Kemisk kastration.

[Gæst DorteDK]

Hej i kloge hunde-mennesker.

 

Jeg har et spørgsmål som I måske kan hjælpe med?

 

Det drejer sig om en kemisk kastration - hvad er fordele og ulemper ved det?

 

Ja fordele er jo at han hunden ikke vil være så "mærket" af at der er hun hunde i løbetid, og ikke udskiller testosteron.

 

Zeus er meget mærket af det lige nu - han hyler som en ulv indenfor - begge mine han hunde er intakte og vi havde egentlig ikke planer om at kastrere Zeus.

Walther er bare ligeglad, men Zeus han er ret så mærket af det, ikke nok med at han hyler men han stresser rundt indenfor.

 

I dag er det slemt og jeg synes det er synd for ham at han ikke kan finde ro - vi har lige været ude og gå en lang tur nu sover han endelig

 

Jeg er godt nok ikke til at man putter sådan noget kemisk ind i nakken på en hund, men vil gerne høre på lidt erfaringer fra Jer da jeg intet har forstand på det, og ikke lige kender nogen der har en kemisk kastreret hund.

 

Ulemper? TAK

 

[gina]

følger lige med her , for ovre vejre også kemisk k til simba :hmm:

[Shii]

Dexter blev kemisk kastreret, da vi egentlig ikke havde tanker om at kastrere ham, men synes han var lidt for humpe-agtig.... Vi oplevede at han blev mere rolig, men han var også lige 1½ års tid... Så det var nok lige så meget alderen.

 

Da Penny kom i sin første løbetid var han kemisk kastreret, og det havde INGEN effekt. Han nægtede at spise i 14 dage, og havde det elendigt. Vi valgte at få ham "rigtig" kastreret efterfølgende, og da Ellie kom i løbetid var han SÅ ligeglad. Han snuste engang imellem, men ikke mere end f.eks. Penny gjorde.....

 

Hvorfor vil du ikke få ham "rigtig kastreret"?

 

Personligt ville jeg vælge rigtig kastration fremover, hvis jeg ser at hunden er så påvirket af løbetider i området at den f.eks. ikke spiser.

 

Ulemper ved kemisk:

 

1. Du kan ikke vide helt præcist hvor længe effekt der er. (op til 6 måneder)

2. Du skal betale for hver enkelt sprøjte, mener allerede ved sprøjte to er det mere dyrt end kastration.

3. Hunden tæller stadig som kastreret, og må f.eks. ikke udstilles.

4. I nogle tilfælde har den ingen effekt

5. Du tilfører hunden kemiske stoffer i kroppen.

 

--

 

Som skrevet har vi selv forsøgt os med kemisk, og jeg ville f.eks. også anbefale det i forhold til at se hvor stor effekt kastration har for hunden, f.eks. pelsmæssigt og vægt mæssigt. Nogle hunde får en rigtig grim og træls pels af kastration, andre slet ikke... Men igen dette kan man ikke altid se med en kemisk, fordi den kun varer i så kort tid....

[Gæst DorteDK]

Mange tak for den gode forklaring Shii.

Det var nemlig det med vægten og pelsen der fik mig til at tænke på en kemisk istedet for en rigtig. Men igen jeg har intet forstand på det

Men som jeg skrev så er jeg heller ikke meget for at putte noget kemisk i hunden. Og som du så forklarer så kan man ikke rigtig se det med pels og vægt ved en kemisk da den varer så kort :hmm:

Tror jeg vil tage en snak med min dyrlæge om det - selvom din forklaring giver virkelig mening jeg takker

 

Zeus stresser når der er damer i løbetid og han humper den gamle meget - det stopper vi selvfølgelig da vi nærmest kan se den gamle føler sig krænket af det - Zeus ved godt at han ikke må - men hans hormoner hører ikke altid efter

Den gamle fik jeg trænet det væk ved hjælp af ninjamors super gode artikel om hun hunde i løbetid. (http://www.hunde-forum.dk/content/56-hanhunde-og-dufte-af-loebsk-taeve.html)

Zeus er jo kun 1½ men det er nu meget værre end da Walther var i denne alder.

[Ninjamor]

Nogle hunde er mere testosteronplaget end andre og en yngre hund vil ofte tage mere på vej end den ældste alene pga. konkurrencen.

 

Nogle oplever skrækkelige bivirkninger, spørg f.eks. Kim hvad han har oplevet, og problemet er blandt andet, at man ikke kan trække kemien ud igen, hvis det går galt. Derfor er det sikrest med tabletter, som nogle dyrlæger vil synes er oldtid, fordi du der kan justere dosis hele vejen igennem.

 

Hvis du vælger at kastrere kemisk vil jeg foreslå, at du træner på løbske tæver imens kemien virker, for så kan du med lidt held få indarbejdet en vane med større tolerance overfor løbske damehunde.

 

Jeg ville med sådan en hanhund i fuld testosteronflor anvendes samme træning som ved hunde der er superstressede pga. fyrværkeri eller andet, simpelthen tage styringen og forlange at han går med rundt i line frem og tilbage, til højre og venstre i hastigt tempo for at fjerne hans fokus. Kræv at han flytter fokus over på dig, det kan han godt og det vil hjælpe ham, og lav så nemme øvelser med ham og lad ham ikke slippe igen, før han vil spise godbidder.

 

Vi kan godt få de fleste hanhunde ned ved at være faste overfor dem og kræve noget af dem

[Gæst DorteDK]

Mange tak ninjamor jeg følger også din opskrift fra artiklen med Zeus og hans piveri er faldet meget så jo jeg havde også en forestilling om at det kunne trænes. Netop det at putte kemi ind i hunden og ikke kan få det ud igen det tiltaler mig bestemt ikke.

[Hope]

Man kan sagtens fjerne implantatet HVIS man ikke placerer den i nakken, men derimod lige under huden ved navlen. Suprelorin implantatet virker ved først at øge testosteron niveauet og derefter nedsætte det. Denne øgning er normalt ikke noget folk bemærker. Har oplevet en hund lignende det som Kim beskrev, dette stoppede efter 10 dage. Jeg advarer altid folk om det. Har selv prøvet implantatet på min hanhund og vil nu anbefale det. Det er det tætteste på en kastration man kan komme uden at gøre det. Jeg ved godt det er dyrere, men synes det er det værd.

[KimC]

Jeg kan kun advare mod at bruge det produkt overhovedet. Jeg har mistet tilliden til den virksomhed der ligger bag - Virbac - fordi jeg føler at de går udenom noget vigtigt.

Testosteronpeaket er ikke beskrevet i manualen til produktet og termen "has not been investigated" forekommer foruroligende tit.

 

http://www.virbac.dk/p-virbacdkpubdk/pdf/SPC_Suprelorin.pdf

 

Min hund blev tosset i hovedet af det skidt, og jeg har været i kontakt med hundeejere der har oplevet tilsvarende.

Fra Virbac lovede man mig at der ville blive lavet en indrapportering til Lægemiddelstyrelsen. To år senere bad jeg om aktindsigt hos Lægemiddelstyrelsen. De fandt ikke nogen indrapportering.

 

I manualen skrives at dimsen kan lokaliseres med ultralyd, og fjernes operativt om nødvendigt. Det bad jeg om at få gjort med Happy, hos ham kunne man endda mærke tingesten under huden. Men de "kunne" ikke finde den med ultralyd, godt nok måtte jeg ikke se med på skærmen...

 

Virbac's adfærd, og de mange "has not yet been investigated" i manualen gør at jeg synes man bør advare mod at bruge produktet.

[Gæst DorteDK]

Mange tak for din forklaring KimC, det var lige dig jeg ventede på ville svare min tråd - da andre i tråden havde nævnt dig. Mange tak - det giver lidt stof til eftertanke, og jeg hælder mere og mere til om det kan trænes væk hvis man nu ligger en masse kræfter i det! - er meget glad for din kommentar.

[Jane]

Jeg oplevede den kemiske kastration som en stor succes. Oskar gik fra at være en testosteron bombe, der nemt kørte op og var svær at få kontakt til når der var løbske tæver til at være normal. Med Oskar blev det kun værre jo ældre han blev. Han var omkring de 4 år, da han blev kemisk kastreret. Siden har han fået cuttet kuglerne.

Selvom det for os har været en succes, så mener jeg at det skal være storslem inden man kaster sig ud i kemisk/ kirurgisk kastration. Jeg ville til enhver tid hellere at det havde været mulig at træne det væk. Der er nemlig altid en bagside af medaljen.

[Gæst DorteDK]

Mange tak for dine erfaringer Jane, ja der er jo altid en bagside - så er glad for at I gider fortælle om det I har oplevet

[Kessler]

Hej DorteDK

Kessler er på kemi og det har virket på ham. Han var forfærdelig, savlede, gik rundt i haven og hylede, trak mig af sted på gåturen og var slet ikke sig selv : (

Jeg ved godt der er mange meninger om det og at det ikke virker på alle, men som sagt har vi kun oplevet at Kessler har det bedre og ikke behøver gå og puste sig op, han elllllsker stadig damer :slem: men det er blevet nemmere for ham at styre. Der kan efter min mening ikke ske noget ved at prøve, effekten holder ikke evigt og så er der tid til at overveje hvad der skal ske fremadrettet.

[Gæst DorteDK]

Hej DorteDK

Kessler er på kemi og det har virket på ham. Han var forfærdelig, savlede, gik rundt i haven og hylede, trak mig af sted på gåturen og var slet ikke sig selv : (

Jeg ved godt der er mange meninger om det og at det ikke virker på alle, men som sagt har vi kun oplevet at Kessler har det bedre og ikke behøver gå og puste sig op, han elllllsker stadig damer :slem: men det er blevet nemmere for ham at styre. Der kan efter min mening ikke ske noget ved at prøve, effekten holder ikke evigt og så er der tid til at overveje hvad der skal ske fremadrettet.

 

Tak for svar,

Det er nøjagtig det, han savler - han hyler - lyder som en ulv, render hvilelyst rundt i haven, og indendøre. Han puster sig dog ikke op men humper den gamle lidt for meget synes jeg.

- er stadigvæk i overvejelses-fasen, da det med at træne det væk, vil jeg prøve i første omgang. Men det er måske nemmere sagt end gjort. men tak for dine erfaringer

[cs-dumle]

Jeg gør det aldrig igen! Her hedder det enten eller hvis det skulle være.

Vores tidligere cocker Dumle fik den. Han fik den for at se om det kunne have en virkning på temperamentet. På det tidspunkt var han en meget stresset og nervøs hund.

Efter han havde fået den reagerede han ikke kun på hanhunde, men også tævehunde og mennesker. Han blev bange for alt og de første godt 3mdr var forfærdeligt. Derefter kom han mere tilbage til sit gamle jeg. Da staven havde været i i 6mdr og virkningen skulle begynde at aftage fik Dumle den mest forfærdelige pels, tog på, blev igen mere nervøs og mistede energi. Efter endnu 3mdr da pelsen endelig begyndte at vende tilbage til normal begyndte de helbredsproblemer der varede resten af hans liv også. I takt med at pelsen vendte tilbage til nogenlunde den tilstand han havde inden den kemiske blev snuden og poterne tørre. Han mistede pigment på snuden og indersiden af læberne og blev gråmulet lang tid før tid. Efterhånden fik han problemer med at poterne gjorde ondt hver vinter og snuden ofte sprækkede og aldrig ville hele helt.

Vi sagde farvel til Dumle pga. helbredsproblemer i en alder af 6år.

Om den kemiske kastration har været skyld i noget af det kan jeg ikke svare på. Det kunne lige så vel være hans stressede liv med ofte højt adrenalin-niveau, at han ikke kom fra en ordentlig kennel eller andet, men jeg ved 100% med mig selv at jeg ALRIG igen vil tilføre min hund en stav, der udskiller hormoner og kemisk l*rt i en dosis jeg slet ikke har styr over og uden at have nogen som helst indflydelse på det eller være ordentlig informeret om virkning og bivirkninger. Jeg tør ikke tage chancen igen og fortryder SÅ meget at jeg gjorde det.

Har hørt om flere med gode erfaringer, om nogle der havde samme temperaments-mæssige erfaringer som vi havde med Dumle og som efterfølgende har valgt rigtig kastration med et helt andet resultat til følge. Så jeg vil ikke engang stole på at den giver et billede af hvordan hunden ville reagerer ved rigtig kastration.

Hvad andre vælger at gøre må de om, men jeg ved at jeg aldrig vil forsøge mig med den kemiske vej igen. Skulle det være skulle det være rigtig kastration.

[Gæst Stella]

Jeg overvejede også kemisk kastration med min nuværende hund, men droppede det igen. Så han blev rigtig kasteret og det er fint.

[Gæst DorteDK]

Tusind tak for du vil dele dine erfaringer CS-dumle, stakkels hund

Hælder mere og mere til om jeg kan træne denne adfærd væk :hmm:

 

Og tak for dit svar Stella

[luckyluna]

Jeg tror ikke du kan træne det væk, alene. Men om et år producerer han sandsynligvis meget mindre testosteron , så med rigtig håndtering her i unghunde tiden kan gøre noget. Men du kan også stå som min veninde med en hanhund på 5 der stadig ikke kan styre sig. . For min nabo virkede det fint med kemisk da han var aller mest hormon el og siden blev han aldrig så slem igen. Han er voksen nu og kan håndtere at mysla er i løbetid i haven lige ved siden af. Jeg undgår at lufte i haven og han græder kun lidt udenfor.

[Ninjamor]

Tusind tak for du vil dele dine erfaringer CS-dumle, stakkels hund

Hælder mere og mere til om jeg kan træne denne adfærd væk :hmm:

 

Og tak for dit svar Stella

 

Du kan i hvert fald tage kontrol over situationen, som jeg beskrev tidligere, så han ikke får mulighed for at rende hvileløst rundt og rigtigt fordybe sig i elendigheden og piske en stemning op. han forstærker sin egen reaktion ved denne adfærd, så jeg ville stoppe det og tage perioden som en træning, selv om jeg udmærket er klar over at det er hårdt.

 

Du kan hjælpe ham med et homeopatisk middel (evt. gennem denne homeopat http://www.homeotek.dk/) som dæmper syptomerne, men i mine øjne er din adfærd, altså at du stopper løjerne mindst lige så vigtigt.

[Gæst DorteDK]

Du kan i hvert fald tage kontrol over situationen, som jeg beskrev tidligere, så han ikke får mulighed for at rende hvileløst rundt og rigtigt fordybe sig i elendigheden og piske en stemning op. han forstærker sin egen reaktion ved denne adfærd, så jeg ville stoppe det og tage perioden som en træning, selv om jeg udmærket er klar over at det er hårdt.

 

Du kan hjælpe ham med et homeopatisk middel (evt. gennem denne homeopat http://www.homeotek.dk/) som dæmper syptomerne, men i mine øjne er din adfærd, altså at du stopper løjerne mindst lige så vigtigt.

 

Nemlig det at stoppe løjerne mens det er aller værst, og sådan foregik det i går da jeg kom hjem fra job... han ville humpe den gamle - vi sagde stop og fandt noget mere spændende frem til ham - nogle lette øvelser der lige udløste et stykke pølse.

Jeg hev snoren frem - vi gik ud til lågen PIIIIIIIIIIIIIV og HYYLLL jeg gik tilbage igen til bryggersdøren - han gik med for skulle vi ikke på tur. Vi gik hen til lågen igen HYYYYYYYL - det gjorde vi vel en 10-15 gange - så var der INGEN piv og vi kunne gå ud af lågen.

De første 15 min var ret strenge - han hev og sled i den line - jeg stoppede hver gang - stod bom stille sagde intet - han kom hen "på plads" af sig selv - afsted igen hev og sled i linien - jeg stod bom stille det gjorde jeg vel en 30 gange (pyha det er hårdt ) så så blev linen løs vi kunne komme over vejen og ned af stien på vores tur som er en 3-4 km.

Da gjorde det ikke situationen bedre at der lige gik en højløbsk tæve foran os, jeg havde ikke set hunden min havde lugtet den... da vi kom ud af lysningen kunne jeg se den anden hund vi valgte at gå en anden vej. Han begyndte igen at hive og slide - jeg stoppede op. Resten af turen hjem gik OK ikke godt nok - men OK.

 

Aftensturen - gik meget bedre - jeg havde dog taget noget røget medister med i lommen det kunne han alligevel ikke stå for - så det endte med at han gik plads 10-15 min oeg jeg var bare verdens bedste mor han nærmest smilede op til mig og jeg var lidt stolt - det havde jeg faktisk ikke forventet.

 

Tak for svar igen Ninjamor det skal helt klart prøves inden vi gør andet - men ja det er hårdt efter en arbejdsdag at skulle hjem og "bøvle" med det -men bare det at der var en lille bitte smule fremgang i går - har gjort jeg har fået blod på tanden, det MÅ kunne lykkes (men igen hunden skal selvfølgelig ikke gå og have det dårligt - i går var en god dag ;- han virkede ikke stresset indendøre som han gjorde i weekenden)

 

Glæder mig allerede til at komme hjem fra job og gå tur med ham

[Retrieveren]

Jeg fik min hund kastreret i november så har ikke så stor erfaring med hvad der sker senere i forløbet.

Han har endnu ingen træls pels eller tendens til overvægt.

 

Jeg valgte det efter laaaaang tids overvejelse (nok et halvt år), da jeg egentlig er lidt imod det med at kastrere bare for at gøre det.

 

Jeg oplevede min hund var stresset på gåturene - han skulle også altid "vold-snuse" og var meget ihærdig. Han slikkede i tæve-tis mange gange på vores gåture. Jeg havde ham mistænkt for at slikke på alle tævers tis til sidst, ikke kun de løbske. Han klaprede altid tænder og var meget interesseret i omverdenen når vi var ude. Og gad ikke have godbidder.

 

Til træning kunne jeg godt få ham til at arbejde, og så var hans belønning at få lov at løbe til løbsk tæve-tis. Dette fungerede fint nok, men han peb under øvelse og var stadig frustreret. Jeg overbeviste mig selv om at han simpelthen bare skulle blive lidt ældre og få mere erfaring med duftene, så vil han finde ud af at det kun var nogle få dage man skulle koncentrere sig om duftene.

 

Det skete ikke. Tværtimod rendte vi ind i en 4 ugers periode med maks. frustration fra hund og fører. Barney var super intens på gåturene, med snuden i jorden, peb og var mega frustreret. Til træning kunne han ingenting, stod bare og peb og gik helt i baglås. Han begyndte sågar at gø af mig - det gør han ellers aldrig, da han ikke er en larmende hund af natur. Han var virkelig frustreret!

 

Efter de 4 uger gik han lidt tilbage til sit sædvanlige, men stadig frustreret, så jeg besluttede at prøve staven.

 

Der gik 6 uger før jeg begyndte at mærke forandring. Pludselig blev gåturene hyggelige, vi kunne gå tæt op af hækken uden en desperat hund der SKULLE snuse. Han kunne sagtens bare gå, og selvom han fandt en duft kunne man bare sige kom og så gik han med! Det var ikke sket før - var der først spottet en duft så var det død og pine bare at snuse og slikke til man var færdig.

Til træning stoppede hans piberi og han blev mere fokuseret på mig igen.

 

Førhen gik han altid i lang line i skoven, for han ville stikke af på fært. I dag kan jeg gå timevis i skoven, hvor han er fri, uden han stikker af.

 

Han er i det hele taget bare blevet mere harmonisk og slet ikke så "hysterisk" med at snuse som før.

 

Og ellers er han den samme dejlige hund, bare uden frustrationen.

 

Jeg er glad for at jeg gjorde det, men vil til hver en tid anbefale andre at hunden bliver "voksen" først - nogle unghunde kan jo godt være lidt fikseret i en periode. Og så synes jeg da også man skal forsøge om man kan træne sig ud af det - jeg er bare ikke overbevist om at det altid kan lade sig gøre. Jeg lagde virkelig et stort stykke arbejde i barney over længere tid, uden den effekt jeg havde håbet.

 

Men nu tror jeg også på at hormon niveauet er individuelt og at nogle hunde er hårdere ramt end andre.

 

Derudover så mener jeg ikke at man selv kan styre sine hormoner. Tænk på kvinder der får humørsvingninger. Det kan de ikke selv styre. De kan godt smøre et smil på og tage på arbejde, men det ændre ikke på hvordan de har det indeni.

Jeg tror at det er det samme med hundene. At vi kan godt "tvinge" dem til at arbejde, men det ændre ikke på at de er frustreret. Jeg kunne sikkert godt have tvunget Barney til at arbejde trods løbske tæver, hvis jeg havde givet ryk i halsbåndet eller skældt ud. Men det havde jeg ikke lyst til. Og jeg tror også på at det kun fjerner adfærden, ikke hans frustration.

 

Jeg har været så glad for min beslutning, det har simpelthen været prikken over i´et. Havde jeg ikke haft muligheden for kemisk, tror jeg ikke at jeg havde turde få det gjort, da der også kan være ulemper. Jeg har ikke oplevet dem endnu, og håber heller ikke at jeg gør. Her har det været en succes historie. Jeg er glad for at jeg gjorde det, men også glad for at jeg havde forsøgt meget andet inden og havde lagt et stort stykke arbejde i at træne mig ud af det først.

 

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, så spørger du bare

 

Det eneste jeg er ked af ved det er at jeg savner hans "vedhæng". De er jo en del af ham, men de er altså skrumpet væsentligt, og de forsvinder jo helt når han bliver rigtig kastreret. Det synes jeg er ærgerligt. Men det er det hele værd med den harmoniske hund jeg har fået.

[Gæst DorteDK]

Retrieveren, tusind tak for dine erfaringer.

 

Jeg kender alle dine eksempler og kan nærmest se Zeus i det du fortæller, hvor er det egentlig dejligt at høre det fra en helt anden - troede sku snart min Zeus fejlede noget - ja det lyder skørt men har virkelig været meget frustreret over det selv.

Og har været lidt ked af det også på Zeus vegne, jeg har i forvejen brugt utrolig meget tid på at lære ham at gå pænt (jeg er en skovl til det!) så da han endelig forstod mit budskab - så gik han så pænt i meget lang tid - indtil før jul, så længe har dette her stået på. Derfor skal der gøres noget både for hundens skyld og vores. og min den gamle hunds skyld

Jeg har derfor forsøgt med træningen, det er det jeg vil prøve først men det trækker virkelig tænder ud men jeg prøver i hvert fald.

 

Men jeg forstår godt hvad du mener med homonerne - styre dem selv - det er nok svært.

 

Jeg har da lige et par spørgsmål :

 

De 6 uger du snakker om før det virker - var han anderledes i de 6 uger - her tænker jeg på blev det værre med hormonerne inden staven virkede?

 

Så kan jeg forstå at vedhænget er skrumpet lidt - og at du har planer om at kastrere ham "rigtigt" når staven ikke virker mere eller?

 

Hvor gammel er han nu?

 

mange mange tak for dit svar

[Retrieveren]

Retrieveren, tusind tak for dine erfaringer.

 

Jeg kender alle dine eksempler og kan nærmest se Zeus i det du fortæller, hvor er det egentlig dejligt at høre det fra en helt anden - troede sku snart min Zeus fejlede noget - ja det lyder skørt men har virkelig været meget frustreret over det selv.

Og har været lidt ked af det også på Zeus vegne, jeg har i forvejen brugt utrolig meget tid på at lære ham at gå pænt (jeg er en skovl til det!) så da han endelig forstod mit budskab - så gik han så pænt i meget lang tid - indtil før jul, så længe har dette her stået på. Derfor skal der gøres noget både for hundens skyld og vores. og min den gamle hunds skyld

Jeg har derfor forsøgt med træningen, det er det jeg vil prøve først men det trækker virkelig tænder ud men jeg prøver i hvert fald.

 

Men jeg forstår godt hvad du mener med homonerne - styre dem selv - det er nok svært.

 

Jeg har da lige et par spørgsmål :

 

De 6 uger du snakker om før det virker - var han anderledes i de 6 uger - her tænker jeg på blev det værre med hormonerne inden staven virkede?

 

Så kan jeg forstå at vedhænget er skrumpet lidt - og at du har planer om at kastrere ham "rigtigt" når staven ikke virker mere eller?

 

Hvor gammel er han nu?

 

mange mange tak for dit svar

 

Det er nemlig rigtig frustrerende og jeg følte mig alene med de oplevelser. "Heldigvis" havde vi en i klubben som havde haft det på samme måde og kun havde været positiv over at få det gjort ved hendes.

 

Nej jeg mærkede ingen forskel i de 6 uger, bare at der ikke var sket noget. Jeg synes forandringen indtrådte rimelig hurtigt da det begyndte.

 

Jep de skrumper (det har dog taget lang tid). Jeg ved endnu ikke rigtig hvad jeg gør. Skal have snakket med min dyrlæge de må have nogle erfaringer. Men tænker at vi enten tager en periode mere med staven for at være helt sikker (der er f.eks. ikke så mange løbske tæver lige nu), og så ved jeg ikke om man prøver at se udfaldet uden staven. Er faktisk ikke klar over om den kan ændre på noget bagefter... Hvis han så vender tilbage til sit frustreret jeg (som jeg desværre frygter) så bliver han rigtig kastreret.

Han bliver 3 år i slutningen af marts.

 

Ang. hvad jeg gør når denne stav løber ud, ved jeg ikke rigtig. Skal altså lige have snakket med dyrlægen først. Overstående er bare som jeg forestiller mig det kunne gøres.

 

Jeg er i hvert fald super glad for at jeg til sidst sprang ud i det (selvom jeg havde det meget skidt med det!). Og den første uge opførte jeg mig som om at jeg havde givet ham "den sidste sprøjte" for følte at jeg ville ændre helt på ham. Men han blev ved med at være sig selv - bare at gåturene blev hyggeligere og træningen mindre frustrerende for ham (og mig).

 

Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål eller kommer i tanke om noget andet du gerne vil vide. Jeg kender som sagt ikke forløbet efter en rum tid, da Barney kun har haft det siden november. Men på ham har den indtil videre været intet mindre end perfekt. Jeg elsker den hund og er så glad for at vi slipper for alle de frustrationer for de var virkelig store og stod på i meget lang tid.

[Ninjamor]

Dejligt med den tur Dorte, når røget medister er ummenumme, er det bare med at udnytte det

[Gæst DorteDK]

Dejligt med den tur Dorte, når røget medister er ummenumme, er det bare med at udnytte det

 

Det er lige med at finde det rette - da det er meget små lillefingernegle stykker jeg skærer det ud i - er jeg ret ligeglad med hvad det er af kød han har en solid mave ham Zeus. Bare jeg kan få kontakten så er det fedt - så den røgede medister kommer i lommen så snart jeg får fri også er det bare afsted ud i det blå og træne

[Gæst DorteDK]

Vil bare lige prale lidt af aftensturen her til aften, det gik bare super godt, så godt at jeg havde begge mine vovser med på tur. Glemte alt om regn blæst og kulde gik bare og beundrede mine to vovser der gik så fint, om det er held vides ikke men lommen var fyldt med guffer det var lige før de skændtes om at gå tættest på mig

Om det er held ved jeg som sagt ikke men weekenden skal gå med træning af Zeus og hun hunde dufte, jeg har faktisk ikke kunnet gå med begge to den sidste måned pga Zeus stres og jag så jeg er glad, nu sover de begge i sofaen ved mig :hjerte: