Hop til indhold

"Drift" eller lydighed?


Ninjamor
 Share

Recommended Posts

Affødt af en diskussion på et andet hundeforum over emnet "drift" kunne jeg tænke mig at vide, hvad andre herinde mener om følgende:

 

En diskussion opstår over emnet hund af vagttypen (ikke at forveksle med en vogterhund) som jager katte. Denne hunderace er samarbejdsvillig dog ikke som en BC, anvendes ofte i IPO arbejde og er således særdeles trænbar. Ejeren er bekymret over at hunden en dag faktisk fanger en kat.

 

Forskellige forslag til hvordan dette kan ændres bliver på forhånd afvist med begrundelsen, at hunden har en meget stærk byttedrift og at det derfor er utænkeligt, at den kan lære at afstå fra kattejagt.

 

Jeg vil ikke diskutere ovenstående, det var mere ment som et oplæg og hundeejeren skal ikke diskuteres her.

 

Jeg kommer bare til at tænke på mange diskussioner på forskellige hundefora om emnet drift.

Drift defineres som den motivation hunden handler på og som driver hunden til succes ift. et ønsket mål.

Det kan være overlevelsesdrift, forplantningsdrift og yngelplejedrift og alt hvad der hører til af adfærd under de respektive kategorier af "drift".

 

Når diskussionen falder på det mange kalder "byttedrift", er det i visse kredse særdeles velset og yderst påskønnet, at en hund har en meget stor sådan.

Byttedrift her forstået som hundens motivation for at fange et bytte.

I den moderne etologi tales der i øvrigt ikke længere om drift, men om motivation, bare lige for at have dette på det rene.

 

Byttedrift hører ind under overlevelse, det samme gør "flokdrift", altså det at ville være sammen og at ville indordne sig "flokkens" regler, det vi i daglig tale kalder for lydighed eller med andre ord - at hunden vil samarbejde på vores betingelser.

 

Hvis vi måler en hunds motivation for f.eks. at jage katte mod dens motivaton for at undlade dette, hvis vi siger den skal, hvilken motivation synes du så skal vinde, alt taget i betragtning?

Hvad er mest hensigtsmæssigt for hunden, ejeren og deres omgivelser?

 

Er det rimeligt at der avles hunde hvis "drifter" ikke kan kontrolleres og i givet fald, hvorfor er dette rimeligt?

 

Nu er eksemplet her katte, men det kan være så meget andet, f.eks. hunden som bliver døv og blind for alt andet, når den ser en bold i bevægelse, selvstændig vagtfunktion som ikke kan brydes m.v.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ganske enkelt det handler om træning. Jeg har set maller der konkurrere i ringsport. Når hunden er i springet til at bide, fløjter(indkald) føreren og hunden vender om og løber tilbage UDEN at bide. Maller er nok den hunderace jeg kender, med absolut mest byttedrift.

Jeg er dog ikke i tvivl om at det er MEGET svært at træne en hund til ikke at bide byttet. Der er bare det at det kan være meget svært at modvirke impulshandling når det er svært at træne i forhold til katten.

Men at avle ekstreme drifter i en hund er fint nok, så længe det kan kontrolleres med snor eller hegn. At der kommer en kat ind på grunden og den bliver hapset ser jeg ikke som et problem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at samfundet forventer at hunde er under fuldstændig kontrol til alle tider, men det kan man bare ikke forvente og jeg synes også det er en sørgelig indstilling at have. Desuden er de drifter hos hunden, som er farlige f.eks. for katte, jo også ret svære at bedømme hvis man ville avle sig ud af det. Jeg tænker at det vil være svært at få folk til at lægge kat til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad menes der med ukontrollerbar?

Jeg tænker der findes dygtige og mindre dygtige hundefører (og alt der ind i mellem), så hvem skal kunne kontrollere de "drifter" før de er "lovlige" at avle på?

Jeg tænker blot det er skide svært, at sige for meget og for lidt, på noget der ikke kan måles. Det vil være en personlig vurdering hos hver enkelt hund, og vurderingen vil være forskellig om det er du eller jeg der skulle bedømme den pågældende hund :)

 

 

Dermed har jeg ikke sagt at jeg synes det er ok at avle hovedløst voldsomt eksteriør, temperament osv. Jeg er for den hele hund der hviler godt i sig selv, men som er særdeles belønningsvillig (det gør den trænbar), med et godt hovede og en sund krop (+ alt det jeg ikke har nævt).

men for du og jeg vil denne "hele hund" se vidt forskellig ud, så hvem skal være målestok for hvad der er ok og hvad der kan kontroleres?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu var katte denne hundeejers problem, men det kan være så meget andet, som jeg skrev. Det drejer sig ikke om hvorvidt der ryger en mis eller to, det er selve konceptet at nogle hundeejere synes det er så fedt at have en hund med så stærk byttedrift at vedkommende ikke kan/knap nok kan styre det, jeg satte til debat. Og er det drift eller bare manglende lydighed/samarbejde der er årsagen. Hvor går grænsen?

 

Et andet eksempel: En hundeejer har arbejdet sin hund så højt op i IPO, at de skal deltage i en konkurrence på højeste niveau. For at vænne hunden til lignende omgivelser konkurrencen skal afholdes i, træner hundeejeren på et fodboldstadium, i mine øjne en rigtig fornuftig disposition. I mine øjne ryger kæden bare af da hundeejeren ikke tør slippe hunden fri fordi der spilles bold i den anden ende af stadium, hunden er blevet belønnet med bold og kører efter ejers udsagn meget højt i sin byttedrift

 

Et yderligere eksempel fra år tilbage. En malleejer ringede til mig, da vedkommende havde læst en artikel jeg havde skrevet om en måde at belønne med bold på. Vedkommende konkurrerede på højeste niveau både nationalt og internationalt. H*n kunne ikke få konceptet til at fungere, da hunden ikke ville/kunne acceptere at lade en fritliggende bold ligge til den fik et "ja" pga. hundens "byttedrift".

I disse situationer tænker jeg så, at man enten fejlfortolker hvad drift er og hundene slet og ret bare ikke er lydige nok eller, hvis det udelukkende er hundenes byttedrift der har ansvaret, at denne er blevet avlet for højt - og/eller blevet fremelsket for meget kontra lydigheden.

 

Det er sådanne tanker jeg synes kunne være spændende at vende :-)

 

Ninkanus, med kontrollerbar mener jeg, at en hund tænder af på en stimulus og ikke kan stoppes i f.eks. jagt selv med ejeren på kort afstand af hunden.

Jeg tænker på hunde der fungerer som familiehunde og evt. går konkurrence ved siden af og hunde hvor byttedrift ikke den mest fremtrædende egenskab ift. deres arbejdsbaggrund, som f.eks. schäferen og de andre samarbejdende hyrdehunde.

 

For eksempel kan jeg ikke helt forestille mig at en jæger med en højspændt jagthund bare accepterer, at hunden driver selvstændig jagt på trods af, at den er avlet lige præcis til jagt i en eller anden form. Jagthunden skal være kontrollerbar i en vis grad ellers er den vel ubrugelig som jagthund.

Ejere af hyrdehunde accepterer ikke selvstændig aktiv hyrdning osv.

 

Hvorfor "bør" mon så en hund af ikke jagende race have så høj en byttedrift, at det ikke kan håndteres, er de tanker jeg vender i mit lille hoved.

 

Jeg håber det giver lidt mening

Link til indlæg
Del på andre sites

.......................... det er selve konceptet at nogle hundeejere synes det er så fedt at have en hund med så stærk byttedrift at vedkommende ikke kan/knap nok kan styre det, jeg satte til debat. Og er det drift eller bare manglende lydighed/samarbejde der er årsagen. Hvor går grænsen? .................................................. .............

 

Jeg holder meget af hunde som elsker at træne og oplever at "tænd/sluk knappen" er utrolig vigtig, når man arbejder med den type hund. Nogle vælger at holde hunden i en hundegård for at kunne kontrollere den andre søger en arbejdslinje som er lettere at kontrollere.

 

Et eksempel på en højt motioveret - og kontrolleret hund kan ses her:

http://www.canis.no/film.php?filmid=55

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg holder meget af hunde som elsker at træne og oplever at "tænd/sluk knappen" er utrolig vigtig, når man arbejder med den type hund. Nogle vælger at holde hunden i en hundegård for at kunne kontrollere den andre søger en arbejdslinje som er lettere at kontrollere.

 

Et eksempel på en højt motioveret - og kontrolleret hund kan ses her:

http://www.canis.no/film.php?filmid=55

 

Det er en dejlig motiveret hund i et højt spændingsniveau man ser på videoen :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke så meget om drifter og træning, men jeg tænker umiddelbart, at det er et udtryk for misforstået eller forkert træning, hvis hunden ikke kan kontrolles, fordi den kører højt. En tændt hund må absolut være sjovere at arbejde med og man kan vel sagtens bruge de drifter til noget fornuftigt, hvis man forstår at gøre det og det ikke ender i en ukontrollerbar stressen rundt, hvor hunden slet ikke er modtagelig.

 

Hvis man forstår at udnytte hundens drifter, så det bliver til en belønning at få afløb for dem, så tænker jeg, at det bliver meget mere kontrolleret end hvis hunden bare får lov til at give los.

 

Men jeg aner som sagt ikke noget om det, så jeg ved ikke, om det overhovedet giver mening?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke så meget om drifter og træning, men jeg tænker umiddelbart, at det er et udtryk for misforstået eller forkert træning, hvis hunden ikke kan kontrolles, fordi den kører højt. En tændt hund må absolut være sjovere at arbejde med og man kan vel sagtens bruge de drifter til noget fornuftigt, hvis man forstår at gøre det og det ikke ender i en ukontrollerbar stressen rundt, hvor hunden slet ikke er modtagelig.

 

Hvis man forstår at udnytte hundens drifter, så det bliver til en belønning at få afløb for dem, så tænker jeg, at det bliver meget mere kontrolleret end hvis hunden bare får lov til at give los.

 

Men jeg aner som sagt ikke noget om det, så jeg ved ikke, om det overhovedet giver mening?

 

Det giver fint mening synes jeg :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...