Hop til indhold

Manglende underkastelse hos hvalp?


ENHK
 Share

Recommended Posts

Hej allesammen! Jeg er ny her! Længere præsentation kommer senere, men ganske kort: Jeg har tidligere haft en dejlig islandsk fårehund. Efter mange års hundepause hentede jeg i fredags Jackson, en 9 uger gammel eurasier. Han er en fantastisk dejlig hvalp, men jeg er blevet meget i tvivl om én ting, som jeg håber I kan hjælpe mig med!

 

I sin tid, dengang jeg fik den islandske fårehund, husker jeg at det sidste moderen gjorde ved hvalpen, var at få den til at underkaste sig. Når hunden senere gjorde noget forkert kunne man, ved at bøje sig ind over den og spærre øjnene op, få den til at underkaste sig. Dengang fik jeg ligesom indtryk af, at den skulle en "ordentligt hund" kunne.

Så, nu står jeg så her med en bedårende eurasier hvalp, men den vil under ingen omstændigheder underkaste sig. Den forstår til del et nej, men jeg ser ingen tegn på underkastelse.

Er det ok, eller er det noget jeg skal bekymre mig over? Jeg har indtryk af at eurasieren er en "finfølende" race, rent mentalt, måske det spiller ind... Men altså, skal en hvalp/hund kunne underkaste sig dens ejer?

 

Håber mit spørgsmål giver mening, og at der sidder nogen derude som har en lidt bredere forståelse af hundeopdragelse end jeg har...

 

Mvh

 

Elisabeth

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om jeg helt forstår hvad du mener med "underkastelse" men jeg ser ingen grund til at en lille hvalp kommer derud hvor den skal underkaste sig sin ejer. Du skal jo arbejde på at oparbejde tillid og samhørighed, og det bygger man ikke op ved at "trykke" hvalpen ved at læne sig ind over den og stirre den i øjnene.

i min verden er det du beskriver meget gammeldags hundeopdragelse, og ikke noget jeg ville praktisere hverken med en hvalp eller en voksen hund. Det gælder om at være en god hundefører og gøre sig fortjent til tillid og respekt fra din hund, det får man ikke ved undertrykkelse og magtanvendelse. Det gir i øvrigt heller ikke glade hunde...

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar!

Det var også lidt det jeg tænkte! Dengang fik jeg indtrykket af at "sådan var det bare", til den hundetræning vi gik til blev det understreget som vigtigt at man var "stærk alfa-han" og kunne få hunden til at underkaste sig for én.

Da jeg så stod med min lille nye hvalp, så kom jeg bare helt utrolig meget i tvivl om det. Logisk tænkte jeg at hvis det var så vigtigt, så ville det jo nok stå i alle hundebøgerne.

Men jeg havde altså lige brug for en second opinion!

Tak!

Og bare rolig, tillid og samhørighed er præcist den linje jeg har lagt! Blev bare usikker et øjeblik på om jeg havde misset noget vigtigt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej en tryg og glad hvalp skal ikke underkaste sig fordi man bøjer sig over den.

 

Min islandske fårehund er dog også så sensitiv at hun meget nemt underkastes sig og lægger sig på ryggen. Det har hun gjort fra hvalp. Men det er altså ikke standard for alle hvalpe og det skal det heller ikke tage. Brug et hellere tid og kræfter på at lære din hund at den altid kan stole på dig og at du aldrig er urimelig eller uretfærdig. Samt at du er sjov at være sammen med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Man behøver ikke være "alfa"! Det gælder om at få din hund til gøre det du ønsker af den fordi den gerne vil og fordi den synes det er sjovt, ikke fordi den ikke tør lade være. Så blir det også en glad hund i stedet for en trykket/kuet hund.

 

jeg vil foreslå dig at gå til hvalpetræning med din hvalp, der vil du kunne få en masse forslag til ting i kan gøre sammen, og du kan få nogle gode " værktøjer" til hvordan du træner/opdrager den.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og vi begynder til hvalpemotivation den 1. juli, kunne bare ikke vente med det spørgsmål så længe.

Stod dér i haven med ham, og lige pludselig slog det mig bare, har jeg misset noget vigtigt? Skulle han reagere anderledes?

Men tak - nu kan jeg roligt ligge mig til at sove! :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej, nu bliver jeg pinlig over at jeg kan være så dum! :oops: Hvad I skriver giver jo fuldkommen mening!

Tusind tak for at I beroliger en usikker ny hvalpe-ejer!

Og sikken et dårligt første indtryk I får af mig herinde...

 

Jamen hvis man har været vandt til noget bestemt, så kan man meget nemt tro at det er sådan det generelt er. Så op på hesten og lær din hvalp at kende. Du skal nok forvente en noget mere selvstændig hund end din gamle islænder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Vil også bare sig tillykke med hvalpen og vi er meget glade for billeder ;-)

Og det er ikke noget at være pinlig over - det er dejligt du spørger og stiller spørgsmåltegn ved de "gamle metoder" - jeg er sikker på din hvalp bliver dejlig ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg havde ellers lovet at tage en pause, men jeg har et noget andet syn på det end det der skrives i foregående svar.

 

Enhver hund skal kunne vise underkastelse. Det kan gøres på mange måder og mest extremt ved at kaste sig om på ryggen og blotte struben. Mindre tegn er en lav kropsholdning, nedadvendte mundvige osv. tegnene er mange og tydelige.

 

Det eneste relevante spørgsmål er om den skal gøre det hvis ejeren skælder ud og om det er et mål i sig selv. Jeg ville være bekymret hvis en 3 måneders hvalp ikke viser underkastelse overhovedet, men ikke fordi den ikke smider sig om på ryggen.

 

Kan hvalpen slet ikke finde ud af at vise tydelige tegn på underkastelse (eller kald det at vise tydelig respekt, hvis underkastelse skurer i ørene) vil den også få problemer i mødet med mere dominante og større hunde. De kræver ofte respekt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg havde ellers lovet at tage en pause, men jeg har et noget andet syn på det end det der skrives i foregående svar.

 

Enhver hund skal kunne vise underkastelse. Det kan gøres på mange måder og mest extremt ved at kaste sig om på ryggen og blotte struben. Mindre tegn er en lav kropsholdning, nedadvendte mundvige osv. tegnene er mange og tydelige.

 

Det eneste relevante spørgsmål er om den skal gøre det hvis ejeren skælder ud og om det er et mål i sig selv. Jeg ville være bekymret hvis en 3 måneders hvalp ikke viser underkastelse overhovedet, men ikke fordi den ikke smider sig om på ryggen.

 

Kan hvalpen slet ikke finde ud af at vise tydelige tegn på underkastelse (eller kald det at vise tydelig respekt, hvis underkastelse skurer i ørene) vil den også få problemer i mødet med mere dominante og større hunde. De kræver ofte respekt.

 

Jeg er til dels enig med dig, og jeg er sikker på at den lille hvalp sagtens forstår at underkaste sig uden nødvendigvis at kaste sig om på ryggen. Men jeg mener stadig ikke, at man som hundeejer i opdragelsesøjemed skal trykke sin hvalp/hund til underkastelse. Respekten i forhold til andre og ældre hunde lærer den ved at omgåes dem, hvilket jo er en del af socialiseringen.

Link til indlæg
Del på andre sites

En af mine gode venner læser zoologi, altså læren om dyr, på KU. Her bliver de undervist i, at hieraki på tværs af arter, strengt taget ikke findes.

 

Bum.

 

Der er intet, der videnskabeligt understøtter hieraki på tværs af arter som afviger voldsomt fra hinanden. Selv arter som lever tæt sammen (f.eks. hund og kat). Det, almindelige mennesker fejlagtigt tolker om 'konkurrence om pladsen i flokken' falder ind under andre kategorier, der intet har med hieraki eller flokmentalitet at gøre. Man ser det dog i f.eks. zoologiske haver, hvor bl.a. diverse savannedyr kan have tendens til hieraki, men det er ikke baseret på en idé om lederskab, men snarere kamp om ressourcerne.

 

 

Med andre ord, er din hund ikke i hieraki med dig. Det er derfor omsonst at tale om underkastelse og at hunden skal "kende sin plads", for I er ikke samme art. Du skal ikke parre dig med hunhundene i området, og din hund skal ikke parre sig med din kone. I spiser ikke samme føde og I har masser af plads til at leve på. I har med andre ord ikke noget at konkurrere om, og derfor bør jeres relation snarere betegnes som et samarbejde. (Eksempel: Fugle som spiser kødrester ud af krokodillens mund/renser dens tænder, står ikke i hieraki med dillen. De har et samarbejde til gavn for begge parter.)

 

Når hunde alligevel kan vise underkastende adfærd, skyldes det at mennesket har lært den sammenhængen mellem X opførsel (hos mennesket) skal udløse Y opførsel (hos hunden). Præcis ligesom at vi lærer hunden, at "sit" betyder sæt dig, så lærer vi hunden at "Kan du så!" eller tilsvarende betyder at den skal lægge sig på ryggen og blotte struben - eller vil blive tvunget til det, hvis den ikke makker ret.

 

Der er intet, der videnskabeligt understøtter, at dette skulle lære en hund at omgås andre artsfæller (hunde) på fornuftig vis. Det kan hunden kun lære, i sin omgang med andre hunde - hvorfor socialisering er vigtigt, så længe det er gode og positive oplevelser, så prægningen bliver konstruktiv og ikke skaber angst hos hunden. Her vil jeg gerne indskyde et pip om, at man derfor bør stoppe andre hunde i, at sætte ens hund på plads, med mindre det er et enkelt hurtigt nap eller anden koncentreret, ikke-voldsom handling. For hvis du lærer din hund, at den i mødet med andre hunde bliver mulet, kan den få social-angst og ønsker, logisk nok, ikke at omgås andre hunde.

 

 

Jeg ved godt, at mit indlæg her opfattes som meget provokerende af nogle, fordi jeg helt kategorisk afviser, at deres erfaringer eller holdninger på området, skulle have nogen som helst virkning efter hensigten. Jeg lægger ikke ligefrem op til diskussion, men det herlige ved videnskaben er jo, at den har til formål at rette på sig selv, hvis det viser sig at den etablerede, indsamlede viden er fejlagtig. Så i det sekund nogen kan fremskaffe evidens, der modsiger ovenstående, er jeg den første som retter ind og suger den nye erfaring til mig.

- Det er blot ikke sket endnu og derfor må jeg lidt kategorisk afvise, at de fremherskende teorier omkring hieraki og underkastelse på tværs af arter, her: hunde versus mennesker, giver nogen som helst former for mening, videnskabeligt set.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Glædelig hvalp :-)

 

Kommer der et foto af bamsen?

 

Underkastelse er et must at hvalpe lærer, lærer de ikke dette kan de ikke begå sig socialt uden at skabe problemer.

 

Passiv underkastelse som det du beskriver kaldes, er det aller kraftigste signal en hund kan give en anden hund på at den er ganske ufarlig og ikke har til hensigt at blive farlig. Dette betyder også, at det ikke er et signal man helst ser som en daglig foreteelse hos en hvalp ift. et menneske, for når først den kommer ud hvor den oplever virkelig at skulle understrege sin ufarlighed overfor sine mennesker, så er den blevet drevet for langt ud.

 

At en hvalp skal og bør vise passende underkastelse overfor ældre hunde som siger fra, er en helt anden sag og at den gennem rimelig opdragelse bør lære at respektere sine mennesker (for deres evner og dominans) og dermed vise underkastelse - eller hvis man hellere vil det - dæmpende signaler er også et must. Men ligefrem at smide sig på ryggen og så med en så stolt race som din, ville jeg gerne have mig frabedt som hvalpeejer :-)

 

Da jeg var meget ung var jeg lidt stolt over, at jeg kunne styre min første hund med mit blik. Jeg kunne få hende til at lægge sig bare ved at stirre på hende. Stor bedrift! Nu ved jeg, hvor gal jeg var på den og kan se alle hendes forudgående dæmpende signaler for mig.

 

Som "underkastelse" hos en hvalp er det nok at den ser væk, drejer ansigtet bort laver lange mundvige, smalle øjne, blinker, lægger ørene bagud, løfter en pote, vrikker på bagdelen når den sidder mm.

Disse adfærd viser underkastelse/dæmpning og det bør være nok.

 

Ved at fremture og lægge sin hund ned eller ikke stoppe udskæld/stirren, før den lægger sig ned, kan man skabe en hund, som lægger sig ned ved mindste ubehag eller optræk til konflikt for dette er det sikreste for den. I dette behøver der ikke være den mindste smule mental underkastelse, for hunden har bare lært, at når den lægger sig opnår den det ønskede - fred.

Det vil sige, at hunden faktisk har lært at manipulere os i den situation :-D :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad sker der lige.... jeg er enig med ninjamor :-)

 

 

Fint med lidt videnskabelig info. Louisen

 

Tilbage står at hundene, for at leve i positivt sameksistens med mennesker, hvilket jo ikke er specielt naturligt, må bruge sit naturlige/instinkmæssige adfærdsapperat på en måde der gør sameksistens muligt og frugtbart, herunder at kunne indrette sig på visse præmisser, som vi mennesker opstiller. Fx at skide ude, ikke selv tage mad osv. Om du kalder det hierarki, respekt eller accepteret rollefordeling er mig ligegyldigt. Det er kun ord, men det skal være der. Jeg kan godt sige: BUM hvis det øger troen på at det jeg skriver står til troende :-)

 

Og, jeg vil foretrække hvalp skal kunne vise underkastelse/respekt - vilje til at indordne sig. Ellers tror jeg det kan blive meget udfordrende at bo under samme tag. Det er vist også ret udbredt at mange undgår at tage en hvalp i kuldet som ikke viser lyst til at indordne sig. det er det i hvert fald hvis hunden skal bruges til jagt.

 

Nogen udvikler racer, som ikke viser denne adfærd ret meget. Det findes vel også allerede i et vist omfang. Racer som ikke er samarbejdende, kalder man det vistnok. Jeg vil dog tro at man ønsker et vist mål af evne til at indordne sig også hos disse racer, men smag og behag.

 

Tilbage står at tråden var ved at udvikle sig til at hunde overhovedet ikke behøver vise underkastelse. Hverken i forhold til mennesker eller andre hunde. Og det tror jeg kan blive fatalt dels for sameksistensen i hjemmet og i mødet med andre dominante hunde. Det er jo ikke altid man kan redde en lille hund som udfordrer en større dominant hund. Det var nok noget lettere, hvis man sikrer sig at hunde som skal omgås andre hunde har den evnen til at vise respekt i god behold.

 

Man kan jo også holde kat :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at opfostring af hvalpen, altså dens samspil med dens moder har stor betydning her. Og desuden, om den før aflevering til ny ejer har haft mulighed for at omgås andre hunde hos opdrætter. Modertæver kan være forskellige og jeg har ikke set mine tæver korrekse deres hvalpe voldsomt. Men indimellem bestemt, når de store ville die. Og set min hanhund, give kontant besked om god opførsel.

Men en 8-9 ugers hvalp er jo i unaturlig miljø ved ny ejer. Dette ville jo aldrig forekomme naturligt. Forskellige racer er forskelligt bygget, forskellig hårlag og øresætning, og for nogle mere eller mindre forskellig muligheder for udtryk.

Jeg har jo haft 12 stk plejehvalpe fra Grækenland, der skulle indgå midlertidig i min flok, .De har været nok fra 1o uger til 3 mdr., og ingen af dem havde ikke lært eller havde medfødt underkastelsesignaler.Men disse bruges jo i situationer, med frygt eller usikkerhed.

Jeg ser det ikke som specielt positivt i omgang med ejer, men en nødvendighed for overlevelse i en flok.

Link til indlæg
Del på andre sites

Glædelig hvalp - Glæder mig til at se billeder af ham.

 

Du er allerede godt i gang med den vigtigste lektion indenfor "hund" - Mange har meninger og de færreste er helt enige :blink:

Din fornemmeste opgave som hundeejer er derfor, at føle efter i maven.... Giver det råd du har fået dig en god mavefornemmelse og føler du, at det kan bidrage til en god relation til din hund og til at lære den at begå sig i omverdenen?

Hvis ikke, så smil og sig tak for hjælpen og glem derefter rådet :mrgreen:

 

Den næste lektion er, at ingen spørgsmål er dumme og at en andens mening altid er god, hvis du er i tvivl - At der på et forum som dette, så kan komme 20 forskellige meninger, er så en anden sag.

Så må vi igen ud i første lektion - Hvad føles rigtigt for dig?

 

Der er en stor spredning indenfor opdragelse og træning af hund.

Nogle er stadig overbeviste om, at mennesker indgår i et hieraki med hundene og det derfor er vigtigt at være den øverste leder.

I praksis er dette dog videnskabeligt modbevist og vi indgår godt nok i en slags flok med hundene, men den slags hieraki som de taler om eksistere ikke i denne type flok.

Andre er helt ovre i den anden grøft, hvor ordet "nej" er forbudt og det er skidt hvis hunden opføre sig underdanigt på noget tidspunkt i samværet med ejeren.

De fleste af os, er dog et sted midt imellem :blink:

 

Som Ninjamor skriver, så skal en hund kunne underkaste sig.

Og det gør de ofte helt naturligt, da det er noget de lære som helt små hvalpe og så videreudvikler det. Der er bare stor forskel på, hvordan "jeg er ikke ude på ballade" adfærd ser ud.

Det at kigge væk, eller have bare lidt lange mundvige kan være underkastelse = dæmpede signaler. Disse små bitte signaler overser rigtig mange.

Jeg har aldrig oplevet, at det har været nødvendigt at lære nogle af mine hunde, de er kommet med det repertoire af adfærd og har ikke mødt nogen der ikke udviste den adfærd. Så vil ikke ane hvordan dææælen man skulle lære en hund det :vedikke:

 

Om vi i vores omgang med hunde, kan lære en hund at vise dæmpede signaler overfor, kan jeg være lidt i tvivl om. :hmm:

Men den har i hvertfald brug for at lære det, for ellers kommer den i konflikter med andre hunde.

I min verden lære hvalpen det bedst ved omgang med fornuftige voksne hunde, som ikke overreagere og som hviler i sig selv. Samt ved omgang med andre hvalpe og unghunde, som matcher hvalpen i legetstil og type.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at opfostring af hvalpen, altså dens samspil med dens moder har stor betydning her. Og desuden, om den før aflevering til ny ejer har haft mulighed for at omgås andre hunde hos opdrætter. Modertæver kan være forskellige og jeg har ikke set mine tæver korrekse deres hvalpe voldsomt. Men indimellem bestemt, når de store ville die. Og set min hanhund, give kontant besked om god opførsel.

Men en 8-9 ugers hvalp er jo i unaturlig miljø ved ny ejer. Dette ville jo aldrig forekomme naturligt. Forskellige racer er forskelligt bygget, forskellig hårlag og øresætning, og for nogle mere eller mindre forskellig muligheder for udtryk.

Jeg har jo haft 12 stk plejehvalpe fra Grækenland, der skulle indgå midlertidig i min flok, .De har været nok fra 1o uger til 3 mdr., og ingen af dem havde ikke lært eller havde medfødt underkastelsesignaler.Men disse bruges jo i situationer, med frygt eller usikkerhed.

Jeg ser det ikke som specielt positivt i omgang med ejer, men en nødvendighed for overlevelse i en flok.

 

Og bla. derfor kunne hvalpe også godt være lidt ældre end 8 uger når de tages til et hjem hvor der ikke er hunde (instinktsikre) i forvejen. For det er ret vigtigt at hvalpen lære hvordan man opfører sig hunderigtigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og bla. derfor kunne hvalpe også godt være lidt ældre end 8 uger når de tages til et hjem hvor der ikke er hunde (instinktsikre) i forvejen. For det er ret vigtigt at hvalpen lære hvordan man opfører sig hunderigtigt.

Ja, også min mening, men da også især, hvis der er voksne hunde i forvejen. Da jeg ventede spændt på Molly, nu 14 år , havde jeg da planlagt ferie fra hun var 8 uger. Og kunne dårligt vente. Jeg havde da aldrig haft kuld selv og forventede, at opdrætter drømte om afhentning straks de var 8 uger. Men nej, han mente da, at han skulle vurderer hvornår de var udviklingsklar, også især til hjem med voksne hunde. Og forklarede så en masse om . hvor hurtigt de udvikles og at visse basiserfaringer, skal være på plads , for at de psykisk er robuste nok til hjemskifte.

Han var en lille , men meget anerkendt opdrætter med sine meningers mod, og hvis man absolut ville have en 8 ugers, så bare find en anden hvalp.

Men den holdning giver problemer for opdrætter, da mange tror, at for meget går tabt ved en bare lidt ældre hvalp.

Men en mere moden hvalp har mere selvtilid og nogle lidt bløde hvalpe har brug for tid inden de fjernes fra deres mor.

Som opdrætter mener jeg, man skal holde på det, man tror på ,for sine hvalpes fremtid. Hvis evt. køber tror, at deres prægning er for besværlig i f.eks 8-9-10 ugers alderen, så matcher vi ikke.

Jeg tror egenlig på, at mange hunde med gedigne problemer har haft for lidt tid sammen med mor, evt. andre hunde i huset og så især søskende. Vore egne børn trives jo også med samvær og tryghed.

Og så har jeg jo også Snoopy, der er smidt ud i 4 ugers alderen og aldrig bliver helt normalfungerende. Hans knæk er ikke overfor mig, men han var 5 mdr. da han kom og hans opvækst bare en tid for at overleve på internat i det græske, mellem hundehvalpe i forskellig alder, og sikkert i forskellig sundhedsstadie. Man kan ikke forlange det store mht adfærd af en sådan hvalp, som med andre , der har haft en usikker opvækst. For hans baggrund er dyster of totalt ulige den , mine egne har haft.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad sker der lige.... jeg er enig med ninjamor :-)

 

 

Fint med lidt videnskabelig info. Louisen

 

Tilbage står at hundene, for at leve i positivt sameksistens med mennesker, hvilket jo ikke er specielt naturligt, må bruge sit naturlige/instinkmæssige adfærdsapperat på en måde der gør sameksistens muligt og frugtbart, herunder at kunne indrette sig på visse præmisser, som vi mennesker opstiller. Fx at skide ude, ikke selv tage mad osv. Om du kalder det hierarki, respekt eller accepteret rollefordeling er mig ligegyldigt. Det er kun ord, men det skal være der. Jeg kan godt sige: BUM hvis det øger troen på at det jeg skriver står til troende :-)

 

Og, jeg vil foretrække hvalp skal kunne vise underkastelse/respekt - vilje til at indordne sig. Ellers tror jeg det kan blive meget udfordrende at bo under samme tag. Det er vist også ret udbredt at mange undgår at tage en hvalp i kuldet som ikke viser lyst til at indordne sig. det er det i hvert fald hvis hunden skal bruges til jagt.

 

Nogen udvikler racer, som ikke viser denne adfærd ret meget. Det findes vel også allerede i et vist omfang. Racer som ikke er samarbejdende, kalder man det vistnok. Jeg vil dog tro at man ønsker et vist mål af evne til at indordne sig også hos disse racer, men smag og behag.

 

Tilbage står at tråden var ved at udvikle sig til at hunde overhovedet ikke behøver vise underkastelse. Hverken i forhold til mennesker eller andre hunde. Og det tror jeg kan blive fatalt dels for sameksistensen i hjemmet og i mødet med andre dominante hunde. Det er jo ikke altid man kan redde en lille hund som udfordrer en større dominant hund. Det var nok noget lettere, hvis man sikrer sig at hunde som skal omgås andre hunde har den evnen til at vise respekt i god behold.

 

Man kan jo også holde kat :-)

 

At jeg skriver bum, er sådan en hyggeting, for ikke at gøre mit indlæg alt for "surt". Hehe, jeg er glad for, at det blev taget venligt imod, for jeg ved godt, at det er super provokerende.

 

Problemet er måske, at vi ikke er enige om, hvad underkastelse reelt er. Eller hvordan det "ser ud".

 

Når jeg tænker underkastelse, tænker jeg en hund som sender massere af dæmpende signaler, er kuet, lægger sig på ryggen og blotter mave osv. Dette synes jeg, er voldsom opførsel.

Selv har jeg kun brug for, at min hund slipper taget i mine sure sokker, når jeg siger "slip". Og når han gør det, får han ros. Når han ikke gør det, siger jeg bebrejdende "Ej, Taiki altså!" og så viser han det hvide i sine øjne, og skammer sig en smule (indtil han ser sit snit til at stjæle den næste sok).

 

Jeg har med andre ord ikke brug for underkastelse, så længe min hund i rimelig grad gør, hvad jeg beder den om. Jeg har ikke brug for, at den udviser tegn på at hylde mit lederskab, så længe vi kan finde ud af at leve sammen, uden at forpeste hinandens tilværelse.

 

 

Derudover snakker du om "at indordne sig" og dette er for mig, noget helt andet end underkastelse eller hieraki osv. Vi mennesker indordner os også hunden i et vist omfang - vi begrænser tiden vi er væk fra hjemmet/hunden, vi bruger tid på at lufte den og penge på mad samt dyrlæge. På samme vis indordner hunden sig også, den er jo tvunget til at acceptere hvad vi giver den, fordi vi er den dominerende art. Nogle gange er det ikke nok og hunden ter sig eller bliver apatisk.

Men det, at den skal indordne sig, er jo ikke som sådan sigende. Vi indordner os også, uden at det betyder noget ift. hieraki.

 

 

Jeg vil også vove den påstand, at hunden skal være lettere retarderet, hvis den ikke forstår, at vi mennesker er noget særligt. Vi giver den mad og vand, vi børster filter ud af dens pels, vi går ture med den og leger med den, og vi bestemmer hvornår den leger med andre hunde.

De gange hvor jeg har oplevet, at en hund har skabt sig og lavet problemer, har det ikke handlet om manglende respekt for mennesket. Det handler om manglende konsekvens og manglende rutiner. Hvis en hund ved, hvad den skal forvente i div. situationer, skaber den sig ikke. Fordi den har lært at udfaldet altid er det samme, og så gider den ikke. Det er normalt i lømmelalderen at eksperimentere med grænserne, men er man blot konsekvent (ej nødvendigvis hård), falder hunden tilbage i gammel rytme igen.

 

 

Fordi hunde ikke er retarderede, forstår de jo også, at vi mennesker ikke er hunde. Derudover sender andre hunde mange signaler, som vi mennesker slet ikke opfanger. F.eks. kan hunde lugte, når andre hunde eller mennesker, udskiller stress-hormonet adrenalin i sin krop, fordi det har en duft der også trænger ud gennem porerne i huden. Med andre ord kan hunde lugte andre hunde og menneskers angst og stress --- hvordan skulle vi mennesker nogensinde kunne lære den noget omkring dette, når det ikke er noget vi selv er i stand til at opfange med vores sanser.

Det samme gør sig gældende med "pels-mimik" (pelsen kan stritte når hunden er ophidset, men vi mennesker ser det ikke altid) og andre ting.

 

Derfor fastholder jeg, at hunde ikke kan socialiseres på andre hunde via mennesker. Fordi der simpelthen er for stor forskel på vores arter. Skal hunden lære underkastelse, bør det ske mens den er hvalp, hvor den lærer når den leger med ældre hunde, at når hunden brummer fordi den ikke magter hvalpeleg, så skal den bakke ud ellers bliver den væltet med et pote-dask.

Vi mennesker kommunikerer alt for anderledes end hunde, til at kunne lære vores hunde noget om andre hunde.

 

 

Jeg kendte engang en kat. Den lærte jeg at sitte, dække og give pote. Når katte alligevel er dæmoner i forklædning (min egen ydmyge holdning) skyldes det, at folk fejlagtigt tror, at katte ikke kan opdrages.

 

I øvrigt har jeg et perfekt samarbejde med min hund, og selvom jeg aldrig har været grov ved ham eller krævet underkastelse, så kan du tro at han gør præcis hvad jeg kræver af ham, når jeg bruger "det der" toneleje. Det har simpelthen ikke været nødvendigt for mig at kræve underkastelse, for at min hund fattede at jeg var noget særligt. Og min hund er ikke ligefrem Einstein. ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Og jeg vil gerne lige anerkende, at jeg er overbevist om, at vi overøser vores hunde med lige meget kærlighed, uagtet vores metoder. Jeg kan læse i dine indlæg, PBC, at du handler ud fra dine tanker om hundens bedste, for at sikre en hund i trivsel og positiv udvikling. Den tilgang kan jeg kun fatte sympati for, selvom vi er uenige i midlerne til målet. ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...