hun har det bedst i Nyborg, i hvert fald ikke i at blive flyttet ofte.

 

Det jeg står overfor nu er, at finde en måde at slutte oplevelsen her af på, så hun husker det som et rart sted. Mine forældre rejser meget og jeg skal derfor nok passe hende igen.

[Kirsten90]

Hej.

 

Jeg har ikke nogen erfaring med angste hunde som har fået sådan er skrækkelig oplevelse... Men jeg tænker dog alligevel om I har forsøgt jer med noget form for "medicin"? Eks. Zylkene eller ADAPTIL?

 

Det skal naturligvis kombineres med adfærdsbehandling, men det kan hjælpe til at tage toppen af den stress hun oplever.

 

God bedring med hende - Håber I finder en løsning så hun igen får et tåleligt liv.

[Gæst prinzen the Dogwhisperer]

Hej alle

 

Jeg er den heldig ejer af en fantastisk airedaleterrier som hedder Augusta. Hun er lidt over 4 år gammel og har indtil for ca. 1 år siden været en af de mest modige og legesyge hunde jeg har mødt. Hun har altid stormet frem mod hvad som helst for at jage, lege eller beskytte territorium. Hun har lige siden hun var hvalp været med mig overalt, Lige fra Spanien med fly, sejlture på havet, overlevelsesture i Sverige/Norge, På larmende værtshuse og selv til fyrværkerishow. Jeg havde aldrig nogensinde troet at hendes gåpåmod kunne knække.

 

Desværre skete det for omkring et år siden i Spanien. Der var festival og derfor fyrværkeri, hvilket hun dengang var ligeglad med eller højst prøvede at hoppe op efter for at fange. Men der var en raket, hun ikke havde set komme, der endte med at sprænge omkring en halvmeter over hendes hoved. Jeg var i gang med at træne med hende og havde derfor ladet hende løs. Vi var inde midt i en stor spansk by da hun så gik i panik og stak af. Jeg løb efter hende over den ene store vej efter den anden. Ret heldigt at der ikke skete noget med nogen af os. Efter omkring 3 timer fandt vi hende i et flodleje hvor vi skulle trække hende op af et mudderhul hun havde gemt sig i.

 

Siden da har det været op og ned, men desværre mest ned. Jeg er flyttet hjemmefra så nu bor hun for det meste ved mine forældre i et roligt parcelhus. Det er også uheldigt at flokken er blevet spredt. Men lige nu er de på ferie og jeg passer hende i Kbh hvilket ikke passer hende særligt godt, men det var den eneste løsning.

 

Problemet er at hun er enormt usikker. Hun er bange for alt der bevæger sig over hende som fugle, skorstene med røg, flag osv. Desværre er hun også blevet meget følsom overfor lyde. Så hvis jeg taber en kuglepen bliver hun bange, så hun er meget bange for overboens skridt og lyde på opgangen. Når vi går ture er hun enormt opmærksom og bange for alt omkring hende.

 

Jeg synes selv at jeg er en god hundekender og at jeg kan læse min hunds signaler godt og hun kan læse mig. Jeg har læst flere bøger om træning, adfærd og signaler/hundesprog. Jeg har gået til hundetræning med hende i flere år og ved siden af det dyrket frisbee leg og tricks. Men jeg er ikke så stolt at jeg ikke vil spørge om hjælp når min hund har brug for det. Jeg må, for at i forstår situationen, indrømme at jeg selv har været inkonsekvent i mine træningsmetoder. Jeg var 100 % positivt trænende de første par år, men da hun udviklede vaner som at sprænge op og stjæle mad begyndte jeg at skælde meget ud da det var det eneste jeg kunne få til at virke. Dette tror jeg desværre har bidraget til hendes usikkerhed.

 

Den plan jeg har nu er at gå tilbage til 100% positiv træning og skabe faste rammer for hende mens hun bor ved mig. Vi går samme tur hver gang og jeg prøver at aflede hende fra det hun er bange for med træning og mad. Vi går små ture og laver simple opgaver for at få nogle gode oplevelser og jeg prøver så vidt muligt ikke at overskride hendes grænser men langsomt udvide dem eller bare skabe nogen lige nu. Jeg har meget faste og overskuelige regler i lejligheden. Jeg prøver på at være så god en leder som muligt, ved at vise hende at det er mig der bestemmer. Jeg prøver at styrke mit lederskab ved at vise hende at det er mig som beskytter flokken, mig som styrer madtid og mig der tager gode/sjove initiativer. Desværre er der ikke nogen positiv udvikling nærmere det omvendte.

 

Hun er meget madmotiveret men hun bliver ofte så bange at hun ikke engang vil lugte til de godbidder hun elsker. Dette gør hende meget svær at aflede, så det ender ofte med at jeg blot ignorerer hendes frygt mens jeg prøver selv at være helt rolig. En ting der hjælper en smule er at sende dæmpende signaler til hende som at gabe, smaske og bare bevæge sig langsomt.

 

Er der nogen der har ideer til ting jeg kan gøre eller ikke gøre. Det er simpelthen så trist at se den hund som engang var så livsglad og legesyg lige nu ligge under min seng og se på alting som om det vil skade hende. For mig symboliserede hun dengang nærmest glæde og mod og jeg ønsker for hende og for mig at vi får den gamle Augusta tilbage.

 

Hvis i vil se et klip af hende og mig spille frisbee mens hun var en glad unghund så søg på "Augusta Frisbee" på youtube.

 

 

På forhånd tak for hjælpen

 

Mvh. Augusta og Ole

 

Hej Ole

 

Jeg er lige kommet ind fra træning af 2 hunde, og så dit store problem.

Efter min opfattelse skal dyr KUN medicineres i yderst tilfælde, og mener bestemt ikke det er nødvendigt i jeres tilfælde.

 

Dette handler ikke om lederskab, hunden er sikkert ikke i tvivl om at du er lederen.

Det handler om trykhed, og den har i sikkert haft tidligere, det lyder i hvert fald sådan, men denne trykhed har fået et "knæk" ved den hændelse som i desværre var ude for. Den stoler ikke længere på at du som leder er i stand til at beskytte hende ordenligt, og denne tillid/beskyttelse skal du have ind i den igen.

 

Du er velkommen til at slå på tråden, så kan jeg fortælle dig i detaljer hvordan du løser dette sammen med den.

Du kan se vores nummer på vores hjemmeside: dogwhisperer.dk

[Birgitta]

Har du ikke mulighed for at passe hende hjemme i Nyborg når dine forældre er ude og rejse?

I hvert fald nogle af gangene?

Og når du besøger dine forældre, så kunne du tage dig tid til at træne med hende. MÅSKE lære hende ting, som forældrene kunne bruge. Jeg tænker på at finde og hente ting, f. Eks...

Mange besøg af dig med samme forløb ville sikkert også berolige hende..

 

Det er svært for mig at se hvordan en adfærdsbehandler kan hjælpe, hvis hendes primære mennesker ikke er motiverede /i stand til at ændre deres egen adfærd.. Man kan jo ikke få nogen til at komme og ændre på hundens adfærd og så gå igen... Og så er alt vel...

[Birgitta]

Slutte på en rar måde?

Forkæl hende. Lav de ting sammen med hende som hun allerbedst kan lide. Vær sammen med hende og vær nærværende, altså, det er HENDE det drejer sig om. Ikke TV, smartfones, venner og lignende..

Det er selvfølgelig ekstremt. Men der ER også forkælelse.

Og så lækker mad selvfølgelig. Og du skal være glad og ubekymret, som da du boede i Nyborg med hende.

[Ninjamor]

Hej alle

 

Jeg er den heldig ejer af en fantastisk airedaleterrier som hedder Augusta. Hun er lidt over 4 år gammel og har indtil for ca. 1 år siden været en af de mest modige og legesyge hunde jeg har mødt. Hun har altid stormet frem mod hvad som helst for at jage, lege eller beskytte territorium. Hun har lige siden hun var hvalp været med mig overalt, Lige fra Spanien med fly, sejlture på havet, overlevelsesture i Sverige/Norge, På larmende værtshuse og selv til fyrværkerishow. Jeg havde aldrig nogensinde troet at hendes gåpåmod kunne knække.

 

Desværre skete det for omkring et år siden i Spanien. Der var festival og derfor fyrværkeri, hvilket hun dengang var ligeglad med eller højst prøvede at hoppe op efter for at fange. Men der var en raket, hun ikke havde set komme, der endte med at sprænge omkring en halvmeter over hendes hoved. Jeg var i gang med at træne med hende og havde derfor ladet hende løs. Vi var inde midt i en stor spansk by da hun så gik i panik og stak af. Jeg løb efter hende over den ene store vej efter den anden. Ret heldigt at der ikke skete noget med nogen af os. Efter omkring 3 timer fandt vi hende i et flodleje hvor vi skulle trække hende op af et mudderhul hun havde gemt sig i.

 

Siden da har det været op og ned, men desværre mest ned. Jeg er flyttet hjemmefra så nu bor hun for det meste ved mine forældre i et roligt parcelhus. Det er også uheldigt at flokken er blevet spredt. Men lige nu er de på ferie og jeg passer hende i Kbh hvilket ikke passer hende særligt godt, men det var den eneste løsning.

 

Problemet er at hun er enormt usikker. Hun er bange for alt der bevæger sig over hende som fugle, skorstene med røg, flag osv. Desværre er hun også blevet meget følsom overfor lyde. Så hvis jeg taber en kuglepen bliver hun bange, så hun er meget bange for overboens skridt og lyde på opgangen. Når vi går ture er hun enormt opmærksom og bange for alt omkring hende.

 

Jeg synes selv at jeg er en god hundekender og at jeg kan læse min hunds signaler godt og hun kan læse mig. Jeg har læst flere bøger om træning, adfærd og signaler/hundesprog. Jeg har gået til hundetræning med hende i flere år og ved siden af det dyrket frisbee leg og tricks. Men jeg er ikke så stolt at jeg ikke vil spørge om hjælp når min hund har brug for det. Jeg må, for at i forstår situationen, indrømme at jeg selv har været inkonsekvent i mine træningsmetoder. Jeg var 100 % positivt trænende de første par år, men da hun udviklede vaner som at sprænge op og stjæle mad begyndte jeg at skælde meget ud da det var det eneste jeg kunne få til at virke. Dette tror jeg desværre har bidraget til hendes usikkerhed.

 

Den plan jeg har nu er at gå tilbage til 100% positiv træning og skabe faste rammer for hende mens hun bor ved mig. Vi går samme tur hver gang og jeg prøver at aflede hende fra det hun er bange for med træning og mad. Vi går små ture og laver simple opgaver for at få nogle gode oplevelser og jeg prøver så vidt muligt ikke at overskride hendes grænser men langsomt udvide dem eller bare skabe nogen lige nu. Jeg har meget faste og overskuelige regler i lejligheden. Jeg prøver på at være så god en leder som muligt, ved at vise hende at det er mig der bestemmer. Jeg prøver at styrke mit lederskab ved at vise hende at det er mig som beskytter flokken, mig som styrer madtid og mig der tager gode/sjove initiativer. Desværre er der ikke nogen positiv udvikling nærmere det omvendte.

 

Hun er meget madmotiveret men hun bliver ofte så bange at hun ikke engang vil lugte til de godbidder hun elsker. Dette gør hende meget svær at aflede, så det ender ofte med at jeg blot ignorerer hendes frygt mens jeg prøver selv at være helt rolig. En ting der hjælper en smule er at sende dæmpende signaler til hende som at gabe, smaske og bare bevæge sig langsomt.

 

Er der nogen der har ideer til ting jeg kan gøre eller ikke gøre. Det er simpelthen så trist at se den hund som engang var så livsglad og legesyg lige nu ligge under min seng og se på alting som om det vil skade hende. For mig symboliserede hun dengang nærmest glæde og mod og jeg ønsker for hende og for mig at vi får den gamle Augusta tilbage.

 

Hvis i vil se et klip af hende og mig spille frisbee mens hun var en glad unghund så søg på "Augusta Frisbee" på youtube.

 

 

På forhånd tak for hjælpen

 

Mvh. Augusta og Ole

 

Først og fremmest: Velkommen til

 

Det må have været aldeles rædselsfuldt for dig at se din kække hund blive forvandlet til en helt anden!

 

Augustas tilstand er umulig at vurdere uden at se hende og derfor er det også umuligt at strikke en træning sammen som 100% tilgodeser hende, men der er visse ting du selv kan gøre.

Nu er tiden gået, men det havde været godt, at hun fik chokbehandling inden for få timer efter oplevelsen.

 

Du skal først og fremmest være opmærksom på, at hvis Augusta har været i denne tilstand mere eller mindre et år, er der stor sandsynlighed for at hele hendes krop og hendes forskellige fysiske systemer har været overbelastet med det nedbrud der følger med af dette.

Derfor vil jeg foreslå forskellige kosttilskud for at sikre, at kroppen ikke bryder ned eller hun bliver syg som følge af stress.

Du kan give hende Mega B Stress for at sikre, at hun får de B vitaminer som er så vigtige for kroppen, og også for humøret. Ekstra C og Magnesium hjælper også på hele systemet i en belastet periode.

 

Når hunde er blevet svært angste, kan det være en stor hjælp i en periode at give enten naturmedicin eller kemisk medicin, så hunden bliver så fattet at man faktisk kan arbejde med den og dermed få den styrket ud på den anden side.

Af beroligende du kan købe uden recept er der Serene-Um, Baldrian, Zylkene og Bachs Rescue dråber. Bladrian og Zylkene givet sammen er et godt mix. Baldrian er i det hele taget fint da det får kroppen til at slappe af, hvilket skræmte hunde har svært ved fordi de mere eller mindre konstant er i alarmberedskab.

 

Når Augusta viser utryghed er det vigtigt, at du dels ikke lokker med godbidder dels at du tager føringen og initiativ til handling. Det kan virke lidt hårdt, men tag evt. line på (hvis det er indenfor) og bed hende med meget fast stemme om at udføre nogle af de ting hun kan og gerne nogle med fart og tempo, hvis hun vil det.

 

Er hun gået totalt i baglås, må du skrue lidt op for charmen og kræve at hun følger dig i linen frem og tilbage, til højre, venstre, i cirkel og hvad du ellers kan finde på. Det skal være i et tempo, så hun ikke kan undslå sig, men bare må følge med.

Efter noget tid vil hun højst sandsynligt blive roligere dels fordi hun foretager sig noget, hun kender, dels fordi hun er nødt til at fokusere på dig og dermed flytter fokus fra det der skræmte hende.

 

Når hun er blevet lidt rolig - og ikke før - tager du lækre godbidder frem og lader hende "finde" dem på gulvet. Giv aldrig fra hånden i denne situation, da du dermed lægger noget socialt på situationen og hun kan føle, at du presser hende.

Når hun vil finde godbidderne kan du begynde at lave andre kendte øvelser og belønne fra hånden.

 

Det at tygge og synke beroliger, derfor er godbidder gode at arbejde med i denne situation samt din indikation for, hvor stresset/angst hun er i situationen. Så længe hun vil spise, kan hun arbejdes med og det er det, du skal sigte efter.

Ovenstående er "brandslukningsmodellen" som du finder frem i akutte situationer.

 

Sker det udenfor hjemmet, må du ikke forlade stedet medmindre fyrværkeriet fortsætter. Gør det det, så gå roligt væk fra stedet, men stop op inden du når langt væk og udfør nævnte træning der til Augusta har afreageret. Det ser du på, at hun er afslappet og kan gå roligt uden at fare sammen eller se sig omkring.

 

Spørgsmålet er, om hun er bange for selve lydene eller bange for at blive bange... De fleste lydchokkede hunde tager flere og flere lyde til sig, lyde de "skal" blive bange for og man kan ende med en hund som bliver bange for sin egen skygge.

Disse hunde er altid parate til at blive bange og man ser som regel, at hunden ved den første lyd bliver opmærksom og reagerer lynhurtígt ved den næste lyd. Hunden blev bekræftet i, at det var en god strategi at være på vagt og dette forstærker angsten.

Derfor, ved første lyd skal du tage affære og ikke lade hende være i alarmberedskab og parat til flugt. Allerede ved første lyd skal du gå i gang med træningen og aktiveringen for så undgår du, at hun bekræfter sin egen angst ved lyd nr. 2.

 

Giver det mening?

 

Lederskab, som du nævner opnår du ikke ved de ting du har nævnt, men mere ved at vise omsorg, initiativ og fællesskab og ind imellem at du tager chefrollen på dig

 

Når Augusta har oplevet angst og stress er det uhyre vigtigt at hun "nulstilles" igen - hver gang. Ellers vil hun starte sin reaktion et stykke oppe på stresskalaen i stedet for i bunden af skalaen. Dette opnår du blandt andet gennem stærk fysisk aktivitet og her er frisbeeleg og andet "vild" leg og løb rigtig godt. Kroppen danner endorfiner mm. som giver godt humør og velvære.

Derfor skal du sørge for rigelig motion til hende og gerne nye spændende oplevelser .

 

Jeg vil ikke skrive mere lige nu, men har du spørgsmål eller kommentarer tager vi det som det kommer.

[Dina]

Jeg er den heldig ejer af en fantastisk airedaleterrier som hedder Augusta. Hun er lidt over 4 år gammel og har indtil for ca. 1 år siden været en af de mest modige og legesyge hunde jeg har mødt. Hun har altid stormet frem mod hvad som helst for at jage, lege eller beskytte territorium. Hun har lige siden hun var hvalp været med mig overalt, Lige fra Spanien med fly, sejlture på havet, overlevelsesture i Sverige/Norge, På larmende værtshuse og selv til fyrværkerishow. Jeg havde aldrig nogensinde troet at hendes gåpåmod kunne knække.

Velkommen til, Ole. Jeg kender jo Augusta, eftersom hun er Sofus' kuldsøster og jeg husker hende fra lillebitte hvalp i kuldet. Altid glad og fræk og med et stort gåpåmod. Pis, at I skulle komme ud for så uheldig en oplevelse som den i Spanien.

 

Faktisk tror jeg, at mit råd vil lyde lidt i retning af Ninjamors, nemlig at prøve at lokke Augusta til at lave nogle ting indendørs, som ikke kræver megen hjerneaktivitet og som kunne tage noget af den usikre følelse væk. Og så ville jeg nok være lidt smågrov og sulte hende lidt en dags tid (hun er jo madglad), for så var der måske mulighed for, at rådet om at lede efter godbidder nemmere kunne glide ned hos hende.

 

Men det ER svært med en airedale, når den først har sat sig noget i hovedet. Hvordan har hun det, hvis du ligger på gulvet med hende og børster hendes pels og nusser hendes ører og stikker lidt guf i hende med mellemrum? Slapper hun efterhånden af eller er hun stiv som en pind hele tiden og ligger og gisper?

 

Jeg er ret sikker på, at netop du kan gøre meget for at ændre på situationen, for allerede på de allerførste videoklip, du smed rundt, kunne man se kærligheden til dig lyse ud af øjnene på hende. Og det eneste, du ikke må, er i hvert fald at skælde hende ud, selvom det er nok så frustrerende at se hendes angst. Din idé med at smaske, gabe og - især - at bevæge dig langsomt er rigtig god.

 

Ærgerligt, at du ikke kan tage hjem til Nyborg med hende og blive hos hende i lang tid. Og ærgerligt, at du ikke kan sende hende op til Eva, som rettede op på Saxo, da han skulle skifte hjem. Men det går nok ikke med de tæver, hun allerede har.

[AnneMangetal]

Ninjamor, som jeg har skrevet i karmabeskeden, tror jeg at jeg kan bruge dit indlæg rigtig meget ifht. Bella som er skudræd og bange for fyrværkeri. Jeg har dog et uddybende spørgsmål, som jeg håber du vil svare på.

 

Du du skriver at man skal gå med hunden, og på et tidspunkt give en lækker godbid fra jorden. Hvad hvis hunden ikke vil finde den, fordi den stadig er for opkørt? Har man så ikke gået med den længe nok?

 

Bella søger dækning når hun bliver bange, og kan hun ikke kommer hjem eller ind i bilen, søger hun under buske, krat eller lign. Skal jeg her stoppe hende og gå rask med hende på stedet til hun bliver roligere?

[AnneMangetal]

Og Ole, undskyld at jeg "misbruger" din tråd, men tror at det måske kan hjælpe dig og andre også

[Ninjamor]

Ninjamor, som jeg har skrevet i karmabeskeden, tror jeg at jeg kan bruge dit indlæg rigtig meget ifht. Bella som er skudræd og bange for fyrværkeri. Jeg har dog et uddybende spørgsmål, som jeg håber du vil svare på.

 

Du du skriver at man skal gå med hunden, og på et tidspunkt give en lækker godbid fra jorden. Hvad hvis hunden ikke vil finde den, fordi den stadig er for opkørt? Har man så ikke gået med den længe nok?

 

Bella søger dækning når hun bliver bange, og kan hun ikke kommer hjem eller ind i bilen, søger hun under buske, krat eller lign. Skal jeg her stoppe hende og gå rask med hende på stedet til hun bliver roligere?

 

Jeg vidste ikke, at Bella var blevet fyrværkeri/skudræd?

 

Igen, uden at have set hende i situationen, ja, gå og gå og gå - eller løb i hurtigt skiftende retning, så hun skal fokusere på at følge med. Syng gerne højt imens, det tager som regel noget af spændingen fra en selv.

Hvis hun ikke vil søge godbidden er det for tidligt at præsentere den.

 

Dette, og det jeg skrev til Ole, gælder for hunde som er meget skræmte til meget og derfor stressede. Der skal helst ikke gå længere end 15 - 25 minutter før man ser, at hunden er ved at falde ned.

Det siger sig selv /håber jeg) at man ikke skal tvinge en hund til at blive et sted hvor det der skræmmer den stadig præsenteres for fuld styrke, så må man væk og glemme træningen til lidt senere.

 

Nogle hunde håndterer lydangsten fint ved bare at gemme sig for lydene og så er det fint nok, men hovedreglen er, at en hund ikke skal have lov at blive passiv og bare ligge og være angst og dermed bekræfte og forstærke angsten.

[Gæst olehelms1]

Hej Birgitta

Nej det vil være sjældent at jeg kan tage til nyborg for at passe hende da jeg også skal passe mit studie. Jeg er fuldt ud indstillet på at det kræver meget arbejde at få hende til at få det bedre.

Tak for rådene. Jeg vil gøre alt for at forkæle hende mens hun er her. Jeg vil dog helst undgå medicin selvom jeg ikke vil udelukke det. Vi bruger allerede DAP halsbånd og spray.

 

Hej Ninjamor

Tak for dit lange svar med nogle rigtig gode ideer som skrevet tidligere vil jeg gerne undgå medicin. Men jeg overvejer naturmedicin som baldrian.

Brandslukningsmodellen er rigtig god. Jeg gjorde det i går da vi var ude og gå tur og en skraldebil læssede en masse flasker og de larmede helt vildt. Hun for sammen og vi begyndte derefter. Det tog nok 15 min. Før hun tøede lidt op men ellers havde hun været helt nede resten af dagen. Tak.

Det passer rigtig godt på Augustas tilstand din beskrivelse af at være bange for at blive bange. Det er som om alt for hende skal igennem et filter af om det kan skade hende.

 

 

Hej Dina

Sikke et tilfælde at du har set denne tråd. Godt med en Airedale ejer med, du ved hvad vi står overfor. Ville have sultet hende ligesom vi gjorde inden hundetræning men lige nu tør hun ikke spise så meget. Hun kan godt slappe når vi, som du beskriver, ordner hendes pels osv. Men der skal bare ingenting til for at hun går i stress og frygt mode igen.

Tak for svaret og hils Sofus.

Ja det er en ærgerlig situation for hende. Måske Eva også havde nogle ideer til hvad man kan gøre lige med en Airedale terrier. Jeg skriver nok også lige en email til hende.

 

 

 

Til Alle.

Tak for alle rådene det har været rart at få nye ideer og blive bekræftet i at nogle af de ting jeg har gjort ikke har været helt ved siden af. Siden sidst har jeg lidt godt nyt. I går gik mig og Augusta to meget lange ture. Omkring halvanden time hver og så skulle der trænes. Jeg havde lommen proppet med godbidder og fra start af forsøgte jeg at genvinde fokus på mig. Det tog omkring 20 min. før hun turde andet en lige skimte op på mig. Men derfra gik det hurtigt. Så kunne vi jo træne. Så vi lavede spring øvelser på legepladser osv. Da vi så gik videre var hun på opmærksom på alt omkring hende men ikke på samme måde bange. Selvfølgelig blev hun bange en gang imellem når der f.eks var en bus der dyttede. Men så trænede vi bare igen. Det var dejligt at se det virke. Hun fik faktisk så meget mod at hun jagtede en and i en park, der var jeg godt nok glad. Det kan også være hendes måde at fortælle mig på at hun har brug for at lave terrier aktiviteter. Da vi kom hjem fandt jeg så hendes legetøj som hun ikke har villet lege med og begyndte at træne med den. Til sidst ville hun gerne lege med den og vi startede en gammel yndlings leg. Hun skal side i et rum mens jeg gemmer legetøjet i et andet, så skal hun snuse sig frem til hvor jeg har gemt det. Måske lidt i retning af frit søg indenfor. Den leg var i hvert fald en succes og det var tydeligt rigtig godt for hende at bruge næsen og dermed hovedet så meget.

Det er stadig op og ned, men i går var mest op, tak.

[Dina]

Måske Eva også havde nogle ideer til hvad man kan gøre lige med en Airedale terrier. Jeg skriver nok også lige en email til hende.

Det er nok en god idé, for hun ved jo også, at en airedale er født til at få fikse idéer. Det er normalt skægt, men lige i Augustas tilfælde er det noget skidt. Men jeg tror, at du er inde på noget rigtigt og det var så dejligt at høre om jeres to gode ture i forgårs (fik hun så den and? hæ).

 

Jeg tror, at du har helt ret i, at der må nogle terrier-ting på banen og der er næse-ting jo uovertrufne, for der er ikke for ingenting blodhund i en airedale. Går du spor med hende? Der er det normalt et hit at grave fx en bold eller andre morsomheder ned på sporet. I starten skal noget af det naturligvis stikke op, men senere kan man gemme det i et spadestiks dybde - og ja, man kan få små sammenklappelige spader. Sådan en brugte jeg selv, da jeg i sin tid trænede i Beredskabet, hvor man skulle grave ting ned, som hundene så skulle finde 24 timer efter. Det er stor humor for en airedale.

 

Det er også en god idé, at du gemmer legetøj i det andet værelse. Måske du kunne lære hende at "rydde det op" ved samme lejlighed, dvs. smide alt, hvad hun finder i en bunke på gulvet og så - når alt er fundet - tage hendes legetøjskurv/-kasse frem og lade hende smide legetøjet derned. Når Sofus gør det, ligner han Pluto....sådan lidt småfjoget stolt af sig selv.

 

Jeg krydser fingre for fremgang (måske to skridt frem og et tilbage, men fremad vil det gå) hos lille, søde Augusta og jeg er helt fortrøstningsfuld ved, at det netop er dig, der tager dig af problemet. Jeg har jo nydt jeres resultater før på video.

 

NB: Hils dine søde forældre, når de kommer hjem.

[luckyluna]

Jeg har selv været igennem det samme med min hund og kan sige

At det bestemt ikke er nogen fiks ide der hører en terrier til. . En labrador kan sagtens få det på samme måde.

 

Men hund gik i chok på grund af et

El hegn. Det tog fire måneders hårdt arbejde at få hende nogenlunde tilbage til normal, men hun har haft tilbagefald siden - hun bliver lettere skræmt end hun gjorde før. Kan tilslutte mig Ninja mors råd og vil kun bakke op om de natur midler hun foreslår. Forstår ikke modstanden mod medicin? Hvis du selv gik og var konstant angst, ville du så ikke forsøge at få hjælp fra lægen? Og som det mindste kan du få prøve natur medicin, jeg har for eksempel haft god effekt af et middel der hedder anxicalm sidst hun fik et tilbagefald. Dette middel består hovedsageligt af B vitaminer og andre ting som er gode ved stress. Natur produkt.

[Gæst Stella]

Din hund har tydeligvis fået et chok/traume som ikke er blevet behandlet. Når en hund får et så alvorlig chok/traume er det vigtig at sætte ind med hurtig behandling, da det ellers kan blive kronisk og udvikle sig til at blive indvaliderende for hunden. Det er vist der du er nu med din hund, tror jeg, sådan som jeg læser det.

 

Mange mennesker er i mod medicin til hunden, hvilket jeg ikke fatter. Hvis man selv har prøvet at lide af angst, så ved man hvor lidt terapi hjælper og hvor meget medicin hjælper, fordi det øger det indhold i hjernen som man ofte har mangel på i tilfælde af angst. Jeg led af angst i årevis,kunne ikke tage en bus, ikke stå i kø, ikke handle ind, ikke besøge nogen, ikke få besøg osv. Gik til psykolog et utal af gange og kognetiv adfærdsterapi i en årerække, kom ikke et skridt videre, først da jeg fik antidepressiv medicin skete der en KÆMPE fremgang. I dag tager jeg en vedligeholdels dosis og mærker kun angsten sjælden.

 

Jeg har en skadet hund fra et internat der har kronisk stresssyndrom. Han rykkede også først rigtig i sin svære adfærd, da han kom på clomicalm, som er et middel der bruges til angst og stress hos hende. Inden da havde jeg købt mig fattig i naturmedicin.

 

Når din hunds angst er så ekstrem, skal der som regel også hæftig midler til og her ville baldrian nok næppe have nogen effekt. Hvis jeg var dig ville jeg gå til dyrlægen, fortælle hvad der er sket og høre om clomicalm ikke kunne være løsningen. Der er ingen der siger at hun skal have det resten af sit liv, men måske i et år ? Så længe hun er så angst, kan hun ikke træne og reagere på adfærdsterapi som man ønsker. Der skal ro på i hendes nervesystem først.

 

Clomicalm findes i flere kopipræparater som man skal bede om at få udskrevet, i stedet for orignalen clomicalm, for så kan man snildt komme af med flere tusinde kroner. Jeg får et kopimærke til min hund som hedder klomipramin, som indeholder det samme, men koster 180 kr i stedet for.

 

 

Jeg synes din hunds problem skal tages mere alvorligt end blot træning og adfærdsterapi. Det er over et år siden det skete, du bruger adaptil spray og halsbånd og du ser ingen effekt ? Jeg synes det er trist at mange hunde skal lide unødig fordi ejeren er modstander af medicin. Dette sagt generelt.