Snapper

[Lupus]

Lupus (en cavalier på 3 1/2) er begyndt at vise stigende agression overfor vores søn på halvandet.

 

Han knurrer noglegange af ham og tidligere i dag snappede han, da min søn ville lægge sit hoved på ham (normalt flytter han sig). Det gik så hurtigt at de forudgående signaler kom i løbet af få sekunder, så jeg havderingen chance for at reagerer. Er det alderen måske? En pludselig meget mobil baby med dårlig kordinationsevne, han er blevet nervøs for?

 

Hans adfærd over for andre hunde har ligeledes ændret sig. Han knurrer af dem og vil bæres. Han har ellers altid elsket at møde hunde.

 

Tror i at det kan være smerter? For en måned siden blev han "rullet" af en schæfer og kom til skade. En tur ved dyrlægen viste en blødning i rygraden. Han kom på hvile og smertelindring, som burde kunne tage det. Han er da også stoppet med at pive hår han hopper op og ned.

Eller er det mon psysisk?

 

Hvad skal vi gøre - skille dem ad? Anker er ikke gammel nok til 100 procent at kunne lade ham være.

 

Det er jo fair nok at han siger fra, men jeg prøver bare at forstå, hvorfor han har ændret adfærd fra "at gå" til at snappe ud. Den første er klart mere optimal (i min optik i hvert fald).

[søster lagkage]

så pludselig adfærdsændring ville jeg helt sikkert tilskrive smerter. især hvis det er eskaleret efter overfaldet, er det nærliggende. i hvert fald ville jeg udelukke det helt, inden jeg eventuelt satte andet i værk. og indtil da så vidt muligt beskytte ham og anker mod hinanden.

[Therese]

Enig med lagkagen!

[Ulla H]

Er du sikker på alle smerter er væk , eller der kunne være noget forskubbet, der gør ondt stadig. Hvis der er smerter ved hurtig bevægelse er det jo mere naturligt at advare eller vise surhed, end hurtigt at forføje sig væk. Kan du ikke give ham et sted at hygge, hvor drengen ikke kan nå ham.

Desværre er han ikke kommet over sit møde med den schæferhund, det viser hans reaktion på andre hunde så.

[mini-me]

Jeg vil også gætte på at der er gener efter mødet med den anden hund.

 

Samtidig ville jeg nok indføre nogle helle steder for hunden i hjemmet hvor din søn SKAL lade ham være. Altså totalt forbudte områder, som kun er tiltænkt hunden når den vil have fred og ro.

[Lupus]

Tak for svar!

Altså, de tydelige smertetegn er forsvundet. Han piver ikke længere ved hop, han spiser og er ved godt humør igen.

Måske de stadigt er der, de er bare blevet mindre?

 

Han har op til flere steder i fred (vindueskarmen bla) hvor Anker ikke rører ham. Problemet er, at han er en kælehund, der aller helst vil ligge oven på os (også om natten ). Så han ligger for det meste i sofaen og der har knægten altså lov til at være

 

Hvad gør vi her fra? Han skal vel have små, korte møder med venlige hunde, som så optrappes ikke?

 

Skal al vi et smut forbi dyrlægen igen? Og indtil da, ville I så give ham de resterende smertestillende? (Der, for god ordens skyld, blev udskrevet til ham for netop denne skade )

[mini-me]

Jeg ville smutte forbi dyrlægen en tur.

 

Og så vil jeg lige spørge om det er hans behov eller jeres at møde andre hunde??

 

Et par faste gode venner, som leger på samme måde..

CKC og shcæfer er fx ikke et skide godt mix - de fleste schæfere er nogle rigtig brydere og tonser ind i ting for fuld skrald og elsker at bryde.

Så kig på hvilke hunde din hund har omgang med, så mindskes risikoen for skader også Ikke at man ikke kan hilse og der er selvfølgelig undtagelser indenfor alle racer

[Lupus]

Ikke vores behov, men en del af, at være en hund der kommer med rundt. Alternativet ville være, at han skulle efterlades derhjemme. Meget vil jeg gøre for min hund, men at droppe venner pga. deres hundevalg er ikke en af dem.

Men det har aldrig været et problem før. Selvom jeg ikke har behov for chokolade, så nyder jeg det alligevel.

Jeg ved godt at I hader dem herinde, men hundeskoven har alle dage været hans yndlingssted.

 

Vi kender ikke Schæferen, det var et møde på en gåtur.

[Tullemus]

Tak for svar!

Altså, de tydelige smertetegn er forsvundet. Han piver ikke længere ved hop, han spiser og er ved godt humør igen.

Måske de stadigt er der, de er bare blevet mindre?

 

Han har op til flere steder i fred (vindueskarmen bla) hvor Anker ikke rører ham. Problemet er, at han er en kælehund, der aller helst vil ligge oven på os (også om natten ). Så han ligger for det meste i sofaen og der har knægten altså lov til at være

 

Hvad gør vi her fra? Han skal vel have små, korte møder med venlige hunde, som så optrappes ikke?

 

Skal al vi et smut forbi dyrlægen igen? Og indtil da, ville I så give ham de resterende smertestillende? (Der, for god ordens skyld, blev udskrevet til ham for netop denne skade )

 

Hunde er gode til, at skjule, at de har smerter.

Jeg synes, at I skal holde hunden og drengen skarpt adskilt, indtil I ved om det skyldes smerter eller noget andet. Næste gang hunden evt. snapper ud efter ham, kan det jo gå grueligt galt. Så må hunden blive på gulvet, så drengen kan være i sofaen.

[Therese]

Ikke vores behov, men en del af, at være en hund der kommer med rundt. Alternativet ville være, at han skulle efterlades derhjemme. Meget vil jeg gøre for min hund, men at droppe venner pga. deres hundevalg er ikke en af dem.

Men det har aldrig været et problem før. Selvom jeg ikke har behov for chokolade, så nyder jeg det alligevel.

Jeg ved godt at I hader dem herinde, men hundeskoven har alle dage været hans yndlingssted.

 

Vi kender ikke Schæferen, det var et møde på en gåtur.

Der er ingen, der hader hundeskove, tror jeg. Kun uansvarlige mennesker, der ikke har styr på deres hund i hundeskovene :blink:

 

Og så ville jeg nok tage til en kiropraktor med ham, så han kan blive kigget igennem og blive "rettet," hvis der er et problem. De kan jo godt få nogle knubs efter sådan et overfald

[Lupus]

Hunde er gode til, at skjule, at de har smerter.

Jeg synes, at I skal holde hunden og drengen skarpt adskilt, indtil I ved om det skyldes smerter eller noget andet. Næste gang hunden evt. snapper ud efter ham, kan det jo gå grueligt galt. Så må hunden blive på gulvet, så drengen kan være i sofaen.

Men det ville betyde at han ikke måtte være i stuen, han (og vi) kan ikke administrerer ikke at være i sofaen. Ikke efter tre år.

[Tullemus]

Men det ville betyde at han ikke måtte være i stuen, han (og vi) kan ikke administrerer ikke at være i sofaen. Ikke efter tre år.

 

Altså, det er jo heller ikke noget jeg skal bestemme, det var bare lige ud fra, hvad jeg selv ville gøre i en given situation og det skulle heller ikke forstås sådan, at hunden ikke må være i stuen, men at drengen ikke må tage kontakt til hunden eller være alene med den og jeg kan da sagtens se problemet, når hunden er vant til, at ligge i sofa`en, men synes også, at man er nødt til, at tænke både på barn og hund.

Som sagt, så kan det gå grueligt galt, hvis hunden har smerter eller p.g.a andet føler sine grænser overskredet.

[Lupus]

Ja, det er et problem.

 

Barnet er halvandet, så han kan ikke forstå, at han ikke længere må snakke med hunden.

 

Efter er episoden i dag, har der ikke været noget. Lupus har bare holdt sig fra Anker. Jeg hørte ham pive, da han hoppede her, lige før. Dyrlægen havde jo sagt det med blødningen i rygraden - er det så dyrlæge eller kiropraktor vi skal have fat i?

[Tullemus]

Ja, det er et problem.

 

Barnet er halvandet, så han kan ikke forstå, at han ikke længere må snakke med hunden.

 

Efter er episoden i dag, har der ikke været noget. Lupus har bare holdt sig fra Anker. Jeg hørte ham pive, da han hoppede her, lige før. Dyrlægen havde jo sagt det med blødningen i rygraden - er det så dyrlæge eller kiropraktor vi skal have fat i?

 

Jeg vil jo sige dyrlæge. En blødning i rygraden lyder som noget alvorligt og da han har været behandlet hos dyrlægen for det, så ville jeg opsøge dyrlægen igen.

[mini-me]

Og hvis det fortsat er relateret til mødet med schæferen, så er det vel dennes ejers forsikring der skal dække...

[Therese]

Dyrlægen skal nok kontaktes først, hvis du har mistanke om, at det stadig er relateret til blødningen. Hvis det ikke hjælper, kan du jo vurdere det på det tidspunkt.

 

Men der er heller ingen, der siger, at du ikke kan kontakte begge parter, hvis du føler mest for det

[Gæst Stella]

Og hvis det fortsat er relateret til mødet med schæferen, så er det vel dennes ejers forsikring der skal dække...

 

Ja hurra, sidder jeg så og tænker. Jeg har altid naivt troede at man havde en hundeansvars forsikring for at de tog sig af det hvis ens hund lavede skade på andre. Men nej nej nej. Nu ligger jeg på 63 dag i træk i krig med en dosk hundeejer og hendes dumme schæferhund der overfaldt og bed min hund. Hun havde en løs og aggresiv køter hun ikke kunne kalde til sig, som overfaldt og bed min hund, som var i snor.. Forsikringes selskabet har sat sig total på tværs og påstår at alle mulige og umulige papir ikke er sendt, selvom jeg sendte dem for trejde gang i mandags. Mit eget forsikringsselskab ville ikke dække kiropraktor selvom min hund er sygeforsikret og hendes forsikringselskab skaber sig vildt og siger de ikke ville betale noget, da det er påstand mod påstand. Jeg er SÅ gal og rasende og opgiver snart at få mine penge igen, som altså er rimelige mange for dyrlægebehandlinger.

 

Derudover har jeg nu en hund der reagere helt hjernedødt når vi ser andre hunde, ligesom han har skadet sin skulder og selvom d et er 2 måneder siden, er den stadig ikke i orden og jeg frygter den ikke bliver det.

[Lupus]

Det tror jeg næppe. Lupus løb ind på deres grund. :damn:

[Gæst Stella]

Lupus, jeg tror ikke din hund er det mindste aggresiv, som du skriver i starten af indlægget.

 

Han er måske blevet bange for andre hunde, det er min efter først at blive flået rundt af en newfoundlænder og nogen måneder siden overfaldt og bidt og rykket i af en schæfer. Jeg gik også i hundeskoven med ham før, men det kan jeg ikke længere.

 

Min hund fik også blødning i ryggen og fik rykket sin skulder af led, samt bidsår i nakken. Det er over 2 måneder siden, men der er stadig problemer med hans skulder. Han piber ikke længere ved direkte berøring og halter ikke længere, men hvis jeg tørre poter på ham og tager fat i " en bestemt stilling " så knurre og piver han, ligesom han ikke kan lide at jeg massere hans skulder.

 

Så ja det kan sagtens tænkes at din hund stadig har ondt, min hund fik også sit bækken rykket skævt, og måtte have kiropraktor nogen gange. Din hund er nok blevet utryg, stoler ikke længere på andre hunde og måske hellere ikke længere på din søn.

[Ninjamor]

Lupus, jeg tror ikke din hund er det mindste aggresiv, som du skriver i starten af indlægget.

 

Han er måske blevet bange for andre hunde, det er min efter først at blive flået rundt af en newfoundlænder og nogen måneder siden overfaldt og bidt og rykket i af en schæfer. Jeg gik også i hundeskoven med ham før, men det kan jeg ikke længere.

 

Min hund fik også blødning i ryggen og fik rykket sin skulder af led, samt bidsår i nakken. Det er over 2 måneder siden, men der er stadig problemer med hans skulder. Han piber ikke længere ved direkte berøring og halter ikke længere, men hvis jeg tørre poter på ham og tager fat i " en bestemt stilling " så knurre og piver han, ligesom han ikke kan lide at jeg massere hans skulder.

 

Så ja det kan sagtens tænkes at din hund stadig har ondt, min hund fik også sit bækken rykket skævt, og måtte have kiropraktor nogen gange. Din hund er nok blevet utryg, stoler ikke længere på andre hunde og måske hellere ikke længere på din søn.

 

Uanset hvad årsagen er, så er det aggressivitet der kommer til udtryk i situationen, en advarsel om at hvis situationen fortsætter, så bider hunden = situationsbestemt aggressivitet

 

Jeg ville få tjekket Lupus grundigt af en kiropraktor, for når han har været skadet, og har haft smerter, vil det være sært hvis han ikke har skånet en del af kroppen i en periode og dermed overbelastet en anden del. Så uanset aggressivitet eller ej, er det altid en god disposition at få sin hund efterset og evt. justeret efter en skade, så der ikke opstår nye skader pga. forkert slid.

[luckyluna]

Jeg synes det lyder som om han stadig har ondt eller måske er bange for at det gør ondt - efter en periode hvor han netop havde det. Så sæt ham på smertestillende igen og få ham så tjekket af dyrlægen igen. Og måske kiropraktor/massør.

 

Med hensyn til sønnen, så må du bare gør dit bedste for at redde vovsen fra nærkontakt. Måske en kattehule i sofaen kan skærme ham lidt? Eller kan du jo lave en hjørne med en stol foran, så sønnike ikke kan nå ham, hvis han går rundt på gulvet og lupus er i sofaen.

Dette er selvfølgelig kun midlertidigt til i finder ud af hvor Lupus har ondt. Hvis han nu får smertestillende i 14 dage og der har mindre reaktioner på din søn, så indikerer dette at der er noget et eller andet sted.

[søster lagkage]

Personligt ville jeg tage til dyrlægen før kiropraktor, hvis der stadig kan være et problem ift. Blødningen. Især når han peb i dag, det tyder vel på mere end "bare" en ømhed efter at være blevet rusket. Tænker jeg umiddelbart. Jeg synes han skal undersøges, men i kan jo også forsøge at sætte ham på smsrtestillende et par dage og se, om det ændrer hans adfærd. Det ville jo være en ret god indikator.

 

Og ellers kender jeg i øvrigt godt problemet med sofahund og tumling. Har i en periode brugt børnegitter, selvfølgelig ikke dagen lang, men til de par eftrmiddagstimer, hvor der er for meget krudt i babyen til at hunden kunne finde ro.

[anne-lise hansen]

jeg ville besøge Dr. Dyr igen - og så så vidt muligt undgå møder med hunde der er altfor store eller meget voldsomme i forhold til chavalier , der trods alt er en lille hund, efter min mening er det altid en god ide kun at lade hunde der passer nogenlunde fysisk og psykisk være sammen.