Som at lede efter en nål i en høstak... nogle input?

[Sitto]

Jeg har haft oprettet en tråd med emnet herinde før - og vi troede egentlig problemet var løst.. men nej.

 

I sommers skete det første gang, da vi var i sommerhus - Ayo begyndte at bide/slikke meget manisk på sine poter og samme tid pibe. Jeg kontaktede vagtdyrlægen da det havde stået på nogle timer, men han syntes uden tvivl bare jeg var åndssvag fordi jeg ringede pga dét. Jeg forsøgte en anden vagtdyrlæge - som syntes jeg var lige så åndssvag.. Nå, men det fortsatte den dags tid og så var det overstået.

 

Så skete det så igen i efteråret hvor det stod på on/off over 1½ dags tid og vi konsulterede vores egen dyrlæge. Han kunne ligesom os selv ikke så noget som helst på hendes poter - der var ingen feber eller smerte når hun blev trykket på/rykket i rundt omkring. Det eneste han kunne finde, var en løbetid der var på vej. Hun fik en beroligende sprøjte og en gang Galastop - og det stoppede derefter. Derfor forsøgte vi sterilisering, da han troede det kunne være nogle hormoner der forstyrrede hendes lille hoved - altså, ikke at det egentlig var noget han havde oplevet før - men det var ligesom det eneste konkrete vi havde at gå efter...

 

MEN - det var sgu nok nærmere tilfældigt at det stoppede efter Galastoppen. For igår begyndte hun igen... suk.

 

Jeg er helt hundrede på at hvis hun fejler noget så er det ikke noget på poterne vi skal kigge efter. For vi har kigget de poter igennem 100 gange hver gang det her er sket, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har også haft badet dem i sæbevand, renset med klorhexidin osv. og der er altså intet. Heller ingen rødme eller lign. som ved allergi fx.

 

Og så er der det, at når hun går i gang med at slikke/bide sådan og pibe, hvis vi så stikker hende vores hånd, så er det nok for hende at slikke på dén - dog meget manisk og hårdt ifht når hun normalvis slikker. Men så kan slikken på vores hånd gøre det - så behøver hun ikke hendes poter. Derfor tror jeg ikke på at der er noget med hendes poter.. Hun kan indimellem også skrige.

 

Jeg ved virkelig ikke hvor man skal starte - og dyrlægen gør heller ikke. Derfor ville jeg høre om nogen herinde har nogle input til hvad man kan kigge efter/undersøge hende for - ville I ikke sætte en yderligere undersøgelse igang??

 

Og så er der jo lige det at hun er sig selv 100%, hun spiser og drikker som hun plejer, spiser hårde tyggeting (ergo tror jeg heller ikke på at det er noget inde i munden), hun leger vildt med de andre, vil gerne gå ture og har normal afføring. Der er INTET der tyder på noget som helst, udover de her sære "anfald" som kommer med nogle måneders mellemrum, er kortvarige og forsvinder igen uden vi gør noget som helst.. Og er vi på gåtur fx så stopper hun ikke op og skal slikke på hendes poter. Så er der ingenting.

 

Min umiddelbare tanke er, at hvis hun fejler noget fysisk, så virker det mere som sådan nogle pludselig anfald af smerte der kommer, hvor hun ligesom afreagere ved at slikke så manisk på os eller hendes poter. Altså lidt ala hvis vi pludselig får kraftige smerter hvor man ligesom karter rundt og ikke kan sidde stille... Det virker lidt ala sådan. For hun kaster sig lige pludselig ned, piber og bider og slikker på hendes poter.. Sådan meget akut-agtigt. Men for derefter at lege med de andre, gå ud og spise, ville gå tur osv. Så selv ikke i tiden hvor anfaldene står på, er der noget at mærke på hende..

 

Og så synes jeg jo også, at hvis nu det er noget kronisk mave/tarm sygdom fx, at det ville være underligt om det kunne være startet for over ½ år siden, ikke være blevet behandlet - og det så ikke er blevet værre eller vi har set andre tegn. Ik?

 

Ja, jeg er for første gang fuldstændig på bar bund - har absolut ikke den mindste anelse for om der kan være noget galt og i så tilfælde hvad det kan være..

 

Hvad ville I gøre? Afskrive det som noget adfærds-værk? Sætte nogle undersøgelser igang hos dyrlægen? Hvis ja, hvor skal man så starte henne? Kom med jeres tanker omkring det, ALT er mere end velkomment!!

Hilfe!!!!

[Therese]

Jeg aner det virkelig ikke, det lyder vildt kompliceret. Men synes bestemt ikke du skal droppe at finde ud af hvad det er. Har du overvejet en alternativ dyrlæge? Plejer de ikke at have styr på sådan noget med at smerter et sted i kroppen godt kan skyldes ubalancer et andet sted? I hvert fald ville jeg nok prøve det frem for en traditionel dyrlæge for at se om vedkommende kunne have et bud.

 

Og god bedring til hende :ae:

[Gæst DorteDK]

Den er godt nok svær, og hvor er det da synd for det lille pus.

Min første tanke (uden at have erfaringer med det - eller vide noget om det overhovedet) er mavekramper? Er det efter hun har spist eller er der ingen "mønster" i hvornår hun gør det?

 

Er godt nok ikke til meget hjælp her det var bare min første tanke

Håber I finder en grund til hvorfor hun gør sådan - for det er da synd for hende, kan godt forstå du er lidt frustreret over det

 

Og god bedring til hende

Redigeret Januar 20, 2014 af DorteDK
stavefejl

[Sitto]

Jeg aner det virkelig ikke, det lyder vildt kompliceret. Men synes bestemt ikke du skal droppe at finde ud af hvad det er. Har du overvejet en alternativ dyrlæge? Plejer de ikke at have styr på sådan noget med at smerter et sted i kroppen godt kan skyldes ubalancer et andet sted? I hvert fald ville jeg nok prøve det frem for en traditionel dyrlæge for at se om vedkommende kunne have et bud.

 

Og god bedring til hende :ae:

Vi er absolut også selv mest på at få hende undersøgt nærmere.

Umiddelbart tænker jeg vi starter hos vores egen dyrlæge og får taget nogle blodprøver o.lign for at se om der skulle gemme sig noget infektion eller noget i den dur (det lyder dog ikke sandsynligt synes jeg, når det er et halv år siden det startede første gang - så tænker jeg jo vi burde have set en forværring...?), og så få hende tjekket igennem af deres fys - om der kunne være nogle skævheder, nerve i klemme eller..? Jeg må indrømme jeg nok ikke har så meget fidus til de alternative - men kommer vi til at stå på lige så bar bund hos vores egen dyrlæge - så er jeg da helt sikkert villig til at forsøge. Men jeg tænker vi må begynde fra en ende af og så kan vi udelukke hen af vejen. Der må jo være ét eller andet - også når hun ligefrem kan skrige...

 

Bare mærkeligt at der intet er at mærke på hende ellers, at hun fuldstændig er sig selv og det ikke er blevet værre - men ligesom bare er status quo.

 

Og tak

[Sitto]

Den er godt nok svær, og hvor er det da synd for det lille pus.

Min første tanke (uden at have erfaringer med det - eller vide noget om det overhovedet) er mavekramper? Er det efter hun har spist eller er der ingen "mønster" i hvornår hun gør det?

 

Er godt nok ikke til meget hjælp her det var bare min første tanke

Håber I finder en grund til hvorfor hun gør sådan - for det er da synd for hende, kan godt forstå du er lidt frustreret over det

 

Og god bedring til hende

Det er også mavekramper jeg selv har været henne omkring, da det jo ligesom virker som om det kommer i sådan nogle pludselige anfald - hvor jeg godt synes det kunne ligne hvis man selv får pludselig mavekramper og ikke føler man kan sidde stille for smerten..? Og hun så reagere ved at slikke så manisk.. Men der er intet mønster i det, og hun spiser fint, leger, drikke osv. og reagere ikke på at jeg trykker på hendes mave.

 

Kan slet ikke finde hoved og hale i det. Synes jo slet ikke der er andre fysiske tegn at finde, udover de her anfald. Ville være "rart" om man kunne finde noget andet, fx madlede, ondt ved at trykke på maven el.lign, så man i det mindste havde en vej at gå...

[Therese]

Vi er absolut også selv mest på at få hende undersøgt nærmere.

Umiddelbart tænker jeg vi starter hos vores egen dyrlæge og får taget nogle blodprøver o.lign for at se om der skulle gemme sig noget infektion eller noget i den dur (det lyder dog ikke sandsynligt synes jeg, når det er et halv år siden det startede første gang - så tænker jeg jo vi burde have set en forværring...?), og så få hende tjekket igennem af deres fys - om der kunne være nogle skævheder, nerve i klemme eller..? Jeg må indrømme jeg nok ikke har så meget fidus til de alternative - men kommer vi til at stå på lige så bar bund hos vores egen dyrlæge - så er jeg da helt sikkert villig til at forsøge. Men jeg tænker vi må begynde fra en ende af og så kan vi udelukke hen af vejen. Der må jo være ét eller andet - også når hun ligefrem kan skrige...

 

Bare mærkeligt at der intet er at mærke på hende ellers, at hun fuldstændig er sig selv og det ikke er blevet værre - men ligesom bare er status quo.

 

Og tak

Ja, det kan også sagtens være noget i klemme - det er jo også et sted at starte

[Sitto]

Nu har jeg snakket med dyrlægen. Han er lige så blank som vi selv er

Så for at starte fra en kant af, så har jeg fået udvidet Livas fys tid på onsdag, så Ayo kan blive mærket igennem. Så kan vi se om der er skævheder el.lign. Så er vi da i gang i hvert fald. Ellers snakkede dyrlægen om de kan have en tarmsygdom hvor tarmen krøller sammen et sted, og selv strækker sig ud igen - det er forholdsvist kortvarigt, gør ondt når det sker, men går over igen. Det passer jo umiddelbart godt nok på hendes symptomer med on/off, men han siger det er jo nærmest umuligt at påvise, for så skal hun kontrastscannes MENS tarmen er foldet sammen - og det er jo som sagt kortvarigt hun reagere.

 

Ja, men nu forsøger vi fys først - vi må undersøge og udelukke fra en kant af. Finder fyssen så ikke noget der, så må vi se hvad næste skridt så skal være. Så input er stadig hjertelig velkomne! :blink:

 

Og så forsøger vi, næste gang der kommer et anfald, at give hende noget af Livas smertestillende - for at se om det så aftager hurtigere - og derved kan konstatere det ER en fysisk reel smerte.

[CLZ]

Kan hun afledes med træning og godbidder under disse "anfald"? Har i forsøgt, at ignorere hendes adfærd under anfaldene - bare gjort som i plejer og ikke kigget på hendes poter konstant? Det kan jo meget vel være, at hun hurtigt fanger den ekstra opmærksomhed hun får og fortsætter, så længe hun får noget ud af det. Jeg ved godt, at det er mægtig svært ikke at gå i pylre-mor-mode. Måske i kunne have en thundershirt og et sæt antiskrid-fleece-sko eller sokker liggende klar og have hende trænet i at kunne bruge. Når i har fået hende undersøgt endda op til flere gange - også under et "anfald", så tror jeg ikke på, at det er noget fysisk. Holder i hendes pote-pels klippet i længde med trædepuderne, så det ikke kan være et hår, der kildrer? Vores hunde kan opføre sig sært visse dage, som når vi får det forkerte ben ud af sengen - så længe de ellers er glade og spiser og drikker, som ellers, så bekymrer jeg mig ikke.

[CLZ]

Første gang, var i i sommerhus - hvad med de andre gange? Var det hjemme og var der ellers sket noget usædvanligt de dage?

 

Kom lige i tanke om, at hunde kan slikke poter, hvis deres analkirtler er fyldte og gør ondt - fik i også tjekket dem hos dyrlægen?

[Sitto]

Kan hun afledes med træning og godbidder under disse "anfald"? Har i forsøgt, at ignorere hendes adfærd under anfaldene - bare gjort som i plejer og ikke kigget på hendes poter konstant? Det kan jo meget vel være, at hun hurtigt fanger den ekstra opmærksomhed hun får og fortsætter, så længe hun får noget ud af det. Jeg ved godt, at det er mægtig svært ikke at gå i pylre-mor-mode. Måske i kunne have en thundershirt og et sæt antiskrid-fleece-sko eller sokker liggende klar og have hende trænet i at kunne bruge. Når i har fået hende undersøgt endda op til flere gange - også under et "anfald", så tror jeg ikke på, at det er noget fysisk. Holder i hendes pote-pels klippet i længde med trædepuderne, så det ikke kan være et hår, der kildrer? Vores hunde kan opføre sig sært visse dage, som når vi får det forkerte ben ud af sengen - så længe de ellers er glade og spiser og drikker, som ellers, så bekymrer jeg mig ikke.

Nej hun virker ikke rigtig til at kunne afledes, når først hun er i gang. Man kan kun aflede hende fra hendes poter til slikken på vores hånd - men ikke helt få hende stoppet. Vi er ret hutigt holdt op med at kigge hende igennem, altså vi tjekkede de første par gange det skete, poterne igennem osv - men i går fx, nu vi ligesom har konstateret der ikke ER noget at se, og vi ikke kan stoppe hende alligevel, så er vi bare som vi plejer og lader det gå over af sig selv. Og det samme har vi gjort de andre gange, efter vi har konstateret vi ikke kan se noget.

 

Hendes negle er altid kortklippet og heller ingen lange hår mellem trædepuderne.

 

Første gang, var i i sommerhus - hvad med de andre gange? Var det hjemme og var der ellers sket noget usædvanligt de dage?

 

Kom lige i tanke om, at hunde kan slikke poter, hvis deres analkirtler er fyldte og gør ondt - fik i også tjekket dem hos dyrlægen?

Hm, analkirtlerne. Hun har som yngre haft tendens til at de var fyldte - gad vide om det kan være det. Det var egentlig en god idé at få tjekket! Min gamle hund havde betændte analkirtler, og hun havde ondt (!), helt tydeligt, hun ville ikke gå tur, træne osv. - så dem fik vi bortopereret. Men Ayos kan jo sagtens være bare fyldte og ømme.. det skal i hvert fald tjekkes - især når hun tidligere har haft tendens til at de blev fyldte.

 

Tak :5up:

[Tullemus]

Det er garanteret helt hen i vejret, men...kan det være, torne fra tidsler ?...jeg har nemlig tænkt på, at når man lufter hunde på en eng eller andre steder hvor der er vegetation, så er der jo også tidsler og man ved jo selv hvor ondt det kan gøre, hvis man får stukket sig på sådan en, men så ville hun vel blive ved længere ...eller kan hun have brændt sig på nogle brændenælder ?

 

Er det alle 4 poter hun slikker på, når hun får disse "anfald" ?

 

Ellers så tænker jeg, at det måske kan være noget neurologisk.

[potil]

Jeg tænker lidt om det kan være kedsomhed, eller stress?

[Sitto]

Det er garanteret helt hen i vejret, men...kan det være, torne fra tidsler ?...jeg har nemlig tænkt på, at når man lufter hunde på en eng eller andre steder hvor der er vegetation, så er der jo også tidsler og man ved jo selv hvor ondt det kan gøre, hvis man får stukket sig på sådan en, men så ville hun vel blive ved længere ...eller kan hun have brændt sig på nogle brændenælder ?

 

Er det alle 4 poter hun slikker på, når hun får disse "anfald" ?

 

Ellers så tænker jeg, at det måske kan være noget neurologisk.

Tidslerne havde jeg også i tankerne i sommers - men nej, de andre gange er det slet ikke muligt at vi har gået steder hvor der er tidsler - og vi har dem heller ikke i haven. Og ja, det er alle fire poter - men som sagt glemmer hun poterne, og nøjes med vores hånd, hvis vi giver hende lov til at slikke på os - men hun slikker meget hårdt/manisk på os også.

[Sitto]

Jeg tænker lidt om det kan være kedsomhed, eller stress?

Det tror jeg umiddelbart ikke. Som sagt er der slet ikke noget mønster i hvornår det kommer. Generelt er der absolut ingen tegn ellers på at hun skulle kede sig eller være stresset - hun virker som en meget harmonisk hund. Og har absolut ingen problemer med at slappe af og laver heller ikke kedsomheds-ulykker.

[Tullemus]

Har hun været i vandet i sommers, altså havvand og dermed udsat for saltvand ?...og så nu hvor der er salt på vejene, som kan give ømme smertende poter ?

[Sitto]

Har hun været i vandet i sommers, altså havvand og dermed udsat for saltvand ?...og så nu hvor der er salt på vejene, som kan give ømme smertende poter ?

Ja hun var i vandet i sommers - men i efteråret havde hun ikke været ude og bade, og der var jo heller ingen salt. Og i går havde vi slet ikke gået på asfalt/fortorve, kun i skoven.

 

Hvad er der gået forud for "anfaldene"? Kan han have vrikket om?

Nej igår aftes kom det mens hun lå og puttede i sofaen - og pga det kraftige blæsevejr og on/off regn droppede vi aftenturen, så sidst vi havde været ude var i skoven om eftermiddagen - og hun havde heller ikke været i haven eller leget i stuen el.lign så hun kunne have vrikket om. Det kom mens hun lå i sofaen og havde ligget der et godt stykke tid.

 

[Lykkeliv]

Asta gør faktisk nøjagtigt det samme. Hos hende opstår adfærden i forbindelse med stress, frustration eller smerte.

 

Hun er nok en helt anden type hund end din, mere manisk Men for hende er der noget tvangshandling over det og jeg er ikke i tvivl om at det fungerer stresslindrende for hende.

Hun kan fx finde på at begynde på det hvis hun har opbygget en ekstremt høj forventning om noget (typisk mad eller aktivitet) og bliver bedt om at lægge sig eller lukket i bur i stedet. Hun kan også finde på at reagere på nøjagtig samme facon hvis hun har ondt.

 

Generelt gør hun det ikke så længe jeg sørger for at holde hende fysisk og psykisk veltilpas - dvs. så længe hun har en god livskvalitet og får brugt både hjerne og sind.

Hvis jeg har lange perioder med meget underskud på kontoen og det er gået ud over hende - forstået på den måde at hun "bare" bliver luftet et par gange og kommer i haven med søg, men uden løbeture, træning osv., så vil hun forfalde til adfærden i løbet af en 14 dage - 3 ugers tid. Igen tolker jeg det som stresslindring.

[Sitto]

Asta gør faktisk nøjagtigt det samme. Hos hende opstår adfærden i forbindelse med stress, frustration eller smerte.

 

Hun er nok en helt anden type hund end din, mere manisk Men for hende er der noget tvangshandling over det og jeg er ikke i tvivl om at det fungerer stresslindrende for hende.

Hun kan fx finde på at begynde på det hvis hun har opbygget en ekstremt høj forventning om noget (typisk mad eller aktivitet) og bliver bedt om at lægge sig eller lukket i bur i stedet. Hun kan også finde på at reagere på nøjagtig samme facon hvis hun har ondt.

 

Generelt gør hun det ikke så længe jeg sørger for at holde hende fysisk og psykisk veltilpas - dvs. så længe hun har en god livskvalitet og får brugt både hjerne og sind.

Hvis jeg har lange perioder med meget underskud på kontoen og det er gået ud over hende - forstået på den måde at hun "bare" bliver luftet et par gange og kommer i haven med søg, men uden løbeture, træning osv., så vil hun forfalde til adfærden i løbet af en 14 dage - 3 ugers tid. Igen tolker jeg det som stresslindring.

Altså hvis Ayo har en klar forventning om noget (hvis vi får ekstra lækker aftensmad, venter på at jeg skal tage på arbejde, vi skal ud og gå osv) plejer hun at vise sin forventning og utålmodighed med piven. Det her kom godt nok i forbindelse med at vi spiste igår - fast food, vi havde hentet ½ grill kylling - så jo hun havde en forventning om at få noget, men hun lå pænt i sofaen og kiggede bare - da hun lige pludselig for op og gav sig til at pibe/skrige/bide/slikke. Hun plejer at have en helt anden og tydelig måde at vise på hvis der er noget hun VIRKELIG ser frem til og utålmodigt venter på!

 

Men når først anfaldene er startet, så forsætter de jo altså aftenen ud og natten med, hvis de er kommet der omkring spisetid - et halvt døgns tid plejer sådan ca at være varigheden. Altså sådan on/off.

 

Så for det første virker hun slet ikke stresset i situationen eller op til, og hun vågner jo altså også op af det og gør det midt om natten? :hmm:

[Sitto]

Men du skriver jo også at Asta gør det i forbindelse med smerte - og det er helt klart dét min mistanke ligger på. Fordi det kommer så pludseligt. Altså hun farer jo op for at få fat i hendes poter så hun kan bide i dem/slikke på dem!

[BassilBerner]

Kan hundes ben/poter sove?

[Lykkeliv]

og hun vågner jo altså også op af det og gør det midt om natten? :hmm:

Ja, altså det gør Asta så også hvis hun først er kommet i gang. Hun slikker og slikker og slikker til hun bliver bedt (læs tvunget) til at stoppe. Så kommer hun pludseligt i tanke om det igen og bliver totalt manisk en gang til.

 

Det handler så også om at hun jo får slikket hul og dét så i sig selv bliver den udløsende faktor for mere slikkeri, fordi den slags jo svier og generer = smerte.

[Sitto]

Ja, altså det gør Asta så også hvis hun først er kommet i gang. Hun slikker og slikker og slikker til hun bliver bedt (læs tvunget) til at stoppe. Så kommer hun pludseligt i tanke om det igen og bliver totalt manisk en gang til.

 

Det handler så også om at hun jo får slikket hul og dét så i sig selv bliver den udløsende faktor for mere slikkeri, fordi den slags jo svier og generer = smerte.

Men med det jeg har skrevet om Ayo, vil du så tænke stress?

Altså Ayo slikker slet ikke SÅ manisk at hun får slikket hul eller lign - hun slikker måske 10-20 sekunder, så er der ro på igen. Men så kommer det on/off efterfølgende.

[Lykkeliv]

Men med det jeg har skrevet om Ayo, vil du så tænke stress?

Altså Ayo slikker slet ikke SÅ manisk at hun får slikket hul eller lign - hun slikker måske 10-20 sekunder, så er der ro på igen. Men så kommer det on/off efterfølgende.

Næh? Altså jeg ved det ikke rigtigt - det er dig der kender din hund bedst. Men jeg tænker i øvrigt på - de der blodmider, det var ret længe de der gnavere har haft dem, ikke? Det kan ikke være sådan nogen der kravler rundt på hende? Eller lopper?

 

10-20 sekunder kan vi ikke nøjes med når Asta stressslikker, men som sagt, så er Asta også en meget anderledes type hund med et helt andet aktivitetsniveau og sind tror jeg.

[Sitto]

Næh? Altså jeg ved det ikke rigtigt - det er dig der kender din hund bedst. Men jeg tænker i øvrigt på - de der blodmider, det var ret længe de der gnavere har haft dem, ikke? Det kan ikke være sådan nogen der kravler rundt på hende? Eller lopper?

 

10-20 sekunder kan vi ikke nøjes med når Asta stressslikker, men som sagt, så er Asta også en meget anderledes type hund med et helt andet aktivitetsniveau og sind tror jeg.

Altså jeg vil ikke umiddelbart tænke stress i hvert fald. Hun slapper rigtig fint af ellers - altså er hverken rastløs eller ballademager, som tegn på enten stress eller kedsomhed. Og jeg synes jo vores aktivitetsniveau er rimeligt jævn hver dag - og det er jo sådan med 3-4 mdrs mellemrum det lige kommer en dags tid og forsvinder igen - og der har ikke været et mønster i at det enten er en dag med meget eller lidt aktivitet. Og det er altså ikke fordi hun bare er sådan en passiv hund der bare er her - hun plejer nok at skulle fortælle hvis hun synes der skal ske noget/keder sig, hvis der et par dage har været travlt og aktiviteten har været nedsat fx.

 

Hun havde jo samme "anfald" både i sommers og i efteråret - og der har vi ikke haft blodmider. Men der er heller ingen på dem - har tjekket dem igennem, og jeg bliver heller ikke selv bidt længere (og de forsøger at æde mig helt og aldeles hvis de er her!) - lopper har jeg heller ikke fundet nogle af, og de var til dyrlægetjek for en uges tid siden, han fandt intet unormalt, heller ikke lopper.

[Sitto]

Kan hundes ben/poter sove?

Hov dig glemte jeg helt! Sorry!

Men det ved jeg faktisk ikke om de kan - det kan de vel godt, når vores kan? Men altså hun går jo fint selvom hun får sådan et anfald. Altså hvor jeg tænker hun måske ville vakle lidt usikkert omkring hvis det var fordi hun følte hendes ben sov? :hmm: