Hop til indhold
Ascha

Om hunde der skal vise at de er "noget".

Recommended Posts

Jeg har jo en ung hund der er udpræget venlig, grænsende til det underdanige overfor fremmede hunde vi møder. Det gør at jeg ser hunde opføre sig på en helt anden måde end da jeg havde Thailo, som der sjældent var nogle der fandt på at spille smart overfor.

 

Jeg oplever det sommetider overfor min egen hund, men er begyndt at lægge mærke til at det faktisk sker ret tit for andre også (nu taler vi kun hunde der ikke lægger op til ballade selv). Nogle hunde kammer lidt over når de leger og begynder at nappe lidt, hakke ud efter den anden hunds nakke, eller skal lige spille smart og forsvare godbidder, pinde eller ejere og så kommer der nogle sætninger ud af munden på folk, der simpelthen provokerer mig så jeg har vanskelligt ved at holde min mund. Det typiske er: han/hun skal bare lige vise hvem der bestemmer eller, han/ hun tror også at han/hun ejer hele skoven, eller er skovens konge/ dronning,.. og i den dur.

 

Jeg får i den grad lyst til at svare: hør her min ven, din hund er skide usikker på sig selv, for ellers ville den ikke have behov for at opføre sig på den måde. Alligevel bider jeg tænderne sammen og lader være med at kommentere det, for jeg synes trods alt ikke at man skal fornærme folk,.. men kors hvor er det dog misforstået og hvor burde man altså forsøge rette den meget udbredte misforståelse, for det er ikke okay at hunde ter sig på den måde overfor hunde der ikke forsøger at komme i konfrontation.

 

Hvor ofte ser i andre sådanne episoder, forsøger I at ændre på folks opfattelse og i så fald hvordan?.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror nu ikke det kun eller særligt er hunde som er usikre på sig selv der har behov for at markere sin position (altså det de opfatter som Deres position) overfor andre hunde.

 

I mange, mange racer er især hanhundene nærmest kodet til at gøre dette alt andet lige. Udfordringen er nok nærmere at afkode dette lidt uhensigtsmæssige adfærdsmønster om muligt.

 

Jeg tror faktisk at mange hunde - og igen især hanhunde mener de ejer kvarteret, skoven, vejen osv. Desværre understøttes dette ofte af en ejer, som ikke magter at fortælle hunden, at den trygt kan slappe af, for her i teamet er det mig som har ansvaret for at beskytte evt. territorier osv. Hunde som bestemmer om man skal stå stille og vente på at en anden kommer hen til dem, hunde som går meter foran ejeren, når den møder en anden hund, hunde som sætter tempo, dagsorden og delegerer opgaver.

 

Men der er meget stor variation på racer og på hundeejere

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har den oplevelse med mine schæferhunde, at hanhunde og det er så ikke alle når de bliver kønsmodne som lige skal se hvor meget de kan klarer, og de har det mest i munden, så her klares det som regel med at de lige skal prøve en ældre end dem selv, hvor ejer og jeg er indforstået og simpelthen går videre uden hund, for når de oplever at deres ejer går sin vej så kommer de lynhurtigt efter...Så er det overstået uden drama og råben og skrigen, som i den grad kan hidse hundene op.

For tævernes vedkommende er nogen hele livet igennem super dejlige uden at have behov for at slås med andre tæver over hovedet, så er der lige dem som simpelthen bare skal prøve at slå den anden tæve ihjel...

Jeg har lige haft 2 af mine tæver i løb på samme tid..Der skulle jeg meget klart kommunikere til dem hver gang de synes de lige skulle prøve hvem der var den stærkeste, at det var altså mig som bestemte hvor skabet skal stå.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg får i den grad lyst til at svare: hør her min ven, din hund er skide usikker på sig selv, for ellers ville den ikke have behov for at opføre sig på den måde. Alligevel bider jeg tænderne sammen og lader være med at kommentere det, for jeg synes trods alt ikke at man skal fornærme folk,.. men kors hvor er det dog misforstået og hvor burde man altså forsøge rette den meget udbredte misforståelse, for det er ikke okay at hunde ter sig på den måde overfor hunde der ikke forsøger at komme i konfrontation.

 

Hvor ofte ser i andre sådanne episoder, forsøger I at ændre på folks opfattelse og i så fald hvordan?.

Med Sofus' forgænger, store milde Danny, skete det ofte, at visse hunde spillede småsmarte, men han var faktisk den helt rigtige at lave sådant et stunt med, for han gik hurtigt i "stjernekigger-mode" og det formildede (og ikke mindst forundrede) de smarte. Han måtte kun en eneste gang i hele sit liv sætte foden ned over for en anden hund, dvs stive ben og stirrende runde øjne - og det hjalp helt uden blod og tårer.

 

Vi har aldrig været ude for de smarte med Sofus, som helt åbenlyst ikke lægger op til sådan en opførsel. Han gør ingenting, men han ser ualmindelig sur og knotten ud, hvis der er optakt til noget, og det afskrækker åbenbart. Sådan var det også med vores første airedale.

 

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der trigger nogle hunde til at spille smarte over for visse andre hunde, men det er vel noget "fordi jeg kan"-agtigt?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tror godt jeg kender typen. Af både hund og ejer.

 

Og jeg tror ikke du tænker på de hunde som selvsikkert stiller sig an og skal se hvem der kan gå på mest stive ben rundt om en anden der gør det samme. Det lyder som om du tænker på de hunde der lader som om de er selvsikre , men ikke helt kan styre det og derfor i stedet mopper de hunde den tør det ved

 

Sheila var sådan en. Og helt sikkert på grund af manglende tillid og manglende kundskaber. Jeg kan faktisk huske en bestemt meget underdanig flatter tæve der nogen gange sprang over hegnet for at hilse på. Hende blev Sheila en kælling ved hvis hun fik lov. Og hun var jo ellers selv totalt legesyg, men når hun blev mødt af de bestemte hunde, så var hun strid. Knurren og bestemte snude puf og hovedet over nakken.

 

Senere udviklede hun sig jo så vil at være helt fantastisk til hvalpe også dem der blev ved at vise kraftig underdanigide og kysse hende i hovedet. Men dem var hun også tryg ved og havde derfor overblik. Det var hun jo ikke med fremmede ung hunde der opførte sig på samme måde

 

Sheila fik dog ikke lov at lege ret meget med hvalpe, da hun har tendensen til gerne at ville moppe lidt rigeligt. Det gør hun stadig. Og der er hun ikke usikker. Det er med kendte hunde og hun synes vist bare at det er ret så fedt. Vores hunde er jo ikke engle hele tiden og Sheila har altså den ubehøvlede tendens. Og man kan se hvor fedt hun synes det er. Jeg stopper hende jo så og hun er da også med årene blevet meget bedre, men hun hører det stadig. Mysla og hende leger sjældent sammen, men hvis de gør indendørs, så foregår det med Sheila der muler mysla og mysla der lægger sig på ryggen. Mysla virker ikke utryg, faktisk meget overbærende. Men hun har aldrig rigtigt forstået at lege den der retriever leg, så det bliver sjældent til mere.

 

 

Men nu skal man nok også tage med i betragtning at de underdanige hunde godt selv kan bede om at blive sat på plads. . Jeg kan ikke huske hvad etnologer kalder det, men den underdanige hund i en møde kan blive ved og ved og ved med at søge bekræftelse indtil den anden har mistet tålmodigheden og siger fra med knurren og vippen den anden rundt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Er ikke sikker på at jeg har forklaret mig ordentligt. Jeg mener ikke situationer hvor en voksen hund beder en legesyg unghund om at dæmpe sig eller hvor to ligeværdige hunde kommer i konflikt med hinanden. Jeg taler om de situationer hvor der ikke umiddelbart er en grund til at den ene spiller med musklerne, fordi den anden hund signalerer venlighed eller ikke har fokus på det objekt den første hund vælger at ville forsvare.

 

Det lyder som om du tænker på de hunde der lader som om de er selvsikre , men ikke helt kan styre det og derfor i stedet mopper de hunde den tør det ved

Ja men ikke kun mobber. Det kan også være ting/ personer den pludselig finder på at forsvare eller den kan begynde at "holde den anden op" dvs. at den truer den anden hund til at stå helt stille.

 

Men hun har aldrig rigtigt forstået at lege den der retriever leg, så det bliver sjældent til mere.

Hvad er retriever leg for noget?.

 

Men nu skal man nok også tage med i betragtning at de underdanige hunde godt selv kan bede om at blive sat på plads. . Jeg kan ikke huske hvad etnologer kalder det, men den underdanige hund i en møde kan blive ved og ved og ved med at søge bekræftelse indtil den anden har mistet tålmodigheden og siger fra med knurren og vippen den anden rundt.

Gælder det ikke primært hvalpe?. Men det er heller ikke den slags jeg mener, for det kan en hund selvfølgelig godt blive træt og irriteret over.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan heller ikke huske hvad det fænomen, du beskriver, kaldes, LuckyLuna, men jeg har også læst en del om det. At der hos fritlevende ulve nærmest er individer, som tigger om at få tæv. Hvor det ser ud som om, det er når individet har vist aktiv underkastelse længe nok, altså for længe, at den anden ulv bliver "tosset" og giver røvfuld.

Det beskrives vist som en slagt ventil, som formodes skal sikre at der er ro, selv om det lyder lidt bagvendt. Det er beskrevet af Steven Lindsay.

 

Det du beskriver Ascha, oplever jeg som, at det sker bare fordi det er muligt for tæskehunden. At den ser, at her er muligheden, uden den i øvrigt er usikker, men at den muler bare fordi den kan.

 

Der findes hunde som tager underkastelse som indgang til at uddele tæv og vi kan jo kun gisne om baggrunden, men jeg tror egentlig det er meget naturligt om end irriterende.

Vi ser det også hos mennesker, mener jeg, at hvis en person er "for" underdanig bliver andre med tiden irriterede og viser manglende respekt for vedkommende.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

 

Hvor ofte ser i andre sådanne episoder, forsøger I at ændre på folks opfattelse og i så fald hvordan?.

 

Alt for tit, Ninja fungerer som en magnet på den her type hund. Vi går jo med to hunde nu, Mollie og Ninja, og vi har faktisk observeret hvordan den fremmede hund direkte udvælger Ninja, fordi hun som oftest trækker ind bag mig og Casper når hun bliver usikker på den anden hund.

 

Her kan Mollie så fungere helt perfekt som en "bølgebryder". Hun er frisk og kæk, finder sig ikke i noget, og render oftest hen og hilser på selvom den fremmede hund stirrer på Ninja. Den fremmede hund vil så enten genoptage sin "mission" eller også render den forbi uden at nærme sig Ninja.

 

Tror nogle gange Mollie passer på sin "storesøster" :lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

min første hund, som var en tæve af blandingen akita (50%) og scæfer/ samojede, kunne ikke lide meget underdanige hunde, og rullede dem hvis jeg ikke fik hende eller den anden hund væk hurtigt nok.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg kan heller ikke huske hvad det fænomen, du beskriver, kaldes, LuckyLuna, men jeg har også læst en del om det. At der hos fritlevende ulve nærmest er individer, som tigger om at få tæv. Hvor det ser ud som om, det er når individet har vist aktiv underkastelse længe nok, altså for længe, at den anden ulv bliver "tosset" og giver røvfuld.

Det beskrives vist som en slagt ventil, som formodes skal sikre at der er ro, selv om det lyder lidt bagvendt. Det er beskrevet af Steven Lindsay.

 

Det du beskriver Ascha, oplever jeg som, at det sker bare fordi det er muligt for tæskehunden. At den ser, at her er muligheden, uden den i øvrigt er usikker, men at den muler bare fordi den kan.

 

Der findes hunde som tager underkastelse som indgang til at uddele tæv og vi kan jo kun gisne om baggrunden, men jeg tror egentlig det er meget naturligt om end irriterende.

Vi ser det også hos mennesker, mener jeg, at hvis en person er "for" underdanig bliver andre med tiden irriterede og viser manglende respekt for vedkommende.

Jeg tolker dem som usikre bl.a. fordi jeg aldrig oplever hunde der virker som om de hviler i sig selv, opføre sig på den måde. Og så kobler jeg altså at hvile i sig selv, sammen med at være selvsikker, og omvendt,.. om det så bare er mig. :vedikke:

 

Den situation hvor en hund bliver ved med at vise underkastelse er ikke den jeg taler om. Ofte kan man se at to hunde har hilst på hinanden og evt. har leget og så kommer adfærden pludselig. Det er muligt at det er meget naturligt, men jeg bliver altså provokeret af at folk bare slår det hen som at hunden tror den er konge over skoven = at det skal den da have lov til. I bedste fald har den imo ikke lært at begå sig ordentligt bland andre hunde og det må man da godt gøre et eller andet ved, synes jeg.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
min første hund, som var en tæve af blandingen akita (50%) og scæfer/ samojede, kunne ikke lide meget underdanige hunde, og rullede dem hvis jeg ikke fik hende eller den anden hund væk hurtigt nok.

Asta er nøjagtigt lige sådan... De der hunde der nærmest kommer kravlende hen af jorden er en decideret rød klud og de bliver også rullet hvis jeg ikke fjerner dem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tolker dem som usikre bl.a. fordi jeg aldrig oplever hunde der virker som om de hviler i sig selv, opføre sig på den måde. Og så kobler jeg altså at hvile i sig selv, sammen med at være selvsikker, og omvendt,.. om det så bare er mig. :vedikke:

 

Den situation hvor en hund bliver ved med at vise underkastelse er ikke den jeg taler om. Ofte kan man se at to hunde har hilst på hinanden og evt. har leget og så kommer adfærden pludselig. Det er muligt at det er meget naturligt, men jeg bliver altså provokeret af at folk bare slår det hen som at hunden tror den er konge over skoven = at det skal den da have lov til. I bedste fald har den imo ikke lært at begå sig ordentligt bland andre hunde og det må man da godt gøre et eller andet ved, synes jeg.

 

Jeg kan godt forstå, at du bliver provokeret af folks mere eller mindre tåbelige kommentarer.

 

Men når du nu siger at du ofte ser det efter to hunde har hilst/leget, får det mig til at tænke på at de der mikrosignaler vi mennesker ikke kan se eller høre kan være udløseren.

 

Jeg kendte engang den fredeligste, kæreste golden retriever som desværre altid blev "overfaldet" af andre hanhunde på træningspladsen. En dag jeg lige skulle holde ham for ejeren kunne jeg mærke i linen en sær sitren. Det var Gustav som knurrede ad en anden hanhund imens han stod og så bedårende ud! Han knurrede så sagte at intet menneskeøre kunne opfatte lyden, men det kunne andre hunde og der tror jeg vi fik forklaringen på alle de "sure" hanhunde. Gustav var fremprovokerede selv de andres irritation.

 

Det er ikke til at se for os hvad der sker mellem to hunde i hilse/legesituationen fordi vi kun ser de meget tydelige signaler. Tror du, det kan være sådan noget?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes heller ikke det er alle hunde, som kan administrere fri leg med fremmede hunde. Ofte bruger jeg at kalde hunden ind efter et par minutter, lige lade dem tage en slapper et minuts tid hvor der ikke er fokus på den anden hund osv, så adrenalinen ikke bare har frit spil. Tror ikke nødvendigvis det er hunde som har brug for at hævde sig, men måske mere at de ikke magter at administrere deres adrenalinudladning, hvis det giver mening?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

jeg synes tit mine - både nuværende og tidligere hunde - når de var løse , har nærmet sig fremmede hunde i etaper - sådan går frem 10 -15 m. stå stille og så igen 10 -15 m. frem stå stille , indtil de er helt tæt på - hvorefter de udfører det sædvanelige " ritual " med rumpesnus osv. - i snor hilser de ikke på andre hunde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg kan godt forstå, at du bliver provokeret af folks mere eller mindre tåbelige kommentarer.

 

Men når du nu siger at du ofte ser det efter to hunde har hilst/leget, får det mig til at tænke på at de der mikrosignaler vi mennesker ikke kan se eller høre kan være udløseren.

 

Jeg kendte engang den fredeligste, kæreste golden retriever som desværre altid blev "overfaldet" af andre hanhunde på træningspladsen. En dag jeg lige skulle holde ham for ejeren kunne jeg mærke i linen en sær sitren. Det var Gustav som knurrede ad en anden hanhund imens han stod og så bedårende ud! Han knurrede så sagte at intet menneskeøre kunne opfatte lyden, men det kunne andre hunde og der tror jeg vi fik forklaringen på alle de "sure" hanhunde. Gustav var fremprovokerede selv de andres irritation.

 

Det er ikke til at se for os hvad der sker mellem to hunde i hilse/legesituationen fordi vi kun ser de meget tydelige signaler. Tror du, det kan være sådan noget?

Når man ikke selv er hund kan det jo være svært at høre svage lyde eller lugte hvad der evt. sker på det plan, men selvfølgelig kan det godt være resultatet af at en hund forsøger at sige fra, men stadig ser venlig eller underdanig ud i sit kropssprog. Sådan har jeg faktisk aldrig tænkt på at det kunne hænge sammen, men vil så stadig mene at en hund der hviler i sig selv ikke vil have behov for at reagere som før omtalt. Forstår du hvad jeg forsøger at forklare?.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tror ikke nødvendigvis det er hunde som har brug for at hævde sig, men måske mere at de ikke magter at administrere deres adrenalinudladning, hvis det giver mening?

Jo den køber jeg. Det synes jeg også jeg sommetider får fornemmelsen af, ligger til grund. Og det er ligeså irriterende... :lol: for ejernes holdninger og åndsvage kommentarer er de samme.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Når man ikke selv er hund kan det jo være svært at høre svage lyde eller lugte hvad der evt. sker på det plan, men selvfølgelig kan det godt være resultatet af at en hund forsøger at sige fra, men stadig ser venlig eller underdanig ud i sit kropssprog. Sådan har jeg faktisk aldrig tænkt på at det kunne hænge sammen, men vil så stadig mene at en hund der hviler i sig selv ikke vil have behov for at reagere som før omtalt. Forstår du hvad jeg forsøger at forklare?.

 

Jeg tænker videre: Behøver en hund være totalt cool, selvsikker og alt det der for at hvile i sig selv? Kan det tænkes, at en hund sagtens kan være harmonisk og hvile i sig selv uden den har styr på alt og dermed virker selvsikker i alle sociale situationer? Jeg mener, det er vel de færreste mennesker, som har det totale overblik, overskud, selvsikkerhed til altid "hvile i sig selv" i alle situationer.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er lige kommet hjem fra en tur hvor vi mødte nogle ejere som helt klart ikke forstod deres hunde - Tot er ikke så god til andre hanhunde , så han blev bundet et stykke væk , hvorefter Ollie og jeg hilste pænt på 3 storlogrende hunde samtidig forsøgte ejerne at få deres 3 løse hunde væk - det var for mig helt klart at de ikke "forstod " hundenes sprog og jeg tror ofte at det er her problemet ligger , nemlig at vi ser vores hunde på en anden måde , misforstår dem fks. , oplever jeg indimellem ejere der mener at deres hunde bestemt ikke er agressive - selv om hundene kommer imod andre med rejste børster og blottet gebis og helt klart viser at de ikke ønsker nærmere kontakt . Jeg ville ønske at folk ville gøre noget for at lære deres EGEN hunds sprog ! så tror jeg mange bidskader & slagsmål kunne undgås.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tænker videre: Behøver en hund være totalt cool, selvsikker og alt det der for at hvile i sig selv? Kan det tænkes, at en hund sagtens kan være harmonisk og hvile i sig selv uden den har styr på alt og dermed virker selvsikker i alle sociale situationer? Jeg mener, det er vel de færreste mennesker, som har det totale overblik, overskud, selvsikkerhed til altid "hvile i sig selv" i alle situationer.

Næeh, sådan behøver det vel ikke nødvendigvis være, jeg tænker bare at der må være størst risiko for at man taber hovedet hvis man er presset og det kan jeg ikke se at en underdanig eller venlig hund har så nemt ved.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
jeg er lige kommet hjem fra en tur hvor vi mødte nogle ejere som helt klart ikke forstod deres hunde - Tot er ikke så god til andre hanhunde , så han blev bundet et stykke væk , hvorefter Ollie og jeg hilste pænt på 3 storlogrende hunde samtidig forsøgte ejerne at få deres 3 løse hunde væk - det var for mig helt klart at de ikke "forstod " hundenes sprog og jeg tror ofte at det er her problemet ligger , nemlig at vi ser vores hunde på en anden måde , misforstår dem fks. , oplever jeg indimellem ejere der mener at deres hunde bestemt ikke er agressive - selv om hundene kommer imod andre med rejste børster og blottet gebis og helt klart viser at de ikke ønsker nærmere kontakt . Jeg ville ønske at folk ville gøre noget for at lære deres EGEN hunds sprog ! så tror jeg mange bidskader & slagsmål kunne undgås.

Det tror jeg bestemt du har ret i. Dog kan jeg ikke helt se hvad det var ejerne misforstod i denne her situation. Har du lyst til at uddybe hvad der skete? :-D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Er ikke sikker på at jeg har forklaret mig ordentligt. Jeg mener ikke situationer hvor en voksen hund beder en legesyg unghund om at dæmpe sig eller hvor to ligeværdige hunde kommer i konflikt med hinanden. Jeg taler om de situationer hvor der ikke umiddelbart er en grund til at den ene spiller med musklerne, fordi den anden hund signalerer venlighed eller ikke har fokus på det objekt den første hund vælger at ville forsvare.

 

 

Ja men ikke kun mobber. Det kan også være ting/ personer den pludselig finder på at forsvare eller den kan begynde at "holde den anden op" dvs. at den truer den anden hund til at stå helt stille.

 

 

Hvad er retriever leg for noget?.

 

 

Gælder det ikke primært hvalpe?. Men det er heller ikke den slags jeg mener, for det kan en hund selvfølgelig godt blive træt og irriteret over.

 

Så ved jeg ikke helt om jeg er med. Jeg har enkelte gange et hunde som tager en pind hen og lægger foran en anden og når denne viser interesse så går den bananas eller hvor en hund ligesom forfølger en anden hund - og her tnker jeg altså mobning. Og er i den forbindelse helt enig med pinpointer. Jeg tror det er adrenalin der ikke helt kan styres og måske ejere der står stille, så situationen blive fastlåst.

 

undskyld, retriver leg er i dette tilfælde mosleleg med krobstaklinger. En leg som sheila elsker/elskede at lege specielt med andre retrivere eller rottweilere kunne også finde ud af det;) Sheila og mysla ha aldrig kunne finde du af at lege ordentligt sammen. De synes slet ikke det samme er sjovt.

 

Ninjamor har forklaret hvad eg tænkte på:)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

undskyld jeg lige kommer ud på et sidespor omkring forskellig leg racerne imellem, men her for et par uger siden passede vi en engelsk pointer, og der måtte Dexter lige lære en helt ny leg! Dexter leger fangelege, eller trækkeleg, eller lidt brydeleg indendøre, men Alfie bokser, så Dex måtte op på bagbenene og bokse med, han ville rigtig gerne, men det så simpelthen så sjovt ud fordi han aldrig har prøvet det før..

 

(og Pippin udnytter lige situationen til lidt humpen, nu Dexter har travlt med noget andet :rolleyes::lol:)

 

CAM03110.jpg

 

CAM03111.jpg

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Næeh, sådan behøver det vel ikke nødvendigvis være, jeg tænker bare at der må være størst risiko for at man taber hovedet hvis man er presset og det kan jeg ikke se at en underdanig eller venlig hund har så nemt ved.

 

Næh... Altså jeg er enig..

 

Hvis vi skal ned i detaljerne, så behøver en hund som "tæsker" en underdanig hund vel egentlig ikke at tabe hovedet. Min oplevelse af hunde der opfører sig som du har beskrevet er, at de virker pænt velovervejede

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Næh... Altså jeg er enig..

 

Hvis vi skal ned i detaljerne, så behøver en hund som "tæsker" en underdanig hund vel egentlig ikke at tabe hovedet. Min oplevelse af hunde der opfører sig som du har beskrevet er, at de virker pænt velovervejede

Jeg tror vi kører i ring nu. Mit svar var i forhold til at du sagde at man ikke behøver have styr på/ have overskud i alle sociale situationer. Jeg vil mene at hvis man med fuldt overlæg muler et svagere individ, eller et individ hvis adfærd er meget venlig, så må sandsynligheden være større for at samme adfærd ses, når det drejer sig om at forholde sig til et stærkt eller provokerende individ. Med mindre hunden er usikker og derfor ikke tør "gå" efter stærkere hunde (eller du kan sætte menneske ind i stedet for).

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg tror vi kører i ring nu. Mit svar var i forhold til at du sagde at man ikke behøver have styr på/ have overskud i alle sociale situationer. Jeg vil mene at hvis man med fuldt overlæg muler et svagere individ, eller et individ hvis adfærd er meget venlig, så må sandsynligheden være større for at samme adfærd ses, når det drejer sig om at forholde sig til et stærkt eller provokerende individ. Med mindre hunden er usikker og derfor ikke tør "gå" efter stærkere hunde (eller du kan sætte menneske ind i stedet for).

 

Skal vi "nørde" videre på den?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...