Hop til indhold

Eurasier - agility eller udstilling?


AnneMette09
 Share

Recommended Posts

Vil gerne begynde til agility, måske. Dog ikke konkurrencer, tror jeg. Min socialangst driller lidt.

 

Annemette Jeg har et forslag, i stedet for at gå til agility, (en eurasier keder sig nemt, nogle dyrker agility med deres eurasiere og har fundet en form de kan gøre det på) så prøv at tage i skoven, og leg derude- det er mere uforudsigeligt og sjovere for din eurasier. Det er at hoppe op på stammer der ligger ned, gå balance på, gå spor , sæt pølsestykker på bevægelige grene, gå i skove hvor træerne er væltede så man skal over og under de mærkeligste steder og din eurasier vil elske dig-

 

(Mht annemangetal s troll- konspirationsteori- det skal du ikke tage dig af ,hun er som regel ondskabsfuld når jeg skriver-hvis du vil have en eurasiersnak tager jeg den gerne og jeg vil gerne vide hvor du har den fra og hvor gammel den er mv)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 122
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Nej det tror jeg nu heller ikke, men nogen mennesker elsker jo at netop den race, hundetype eller den hund de har er helt unik. Noget helt specielt og helt anderledes end det andre har.......

 

og da kun andre som selv har ejet sådan en hund, kan vide noget som helst (altså efter Deres mening) er det i virkeligheden nyttesløst at argumentere. For uanset hvad man siger, vil man jo bare blive opfattet som en der ikke kan vide bedre.

 

Det kan aldrig blive en dialog i øjenhøjde, hvor debatørene betragter hinanden som værdige debatører.

 

At vi så er nogen som godt ved at forskellige racer er forskellige, men også sammenlignelige og samme art med fælles grundlæggende egenskaber, behov, genpulje og at alle hunde som enkeltindivider er unikke, er en anden snak, som tilsyneladende ikke forstyrrer denne debatørs tro på egen fantastiske indsigt i noget så helt fantastisk unikt som spidshunde og Eurasier.

 

 

 

Jeg må jo bare konstatere at det med at være nedladende jo så er rimmeligt universelt - på hundeforum.

 

Jeg for min part er overrasket over hvor provokerende det virker på folk når man bare skriver noget andet end det er er "comme il faut" herinde.

 

Der hersker enormt mange nyttesløse myter herinde og ve den der forsøger at modspille dette - på en eller anden måde bliver hundeforum sådan lidt indavlet herinde fordi mange af de faste debattører ikke tåler at de "uindviede"- underforstået "de uvidende" som kan have andre meninger og anden (oplyst) viden . og I har også stærke meninger, udfra jeres "single" hundehold. Deri bliver jeres viden herinde nøjagtig så begrænset som du selv anfører vedr. individsæregenhed.

 

Og det flytter stadig ingenting, der aflives stadig 15000 raske hunde hvert eneste år i Danmark, så hvis den gennemsnitlige hundeekspert- som vel er brugerne herinde- var så kloge i forhold til "rigtigt" hundehold så er der vel et eller andet galt- altså med den gennemsnitlige hundeekspert viden

Link til indlæg
Del på andre sites

En helt fantastisk konklusion, må man sige.

 

Jeg har stor respekt for andre meninger, men ikke for for myter om at denne eller hin race eller hundetype er så helt speciel at ingen andre end folk som selv har ejet racen/typen kan vide det mindste om disse unikke hunde.

 

Man kan sige nogle generelle ting om spidshunde og om Erasier - det kan man vist også om jagthunde og Spaniels, men det udelukker vel ikke folk som ikke selv har ejet sådanne at tale med om dem udfra generelle erfaringer og viden og hunde?

 

Visse hunde er ret specielle og visse racer er også ret specielle, men det meste af de du siger om spidshunde generelt er noget vrøvl, så vidt jeg kan se - og det får mig til at tro at også det du skriver specifikt om Erasier nok kan og skal drages i tvivl.

 

I det hele taget at forsøge at sige noget specifikt som passer på alle Spidshunde, som jo kan deles i meget forskellige typer fx. jagthunde, trækhunde, hyrdehunde, selskabs hunde, vagthunde og gårdhunde siger mig at man tage disse udtalelser med mere end et gran salt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Annemette Jeg har et forslag, i stedet for at gå til agility, (en eurasier keder sig nemt, nogle dyrker agility med deres eurasiere og har fundet en form de kan gøre det på) så prøv at tage i skoven, og leg derude- det er mere uforudsigeligt og sjovere for din eurasier. Det er at hoppe op på stammer der ligger ned, gå balance på, gå spor , sæt pølsestykker på bevægelige grene, gå i skove hvor træerne er væltede så man skal over og under de mærkeligste steder og din eurasier vil elske dig-

 

Jeg tror 90% af alle hunde ville foretrække sådan en tur i skoven. Det lyder rigtig herligt og hunderigtigt. Bedre end Agility med mindre hunden har lært at elske agility. Jeg har i hvert fald svært ved at se fx. en Spaniel for mig, som ikke ville foretrække stammer, pølser, fært, og med far alene i skoven, som det foretrukne alternativ. Det ligner jo jagt. Intet er bedre.

 

Men derfor kan agitity og andre sociale aktiviteter nu være gode på mange andre måder. Netop det sociale - også for hundene er vigtigt at huske på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Annemette Jeg har et forslag, i stedet for at gå til agility, (en eurasier keder sig nemt, nogle dyrker agility med deres eurasiere og har fundet en form de kan gøre det på) så prøv at tage i skoven, og leg derude- det er mere uforudsigeligt og sjovere for din eurasier. Det er at hoppe op på stammer der ligger ned, gå balance på, gå spor , sæt pølsestykker på bevægelige grene, gå i skove hvor træerne er væltede så man skal over og under de mærkeligste steder og din eurasier vil elske dig-

 

(Mht annemangetal s troll- konspirationsteori- det skal du ikke tage dig af ,hun er som regel ondskabsfuld når jeg skriver-hvis du vil have en eurasiersnak tager jeg den gerne og jeg vil gerne vide hvor du har den fra og hvor gammel den er mv)

Det behøver jo ikke være enten eller. Selvom du træner agility kan du jo sagtens give din hund en masse dejlige ture i skoven som både byder på alm gåtur, færd, og også klatren på diverse stammer mm. En Euraiser kan sagtens synes agility er sjovt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Annemette Jeg har et forslag, i stedet for at gå til agility, (en eurasier keder sig nemt, nogle dyrker agility med deres eurasiere og har fundet en form de kan gøre det på) så prøv at tage i skoven, og leg derude- det er mere uforudsigeligt og sjovere for din eurasier. Det er at hoppe op på stammer der ligger ned, gå balance på, gå spor , sæt pølsestykker på bevægelige grene, gå i skove hvor træerne er væltede så man skal over og under de mærkeligste steder og din eurasier vil elske dig-

 

(Mht annemangetal s troll- konspirationsteori- det skal du ikke tage dig af ,hun er som regel ondskabsfuld når jeg skriver-hvis du vil have en eurasiersnak tager jeg den gerne og jeg vil gerne vide hvor du har den fra og hvor gammel den er mv)

 

God ide. Vi bor jo ude på landet med mange skove. Tak for forslaget. :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det behøver jo ikke være enten eller. Selvom du træner agility kan du jo sagtens give din hund en masse dejlige ture i skoven som både byder på alm gåtur, færd, og også klatren på diverse stammer mm. En Euraiser kan sagtens synes agility er sjovt!

 

Jeg har allerede et rør og en vippe. Tænkte bare noget hygge og stimulering af hunden. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror 90% af alle hunde ville foretrække sådan en tur i skoven. Det lyder rigtig herligt og hunderigtigt. Bedre end Agility med mindre hunden har lært at elske agility. Jeg har i hvert fald svært ved at se fx. en Spaniel for mig, som ikke ville foretrække stammer, pølser, fært, og med far alene i skoven, som det foretrukne alternativ. Det ligner jo jagt. Intet er bedre.

 

Men derfor kan agitity og andre sociale aktiviteter nu være gode på mange andre måder. Netop det sociale - også for hundene er vigtigt at huske på.

Enig- men jeg kan bare se at den bedste fremdrift og dermed også mest "sjov og ballade" får jeg med at variere samværet så meget som muligt. Eurasieren keder sig nemt og nogen misforstår den "melden sig ud" som at det er en rolig hund uden det store motionsbehov - en træningsplads er jo bare et sted som allerede er afprøvet. Jeg synes at med min tidligere brugshunde har det handlet meget om at øve sig på at blive bedre og bedre.De har altid været parat til at arbejde og yde.

 

Jeg kan give et eksempel for sjov tog jeg ned på en rallybane- træneren satte os på den nemme bane og min nuværende hund nægtede totalt at lave de øvelser- gå pænt, gå slalom etc- hvorfor i alverden skal man gøre noget man allerede kan?

Så vi gik over på den svære bane hvor der var flere ting han ikke havde set før- vi gik den igennem og træneren spurgte hvormange gange vi havde prøvet det før- fordi det var gået ret pænt. Ja det gjorde han (det var kun mig der fumlede) og han ville aldrig gøre det igen, nu kan han jo godt - derimod i skoven er der altid et egern, et par rådyr, en fasan et nyt træ, et par opbrækkede rådyr eller noget helt 10ende.

 

Jeg kan se forskel fordi nakken er knejset og han venter på min mindste gestus i skoven- det er sjovt. Alle hunde er så glade i skoven, men mange hunde synes det er ligeså sjovt at gå på en agilitybane. Og så skal man gøre det- men Eurasieren keder sig her- og min viser det tydeligt ved at have en noget mindre lydhørhed og lavere sat nakke. - det skulle da lige være hvis der var en sprød samojedetæve ........

 

I forhold til det sociale - og der har du en vigtig pointe - så kan man også prøve at vedligeholde hvalpevennerne, og gå faste ture sammen, her om vinteren sker det for os, gerne på stranden og ved nogle skovskrænter hvor hundene kan blive udfordret og bruge kræfter sammen i legen.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 9 months later...

Sikke en (ældre) spændende tråd om spidshunde og det at eje dem eller blive ejet af dem :) Jeg kan godt forstå hvad det er Spjæt skriver omend der er dele, som jeg ikke er enig i, så er jeg i store træk mest enig. Det er præcis derfor jeg slår mig i tømmeret, når Dansk Spids kategoriseres som selskabshund Spjæt... jeg mener folk risikere at træffe et valg om en race på et forkert grundlag.

 

Der er forskelle på spidshunde, men der er også nogle ligheder, og jeg må erkende, at jeg til dagligt overraskes over disse hundes sind og opfindsomhed og loyalitet. Og jeg er helt enig i, at en eurasier kræver omtanke før anskaffelsen

 

Og så har jeg længe søgt dokumentation - men ikke kunnet finde noget - derfor står det følgende helt for egen regning:

 

Men overvægten af de hunde med alene hjemme problemer, som jeg har i rådgivning, er spidshunde. Det kan være et tilfælde. Men der kan også være noget rigtigt i det Spjæt siger. Måse sætter Spjæt det lidt sort/hvidt op, men som spidshundeejer kan jeg faktisk nikke genkendende til stort set hvert et ord, der er skrevet - omend enkelte passager for mig er sludder, men det er kun få passager.

 

En rigtig tankevækkende gammel tråd at komme til at læse ved et tilfælde (fordi jeg elsker Eurasier :D )

Link til indlæg
Del på andre sites

Men helt ærlig Lenschow, sådan er det at have en foretrukken race eller type. Man vil bare det bedste for hundene og ønsker at advare mod de ting man selv ved at de ikke trives med. Det er da også fint nok, så længe man ikke trækker andre racer ned i processen,..... og det gør denne Spjæt, der får det til at lyde som om det er noget særligt at have evner til at kunne fungere med en spids mens de samarbejdende racer er idiotsikre og glade, næsten uanset hvad man byder dem. Det viser et meget unuanceret billede af de typer hunde som burde være så lette at have med at gøre. Ser man på internater eller annoncer på f.eks. gul og gratis, over voksne hunde, er det jo sjældent terrier, mynder eller spidshunde som folk "smider" væk.

 

Folk der har selvstændige racer har desværre ofte en tendens til at få det til at lyde som om samarbejdende hunde er forprogrammerede til at indtage rollen som slaver, der kun lever for at få lov til at udføre ordrer fra deres ejere,.. og det er jo som bekendt ingen kunst at få en slave til at lystre. Det er jo totalt misforstået og viser at disse mennesker ikke har indsigt i hvordan det er at leve sammen med sådan en hund, der ikke bliver behandlet på den måde. Om de er lette at have med at gøre, har at gøre med om kemien mellem hund og ejer passer,.. præcis som med alle andre typer af hunde. Men man skal bare ikke få det til at lyde som om en bestemt gruppe hunde er så stolte og værdige (og hvad vi ellers har af menneskelige værdier der bruges til at forskrue billedet) :stupid: at man nærmest skal være et unikum for at lykkes med sådan en hund.

 

Jeg reagerer også på at det let bliver til en konkurrence om hvem der kan lykkes med den mest besværlige hunderace, for hundetyperne er jo forskellige og det der er let at lære en doven chow, kan være betydeligt sværere at lære en cavalier med krudt i måsen. Der har, hvor jeg har trænet, altid ligget en holdning lige under overfladen som jeg har været irriteret over. Dels fordi man ikke kan sammenligne tingene på den måde, dels fordi nye hundeejere bliver præget til at tænke det samme. Det er denne: En spidshundeejer der lykkes, (du kan sætte terrier, gravhund, mynde ind i stedet) har et helt specielt talent, og lykkes det ikke har vedkommende jo en spids (terrier, gravhund osv.). En labradorejer der lykkes har bare en utrolig nem hund og hvis det går galt, så er vedkommende et uvidende fjols der trods alt ikke har været dum nok til at købe en spids (terrier, gravhund osv). Det svier på folk der har problemer med deres "nemme" samarbejdende hunde (primært retrievere det går på) og Spjæt er med til at gøre det endnu værre med sine misforståede udtalelser.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Men helt ærlig Lenschow, sådan er det at have en foretrukken race eller type. Man vil bare det bedste for hundene og ønsker at advare mod de ting man selv ved at de ikke trives med. Det er da også fint nok, så længe man ikke trækker andre racer ned i processen,..... og det gør denne Spjæt, der får det til at lyde som om det er noget særligt at have evner til at kunne fungere med en spids mens de samarbejdende racer er idiotsikre og glade, næsten uanset hvad man byder dem. Det viser et meget unuanceret billede af de typer hunde som burde være så lette at have med at gøre. Ser man på internater eller annoncer på f.eks. gul og gratis, over voksne hunde, er det jo sjældent terrier, mynder eller spidshunde som folk "smider" væk.

 

Folk der har selvstændige racer har desværre ofte en tendens til at få det til at lyde som om samarbejdende hunde er forprogrammerede til at indtage rollen som slaver, der kun lever for at få lov til at udføre ordrer fra deres ejere,.. og det er jo som bekendt ingen kunst at få en slave til at lystre. Det er jo totalt misforstået og viser at disse mennesker ikke har indsigt i hvordan det er at leve sammen med sådan en hund, der ikke bliver behandlet på den måde. Om de er lette at have med at gøre, har at gøre med om kemien mellem hund og ejer passer,.. præcis som med alle andre typer af hunde. Men man skal bare ikke få det til at lyde som om en bestemt gruppe hunde er så stolte og værdige (og hvad vi ellers har af menneskelige værdier der bruges til at forskrue billedet) :stupid: at man nærmest skal være et unikum for at lykkes med sådan en hund.

 

Jeg reagerer også på at det let bliver til en konkurrence om hvem der kan lykkes med den mest besværlige hunderace, for hundetyperne er jo forskellige og det der er let at lære en doven chow, kan være betydeligt sværere at lære en cavalier med krudt i måsen. Der har, hvor jeg har trænet, altid ligget en holdning lige under overfladen som jeg har været irriteret over. Dels fordi man ikke kan sammenligne tingene på den måde, dels fordi nye hundeejere bliver præget til at tænke det samme. Det er denne: En spidshundeejer der lykkes, (du kan sætte terrier, gravhund, mynde ind i stedet) har et helt specielt talent, og lykkes det ikke har vedkommende jo en spids (terrier, gravhund osv.). En labradorejer der lykkes har bare en utrolig nem hund og hvis det går galt, så er vedkommende et uvidende fjols der trods alt ikke har været dum nok til at købe en spids (terrier, gravhund osv). Det svier på folk der har problemer med deres "nemme" samarbejdende hunde (primært retrievere det går på) og Spjæt er med til at gøre det endnu værre med sine misforståede udtalelser.

 

Det er jeg helt enig med dig i. Med de træningsmetoder, som man kender til i dag, er det ingen sag at træne en spidshund. Ofte er de nemmere, fordi fejl preller af på en anden måde, mens en samarbejdende race kan blive meget stresset, hvis den misforstår fører.

 

Jeg har haft mange forskellige racer gennem hænderne, nogle som ejer, andre som lånehunde og andre igen som klienthunde eller på træningshold. Der hvor tingene lykkes, er når ejer og hund matcher. Og der udfordringer ved både selvstændige og samarbejdende hunde. Hvis vi skal tage de samarbejdende, så kan de være så OBS på en, at de er virkelig svære at arbejde med. Et klasseeksempel er ejeren, der vil løbe agility og får en border - men som ender med at frustrere sig selv og hunden, fordi hunden er hurtigere i replikken end ejeren. Er matchet der, kan enhver race lære det - omend en tung mastif nok ikke ville blive nummer et :)

 

Jeg synes de selvstændige racer nemmere end de samarbejde. Fejl preller mere af, de kan godt lide korte sessioner, hvilket de fleste ejere kan overskue let, og de viser tydeligt, hvis der er noget, som de ikke bryder sig om.

 

Jeg kan godt forstå, at du er træt af at høre, at fx en retriever er en nem hund. Jeg mødte fx lige fem af din slags i skoven i dag. Sikke et flot syn! Og sikke en masse timer, der var lagt i dem. Jeg har også mødt en der ikke var lagt en brik arbejde i - og sikke en mareridt af en hund! De er jo ikke født med en lydighedschip! Men jeg møder også den fordom. Så sent som i dag var der en, der bad Aslan sitte sig inde i Viborg. Hunden stod og gloede, fordi det ikke er hans signal til sit, som de brugte (de kendte det jo ikke) og så sagde den anden:

 

Det der kan du godt glemme. Det er en spids, De kan ikke trænes.

 

Så gik jeg hen og lavede en knyttet hånd foran Aslan, hvorefter hunden satte sig. Og så så de helt sære ud. Som om jeg var en magiker. Det er helt skørt. Og viser jo bare, at folk ved meget lidt om hunde i bund og grund. Fx Aslan er jo en samarbejdende spids og så førerorienteret, at mine venner med bordere mener der er border i ham.

 

Et unikum skal man ikke være for at eje en hund, men man skal sætte sig ind i tingene. Og hvis man med en Eurasier tror man får en labrador, så bliver man skuffet slemt. Ganske som den, der køber en lab og tror de får en Eurasier skuffes. Så i sidste ende handler det om, at gøre sit forarbejde. Og her synes jeg Spjæt i store træk beskrev livet med en spidshund ganske godt. De kan virkelig være irriterende... for mig er det bare i kort tid af gangen. Og de kræver en del humor at bo sammen med.

Men som jeg skrev - der er også nogle ting, som jeg ikke er enig med Spjæt i.

 

Og det du skriver her er jeg helt enig med dig i. Næste gang nogle siger en retriever er så nem, så send dem ud og arbejde med en. Så kan de lære det :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige med hensyn til fremmede og kommandoer, så vil jeg nævne, at af mine er det kun Karla der - evt. - ville sætte sig for en fremmed, der bare tilfældigt bad hende om det. Hvis vedkommende havde talt med dem i et stykke tid og evt stak klør 5 i lommen, ja så lider de alle nok af "hånd i lomme" syndrom til at de nok smækkede måsen i jorden på det grundlag. Men "bare fordi du siger det"? nej! De kommer heller ikke på deres navne når fremmede kalder på dem, med mindre de er velkendte, eller folk de ved der falder kiks eller leg af fra...

 

Og ingen af mine er spidser. Karla er lab/dsg, Johna er jrt/dsg (hun kan evt. bruge terrierundskyldningen), Wilma er ft cocker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige med hensyn til fremmede og kommandoer, så vil jeg nævne, at af mine er det kun Karla der - evt. - ville sætte sig for en fremmed, der bare tilfældigt bad hende om det. Hvis vedkommende havde talt med dem i et stykke tid og evt stak klør 5 i lommen, ja så lider de alle nok af "hånd i lomme" syndrom til at de nok smækkede måsen i jorden på det grundlag. Men "bare fordi du siger det"? nej! De kommer heller ikke på deres navne når fremmede kalder på dem, med mindre de er velkendte, eller folk de ved der falder kiks eller leg af fra...

 

Og ingen af mine er spidser. Karla er lab/dsg, Johna er jrt/dsg (hun kan evt. bruge terrierundskyldningen), Wilma er ft cocker.

 

Tror du misforstår mit indlæg :) Det eneste det skulle vise var, at der intet svært er ved at få en spids eller en anden hund til at sitte - med mindre man ikke kender hundens signal for øvelsen. Men mange TROR nogle er umulige at træne. Hvilket de naturligvis ikke er

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige med hensyn til fremmede og kommandoer, så vil jeg nævne, at af mine er det kun Karla der - evt. - ville sætte sig for en fremmed, der bare tilfældigt bad hende om det. Hvis vedkommende havde talt med dem i et stykke tid og evt stak klør 5 i lommen, ja så lider de alle nok af "hånd i lomme" syndrom til at de nok smækkede måsen i jorden på det grundlag. Men "bare fordi du siger det"? nej! De kommer heller ikke på deres navne når fremmede kalder på dem, med mindre de er velkendte, eller folk de ved der falder kiks eller leg af fra...

 

Og ingen af mine er spidser. Karla er lab/dsg, Johna er jrt/dsg (hun kan evt. bruge terrierundskyldningen), Wilma er ft cocker.

 

Det gør mine heller ikke. Sheila har aldrig hørt efter andre end mig, hvis jeg var til stede. Fremmede på gaden ignorere hun alle beskeder fra med mindre de har vist hende en godbid hun gider have

 

Mysla, som jo faktisk er spids, er meget mere medgørlig. Hun kommer hen til dem der kalder med sød stemme, og vil også godt udføre lidt for den, bare fordi de siger det, hvis de lyder som nogen der giver kiks.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mine heller ikke. Sheila har aldrig hørt efter andre end mig, hvis jeg var til stede. Fremmede på gaden ignorere hun alle beskeder fra med mindre de har vist hende en godbid hun gider have

 

Mysla, som jo faktisk er spids, er meget mere medgørlig. Hun kommer hen til dem der kalder med sød stemme, og vil også godt udføre lidt for den, bare fordi de siger det, hvis de lyder som nogen der giver kiks.

 

Jeg har uddybet herover - :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget enig med Ascha. :5up:

 

Nu har jeg jo selv en schæfer og en samojedhund, og ifølge hvad mange folk "ved," så skulle de være meget forskellige, og det er de helt sikkert også - på visse punkter, på andre er de meget ens. Men sjovt nok er mange af lighederne der hvor folk forventer forskellighed og omvendt.

 

På mange måder er Casino (modsat hvad alle tror) nemmere end Ozzie. Fx går Casino betydeligt pænere i snor, og hun går meget frivilligt på plads og glor på mig. Hun respekterer meget mere et nej end Ozzie nogensinde har gjort. Hun er meget nemmere at få til at falde til ro, når det kræves. Jeg er blevet meget positivt overrasket over hvor nem hun er at arbejde med... jeg havde jo også hørt de der spidshunde-fordomme inden vi fik hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er utallige fordomme, men også sandheder om de enkelte racer. Alle fordomme har det med at sætte tingene på spidsen :) Og når ejer tror en hund er sådn og sådan, så bliver den sådan og sådan. Jeg har fx kun ejet racer som ikke kunne gå frit eller trænes - heldigvis uden at jeg viste det...

 

Samojeden er SKØN at arbejde med :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget enig med Ascha. :5up:

 

Nu har jeg jo selv en schæfer og en samojedhund, og ifølge hvad mange folk "ved," så skulle de være meget forskellige, og det er de helt sikkert også - på visse punkter, på andre er de meget ens. Men sjovt nok er mange af lighederne der hvor folk forventer forskellighed og omvendt.

 

På mange måder er Casino (modsat hvad alle tror) nemmere end Ozzie. Fx går Casino betydeligt pænere i snor, og hun går meget frivilligt på plads og glor på mig. Hun respekterer meget mere et nej end Ozzie nogensinde har gjort. Hun er meget nemmere at få til at falde til ro, når det kræves. Jeg er blevet meget positivt overrasket over hvor nem hun er at arbejde med... jeg havde jo også hørt de der spidshunde-fordomme inden vi fik hende.

 

Jeg kunne have skrevet næsten det samme. Kato er på mange måder nemmere at arbejde med end Anton.

 

På trods af at jeg havde sat min ind i racen, Finsk Lapphund, inden vi fik Kato, så er jeg alligevel positivt overrasket over hvor godt han passer til mig. Han er rolig på en helt anden måde og er meget fokuseret på mig. Selvfølgelig er han også meget selvstændig og gør kun hvad han selv kan se en pointe i, men sådan er mange andre hunde nok også.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil give Lenschow ret i at en spidshund er meget tydelig i deres kropssprog. Jeg er aldrig i tvivl om hvad Kato mener, for han skal nok sørge for at fortælle mig det. Jeg må indrømme, at jeg synes det er meget befriende, at han er så tydelig i hans sprog.

Jeg vil give dig ret i at det er meget nemt at følge med i deres signaler, som menneske, mht. hund synes jeg dog at de fleste spidshunderacer har lidt svært ved at slappe af omkring hunde der signalerer venlighed/ underdanighed. Samojed, islandsk fårehund, eurasier kan, men jeg kan ikke huske at have mødt f.eks. akita, kareler, malamut der ikke har været helt oppe på tæerne, selv når de står overfor en hvalp. Skal indrømme at jeg helst går udenom træk-/ jagtracer til storvildt, for jeg synes ikke de ejer evnen til at konfliktløse og virker ikke til at ville acceptere andre hundes signaler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes egentlig Ascha beskriver det smukt i det første indlæg - i denne omgang.

 

da vi havde Norsk Elghund Og var ret aktive i spidshunde klubbens aktiviteter oplevede jeg meget at folk som havde læst at spidshunde var svære at træne og ikke kunne gå løs - havde hunde de kun kunne styre i snor, mens resten - vel 75 % havde helt normale velopdragne hunde der hverken var mere eller mindre opdragne en andre hunde.

 

Min egen Norske Elghund er den hund jeg har eget som var absolut lettest at have og træne som familiehund. Riesenszhnauzerne uden sammenligning de vanskeligste.

 

Men igen spidshunde er jo vidt forskellige - lige så forskellige som andre hunde. Der er vagthunde, jagthunde (af vidt forskellige typer) gårdhunde, hyrdehunde, trækhunde, tempelhunde, rottehunde. At sige noget generelt om hvordan spidshunde er, giver ingen mening.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil give dig ret i at det er meget nemt at følge med i deres signaler, som menneske, mht. hund synes jeg dog at de fleste spidshunderacer har lidt svært ved at slappe af omkring hunde der signalerer venlighed/ underdanighed. Samojed, islandsk fårehund, eurasier kan, men jeg kan ikke huske at have mødt f.eks. akita, kareler, malamut der ikke har været helt oppe på tæerne, selv når de står overfor en hvalp. Skal indrømme at jeg helst går udenom træk-/ jagtracer til storvildt, for jeg synes ikke de ejer evnen til at konfliktløse og virker ikke til at ville acceptere andre hundes signaler.

 

Jeg vil godt give dig delvis ret ud fra den spids jeg har mest erfaring med - min egen. Kato er rigtig sød og tålmodig når vi møder hvalpe, men underdanige unghunde går vi i en stor bue udenom, for dem er han ikke sød ved.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...