Zylkene, har du erfaring?

[Pernille og Lucca]

Er nødt til at få lidt hjælp til at få Luccas nervøsitet ned nu når de er ved at skyde af her og der.

 

Min dyrlæge anbefaler et middel som zylkene hvilket jeg vil prøve. Nogle der har erfaring med det middel?

[Ane]

Ja det har jeg, min gamle Dansk Svenske gård var frygtlig bange for alt der sagde bang. Hun var så bange at hun lå under sofaen eller et bord og rystede og nogle gange kastede op man kunne slet ikke komme i kontakt med hende.

Zylkene tog toppen af det, hun var stadigvæk bange men hun lå nu på gulvet ved os og man kunne komme i kontakt med hende samt hun hverken rystede eller kastede ikke op mere.

Så jeg har kun gode erfaringer med det.

Når der var optakt til tordenvejr brugte jeg Bach's naturdråber "nødhjælps dråber" det virkede også ganske godt.

[luckyluna]

Ja, jeg synes at de sammen med baldrian har hjulpet en del. I år prøver vi dog anxicalm, da jeg synes det har endnu bedre effekt.

[Pernille og Lucca]

Tak for jeres svar Jeg har dog købt DAP tørklæde + spray, da jeg har hørt mest godt om det. Håber at det og så næsearbejde kan gøre hende så rolig at det går-

[Gæst jepsen]

Vi har brugt Zylkene, DAP halsbånd og "dimser til stikkontakten" i 2 år uden effekt. I år har vi købt en Thunder shirt. Så må vi se, om det hjælper

[Gæst Stella]

Har kun erfaring med at zylkene ikke virker.

[Gæst jepsen]

Vi kører nu på 4. dagen med Thunder shirten. DET VIRKER!

 

Hunden fik sig hurtigt vænnet til vesten. Hvilket i sig selv er et under. Han HADER at have dækken på!

 

 

Husk ..... Dupond er en hund, der de sidste 3 år ikke er gået ud for en dør efter mørkets frembrud i dec. Han er MEGET skud-ræd og det er blevet værre med årene. Bildøre der smækker, skraldespande der smækker .... Den mindste lyd får ham i det røde felt og han vil HJEM!

 

MEN de første dage i vesten:

 

1. dag var han, som han normalt er omk skud. Bange og ville ikke ud.

2. dag kom vi ud. Helt ud til postkassen. Men han løb ikke ind med halen mellem benene, når han hørte noget. Han stod bare og lyttede.

3. dag kunne vi gå en lille tur. Han var meget opmærksom på skuddene og lyde omk. sig. Men vi gik i næsten 15 min, hvilket er rekord efter mørkets frembrud i dec!

4. dag (i går). Vi stod ca. 10 min foran huset og han så hele situationen an. Der var skud foran ham et sted. Han vendte sig bare mod dem og pejlede lidt med ørerne. Så skud bag ham. Han vendte sig igen og sagde intet. Halen var oppe og ørerne fremme. Så gik vi. 30 min uden angst over bildøre der lukkes, skraldespande der smækkes i eller skud Han var hele tiden meget opmærksom på lydene, men han stak ikke halen mellem benene og prøvede at trække mig hjem.

Jeg tror, han er ved at indse, at skuddene ikke gør ham noget. At han sagtens kan være der sammen med alle lydene

 

Jeg troede ærligt talt ikke hele på denne vest, men min tvivl er blevet gjort til skamme Men han kommer stadig i pension LAAAAAANGT ude på landet til nytår