Når selv BC-ejere har misforstået konceptet...

[Miss_M]

Helt enig i, at man ikke kan generalisere.

 

Tror det sker (for mit vedkommende) fordi jeg ikke vil hænge bestemte opdrættere ud, som efter min mening laver nogle hunde, der i mange tilfælde har de problemer der bliver nævnt.

Og så bliver det nemt til generaliseringer fordi de er meget repræsenterede på konkurrencebanerne.

[Ascha]

Jeg beklager hvis jeg lyder nedladende. For jeg er helt med på at de der ikke ejer/interesserer sig for racen, ikke ved noget om det (derfor er tråden placeret i Border Collie). Inden jeg begyndte at få interesse for racen, anede jeg intet. Når jeg støder på ejere af cavalier, der ikke kender til syringomyeli eller endocardiose, bliver jeg enormt forarget. Men jeg forventer selvfølgelig ikke, at ikke-ejere har kendskab til det.

 

Som Siri forklarer så meget bedre end jeg, er jeg overrasket over, at selv ejere af racen er faldet for myten omkring hyrdelinjer og uønsket hyrdning. Altså at man tror at hyrdelinjer betyder at de hyrder alt. Jeg møder ufatteligt mange bordere, der brænder af i hjernen når andre hunde løber agility. De farer rundt i snoren, stirrer og hyler. Og de er efter min bedste vurdering næsten alle af ikke-hyrdelinjer. Derfor er det lidt sært at man så giver hyrdelinjer skyld for uønsket hyrdning.

 

 

 

Pretty much

 

Jeg tror faktisk at mange ejere af bordere, ikke er så bevidste om opdelingen. Altså, hvor jeg ser hyrdelinjer som det oprindelige og optimale (fordi de få stykker jeg har mødt, har været gode i hovederne) og udstilling/sport som et skridt væk fra det optimale (fordi jeg møder en million-milliard med forskruede hoveder) har de fleste ejere den modsatte opfattelse. Ellers havde de vel selv fået hyrdelinjer. Hende her har så den mening at jo mere hyrdelinjer, jo mere uønsket hyrdning. Hvor min opfattelse er helt modsat. Om hun give det skylden tror jeg ikke. For jeg tror ikke hun synes der er hyrdelinjer i sin (det håber jeg ikke). Men hun er vel bange for at det vil blive mere udbredt i fremtidige hunde? Selvom hendes efter min mening er noget af det mest grelle tilfælde jeg har set. Den bliver skældt ud når den gør det, og er også blevet en smule bedre. Men langt fra noget jeg kunne leve med, jeg får stadig lyst til råbe den i hovedet 2000 gange på en træningstime (og jeg er blødsøden)

 

 

Jeg er slet ikke i tvivl om at BC som race ville have godt af mere fokus på hyrdelinjer. Der sker bare et eller andet i hovedet når man avler væk fra arbejdsegenskaber, som jeg ikke kan forklare. Som om instinktet stadig er der, men hunden ikke har redskaberne til at håndtede det Jeg har jo fulgt det hos golden, på nært hold. Det medfører bare enorme mængder stress hos hunden. Schæfer er et andet godt eksempel, her ser jeg også kæmpe problemer med stress hos højavl.

 

Jeg beklager at jeg missede at tråden ikke lå under "debat", men ville bare ytre min forundring over at man kan himle over at andre opfatter tingene om ens race anderledes end en selv. Som jeg læser det du skriver herover er det jo et spørgsmål om hvad man tror der slå igennem og hvad man synes man har erfaret, hvilket ikke kan sammenlignes med viden om arvelige sygdomme der findes i den pågældende race. F.eks. er din opfattelse helt anderledes end min mht. goldens, men derfor er der jo ikke grund til at rulle med øjnene af andre der har en anden opfattelse eller oplevelse.

 

Men måske skulle I droppe ordet arbejdslinje når der tales border collie, hvis der er så stor forskel på om en hund er af sports- eller hyrdelinjer. Begge dele er jo arbejdslinjer i mine ører og måske også i de folks, der ikke har sat sig helt så godt ind i racen som jer der skriver i tråden her.

[Louise_J]

Jeg oplever så et mere nuanceret billede end som så. Jeg ser mange bordere af sportslinjer, der er fornuftige i hovedet, arbejder godt og ikke hyrder noget, de ikke skal. Og jeg ser også bordere af hyrdelinjer med uhensigtsmæssig hyrdeadfærd, for højt stressniveau og et temperament som måske ikke er det bedste.

 

I forhold til agility ser jeg da også mange hunde, som kører i for højt stressniveau, som ikke kan håndtere at se andre hunde løbe, og som er skarpe i temperamentet. Men jeg tror mere det har at gøre med, at nogle agilityfolk (ikke alle, men nogle) er mest fokuserede på resultaterne på banen, når de udvælger hunde til avl, og derfor ikke ser på temperamentet. Og så er der måske også noget med den måde, hundene bliver trænet på, der spiller ind i nogle tilfælde. Men jeg ser skam også sportslinjehunde i agility, der både har et godt temperament, som ikke kører i et uhensigtsmæssigt stressniveau, og som klarer sig godt på agilitybanen.

 

Jeg synes personligt, at det er alt for generaliserende at sige, at "hyrdelinjer er sådan og sådan" og "sportslinjer er sådan og sådan", for der er imo stor forskel på de forskellige linjer inden for de to grupperinger. Det er der i hvert fald inden for sportslinjerne, og en sportslinjehund er ikke bare en sportslinjehund. Der er bestemt nogle linjer blandt sportshundene, jeg ikke ville have - men det er der også blandt hyrdelinjerne.

 

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at min kommende hvalp er efter en tæve af engelske sportslinjer, mens faren er af hyrdelinjer. Begge hunde er valgt ud fra, at de arbejder godt, er fornuftige i hovedet, at sundheden er i orden - og der er kigget på, hvad der ligger bag dem.

 

Der er jo også en del personlig smag involveret i, hvilken type hund man vælger - men jeg synes, at det er et meget unuanceret billede, der bliver malet her i tråden. Jeg ved godt, at I også skriver "selvfølgelig findes der undtagelser" - men jeg mener bare ikke, at der kun er tale om enkelte, få undtagelser.

 

Jeg tror det kommer an på hvilke kredse man bevæger sig i. Dem jeg ser til agilitytræning og konkurrencer, er forskruede (efter min smag, deres ejere synes sikkert de er rare). Jeg har været til stævne de seneste to dage, og har ikke set en eneste border jeg ikke syntes var stresset på en træls måde. Jeg er tilsyneladende enormt kræsen hvad det angår, for opdrætterne avler vel bare det markedet vil have. Jeg lyver ikke når jeg skriver, at jeg har mødt 3 bordere jeg kunne se mig selv eje, og utallige andre. Og de tre var alle hyrdelinjer (Spot, Yoda og Yodas mor, så vidt jeg husker). Det var sådan set tæven, der ligesom for alvor fik mig til at tro på at der fandtes bordere der er som jeg kan lide dem.

Jeg æder med glæde mine ord i mig den dag jeg møder en border af sports- eller udstillingslinjer, som kan se på andre hunde der løber agility, uden at hyle, pibe, hyrde med øjnene eller fare rundt i snoren. Som bare er helt afslappet og har øje for andet end de der tilfældigvis arbejder på banen. Sådan har de hyrdelinjebordere jeg har mødt nemlig været. Det er helt bestemt en mulighed at agilityfolk prioriterer fart frem for alt og dermed fremelsker de her hystader. Og jeg er helt sikker på, at en hyrdelinjeborder ville være lige så rædselsfuld i hænderne på dem.

 

Det er ikke fordi jeg ser på alt andet andet end hyrdelinjer, for sådan det slet ikke. Jeg ved fra golden, at det kun gør tingene værre når arbejdshundene fremhæves som idealet. Men som hos enhver anden race avlet til specielt formål, stejler jeg når man bevidst avler væk fra det. Jeg kan ikke finde noget som helst der taler for at lave racen om fra hyrdehund til noget andet. Især ikke når nu den "oprindelige" er ganske fortrinlig til agility, som vel antalsmæssigt er det de fleste sælges til.

 

Jeg beklager at jeg missede at tråden ikke lå under "debat", men ville bare ytre min forundring over at man kan himle over at andre opfatter tingene om ens race anderledes end en selv. Som jeg læser det du skriver herover er det jo et spørgsmål om hvad man tror der slå igennem og hvad man synes man har erfaret, hvilket ikke kan sammenlignes med viden om arvelige sygdomme der findes i den pågældende race. F.eks. er din opfattelse helt anderledes end min mht. goldens, men derfor er der jo ikke grund til at rulle med øjnene af andre der har en anden opfattelse eller oplevelse.

 

Men måske skulle I droppe ordet arbejdslinje når der tales border collie, hvis der er så stor forskel på om en hund er af sports- eller hyrdelinjer. Begge dele er jo arbejdslinjer i mine ører og måske også i de folks, der ikke har sat sig helt så godt ind i racen som jer der skriver i tråden her.

Det var ikke skrevet for at du skulle beklage, jeg ville bare forklare hvorfor jeg skrev sådan lidt indforstået.

Jeg er sådan én der forarges nemt og som har et virkelig anstrengt forhold til det der med at favne bredt. Det indrømmer jeg blankt. Hvis hende og jeg boede i hver vores ende af landet, kunne jeg langt bedre forholde mig til at hun så noget andet end jeg. Men det gør vi ikke. Jeg er 99% sikker på at der ikke er skyggen af hyrdelinjer i hendes, derfor synes jeg det er endnu mere sært at hun er imod hyrdelinjer fordi hun synes de hyrder FOR meget. Når hendes egen hund tydeligvis brænder en sikring hver evig eneste gang en hund løber et hvilket som helst sted på træningspladsen, medmindre den selv er i gang med en forhindring. Det er altså ret ofte at have uønsket hyrdning, synes jeg. Jeg er helt klar over, at havde hund taget hånd om det fra starten, havde den sikkert fungeret meget bedre end nu.

 

Jeg synes ikke det her kan kategoriseres som min forargelse over en persons anderledes holdning til hvad der forårsager uønsket hyrdning. Så skulle jeg forarges konstant (modsat kun ofte). Men jeg synes det er fjollet at have den holdning, at en given races arbejdslinjer er skyld i andre linjers problemer. F.eks. at det er ft. cockerens skyld, at udstillingscocker hyler når den får fært (fjollet sammenligning, jeg ved det). Enhver ft. cockerejer ved, at hunde der har meget lyd, vil blive sorterest fra. Lige så med bordere, en fåreavler kan ikke arbejde med hyrdehund, der ikke kan skelne mellem at hyrde får og andre dyr/objekter.

[Therese]

Nu går jeg lige en smule OT, men håber nogen vil forklare forskellen mellem en border af hyrdelinjer og en border af sportslinjer? Og hvorfor er det, at man fandt det nødvendigt at dele dem op i 3 linjer - eller hvad det er man har gjort? Kunne hunde af hyrdelinjer ikke klare sig godt nok til hundesport eller?

[Louise_J]

Nu går jeg lige en smule OT, men håber nogen vil forklare forskellen mellem en border af hyrdelinjer og en border af sportslinjer? Og hvorfor er det, at man fandt det nødvendigt at dele dem op i 3 linjer - eller hvad det er man har gjort? Kunne hunde af hyrdelinjer ikke klare sig godt nok til hundesport eller?

 

Jeg har ingen anelse. Men man har måske ville have en type der var perfekt til udstilling og som kunne klare sig mod de andre racer? Det betyder ofte mere pels. Så har man avlet mere og mere efter det ideal (man som regel kun være rigtig velegnet til kun en enkelt ting).

 

Men med hensyn til sportslinjer, er jeg på bar bund. For som jeg skriver, er hyrdelinjer vel super til alle former for arbejde, både lydighed og agility.

[Therese]

Jeg har ingen anelse. Men man har måske ville have en type der var perfekt til udstilling og som kunne klare sig mod de andre racer? Det betyder ofte mere pels. Så har man avlet mere og mere efter det ideal (man som regel kun være rigtig velegnet til kun en enkelt ting).

 

Men med hensyn til sportslinjer, er jeg på bar bund. For som jeg skriver, er hyrdelinjer vel super til alle former for arbejde, både lydighed og agility.

 

Ja, det er også det jeg tænker. Jeg kunne netop godt forestille mig at hyrdelinjer ville være fine til det - det er vel netop pga. hyrdelinjerne, at racen er blevet så eftertragtet indenfor hundesport. Udstillingslinjer kan jeg til nøds forstå, men en sportslinje giver umiddelbart ikke ret meget mening.

[sonja77]

Jeg tror det kommer an på hvilke kredse man bevæger sig i. Dem jeg ser til agilitytræning og konkurrencer, er forskruede (efter min smag, deres ejere synes sikkert de er rare). Jeg har været til stævne de seneste to dage, og har ikke set en eneste border jeg ikke syntes var stresset på en træls måde. Jeg er tilsyneladende enormt kræsen hvad det angår, for opdrætterne avler vel bare det markedet vil have. Jeg lyver ikke når jeg skriver, at jeg har mødt 3 bordere jeg kunne se mig selv eje, og utallige andre. Og de tre var alle hyrdelinjer (Spot, Yoda og Yodas mor, så vidt jeg husker). Det var sådan set tæven, der ligesom for alvor fik mig til at tro på at der fandtes bordere der er som jeg kan lide dem.

 

Tre hunde er måske et lidt lille grundlag at generalisere ud fra. :blink: Jeg kan også vise dig bordere af hyrdelinjer, der kører i alt for højt stressniveau, hyrder kegler, fødder, andre hunde der løber, biler, what have you og/eller er skarpe i temperamentet. Og det er ikke for at prøve at "omvende" nogen, at jeg skriver sådan. Som jeg tidligere skrev, er det jo også et spørgsmål om personlig smag, og helt fair at folk har forskellige præferencer. Igen, det jeg opponerer mod er det meget sort/hvide billede af, at sådan er hyrdelinjer og sådan er sportslinjer. Der er forkel på linjerne inden for hver kategori (hvis man kan kalde det en kategori), og jeg møder super lækre hunde fra både hyrde- og sportslinjer - samt det modsatte. Sportslinjerne er jo også avlet efter arbejdsegenskaber, selvom de ikke nødvendigvis har været på får.

[Ascha]

Det var ikke skrevet for at du skulle beklage, jeg ville bare forklare hvorfor jeg skrev sådan lidt indforstået.

Jeg er sådan én der forarges nemt og som har et virkelig anstrengt forhold til det der med at favne bredt. Det indrømmer jeg blankt. Hvis hende og jeg boede i hver vores ende af landet, kunne jeg langt bedre forholde mig til at hun så noget andet end jeg. Men det gør vi ikke. Jeg er 99% sikker på at der ikke er skyggen af hyrdelinjer i hendes, derfor synes jeg det er endnu mere sært at hun er imod hyrdelinjer fordi hun synes de hyrder FOR meget. Når hendes egen hund tydeligvis brænder en sikring hver evig eneste gang en hund løber et hvilket som helst sted på træningspladsen, medmindre den selv er i gang med en forhindring. Det er altså ret ofte at have uønsket hyrdning, synes jeg. Jeg er helt klar over, at havde hund taget hånd om det fra starten, havde den sikkert fungeret meget bedre end nu.

Jeg har lige brug for at sige at jeg altså ikke diskuterer bare for at diskutere, men jeg kommer da regelmæssigt ud for at andre ved noget om min race som jeg ikke anede noget om, eller at de har en anden opfattelse af racen. Og nu bliver jeg lidt forvirret,... er damens hund af ren udstillingslinje?.

 

Jeg synes ikke det her kan kategoriseres som min forargelse over en persons anderledes holdning til hvad der forårsager uønsket hyrdning. Så skulle jeg forarges konstant (modsat kun ofte). Men jeg synes det er fjollet at have den holdning, at en given races arbejdslinjer er skyld i andre linjers problemer. F.eks. at det er ft. cockerens skyld, at udstillingscocker hyler når den får fært (fjollet sammenligning, jeg ved det). Enhver ft. cockerejer ved, at hunde der har meget lyd, vil blive sorterest fra. Lige så med bordere, en fåreavler kan ikke arbejde med hyrdehund, der ikke kan skelne mellem at hyrde får og andre dyr/objekter.

Fjollet ved jeg ikke om jeg vil kalde det, men det er i hvert fald to forskellige grundlag du sammenligner. Der er ikke field triel blod i udstillingscockere, hvor imod bordere af sportslinje er hunde der er blandet af hyrde- og udstillingslinjer (korriger mig hvis jeg tager fejl) og det er så dér jeg undrer mig over at man her i tråden åbenbart tillægger udstillingshundene 100% skyld, når det viser sig at sportshundene viser "uhensigtsmæssig" adfærd, for hvordan ved man det og hvordan ved man at ejerens håndtering af hunden ikke påvirker noget?. I min verden bliver det så et spørgsmål om tro, hvilket var derfor jeg ikke kunne holde snitterne fra mit keyboard da jeg skrev det første indlæg.

 

Og nu ved jeg godt at det indforståede (som du egentlig forsøgte at holde det til ved ikke at smide tråden under debat) går lidt af fløjten, så hvis du synes vi ikke skal tale mere om det i denne tråd, så kan jeg fint respektere det.

[sonja77]

bordere af sportslinje er hunde der er blandet af hyrde- og udstillingslinjer

 

Sportslinjer er avlet med hundesport for øje og efter hunde, der (i hvert fald for langt de flestes vedkommende) bliver brugt til hundesport. Og der ligger jo også arbejdende hyrdehunde bag sportshundene - for manges vedkommende ikke ret mange generationer bagud.

[Camilse]

Jeg har en "sports" border. Hvis jeg ser bort fra det hun laver på en agilitybane, så er hun snusfornuftig og køre fint. Hun er som sådan ikke stresset på en agilitybane, hun gør bare hvad der passer hende

 

Da hun var yngre havde hun ret så meget lyst til at skulle hyrde på biler, men det er klaret med træning, og det sker da af og til at hun gerne vil suse efter enkelte hunde.

 

Min har dog en særhed(som ingen af de andre fra kuldet har). Hun vil IKKE røres af fremmede. Hun er nysgerrig og opsøger folk, og vil gerne snuses til, men trækker sig i det øjeblik man prøver at klappe hende. Det er noget jeg lever med, og jeg sørger for at der bliver taget de hensyn der skal tages til hende.

 

Jeg elsker at arbejde med min hund og hun er alletiders et-menneskes hund.

[Camilse]

Jeg glemte lige at tilføje. Begge Cassis forældre er brugt til lydighed. Far er dansk lydighedschampion, dansk mester i DcH's eliteklasse og nu hvor han er pensioneret bliver han brugt til eftersøgning. Han har også været på får. Mor har kun været brugt i DcH's lydighedsprogram og nåede at blive elitehund og deltage i et par konkurrencer inden hun blev aflivet(grundet en diskusprolaps). Begge havde et fantastisk sind og var meget imødekommende, så det er ikke på grund af dårligt sind hos forældrene at min er blevet lidt en rappenskralde.

[Camilse]

Og vil da lige sige at jeg også har set hunde af hvad der må være hyrdelinjer(det er ihvertfald det de ligner :blink:) være fuldstændig åndssvage på en agilitybane.

[Miss_M]

Hvorfor kan jeg nu ikke finde den tråd hvor der bliver debatteret forskellen på linjerne...? Det var noget med agility hunde.

 

Havde nemlig skrevet et indlæg, hvor jeg skriver noget om, at der er mega forskel på linjerne indenfor både hyrde og sport.

Og indenfor udstilling for den sags skyld.

Det ene kan være fuldstændig lige så godt som det andet og man skal vælge ud fra, hvad man selv synes der passer til en og hvad man bedst selv kan arbejde med - Ikke ud fra om det er hyrd eller sport.

 

Og indenfor hyrde og sport er der igen kæææææmpe forskel på linjerne.

Jeg kunne f.eks sagtens se mig selv med en hvalp fra det kuld Sonja skal have fra, mens der er hyrdehunde jeg ikke vil røre med en ildtang.

Fordi jeg så gerne vil hyrde, så vil jeg altid ende med en hund af hyrdelinjer, for at øge chancen for at den kan bruges på får, men det er jo en helt anden snak - Og så er det nogle bestemte typer af hunde jeg går efter.

Derudover kan jeg også godt lide tanken om, at hundene stadig kan det de egentlig er fremavlet til i første omgang, men det er en heeeelt andet snak.

 

Ifht. hyrdeinstinktet og uønsket hyrdning så oplever jeg, at det kan være en fordel med en hund der er avlet ud fra brugsegenskaber, af den årsag jeg nævnte tidligere.

Hyrdehundene har ofte et mere veludviklet hyrdeinstinkt, de er bevidste om og dermed er det nemmere at stoppe det.

Men det kræver jo at ejerne rent faktisk gør noget ved det, uanset hvad dælen der ligger af gener i hunden - Ellers kan det jo være det samme.

 

Derfor vil man se hunde med uønsket hyrdning inden for alle typer af bc'er, fordi de ender hos ejere der ikke aner hvad de skal gøre ved det.

Men for de ejere der ved hvordan man skal sætte ind mod uønsket hyrdning, så har jeg oplevet at hyrdehundene er nemmere at stoppe.

Og det var egentlig bare der jeg ville hen - Håber det giver mening

[PBC]

Jeg tror opdelingen i linjer er ret markant, men der burde kun være een Border Collie - den rigtige - arbejdshunden.

 

Det gode ved det basale: "Arbejdshundene" er at her har været en hård sortering på at hundene skal kunne arbejde/hyrde får, forholde sig roligt når de ikke arbejder - måske endda i måneder - og de skal være trænbare - altså ikke mere "drift-højt-kørende" end at der er åben for input. At de også skal være gennemsunde giver sig selv - eller er der ingen der gider investere tid i at træne dem op til det høje niveau der er brug for til "rigtigt arbejde", hvis de alligevel skal skydes fordi de fejler noget.

 

Disse hunde vil være perfekte til det hele. Familiehunde, Agility, lydighed, Rally osv. - Der er nemlig det grundlæggende materiale som der er brug for. Alt hvad der ikke har levet op til standarden er sorteret fra gennem mange generationer. De er avlet uden sentimentalitet. Hunde må ikke være bøvlede, larmende, irriterende, småtossede eller kræve dyrlæge hele tiden. De skal være lette at håndtere og gøre jobbet.

 

Så kommer Sports-folkene - og værst af alt udstillings-folkene - og får øje på denne skønne "arbejdshund". Man begynder at vægte andre kvalifikationer - og ignorerer de basale dyder. En udstillingshund behøver jo ikke kunne trænes og særlig sund? Sportsfolkene - kan jo godt se at visse hunde er lidt kønnere - og deres hunde behøver måske heller ikke kunne klare sig uden aktivering i måneder. Om der er lidt lyd på - ok hvad så, det er jo hunde der kører i højt gear!

 

Ret analog til Spaniels - og mange, mange, mange, arbejdshunderacer som er blevet ødelagt fra lette, ukomplicerede, sunde og stabile racer til "det de er i dag".

[Ascha]

Jeg tror opdelingen i linjer er ret markant, men der burde kun være een Border Collie - den rigtige - arbejdshunden.

 

Det gode ved det basale: "Arbejdshundene" er at her har været en hård sortering på at hundene skal kunne arbejde/hyrde får, forholde sig roligt når de ikke arbejder - måske endda i måneder - og de skal være trænbare - altså ikke mere "drift-højt-kørende" end at der er åben for input. At de også skal være gennemsunde giver sig selv - eller er der ingen der gider investere tid i at træne dem op til det høje niveau der er brug for til "rigtigt arbejde", hvis de alligevel skal skydes fordi de fejler noget.

 

Disse hunde vil være perfekte til det hele. Familiehunde, Agility, lydighed, Rally osv. - Der er nemlig det grundlæggende materiale som der er brug for. Alt hvad der ikke har levet op til standarden er sorteret fra gennem mange generationer. De er avlet uden sentimentalitet. Hunde må ikke være bøvlede, larmende, irriterende, småtossede eller kræve dyrlæge hele tiden. De skal være lette at håndtere og gøre jobbet.

 

Så kommer Sports-folkene - og værst af alt udstillings-folkene - og får øje på denne skønne "arbejdshund". Man begynder at vægte andre kvalifikationer - og ignorerer de basale dyder. En udstillingshund behøver jo ikke kunne trænes og særlig sund? Sportsfolkene - kan jo godt se at visse hunde er lidt kønnere - og deres hunde behøver måske heller ikke kunne klare sig uden aktivering i måneder. Om der er lidt lyd på - ok hvad så, det er jo hunde der kører i højt gear!

 

Ret analog til Spaniels - og mange, mange, mange, arbejdshunderacer som er blevet ødelagt fra lette, ukomplicerede, sunde og stabile racer til "det de er i dag".

Jeg er absolut ikke tilhænger af opdeling af racer, men synes måske det er en ret enøjet opfattelse du beskriver her.

 

For det første er jægere/ hyrder osv. ikke hvad de har været og ingen skal forsøge at overbevise mig om at konkurrencementalitet ikke også hersker indenfor den type hundeejere/ opdrættere, hvilket gør at de selvfølgelig også ser igennem fingre med en del,... det er bare andre ting end udstillingsopdrætterne.

 

.... Men jeg skal så også indrømme at jeg ikke deler den gennerelle opfattelse der hersker herinde, om at hunde af arbejdslinjer er meget lettere for folk at håndtere i hjemmene, for det synes jeg absolut ikke jeg oplever. Ofte synes jeg det virker som om hundene er opdrættet til at være hurtige og fokuserede, men at hjernen ikke behøver at være med.

 

At opdrætte dual hunde (som de fleste racer blev opdrættet som i 40'erne og 50'erne) er i mine øjne den eneste vej væk fra det skråplan man er inde på i vores tid, for så sikrer man at både egenskaber og ekteriør hænger sammen også i fremtiden. Man vinder bare ikke med den slags hunde i dag, da konkurrencen er alt for specialiseret i både den ene og den anden grøft fordi man er gået på kompromis med, ikke at få hele pakken med.

[Louise_J]

Tre hunde er måske et lidt lille grundlag at generalisere ud fra. :blink: Jeg kan også vise dig bordere af hyrdelinjer, der kører i alt for højt stressniveau, hyrder kegler, fødder, andre hunde der løber, biler, what have you og/eller er skarpe i temperamentet. Og det er ikke for at prøve at "omvende" nogen, at jeg skriver sådan. Som jeg tidligere skrev, er det jo også et spørgsmål om personlig smag, og helt fair at folk har forskellige præferencer. Igen, det jeg opponerer mod er det meget sort/hvide billede af, at sådan er hyrdelinjer og sådan er sportslinjer. Der er forkel på linjerne inden for hver kategori (hvis man kan kalde det en kategori), og jeg møder super lækre hunde fra både hyrde- og sportslinjer - samt det modsatte. Sportslinjerne er jo også avlet efter arbejdsegenskaber, selvom de ikke nødvendigvis har været på får.

 

Tre hunde er meget lidt at generalisere ud fra. Jeg er helt overbevist om, at der findes bordere af hyrdelinjer der hyrder uønsket og stresser, som jeg bare ikke har mødt. Men jeg synes det er helt fair at generalisere ud fra det massive antal af udstilling/sport jeg møder.

 

Jeg tror vitterligt der er kæmpe forskel på hvilke kredse man kommer i. For de få bordere jeg så til HTM i Rønde (som du måske ser flere af end agility-bordere) virkede gode i hovederne. Og de er sportslinjer gætter jeg på?

 

Jeg forstår stadig ikke hvorfor man syntes der er et behov for sportslinjer? Jeg kan fint forstå at der er hyrdelinjer og udstillingslinjer, da de to (desværre) kan have svært ved at være god til begge dele.

[PBC]

Ascha, vi er måske ikke helt uenige, men det du beskriver vil jeg kalde sportshunde. Den slags arbejdshunde som bliver ødelagt ved at de ændres fra det oprindelige formål til at tjene som ejerens konkurrence redskab. Hurtigere, højere, hårdere, voldsommere osv. Det ekstreme. Det sker også med FT Spaniles desværre. Det er væk fra den oprindelige arbejdshund, som jeg ønsker tilbage.

 

Jeg tror den oprindelige arbejdshund (som der også findes en del af) netop også har roen, overblikket, temperamentet til at fungere som en optimal familie hund også. Det er sportshundene, som er meget højt gearede, som ikke kan falde ned og som i værste tilfælde løber på væggene.

 

Det er vanskeligt fordi de bedste arbejdshunde sagtens kan bestå markprøver og endda vinde dem, mens de bedste sportshunde kun kan bestå markprøver og måske vinde dem. De er ikke nødvendigvis hverken super gode jagthunde eller familie hunde.

 

Jeg så gerne Dual purpose hunde, men så skal det være med de sunde arbejdshunde som centrum og ideal og med sport og udseende, som sekundært.

[Louise_J]

Jeg har lige brug for at sige at jeg altså ikke diskuterer bare for at diskutere, men jeg kommer da regelmæssigt ud for at andre ved noget om min race som jeg ikke anede noget om, eller at de har en anden opfattelse af racen. Og nu bliver jeg lidt forvirret,... er damens hund af ren udstillingslinje?.

 

 

Fjollet ved jeg ikke om jeg vil kalde det, men det er i hvert fald to forskellige grundlag du sammenligner. Der er ikke field triel blod i udstillingscockere, hvor imod bordere af sportslinje er hunde der er blandet af hyrde- og udstillingslinjer (korriger mig hvis jeg tager fejl) og det er så dér jeg undrer mig over at man her i tråden åbenbart tillægger udstillingshundene 100% skyld, når det viser sig at sportshundene viser "uhensigtsmæssig" adfærd, for hvordan ved man det og hvordan ved man at ejerens håndtering af hunden ikke påvirker noget?. I min verden bliver det så et spørgsmål om tro, hvilket var derfor jeg ikke kunne holde snitterne fra mit keyboard da jeg skrev det første indlæg.

 

Og nu ved jeg godt at det indforståede (som du egentlig forsøgte at holde det til ved ikke at smide tråden under debat) går lidt af fløjten, så hvis du synes vi ikke skal tale mere om det i denne tråd, så kan jeg fint respektere det.

Jeg tror det er ren udstilling. Lidt ligesom med golden, kan man ofte se det på udseendet. Og eftersom hun er imod hyrdelinjer og tilsyneladende også sportslinjer, virker det logisk. Men jeg spurgte ikke direkte.

 

Det er virkelig svært at lave en sammenligning der holder 100, jeg skulle vist bare have ladet være Jeg er aldeles bevidst om at ejerne er ansvarlige for meget af adfærden. Jeg kan jo se at hundene får lov til at hyrde til agilitykonkurrencerne, hvor de vel ret beset burde "straffes" ved at forlade banen med det samme. Det gjorde jeg da med Mingus dengang han bestemt sig for at han ikke gad slalom og helt bevidst løb ud af den og over til en anden forhindring. Får hunden lov at løbe videre, belønnes adfærden, og det er da dumt. Så min teori er at de enten er ligeglade med uønsket hyrdning, ikke ved hvordan de skal stoppe det eller bare tror det hænger uløseligt sammen med høj fart/drive. I forvejen ser man rigtig mange hidse deres hunde helt enormt op, ganske unødvendigt. Og pindene flyver om ørerne på dem (min kæmpecavalier har revet ned to gange i hele sin karriere).