Hvor bor jeg?

[Hopsa]

Hvilken hund vil kunne fungere bedst muligt i det miljø/område jeg bor i, samtidig med at den opfylder mine personlige behov som hundeejer?

 

Er det noget du har haft med i dine overvejelser, dengang du skulle købe hund?

Personligt er min geografiske placering en af årsagerne til at jeg mener mit hundehold er fuldt ud forsvarligt, under andre omstændigheder havde jeg valgt anderledes.

Hvad med jer?

[PBC]

Jeg bor i hus med have og tæt på områder hvor man kan gå ture. Jeg ville helt sikkert gerne mere på landet og have et par ha til eget brug, men min kone plejer at sige at hun vil bo hvor der er gadelys.

 

Jeg kunne godt undvære en pyntehave at holde på, men nyder at have lidt udenomsplads i form af carport ifbm. Hunderum og løbegård samt græsområde at lufte på.

 

FT Spaniel er ikke så stor en hunderace og det betyder at jeg bedre kan have 2-3 stykker her hvor jeg bor ifht. hvis jeg havde fx. en lidt større race.

[Amocca]

Mjaaaa.... Da vi skulle have første hund boede vi inde midt i byen, i et byhus med sindssygt mange trapper. Vi havde kælder, stue, første og anden sal og udgang til haven fra kælderen. Haven var lillebitte.

 

så jeg havde da med i tankerne, at hunden skulle kunne bæres - også som udvokset - pga alle de trapper. Derudover skulle den kunne tages med overalt uden at den "fyldte det hele"...

 

Så alt talte for en lille / mellem hund. Og det endte så med en dansk/svensk blanding. Siden kom en mere til og jeg er nu flyttet på landet... Eller ihvertfald til en landsby. Her har jeg 90kvm til mig selv og en stor have. Her er dog stadig trappe op til 1 salen og hund nummer tre skal stadig opfylde mere eller mindre de samme krav som de to andre.

[PinPoynter]

Det tror jeg faktisk aldrig jeg har tænkt over, på den måde :hmm:

[Jane]

Nej det var ikke noget jeg tænkte over. Bor i hus med have og kun 5 -10 minutters gang fra eng, åen og skov. Tror de fleste racer kan trives med det. Havde jeg boet i lejlighed havde jeg nok mere overvejet hvilken hund, der var nem og praktisk at have.

[Hopsa]

Jeg tror heller ikke det er noget man tænker så meget over, hvis man bor et sted med gode muligheder for luftearealer og træning. Som opdrætter er det noget jeg tager stilling til, altså om jeg mener et kommende hjem ud over alt det et hjem skal kunne tilbyde en stor hund, med tiden vil få problemer med denne store hund i deres miljø. Jeg snakker osse om hvilket køn naboernes hunde har og meget andet, jeg synes det er vigtigt at en kommende hundeejer har tænkt hele hundesituationen igennem i det område personen bor.

[Gæst DorteDK]

Jeg har jo ønsket mig en labrador siden jeg var ti år der skulle gå mange år før den drøm blev til virkelighed.

 

Jeg boede i lejlighed fra jeg var 17 år i et lille værelse, der var ikke plads til en lab. Derefter flyttede jeg i en større lejlighed men på tredie sal 80 trappetrin op og ned, det mente jeg ikke var godt for en lab.

Da jeg var 31 år købte min mand og jeg hus det er så 9 år siden nu og blot tre mdr efter huskøbet købte vi Walther

 

og så er der så kommet Zeus til også. Vi har hus og have, stor indkørsel, det hele er hegnet ind med låge ude ved vejen så de har hele grunden at løbe på.

 

Så jo det var helt sikkert med i mine overvejelser Tæt på har vi skov og dejlig natur.

[Shii]

Da vi fik første hund, en husky, var det nok ikke HELT gennemtænkt. Men det fungerede fordi vi havde fantastiske luftemuligheder.

 

Men huset vi er flyttet i er valgt fordi det er hundevenligt. F.eks. var et af de krav vi havde at vores kontor var i stueetagen, fordi Dexter ikke går på trapper, og når man render frem og tilbage fra kontor er det ikke holdbart at skulle løfte ham op og ned flere gange dagligt... Derudover er det valgt fordi der var gode luftemuligheder osv.

[Gæst Krøllebølle]

Nej og ja og nej og ja. Har boet en del steder efterhånden. Da jeg fik Teitur, boede jeg på 30 kvm og havde 5 marsvin også. Men luftemulighederne var uendelige, brakmarker alle steder, 3 hundeskove, søer, kæmpe plantage, bypark, stisystemer. Det var SÅ fantastisk i de 3 år vi boede der. Tænkte aldrig over jeg ikke havde have eller så lidt plads, for vi var ude mange timer hver dag. Kun om sommeren når det var rigtig varmt, var det træls at han ikke bare kunne ligge sig ud i en skyggeplads i egen have.

 

Så flyttede jeg langt ud på landet af flere årsager. Det var et mareridt. Ingen marker vi måtte gå på, ingen stier, ingen parker, ingen hundeskove, ingen søer, intet vand, INTET, bare lange uendelige landeveje uden fortov, hvor man måtte kaste sig ind i siden hver gang der kom en bil. Den ene vej ud, den samme vej hjem. Om vinteren, bælgragende mørkt og uhyggeligt. Det er bare ikke fedt at have hund på landet, MEDMINDRE man har bil og kan køre skønne steder hen, eller har en hund som kan færdes frit på grunden og BLIVER på grunden.

 

 

Så flyttede jeg igen til en større by, her var det ikke i udkanten af byen, som allerførste sted, men inde i byen. Fint for Teitur, igen hundeskove, åer, søer , parker, stier og vi havde en skøn tid. Så kom Tjaldur til. Han kunne slet slet ikke fungere i en by, vi kunne kun gå om natten, i ført mundkurv. Så jeg flyttede igen til en mindre by, men stadig et skønt område, men stier, hav, marker, hundeskov osv og gadelamper. Her håber jeg at jeg bliver mange år.

[PinPoynter]

jeg synes heller ikke indendørspladsen er det vigtige. da vi flyttede herover, boede vi i et bitte lille hus. Stue og køkken nedenunder (ingen gang), og soveværelse + badeværelse ovenpå. Vi havde tre store schæfertyper og to katte, og det fungerede helt fint. Vi havde en meget lille have, og der var ikke langt ud af byen til rigtig fine gåture.

[sonja77]

Da jeg fik Tyson, boede jeg på 3. sal midt på Frederiksberg og havde ikke bil. Så det skulle være en lille hund, jeg kunne bære op og ned af trapper, og som kunne sidde i en cykelkurv eller i taske, når jeg skulle med offentlig transport. Fordi jeg boede i lejlighed, ville jeg også have en hund, der ikke gøede af lyde i opgangen o.l. Lige den del passede Tyson så ikke på - men han endte dog med at lære det.

 

Da jeg flyttede til Vanløse, var Tysons behov også med i kriterierne. Jeg ville helst ikke bo højere end 1. sal, så han selv kunne gå op og ned af trapperne, og lejligheden skulle ligge i et område med gode gå-tur-muligheder.

[Siri]

Da jeg fik Carla boede jeg midt i Aalborg C på 4. sal. Hun var den perfekte lejlighedshund. Efter interessen ligesom greb om sig, endte vi med at købe et hus. Også i Aalborg C, men med fine grønne områder og stor sø lige ved siden af. Da vi så på hus var det virkelig vigtigt for mig at der var gode grønne arealer. Men jeg vil sige at hvis ikke jeg havde bil og kørte så meget ud med mine hunde, så tror jeg ikke det ville være et godt match.

[Louca]

Det eneste der var i vores overvejelser i forhold til at anskaffe os Boris, var at det skulle være en god familiehund og at den skulle være smuk - og begge dele blev opfyldt:lun: Men vi har en stor have, gode luftningsarealer lige uden for døren, og et kvarter i bil til nærmeste hundeskov.

At vi så tillige konstant har en halv hund liggende i kroge, hjørner og under sofapuderne er jo bare en sidegevinst(der OVERHOVEDET heller ikke indgik i overvejelserne) er jo bare dejligt -så får vi også luftet støvsugeren RET tit :klap::banan:Men det er jo en helt anden historie......

[AnneMangetal]

En af grundene til at vi købte det hus vi bor i i dag var, at det ville være et dejligt sted for vores daværende hund:genert: Vi gik fra en lille bitte have, med ret langt til nærmeste sø, og ingen skov, til et hus med stor have, som ligger lige ved siden af skoven med dejlige søer og vandhuller:-)

 

Huset skulle totalrenoveres, og der blev lavet soveværelse til Malde under trappen. Det særlige ved hans soveværelse er egentlig bare, at der ikke er gulvvarme på det sted.

 

Vi vidste så ikke at bonus var, at vi kom til at flytte til et område med meget ansvarlige hundeejere og venlige hunde.

[NannaSoko]

Vælger en bolig hvor man må have hund og det er vist det

 

Har de sidste to år flyttet en hel del rundt (af nød), så mit eneste kriterium har været noget med hundetilladelse og afstand til arbejde. Heldigvis er mine hunde ikke krævende med hensyn til boligforhold, de fylder ikke ret meget, fælder ikke ret meget og de hverken larmer eller lugter.

 

Da jeg første gang fik hun i en lejlighed, valgte jeg en minirace, tænkte at den skulle have plads nok. Synes dog ikke det har den store betydning, hvor meget plads man har for hundens trivsel.

Dog er der racer jeg ikke gad have i en lejlighed, fx meget store hunde, meget tunge hunde, der ikke kan klare trapperne og som jeg ikke gider bære, racer der gør eller hyler meget eller racer med en pels der gør, at de helst vil være udenfor.

Men de racer gad jeg heller ikke have om jeg så boede på den største gård på landet, så føler mig ikke begrænset i hundehold pga boligforhold.

[Hewlett]

Det tror jeg faktisk ikke vi tænkte videre over :hmm:

 

Folks reaktion når de hører at vi har to hunde i en lejlighed på 3. sal er ofte: Og så spørger de ALTID "Ej ... Er det en stor lejlighed I har?" eller "Okaaay, er det ikke trangt?"...

 

Sjovt som de ikke virker til at bekymre sig om hvor tit vi får luftet hundene eller hvad vi ellers laver med dem

[NickiA]

Jo tænkte jeg en del over, for det første boede jeg i byen, i en lejlighed... og jeg siger ikke at man ikke kan have stor hund i lejlighed.. men jeg ville nok ikke kunne. Så her var en mindre race at foretrække, og det skulle også være en race der ikke var særlig gøende pga naboer. Og så siden jeg ikke har bil og hader offentlig transport skulle den gerne være cykelkurvs venlig

[Ascha]

Det fyldte ret meget at jeg boede på første sal da jeg fik min første hund og også at det skulle være en hund som var socialt anlagt og som folk ikke syntes så farlig ud. Jeg har ikke hund fordi jeg leder efter en udfordring (det synes jeg ofte jeg hører rundt omkring) men for at have en glæde i min hverdag og den bliver trods alt størst hvis hunden også passer godt til det miljø den skal bo i. Folk tror at de små hunde er bedst at vælge til lejligheder, men i min blok er vi 9 lejemål. Jeg har min flatter, i 4 andre lejligheder er der hunde under 8 kg. Min er den eneste der ikke gøer, for resten er terrier eller alarmhunde.

 

Er ikke sikker på at jeg ville turde at bo på landet med en flatter og bestemt ikke en springer, som eneste hund. Skulle jeg bo alene i et hus havde jeg nok en schæfer, rottweiler, hovawart eller noget i den retning.

[Ascha]

Jo tænkte jeg en del over, for det første boede jeg i byen, i en lejlighed... og jeg siger ikke at man ikke kan have stor hund i lejlighed.. men jeg ville nok ikke kunne. Så her var en mindre race at foretrække, og det skulle også være en race der ikke var særlig gøende pga naboer. Og så siden jeg ikke har bil og hader offentlig transport skulle den gerne være cykelkurvs venlig

 

Nu kom mit indlæg til at stå lige under dit og sjovt nok med det modsatte budskab. Jeg havde altså ikke nået at læse det, men vil da sige at cavalier'en er en af de forholdsvis få små racer jeg rent faktisk synes egner sig godt til at bo i lejlighed.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har ventet meget længe (flere år) før drømmen om hund kunne opfyldes. Dels boede vi i lejlighed og fik/havde små børn, hvilket jeg absolut ikke ville byde en hund. Dels var den type hund jeg gerne ville have, dengang af større race og det kunne først opfyldes da vi flyttede i eget hus og vores drenge havde en vis alder.

 

Til gengæld bor vi så også nu med grønne områder rundt om os, samt strande her og der, så der er masser af lufte muligheder til hunden.

[Inkognito]

Nej, jeg har ikke tænkt hundevalg ind i min boform.

 

Da vi fik hund boede vi i en to-værelses på 1. sal i et område med okay gåtursmuligheder, men det var i en forstad til København.

 

Hundene var dog med til at bestemme, at vi ønskede et hus fremfor en større lejlighed.

 

Vores husvalg og lokation blev bestemt af flg.:

 

- Pris

- Ejendomsskatter

- Husets indretning (vi ønskede et hus vi kunne blive boede i også i tilfælde af funktionsnedsættelse)

- Husets placering i forhold til jobmuligheder

 

Det blev til en rækkehus på 104 kvm. i et plan med 380 kvm. grund 800 meter væk fra s-togsstationen med linie til København. Huset befinder sig i yderkanten af byen ud til fabrikskvarteret, der er ganske udemærket at gå tur i og hvor der mulighed for at slippe dem, hvis de er under kontrol.

 

Vi har 25 minutters kørsel i bil til Rådhuspladsen i København, 20 minutters kørsel til Roskilde og 15 minutters kørsel i bil til Vestskoven, hvor der er gode gåtursmuligheder i snor. Skal jeg cykle til Vestskoven, er der vel 20 minutters tur med mit tempo. Der er 15-20 minutters kørsel til stranden i Ishøj.

 

Hvis jeg skulle købe hus i dag, hvor boligmarkedet er helt anderledes end i 2006, så ville hundenes behov fylde mere, men dengang var huse med større grunde ikke til at betale for os.

 

Hvis jeg efterlader mine følelser omkring huset i en kasse og kigger helt nøgtern på det, så er det ret perfekt for os - ingen af os er havemennesker og vi er kun to voksne; det ligger perfekt i forhold til København/Roskilde og jobmuligheder og vi har gode gåtursmuligheder indenfor kort afstand.

[Gæst Krøllebølle]

 

Er ikke sikker på at jeg ville turde at bo på landet med en flatter og bestemt ikke en springer, som eneste hund. Skulle jeg bo alene i et hus havde jeg nok en schæfer, rottweiler, hovawart eller noget i den retning.

 

Hvorfor ville du ikke turde bo på landet med en springer eller flatter ? Synes da det er synd hvis folk vælger hund i frygt for overfald eller indbrud. Det har jeg godt nok aldrig skænket en tanke at gøre.

[Aussiepower!]

Da vi fik vores første hund, boede vi i lejlighed i en gammel satationsbygning i en lille landsby, det var praktisk i forhold til at vi jo havde den nedlagte jernbane lige uden for døren, hvor Flica kunne rende løs på de daglige ture, men det var også lidt uspændende i forhold til at på sådan en jernbane der er man ligsom bare nødt til at gå ind til man ikke gider mere og så vende om og gå den samme vej tilbage og derude på landet var der ærlig talt ikke ret mange steder at gå, så vi gik stortset de samme ture på jernbanen hver eneste dag, tilgengæld var jeg meget aktiv med træning og konkurrencer dengang, så jeg tror bestemt at Flica fik sit behov for at se og opleve andre ting, dækket alligevel Tilgengæld er var det så derude på landet, stortset umuligt at finde en lille, nogenlunde jævn plet græs til lidt træning..

 

Så flyttede vi i et lejet hus med have, i en anden, endnu mindre flække, blandt andet også for at kunne få en hund mere -og vi fik også Cody dagen efter vi flyttede ind Det var på mange måder også fint (omend selve huset var lidt skodagtigt, men det er så en anden ting) og vi var så heldige at have den store sø lige bag vores hus og en tilsvarende sø og en mikro klat skov lidt længere henne på den anden side af vejen og det nød vi også meget at hundene kunne rende frit der, men turene rundt var ret korte og skulle man gå andre steder for at se andet, jamen så er det igen det der med at traske ud af vejen til man ikke gider mere, for så at vende om og traske samme veje tilbage og det foregår jo så også i snor, da jeg har det princip at uanset hvor velopdragen min hund måtte være (og det er så ikke meget i mines tilfælde ) så går man ikke uden snor på veje hvor der køre biler.. Og det var igen svært at finde en jævn plet græs til træning, grønne områder er jo ikke noget man har ude på landet..

 

Da vi så skulle til at rykke teltpælene op og købte hus i Jylland, lå det med hundene da i min underbevidsthed når jeg kiggede på huse, om de var praktisk i forhold til hundene, med trapper og lign., hvordan var haverne og hvordan i forhold til naboer osv. Og vi bor nu igen i en landsby, dog større end de to første vi boede i, men stadig absolut på landet. Nu er det dog ikke længere noget problem at finde en plet græs til træning, for nu bor vi lige over for to fordboldbaner Nu træner jeg så bare ikke mere, men det er jo så en anden sag... Men det med gåture, det er stadig lidt en udfordring, fordi mulighederne for at komme "rundt" på en tur, hvis man ikke lige er frisk på en 10-20 km, er altså lidt begrænsede og så det betyder at for at komme rundt og for at hundene kan løbe løs, går jeg næsten dagligt ned over en mark, jeg faktisk ikke har tilladelse til at gå på -det er en græsmark og der er også andre der går der, men alligevel.. Det er så tilgengæld en god lille tur rundt fordi hundene kan rende løs på en første lille km. Og der efter er der godt en km. På en meget lidt trafikeret grusvej hvor de så går i flexline og så er der kun et lille stykke vi skal langs landevejen hvor de naturligvis er i kort snor, men ellers så mangler der altså lidt muligheder for enten at gå løs eller som minimum i flex, så der kunne jeg godt ønske at vi enten boede rigtig langt ude på landet med egen stor grund, eller mere inde i byen, hvor der gerne er masser af stier og grønne områder, ulempen her ude i det lidt mere landlige, er klart at nok har vi masser af natur at se på, men der er ikke så meget af den vi reelt må færdes i.. Men altså huset og haven og befolkningsantallet i området, passer rimeligt perfekt til både os og hundene synes jeg

[Hopsa]

Hvorfor ville du ikke turde bo på landet med en springer eller flatter ? Synes da det er synd hvis folk vælger hund i frygt for overfald eller indbrud. Det har jeg godt nok aldrig skænket en tanke at gøre.

 

Ork det er bestemt ikke unormalt.... "jeg vil have en grand danois, det skal være en hanhund og den skal være stor", sådanne henvendelser dumper indimellem ind hos opdrættere som mig.

[MissLøven]

Da jeg fik Tyson, boede jeg på 3. sal midt på Frederiksberg og havde ikke bil. Så det skulle være en lille hund, jeg kunne bære op og ned af trapper, og som kunne sidde i en cykelkurv eller i taske, når jeg skulle med offentlig transport. Fordi jeg boede i lejlighed, ville jeg også have en hund, der ikke gøede af lyde i opgangen o.l. Lige den del passede Tyson så ikke på - men han endte dog med at lære det.

.

 

Det er mange af de samme tanker jeg gjorde mig