Hop til indhold

Anmeldelse af film


PBC
 Share

Recommended Posts

JAGTHUNDERACER I DANMARK

En underholdende film med 20 racer,

Gode råg til valg af jagthund og hunde på jagt.

 

 

Således står der på DVD'en - og det passer ganske godt.

 

 

Først og fremmest vil jeg sige GUNDOG MEDIA tak for en vellavet, ærlig og balanceret film. Det er en fornøjelse, når man fornemmer at producenten virkelig har gjort sig anstrengelse for ikke bare at plabre de sædvanlige floskler af sig, men også tilfører lidt krittiske spørgsmål og vinkler.

 

 

Der er en flot introduktion til hvilke egenskaber der er arvelige og hvad der er tillært - altså hvad hvalpekøberen kan forvente er i hunden fra start og hvad man uanset hvad sælger bedyrer, selv må udvikle fordi de kun ligger potentielt er i hvalpen. Nye hvalpekøbere kan med fordel se det afsnit 4 gange.

 

 

Herefter er filmen opdelt i 4 hovedafsnit:

Kontinentale stående racer

Engelske stående racer

Retrievere

Jagt Spaniels

 

 

Hver afsnit starter med generelle kommentarer og introduktion til jagthundetypen, hvordan og til hvad de bruges efterfulgt af en præsentation af de enkelte racer i rækkefølge efter hvor udbredte de er så vidt jeg kan bedømme.

 

 

Det er en underholdende og meget oplysende DVD. Her kommer det fuldstændig til sin ret hvad en film kan, som en bog ikke kan. Man skal ikke have stort kendskab til hunde for tydeligt at kunne se forskel på hvordan en Kleiner Munsterlænder bevæger sig og arbejder sammenlignet men en Drente. Kropssproget, tempoet og intencitet siger meget om en hunds temperament som jagthund også.

 

 

Der er flotte sekvenser med fejende flotte markafsøgninger, vand apporteringer, arbejde under bøssen, eftersøgninger osv. Selvfølgelig afhængig af hvilke racer der præsenteres.

 

 

Under gennengangen bruges naturligvis meget tid på at fremhæve racens positive egenskaber, arbejdsområder og naturlige anlæg. Der bruges dog også lidt tid på at tale om hvor eventuelle udfordringer kan ligge. Fx. nævnes at Engelske stående hunde ikke kan forventes at være født med stor apporteringslyst, at de kontinentale stående hunde kræver rigtig meget arbejde, hvis potentialet skal udnyttes og at Spaniels kan være en udfordring pga. den altoverskyggende jagtlyst. Super at filmen tager stilling. Om det alt sammen er fuldstændig rigtig kan jeg ikke bedømme. Dertil er mit kendskab til de enkelte racer for begrænset. Dog, for Spaniels, som jeg kender bedst mener jeg der rammes spot on.

 

 

Der gøres ikke meget ud af hundene som familiehunde, hvilket jeg synes er en mangel. Næsten alle jagthunde bruges i dagligdagen som familiehunden, så jeg mener at netop dette må være helt væsentligt i en film som også handler om valget af jagthund. Imidlertid tror jeg at netop det at det er en film betyder at mange til en vis grad kan afkode temperementet udfra billeder, bevægelser, bevægelsesmønster. Hvor tålmodige eller utålmådige de enkelte racer virker.

 

 

Men måske det snyder lidt? En Pointer fx. som er formel 1 på marken med fuld damp og stor energiudladning er, hvis jeg har forstået det rigtigt, meget rolig når den ikke er på jagt, mens en Irsk Setter formentlig er mere livlig i hjemmet. Det kan man ikke se på filmen. Det nævnes sporadisk for nogen racer, men burde være en struktureret gennemgang for alle racer. Det er altså vigtigt for valget.

 

 

Helt overordnet er det en flot film med flotte hunde på arbejde. Hunde som bruges til jagt understøttet af behagelige og gode saglige informationer, gode interviews og herlig musik.

 

 

Man er godt underhold både første, anden og tredje gang man ser filmen og ser man den sammen med andre ligesindede er der også rigtig meget at tale om. Køb den og se den. God fornøjelse.

 

vh PBC

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...