Hop til indhold

Skøre schæfere


Sille12
 Share

Recommended Posts

Hej,

 

Vidste ikke helt hvad jeg skulle kalde det, men i en anden tråd bliver schæfere af og til beskrevet knapt så positivt og måske endda som lidt forstyrrede(ikke at jeg ved hvad folk helt mener med det) og jeg regner da med, at I schæfer ejere godt kan svare selvom I elsker racen.

 

Jeg kan selv godt lide schæfere og har kendt mange eksemplarer af racen i min barndom/ungdom. Jeg overvejer endda om jeg engang selv skal have en om nogle år.

 

Er der mange schæfere der er forstyrrede eller er det en skrøne ;-) ?

Jeg mødte en unghund på min gåtur her for nylig og den fes kun rundt med sin bold og var ganske ukontaktbar(ejeren sagde jeg gerne måtte snakke med den).

 

Jeg har selv en aussie der er en glad og livlig hund, der gerne vil deltage i alt og gerne kører i et højt gear, når der skal ske noget og som lige skal overbevises om at køre ned igen :-) .

 

Kan en schæfer rent energi og aktivitetsmæssigt sammenlignes med en aussie?? (jeg skal ikke have en hund der kører i et endnu højere gear nemlig ;-) ).

 

Gøer schæfere meget(min aussie har rigtig svært ved at lade være, men kan dog stoppes)og er det svært at lære dem at lade være ??

 

Det var mange spg. men jeg er som sagt lidt nysgerrig da jeg overvejer en schæfer engang.

 

V.H. Sille

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 74
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

I 80'erne spredte der sig et rygte om at der var kommet en genetisk defekt ind i racen. Det blev kaldt "overdominans"

Hunde, som var berørt af den pågældende defekt, kunne pludseligt "eksplodere" i ukontrollerbar aggression, og angribe alt og alle. Sådan en hund kunne tilsyneladende være fuldstændig normal indtil det en dag "slog klik" for den. Noget i retning af hvad Pit Bull Terrier beskyldes for i dag.

Jeg har selv set en enkelt af slagsen, som nogle i vores familie ejede. Den burde helt klar have været aflivet, for tilværelsen må have været uudholdelig for den. Det har også været episoder på træningspladser, jeg har gået på, hvor schæfere pludselig gik amok og bed f.eks. hvalpe. Den slags historier tror jeg de fleste har hørt.

 

For nogle år siden, fik jeg af en træningskammerat med schæfer at vide, at man i mange år har avlet målrettet for at få defekten ud af racen igen. Men jeg er ikke imponeret over schæferavlen som sådan. Det kan godt være at enkelte opdrættere er meget opmærksomme på temperamentet, ligesom nogle er det på ryglinie, men generelt ser det ud til at flertallet avler på karperyg, farve og ikke meget andet, så jeg ville nok se mig ekstra meget for, hvis jeg skulle ud og købe schæfer i dag. En velfungerende schæfer er en dejlig hund, men der er noget galt med temperamentet i racen. Det kan man ikke være i tvivl om hvis man har stået på en træningsplads eller i en udstillingsring sammen med nok af dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har meget meget lidt positivt at sige om en schæfer. Jeg synes man hører om alt alt for mange hunde der er blevet overfaldet af schæfer inkl min egen. Min mor er blevet alvorlig bidt 2 gange af 2 forskellige schæferhunde. En gang da hun var barn og kom cyklende og en gang for ca 2 år siden, kom der en farende ud fra en have og bed hende slemt i skulderen.

 

I familien er der en schæfer og den har kostet på den anden side af 10.000 kr og der er gået op i avl og sundhed. De har gjort alt det rigtige med hvalpe og hundetræning, alligevel har de en hund der ikke kan omgås andre hunde. Jeg stoler simpelthen ikke på den, så omgås den sjælden.

 

Jeg stoler ganske enkelt ikke på dem, synes de er umulige at aflæse.

 

og sundhed, ja jeg ved ikke, alt for mange kravler afsted, det ser altså galt ud.

 

Men der er helt sikkert også sunde og velfungerende schæfer. Har da mødt en herinde fra. og der er sikkert mange flere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså de schæfere jeg sådan har haft kendskab til er det en fantastisk hund... Men lige en anelse for utilregnelig for mig... I mit barndomshjem var vores første hund en schæfer, og den var modbydelig... Vi havde den kun i ganske kort tid, og det var en omplaceringshund... Den var ellers egentlig ganske sød sådan overordnet set... Men f.eks. holdte den min søster på hendes værelse en hel dag, før det blev opdaget og min mor måtte komme og hente min søster som sad grædende på sit værelse, fordi hver gang hun forsøgte at gå ud af værelset stod den og knurrede af hende....

 

Jeg er blevet bidt to gange i mit liv af en hund, og begge gange har været schæfere, hvor jeg bare har tænkt: Det var lige voldsomt nok.... Altså hvor der ikke har været grund nok til en sådan reaktion....

 

Derudover når vi f.eks. har været i hundeskoven oplever jeg ofte, specielt de unge hanner være meget på ryggen af de andre... Ikke fordi de humper, men tendensen med lige at smide et forben på ryggen af den anden hund... De bruger også meget lyde når de leger og i det hele taget, og det tror jeg nogle andre hunde måske også kan fejl fortolke, og derfor ender de måske i slagssmål.

 

Dog er jeg uenig med Umulia i at det er det samme omkring Pitbullen som nu bliver anklaget for at kunne slå klik... Den helt store basale forskel for mig er at schæferen var aldrig meningen skulle have dette "arrigskab", på samme niveau som en pitbull. Altså var og er det en decideret uønskelig ting hos schæferen, hvorimod ved Pitbullen er det jo noget som egentlig til dels har været avlet efter i gamle dage i nogle områder. Derfor synes jeg ikke at man ved Pit Bullen som sådan kan sige det er nogen genetisk defekt, eller at dens hjerne slår klik. For ved Pitbull var det jo helt med vilje. Hvorimod med schæferen var det dårligt avlsarbejde der skabte problemet. PitBullen har haft denne tendens i langt længere tid end schæferen, eftersom i en periode Pitten blev avlet til det (Altså avlet til det den anklages for, at slås voldsomt med andre hunde, og slå klik så at sige når den først er gået i gang er den ustoppelig)....

 

Og bare lige for at det med pitten ikke skal til debat: Jeg kender super mange søde og skønne Pitts, og de er bestemt ingen dræbermaskiner, og om de en dag slår klik må kun tiden vise... Mine hunde må langt hellere lege med pitts, end med schæfere hvis jeg skal være bund ærlig..... :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal være velkommen til at komme og hilse på mit eksemplar :)

 

altså går vi tur og han render løs og hygger sig, nej så vi ikke særlig interassante, så hygger han sig med at gå tur og får drønet af, snust mv.

 

herhjemme ynder han at putte med os i sengen eller sofaen og gæster kan han slet ikke stå for :)

 

motionsbehov har alle hunde, og schæferen er som hunde er flest, unghunde er rigtig aktive, og de afpasser sig med det motion de får, jeg vil faktisk sige at en gang hjerne gymnastik, så sover han det meste af aftenen :)

 

en schæfer snakker rigtig meget, han gør hvis han er oppe og køre, ankommrt på trænkngspladsen, vi køre ham op, og ind i mellem af andre hunde.

ellers snakker han meget, og racen er generelt en hund med lyd på, man er i hvert fald ikke i tvivl hvis han keder sig en aften, så klynker han :)

 

pt var han med i haven et par timer i dag da jeg ordnede kaniner, nu ligger han under sofabordet og sover, og hvis det ikke lige var fordi vi fik gæster senere, så ville der ikke være meget aktivitet resten af dagen, han falder til ro når vi gør :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en schæfer (blanding mellem grå og hvid), og hun er en helt igennem fantastisk hund!! Hendes energiniveau er temmelig højt, men det er jo hvad man gør det til. Hun har været igennem en genoptræningsforløb efter en barsk omgang hjerteorm, og derfor er hun for tiden vant til at blive aktiveret rigtig meget.

 

Mit bedste råd til dig er, at du ikke skal lytte til folk der ikke har eller har haft schæfer. Umulias indlæg kan jeg ikke rigtig andet end grine af:lol:

 

Generelt synes jeg der er ret godt styr på temperamentet, både i udstillings- og brugslinierne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er socialiseringen og den tidlige træning der gør en schæfer til det den er. En hund der er trænet positivt, og som er rigeligt socialiseret, er en skøn hund! En schæfer der er opdraget med tæsk, er en tikkende bombe.

 

Gøen synes jeg sjældent er et problem. Dog har de tendens til at skrige hvis de er ivrige, men det hører til sjældenhederne her i huset. Snak kan godt være irriterende, og det ville jeg nok have lidt større fokus på med den næste hund.

 

Alt i alt synes jeg schæferen er en skøn hund. Det er en fantastisk træningsmakker, og jeg elsker dens vogtende natur. Jeg oplever at folk bliver positivt overraskede over Bellas blide sind, men reelt er det sjældent at folk selv har oplevet en skingrende skør schæfer:vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en schæfer (blanding mellem grå og hvid), og hun er en helt igennem fantastisk hund!! Hendes energiniveau er temmelig højt, men det er jo hvad man gør det til. Hun har været igennem en genoptræningsforløb efter en barsk omgang hjerteorm, og derfor er hun for tiden vant til at blive aktiveret rigtig meget.

 

Glemte lige at nævne, indtil jeg så det fremhævede, at der jo stadig er rigtig mange sunde og velfungerende schæfere udenfor højavlslinierne. Dvs, hvis man går efter grå, hvid eller sort schæfer, så har man en stor chance for at få en "rigtig" schæfer, som det vist nok engang var meningen, de skulle være. Så klog har Anne1979 jo tydeligvis været.

 

Mit bedste råd til dig er, at du ikke skal lytte til folk der ikke har eller har haft schæfer. Umulias indlæg kan jeg ikke rigtig andet end grine af:lol:

 

Grin du bare væk lille ven. Jeg er 15 år ældre end dig, og du aner ikke en skid om hvad der har været af hunde i min familie, eller hvad jeg selv har haft.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har mødt mange "skingrende skøre". Rettere nok sagt, at det er hunde, jeg ikke stoler på omkring andre hunde eller de fleste mennesker. Det har også været grå (sådan en bed min gamle hund, fordi denne gik for tæt på den græsplæne, hvor schæferen havde sin bold)

 

de hvide har jeg kun positive oplevelser med til gengæld.

Link til indlæg
Del på andre sites

Grin du bare væk lille ven. Jeg er 15 år ældre end dig, og du aner ikke en skid om hvad der har været af hunde i min familie, eller hvad jeg selv har haft.

 

Næh, det ved jeg ikke, men ud fra nedenstående kan jeg gætte mig til at du har mødt dem på udstilling og til træning:vedikke:

 

For nogle år siden, fik jeg af en træningskammerat med schæfer at vide, at man i mange år har avlet målrettet for at få defekten ud af racen igen. Men jeg er ikke imponeret over schæferavlen som sådan. Det kan godt være at enkelte opdrættere er meget opmærksomme på temperamentet, ligesom nogle er det på ryglinie, men generelt ser det ud til at flertallet avler på karperyg, farve og ikke meget andet, så jeg ville nok se mig ekstra meget for, hvis jeg skulle ud og købe schæfer i dag. En velfungerende schæfer er en dejlig hund, men der er noget galt med temperamentet i racen. Det kan man ikke være i tvivl om hvis man har stået på en træningsplads eller i en udstillingsring sammen med nok af dem.

 

Min egen teori er, at de linier der er fysisk handicappede af frøben og karperyg, får et ustabilt temperament. Et handicappet dyr vil næsten altid gå efter mottoet, at angreb er det bedste forsvar.

 

Der er er en grund til at politiet bruger schæfere. Og at de er testede i hoved og røv! De er meget stabile hunde, og går man efter brugslinierne, har man gode odds for at finde en hund med stor arbejdsiver og et godt temperament. Højgøjserne ved jeg ikke så meget om, men dem jeg kender har super temperament, og kun én af dem er skæv. Og så skal man jo huske at egetkønsaggression findes inden for mange racer. Det skal bestemt tages seriøst, og der skal arbejdes med det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker noget af det dårlige ry de har skyldes at der i nogle år var meget ekstremt dårlig avl. På et tidspunkt skulle alle have schæfer,

Den blev voldsomt populær efter andenverdenskrig. Og når alt kan sælges, så avles der på alt. På samme måde kom der mange collier med dårlig temperament i 60' erne og det tager en del år at komme ud af dette igen.

 

En schæfer er stadig en meget populær hund og der er helt sikkert stadig knap så god avl.

 

Men ikke usædvanligt at høre at de ikke er så gode til fremmede hunde, men det er jo ikke anderledes end for mange andre racer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har også haft schæfer og har også i dag en af slagsen, en gammel gadehund fra Polen, som har det blideste sind, men udseendet imod sig, så der er ikke ret mange der vil snakke med ham, hvilket han ellers elsker (meget farlig hund):blink:

 

Vores tidligere schæferhunde har været nogle dejlige hunde, meget livlige, overivrige, glade, gøende, nogle af dem vogtende, men de fleste "karaktertræk" kan man henføre til mange andre hunderacer, så at schæfere skulle være mere "skøre og forstyrrede", end andre hunde, synes jeg er en skrøne. Selvfølgelig spiller arv og miljø ind, men det gør det jo ved alle racer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er altid overrasket over folks dårlige oplevelser og negative syn på schæferen, fordi det på ingen måde er det billede jeg har haft gennem min barndom og opvækst med schæfere.

 

Det nu ikke er fordi jeg har så meget erfaring med schæfere, vi har kun haft 2 i familien. Som var utrolig forskellig fra hinanden.

Shang, som var en smuk langhåret schæfer, havde vi indtil jeg var omkring en 7-8 år. Han var en utrolig mild, sød og rolig hund. Jeg husker hvordan jeg som lille pige, altid gik med ham i snor, fordi han netop var så rolig. Han var desværre en lidt usikker hund, men min morfar (begge hunde var min morfars, men de var mere hele familiens hunde) havde aldrig nogle uheldige episoder med ham.

Derefter fik min morfar Ricko, som var total modsat Shang. Fuld af energi og selvtillid, men stadig en utrolig sød og mild hund. Vi jokede altid med, at hvis mine bedsteforældre fik indbrud, ville Ricko overfalde dem med slik og logrende hale :lol:

Alle børnebørnene legede med Ricko, som virkelig var den bedste legekammerat, og ALDRIG har der været en episode mellem os børn og ham.

Ricko kunne dog absolut IKKE lide andre hanhunde. Hvilket så bare betød at han altid var i snor når han gik tur. Hvilket ikke betød så meget, da han havde en kæmpe have.

Så Ricko en hanhund, gik han fuldstændig amok. Og så havde han en virkelig irriterende vane, med at gø af de hunde der gik forbi haven :rolleyes:

Den eneste fejl Ricko havde, var at han ikke ville putte :mrgreen: Han elskede dog at blive snusset og kløet..

 

Min morfar gik meget op i hundetræning med sin hunde, så de var begge utrolig velopdragen.

Det handler vel egentlig om, lige som med alle andre racer, at sætte sig ind i hvilken race man køber og sætte sig ind i hvilken hund man har! Så man kan tage de forholdsregler der skal tages, og arbejde med de ting der opstår.

 

Jeg synes de er perfekte hunde ! :mrgreen::lun:

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke det hele skyldes avl, men også at mange valgte at isolere sig fra andre racer med sin hvalp i specialklubben. På den måde blev hvalpene jo ikke socialiseret på anden opførsel end hvad der var udbredt hos schæfere og blev derfor måske lidt utrygge overfor andre. Schæferen er meget følsom overfor sin ejer, så jeg synes ikke det er underligt at en del reagerede stærkt på den: "pille fra hinanden og bygge op igen"- træningsideologi man brugte dengang i tidernes morgen. Idag synes jeg ofte man møder schæfere der er søde og venlige og jeg synes faktisk højavlshundene er de mest fredelige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror det afhænger meget af om man er vokset op med schæfere og hvordan de schæfere så har været. Har man ikke mødt racen som barn, men kun hørt skrækhistorierne eller haft en dårlig oplevelse med dem, så tror jeg det er svært at ændre på som voksen. Min onkel havde en fantastisk schæfer der hed Bella og hun er helt sikkert grunden til at jeg er så vild med dem i dag. Jeg ville selv rigtig gerne have en, men jeg synes de kræver mere aktivering end jeg kan give dem.

Tror schæferen generelt er en race som man enten elsker eller hader.

Mht. skørheden så opfatter jeg det mere om ivrighed efter at behage og få opmærksomhed.

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig er schæferen den bedste race jeg har haft. Den er den nemmeste hund at aflæse, den er opsat på at samarbejde med sin ejer, den er loyal over for sin flok, jeg har pt. 5 højavlshunde, og laver måske eet kuld om året...Men der er også stor forskel på de enkelte individer. Jeg vil sige , at den har brug for en hundeføre som hviler i sig selv og som ved hvad han, hun har med at gøre...Og så er det vigtigt for den som for alle andre racer, at den bliver godt socialiseret fra starten af...Det vil sige fra den bliver født..Jeg har stueopdræt, og jeg har ikke nogen adskillelse mellem de forskellige voksne hunde, selv om jeg har et kuld liggende, så er de andre med som tanter og onkler...Jeg fik at vide at jeg var uforsvarlig og uvidende, da jeg gjorde det første gang, og at tæverne ville slå hinanden ihjel...Det har jeg så heldigvis slet ikke endnu oplevet noget af, og det er snart 2 årtier jeg har haft schæfere sådan.

Og faktisk har hanhunden en meget vigtig funktion i sin flok, når der er hvalpe...

Jeg har kun haft én brugs linje hund, eller har jeg højavl...De passer bedst til mig i temp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg et vaske ægte højavls model, og vi var ude og se forskellige kenneler, det var altid hengivne glade schæfere vi blev taget i mod, ingen steder oplevede vi hunde der lige skulle se os an, nææ vi blev nærmest taget i hånden og slæbt ind!

 

så at man kun kan få gode hunde uden for højavl er noget sludder!!

 

nu har jeg besøgt et par skuer i schæferhundeklubben, et så er der en mentalitet der hedder hunden skal trænes med trit kæft og retning og skal sættes på plad, jeg har set ret meget virkelig hårdhændet behandling!, 2 så det uskik at lade hunde lege, hilse, omgå fremmede hunde, slet ikke andre racer, mærkeligt de ikke kan begå sig? (Jeg siger ikke alle i schæferhundeklubben er sådan, for det er de heldigvis ikke).

 

schæferen har et enorm blødt sind, og er sindsyg påvirkelig over for sin ejers humør, og væremåde og kan faktisk ikke ret godt tåle meget hårdhændet behandling. det måske ikke noget under vi ser mange i racen der er lidt tosset?

men er du så racen, hundens eller hundeejerens skyld?

 

Jeg kan kun nikke genkendende til det som anne med bella skriver!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker noget af det dårlige ry de har skyldes at der i nogle år var meget ekstremt dårlig avl. På et tidspunkt skulle alle have schæfer,

Den blev voldsomt populær efter andenverdenskrig. Og når alt kan sælges, så avles der på alt. På samme måde kom der mange collier med dårlig temperament i 60' erne og det tager en del år at komme ud af dette igen.

 

En schæfer er stadig en meget populær hund og der er helt sikkert stadig knap så god avl.

 

Men ikke usædvanligt at høre at de ikke er så gode til fremmede hunde, men det er jo ikke anderledes end for mange andre racer.

 

den skæve ryg præmieres voldsomt højt på udstillinger, det har blandet andet være oppe i et blad i schæferhundeklubben (jeg havde første år gratis medlemsskab).

 

det var der også en af de kenneler vi var ude og besøge der snakkede om, han var dommer og var ikke specielt glad for at de skulle skråne SÅ meget. Men når noget premieres højt, så det nogen der bare hovedeløst avler efter dette :(

 

det står i standarten at de skal skråne ca 20 grader tror jeg det er, så det desværre ret bevidst avl.

 

sidst jeg var i herning til udstilling blev jeg faktisk lidt chokeret, min egen skråner jo, men ved siden af præmiehundene i rigtigen så var det intet til sammenligning :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at der er noget om snakken, når der nævnes, at mange schæferejere selv er med til at promovere racen som "farlig". Tendensen til at træne adskilt fra andre lignende racer, og den noget barske træningsform man kan se nogle steder, er jo også med til at bestyrke indtrykket af at der er tale om hunde der skal "holdes nede" for ikke at løbe ejeren over ende. På den anden side, er det også irriterende at se hvordan selv hundetrænere nærmest virker lidt bange for ens hund, så det kan jo godt være en af grundene til at schæferejerne søger sammen? Jeg har selv en hund som åbenbart påkalder sig en noget overdreven respekt hos nogle mennesker, og i hvert fald hos den første træner jeg mødte (han havde ellers selv opdrættet Hovawart) som var nervøs for at holde min helt igennem fredelige hvalp, medens jeg gik fra den til en indkaldsøvelse, og som forlangte at jeg holdt den i snor når de andre hunde legede frit mellem øvelserne! Efter sådan en oplevelse, vil man egentlig gerne være sammen med hunde som ens egen... Jeg droppede den træning efter 3 lektioner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har jeg et vaske ægte højavls model, og vi var ude og se forskellige kenneler, det var altid hengivne glade schæfere vi blev taget i mod, ingen steder oplevede vi hunde der lige skulle se os an, nææ vi blev nærmest taget i hånden og slæbt ind!

 

så at man kun kan få gode hunde uden for højavl er noget sludder!!

 

nu har jeg besøgt et par skuer i schæferhundeklubben, et så er der en mentalitet der hedder hunden skal trænes med trit kæft og retning og skal sættes på plad, jeg har set ret meget virkelig hårdhændet behandling!, 2 så det uskik at lade hunde lege, hilse, omgå fremmede hunde, slet ikke andre racer, mærkeligt de ikke kan begå sig? (Jeg siger ikke alle i schæferhundeklubben er sådan, for det er de heldigvis ikke).

 

schæferen har et enorm blødt sind, og er sindsyg påvirkelig over for sin ejers humør, og væremåde og kan faktisk ikke ret godt tåle meget hårdhændet behandling. det måske ikke noget under vi ser mange i racen der er lidt tosset?

men er du så racen, hundens eller hundeejerens skyld?

 

Jeg kan kun nikke genkendende til det som anne med bella skriver!

 

Jeg er meget enig i det indlæg her - jeg har kendt og mødt mange schæfere (primært højavl) gennem årene, og jeg oplever stadig at alt for mange schæferejere er virkelig hårde ved deres hunde - fx på udstilling er det ikke unormalt at det sker at handleren slår/sparker hunden eller flår i snoren, og så alligevel præmieres hunden højt. Bare et lille eksempel for at sige at jeg tror at den langt overvejende grund til at en hel del schæfere bliver agressive, angste osv er dårlige ejere! Der er helt sikkert dårlige ejere, der tror de skal "knække" hundene eller som bare ikke ved hvad de laver og derfor laver fejl på fejl indenfor alle racer, men dels tror jeg at schæferne er en af de racer hvor der desværre stadig er alt for bred konsensus om at hundene skal straffes hårdt og dels er schæferen en nem hund at ødelægge.

 

Som flere har skrevet hvis man behandler dem ordentligt, så er man altså meget sikker på at få en rigtig, rigtig lækker hund! Personligt kan jeg slet ikke forestille mig mit liv uden en schæfer... Ozzie som jeg har nu ville jeg ønske blev 50 år, hun er simpelthen den bedste hund i verden. :lun: Hun er opflasket på den positive måde, og jeg er ikke i tvivl om at var hun blevet behandlet hårdhændet så ville hun være blevet en krybende, angst undskyldning for sig selv som helt sikkert ville kunne beskrives som en tikkende bombe. De andre højavlshunde jeg kender p.t. er skarpt opdelt i dem der har hårde ejere og dem som mig, der bruger de positive metoder. Sjovt nok er alle hundene i den første kategori på nær en, som er god som dagen er lang, agressive osv. Dem i Ozzies kategori er alle søde og lækre hunde.

 

I.f.t. lyd så er min oplevelse at de fleste schæfer snakker - meget! Ozzie er mere stille end de fleste men også hun har meget lyd på i.f.t. mange andre hunde. Jeg vil nok mene at man ikke skal købe schæfere hvis man er bange for sådan noget som larm. I det hele taget skal man ikke købe schæfer hvis ikke man er indstillet på at bruge mængder af tid på at arbejde med hunden, det være sig med at lære den ikke at hyyyyyle af spænding når man træner (good luck :mrgreen:) eller at socialisere en hvalp rigtig godt.

 

I øvrigt lige et billede fra igår af min 9 år gamle højavlshund - hun er stadig fuld af energi og er endnu ikke blevet omtalt som karperygget af nogen der har mødt hende irl. :-D

 

Ozz_zps2c9dce7d.jpg

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Ja den skrå ryg er tiltaget meget de sidste 5 år igen, og hænger sammen med vinklingen af bagben...Det er en skam, at de som skulle være bedre vidende ikke kan se og forstå det er et kæmpe problem for hundene..Der var ellers et tidspunkt for nok 10 år siden da man prøvede at rette op på det, men desværre er det jo sådan, at det er de store opdrætterë som sætter dagsordnen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...