Hop til indhold

Pelle sover


Ninjamor
 Share

Recommended Posts

  • Svar 73
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Hvordan har du det nu?

 

Bare lad være at svare hvis du ikke har lyst.

 

Tak fordi du spørger

 

Det går rimeligt, men der er ting som kan slå mig af pinden, f.eks. som da jeg opdagede, at der lå en sjat tørfoder i hans skål, det var slemt, og så har jeg opdaget at jeg ikke kan få mig til at støvsuge de sidste Pellehår væk! Når de er væk er han helt væk. Så jeg har Pellehårnullermænd i soveværelset.

 

Det er første gang i 39 år, at jeg prøver at være helt hundeløs, da jeg altid har haft 2 til flere hunde af gangen og derfor aldrig har stået i denne hundeløse situation, som jeg nu skal vænne mig til at håndtere. Pludselig er der ting jeg ville kunne deltage i eller gøre, men som jeg ikke har lyst til eller mulighed for.

 

Der er også en lettelse over ikke at skulle vurdere Pelles livskvalitet daglig, så der er mange blandede følelser i dette her.

Det er 8 års vaner med Pelle som gør sig gældende, vaner med at have min pung parat når jeg kommer hjem, lige til at give Pelle i munden, en pludselig "Pellelyd", nåh nej det var ikke ham osv. osv. Ting som alle hundeejere oplever når de har mistet en hund og som måske slår lidt ekstra hårdt nu grundet min stress og angst.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Kram til dig. Det må være ekstra hårdt at være helt hundeløs. Man kan jo høre skygger. Jeg kan sagtens forstå den med hårene, sådan ville jeg også selv have det. Jeg kan stadig blive helt glad når jeg her 4 årig efter min undulat døde kan finde fjer i kommoden;-)

 

Og jeg kan godt sætte mig ind i følelsen af lettelse også, det må man ikke have dårlig samvittighed over.

 

Er det ikke lettere at være hjemmefra kontra hjemme? Det kunne jeg i hvert fald forestille mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kram til dig. Det må være ekstra hårdt at være helt hundeløs. Man kan jo høre skygger. Jeg kan sagtens forstå den med hårene, sådan ville jeg også selv have det. Jeg kan stadig blive helt glad når jeg her 4 årig efter min undulat døde kan finde fjer i kommoden;-)

 

Og jeg kan godt sætte mig ind i følelsen af lettelse også, det må man ikke have dårlig samvittighed over.

 

Er det ikke lettere at være hjemmefra kontra hjemme? Det kunne jeg i hvert fald forestille mig.

 

Jo, det er bare lidt svært, når den der dumme angst ikke vil have mig ud af døren :-)

 

Dejligt med undulatfjer :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo, det er bare lidt svært, når den der dumme angst ikke vil have mig ud af døren :-)

 

Dejligt med undulatfjer :-D

 

Ja dumme den så. Det er også meget på en gang så.

Hvis jeg boede tættere på måtte du gerne låne en hund til selskab.

 

Jeg håber du har gode mennesker der kigger forbi dig.

 

Ja fjer er hyggelige at finde. Faktisk må jeg indrømme at jeg har gemt en hel pose Sheila hår, som jeg kan stikke næsen i når hun ikke er mere. Det var egentlig for at man kunne strikke af det, men det er der vist aldrig blevet nok til, men jeg kan ikke få mig til at smide det ud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvordan har du det, Irene?

 

Tak fordi du spørger.

Jeg har det nogenlunde ok.

 

Her er tomt og stille, måske er tomheden og stilheden bare inde i mig, og jeg har opdaget, at selv om jeg aldrig har villet have, at mine hunde var vagthunde, så har de alligevel gjort mig mere tryg end jeg vidste.

Natten til i går vågnede jeg ved en mandestemme og meget hurtige fødder ude på vejen (tror jeg) og så kom der en stærk, stærk lyskegle ind til mig :skraek:

Der kunne jeg godt have brugt en dyb hundestemme, som den Pelle havde, til lige at markere reviret.

 

Klokken var 00.30 og behøver jeg sige, at jeg ikke sov mere den nat!

 

Det er underligt ikke konstant at skulle børste gule Pellehår af tøjet og hvad gør jeg, når jeg står med den sidste ostebid, endeskiven af brød og de andre smårester Pelle plejede at få?

Hvornår holder jeg op med at se efter egnet kød til godbidder og hvor lang tid går der mon før jeg ikke mere forventer at se ham ligge i stuen om morgenen? Der gik han gerne ind at sove.

 

Ud over at miste en dejlig hund og bedste ven så er det også 8 års vaner, som konstant prikker mig på skulderen.

 

Jeg har helt fred med at Pelle ikke er her længere, det skulle og kunne ikke være anderledes, så heldigvis er der ikke skyld eller tvivl oveni og det er jeg taknemmelig for.

I dag har jeg afmeldt forsikring og Falck abonnement, det havde jeg ikke lige tænkt på :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi du spørger.

Jeg har det nogenlunde ok.

 

Her er tomt og stille, måske er tomheden og stilheden bare inde i mig, og jeg har opdaget, at selv om jeg aldrig har villet have, at mine hunde var vagthunde, så har de alligevel gjort mig mere tryg end jeg vidste.

Natten til i går vågnede jeg ved en mandestemme og meget hurtige fødder ude på vejen (tror jeg) og så kom der en stærk, stærk lyskegle ind til mig :skraek:

Der kunne jeg godt have brugt en dyb hundestemme, som den Pelle havde, til lige at markere reviret.

 

Klokken var 00.30 og behøver jeg sige, at jeg ikke sov mere den nat!

 

Det er underligt ikke konstant at skulle børste gule Pellehår af tøjet og hvad gør jeg, når jeg står med den sidste ostebid, endeskiven af brød og de andre smårester Pelle plejede at få?

Hvornår holder jeg op med at se efter egnet kød til godbidder og hvor lang tid går der mon før jeg ikke mere forventer at se ham ligge i stuen om morgenen? Der gik han gerne ind at sove.

 

Ud over at miste en dejlig hund og bedste ven så er det også 8 års vaner, som konstant prikker mig på skulderen.

 

Jeg har helt fred med at Pelle ikke er her længere, det skulle og kunne ikke være anderledes, så heldigvis er der ikke skyld eller tvivl oveni og det er jeg taknemmelig for.

I dag har jeg afmeldt forsikring og Falck abonnement, det havde jeg ikke lige tænkt på :-)

Sikke en træls måde at vågne op - kan godt forstå du manglede Pelle lige der :shock:

 

Og ja, det må være hårdt at blive mindet om at noget er anderledes hver dag. Håber at du snart vænner dig til det :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår dine tanker og følelser. Sorgen over vores Molly var og er stadig stor, men vi bære ikke rundt på skyldfølelse over om det var den rigtige beslutning vi tog. Det er "kun" sorgen vi slås med, selv om den til tider også er rigtig hård ved os.

Jeg tænker også hele tiden "sådan ville Molly have gjort".

Kæmpe :ae: til dig.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...
Det er sjældent jeg læser i denne tråd, for det kan jeg slet ikke holde ud.

Men jeg vil lige sige tusind tak Ninjamor for at have ”delt” Pelle med alle os andre, for jeg kan også huske han fra han var hvalp, og jeg håber du også vil ”dele” den næste.

Rip Pelle, hils deroppe.

 

Tak selv :) Jeg læser som regel heller ikke disse tråde, det er bare for hårdt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 year later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...