Vi savner en labrador/golden retriever

[Buster2]

Vi savner vores labrador, Buster, på 7 år, som var sund og rask, men helt urimeligt døde under narkose i forbindelse med en ukompliceret operation for en byld hos dyrlægen. Det er nu 4 uger siden, og stadig meget trist, men sorgen over og savnet af Buster bliver lidt mindre, når vi kigger på de forskellige hunde-sites og kan se, at der er mange andre dejlige hunde, som søger nyt hjem.

 

Vi er mest interesseret i en labrador, hvor vi kender racen så godt, men også andre retrievere ville sikkert være dejligt. Vi er en familie med to drenge på 12 og 18 år, og kunne måske godt klare en hvalp, men det vi savner mest er en venlig, voksen og afbalanceret hund, som kan fylde det tomrum, som Buster har efterladt.

 

Vi bor i København i en stor lejlighed med mange grønne områder lige uden for døren. Vi kan tilbyde en ny hund et dejligt liv med masser af hunde- og menneskevenner, rigelig motion og gode oplevelser.

 

Venlig hilsen

Buster2

[Birgitta]

Der er lige nu 27 labrador-kuld -født mellem d. 15-3 og d. 24-7 i Danmark...

Så hvad er problemet?

 

Labben er da netop en race, man ikke behøver at lede længe efter...

---prøver lige at give et link:

 

https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=60

[Birgitta]

I får aldrig Buster igen. I vil jo bare komme til at sammenligne en ny voksen hund med Buster... Og I vil se alle den nye hunds fejl. ---Og man husker ikke ret godt sin Himmelhunds fejl...

 

En hvalp bliver man forelsket i.........

Og det er jo, hvad man har brug for.. En ny hvalp, der kan fylde hullet i jeres hjerter...

En ny hvalp, der gør KRAV på jeres kærlighed.. Og som vil elske jer betingelsesløst til gengæld..

[Birgitta]

http://www.sporpaatoppen.dk/

[lizi]

Det er altid trist når man mister ufrivilligt. Føler med jer. Jeg er måske ikke helt klar endnu - men overvejer at skille mig af med vores hund Formel 1 Labrador - Sally. Hun er 2 år gammel. Hun er blevet lidt et problem da min mand og jeg nok skal skilles. Mine arbejdstider er butikstider og det ønsker jeg nok ikke at byde hende samt er det svært at finde lejebolig hvor man må have hund. Hvad gør I med en hund i lejlighed for at den skal trives?

[Birgitta]

Det er altid trist når man mister ufrivilligt. Føler med jer. Jeg er måske ikke helt klar endnu - men overvejer at skille mig af med vores hund Formel 1 Labrador - Sally. Hun er 2 år gammel. Hun er blevet lidt et problem da min mand og jeg nok skal skilles. Mine arbejdstider er butikstider og det ønsker jeg nok ikke at byde hende samt er det svært at finde lejebolig hvor man må have hund. Hvad gør I med en hund i lejlighed for at den skal trives?

 

jeg bor i lejlighed, som tusindvis af andre hundeejere. Og jeg forstår egentlig slet ikke dit spørgsmål.. Hvofor skulle en hun trives dårligere i en lejlighed end i et hus??

tværtimod! Når man bor i lejlighed uden have, eller med lille have, så kommer hunden ud og gå tur 3 gange daglig. Uanset vejr og vind. Og uanset om man synes man har tid.

Det er sundt for sjælen!

 

Jeg blev selv skilt for mange år siden og flyttede med barn og hund. Ikke et eneste øjeblik overvejede jeg at skille mig af med hunden, -eller barnet, for den sags skyld.

Nu er jeg folkepensionist, og jeg er lykkelig for, at jeg allerede dengang var nødt til at tage hensyn til min hund da jeg flyttede. For nu bor jeg i lejlighed med lille have og masser af grønne områder lige udenfor. Og jeg kan og vil have hund næsten til den dag, jeg dør.

Lizi.. Det er nu, du skal se dig i spejlet: er du hundemenneske, eller var anskaffelsen af den hund for 2 år siden en fejl?

Hvis hun var en fejl, så skal hun måske bo hos din mand?

Min ex og jeg havde en deleordning. Vi var næsten bedre til at samarbejde om vores hund end om vores børn.

Min skilsmissehund er for længst død. Men jeg har stadig hund, og også når hun dør, vil jeg finde en ny... Nu har jeg jo både bolig og tid.. Og mit helbred må jeg bare passe på!!

 

Man kan altid finde undskyldninger for ikke at have hund..

Men man kan også altid finde løsninger hvis man ønsker det.

Det er et spørgsmål om at prioritere..

[MissMilladk]

Lizi.. Det er nu, du skal se dig i spejlet: er du hundemenneske, eller var anskaffelsen af den hund for 2 år siden en fejl?

 

Ja, en hund kan sagtens bo i lejlighed, men du glemmer problemet med arbejdstiderne, Birgitta ... Og det var jo ikke til at vide for to år siden, så ovenstående citat er lidt hårdt i mine øjne ...

 

 

Edit: Og undskyld til trådstarter, at jeg gik lidt off topic Blev bare lidt stødt af det citat ...

 

Kan desværre ikke hjælpe med ny hund, men har I prøvet internaterne? Jeg synes tit man ser Retrievere (evt. blandinger) der

[PinPoynter]

I får aldrig Buster igen. I vil jo bare komme til at sammenligne en ny voksen hund med Buster... Og I vil se alle den nye hunds fejl. ---Og man husker ikke ret godt sin Himmelhunds fejl...

sikke da noget pladder! Hvis de vil give en voksen hund et godt nyt hjem, skulle du skamme dig over at prøve at tale dem fra det.

[Hewlett]

Det er altid trist når man mister ufrivilligt. Føler med jer. Jeg er måske ikke helt klar endnu - men overvejer at skille mig af med vores hund Formel 1 Labrador - Sally. Hun er 2 år gammel. Hun er blevet lidt et problem da min mand og jeg nok skal skilles. Mine arbejdstider er butikstider og det ønsker jeg nok ikke at byde hende samt er det svært at finde lejebolig hvor man må have hund. Hvad gør I med en hund i lejlighed for at den skal trives?

 

Lizi.. Det er nu, du skal se dig i spejlet: er du hundemenneske, eller var anskaffelsen af den hund for 2 år siden en fejl?

(...)

Man kan altid finde undskyldninger for ikke at have hund..

Men man kan også altid finde løsninger hvis man ønsker det.

Det er et spørgsmål om at prioritere..

 

Hold da op, der bliver skudt med skarpt

 

Jeg læser slet ikke det markerede som en uvilje mod hund i lejlighed, men snarere som et spørgsmål til TS om hvor meget tid de har tænkt sig at investere i de daglige aktiviteter.

 

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det bare nemmere at have en hund med have. Så jeg kan da sagtens forstå at Lizi spørger ind til hvad en evt. kommende ejer af deres hund har tænkt sig at gøre, for at få hunden til at trives i en lejlighed hvor den altså ikke bare lige kan lukkes ud hvis nogle dage bliver lidt travle.

[Birgitta]

Ja, en hund kan sagtens bo i lejlighed, men du glemmer problemet med arbejdstiderne, Birgitta ... Og det var jo ikke til at vide for to år siden, så ovenstående citat er lidt hårdt i mine øjne ...

 

 

 

 

Øh? En hund er da temmelig ligeglad med klokken? En voksen hund, der har valget mellem sin nuværende familie men med andre arbejdstider, --eller en ny familie, som hunden hverken forstår eller kender, den vil da vælge sin nuværende ejer. I en ny familie ville man forvente at hunden tilpasser sig sit nye liv, ----samtidig med at den er ramt af sorg over at have mistet hele sin tidligere familie.

 

---Og "parre" en sorgramt hund med en sorgramt familie, er et rigtig dårligt mix.

 

Hunden holder jo ikke op med at sørge bare fordi den nye familie har brug for en sjov og glad hund, der kan være en trøst for dem. Og det kræver overskud at opmuntre og hjælpe en hund gennem dens sorg. Et følelsesmæssigt overskud som ikke er til stede når en familie lige og uventet har mistet deres hund.

[Birgitta]

sikke da noget pladder! Hvis de vil give en voksen hund et godt nyt hjem, skulle du skamme dig over at prøve at tale dem fra det.

 

 

Det er da DIG der "pladrer"! Jeg er ikke her for at tækkes hverken dig eller familien der har mistet deres hund, eller nogen som helst andre! Jeg er her for at sige min mening -med integritet!

Hvis du tror at din nedgørende bemærkning er en berigelse for en fri debat, så vil jeg mene, at DET er noget pladder!!

[nr 49]

Øh? En hund er da temmelig ligeglad med klokken? En voksen hund, der har valget mellem sin nuværende familie men med andre arbejdstider, --eller en ny familie, som hunden hverken forstår eller kender, den vil da vælge sin nuværende ejer. I en ny familie ville man forvente at hunden tilpasser sig sit nye liv, ----samtidig med at den er ramt af sorg over at have mistet hele sin tidligere familie.

 

---Og "parre" en sorgramt hund med en sorgramt familie, er et rigtig dårligt mix.

 

Hunden holder jo ikke op med at sørge bare fordi den nye familie har brug for en sjov og glad hund, der kan være en trøst for dem. Og det kræver overskud at opmuntre og hjælpe en hund gennem dens sorg. Et følelsesmæssigt overskud som ikke er til stede når en familie lige og uventet har mistet deres hund.

 

vi har selv mistet en hund meget pludseligt og Loui fik vi efter 6 uger - i de mellemliggende uger havde vi passet 5 "sommerferiehunde" på skift da vi manglede en hund i hjemmet - hverken feriegæsterne eller Loui var kede af det, og for os var det meget opmuntrende at have dem i huset.

 

til TS: om i vil have en hvalp eller en voksen hund må være fuldstændig op til jer - begge kommer jo væk fra deres familie.

[Gæst]

Vi er mest interesseret i en labrador, hvor vi kender racen så godt, men også andre retrievere ville sikkert være dejligt. Vi er en familie med to drenge på 12 og 18 år, og kunne måske godt klare en hvalp, men det vi savner mest er en venlig, voksen og afbalanceret hund, som kan fylde det tomrum, som Buster har efterladt.

 

Jeg synes det er utrolig godt at i kikker efter voksne hunde, for der er altså rigtig mange dejlige voksne vovser derude på internaterne der venter på nye hjem, men gang på gang bliver overset på grund af den søde lille hvalp.

Det vigtigste er jo bare, om i vælger en hvalp eller en voksen, at det føles rigtigt for jer, og at vovsen kommer til at passe ind hos jeres familie. Og med to knægte på den alder, så kan jeg nu se en del fordele ved at få en voksen hund, som bedre kan holde til lidt hård leg, lidt længere gåture, løbeture, eller hvad i nu har lyst til.

Held og lykke med at finde en lille ny til familien, jeg er sikker på at han/hun nok skal blive værdsat, lige meget hvor ung/gammel lille vovse er

[AnneMangetal]

Det er da DIG der "pladrer"! Jeg er ikke her for at tækkes hverken dig eller familien der har mistet deres hund, eller nogen som helst andre! Jeg er her for at sige min mening -med integritet!

Hvis du tror at din nedgørende bemærkning er en berigelse for en fri debat, så vil jeg mene, at DET er noget pladder!!

 

Nej, du er her åbenbart for at være belærende og bedrevidende og slå folk i hovedet. Indtil videre har du haglet dels familien der har mistet en hund, dels en der overvejer at omplacere sin hund. Du er et meget lidt rummeligt menneske!! Er helt flov over din opførsel, og jeg kender dig ikke engang:(

[Hewlett]

Øh? En hund er da temmelig ligeglad med klokken? En voksen hund, der har valget mellem sin nuværende familie men med andre arbejdstider, --eller en ny familie, som hunden hverken forstår eller kender, den vil da vælge sin nuværende ejer. I en ny familie ville man forvente at hunden tilpasser sig sit nye liv, ----samtidig med at den er ramt af sorg over at have mistet hele sin tidligere familie.

 

---Og "parre" en sorgramt hund med en sorgramt familie, er et rigtig dårligt mix.

 

Hunden holder jo ikke op med at sørge bare fordi den nye familie har brug for en sjov og glad hund, der kan være en trøst for dem. Og det kræver overskud at opmuntre og hjælpe en hund gennem dens sorg. Et følelsesmæssigt overskud som ikke er til stede når en familie lige og uventet har mistet deres hund.

 

Du kan altså ikke skære alle hunde og én kam på den måde som du gør i det markerede. Ikke alle er ligeglade med klokken. Vores den ene trives klart bedst i et hjem, hvor alene-hjemme tiden er begrænset, ellers begynder hun at blive urolig, hvileløs og laver "ulykker".

 

Det andet du skriver kan jeg slet ikke genkende. Det må være nogle helt særlige hunde du tænker på her. Hunde lever i nuet, og jeg har endnu tilgode at se en hund gå rundt og decideret sørge over at være kommet et nyt sted hen, om det så er et permanent hjem eller blot pasning for en uge.

 

Jeg synes du antager rigtig meget i det du skriver. Ting du slet ikke kan vide om er gældende for denne familie.

[Birgitta]

Hold da op, der bliver skudt med skarpt

 

Jeg læser slet ikke det markerede som en uvilje mod hund i lejlighed, men snarere som et spørgsmål til TS om hvor meget tid de har tænkt sig at investere i de daglige aktiviteter.

 

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det bare nemmere at have en hund med have. Så jeg kan da sagtens forstå at Lizi spørger ind til hvad en evt. kommende ejer af deres hund har tænkt sig at gøre, for at få hunden til at trives i en lejlighed hvor den altså ikke bare lige kan lukkes ud hvis nogle dage bliver lidt travle.

 

Det er nemmere for ejeren at der er have, men ikke bedre for hunden. Især ikke i en travl hverdag.

 

Men det er da godt, at du kan læse bag linierne af det skrevne.

Lizi skriver:

 

Det er altid trist når man mister ufrivilligt. Føler med jer. Jeg er måske ikke helt klar endnu - men overvejer at skille mig af med vores hund Formel 1 Labrador - Sally. Hun er 2 år gammel. Hun er blevet lidt et problem da min mand og jeg nok skal skilles. Mine arbejdstider er butikstider og det ønsker jeg nok ikke at byde hende samt er det svært at finde lejebolig hvor man må have hund. Hvad gør I med en hund i lejlighed for at den skal trives?

 

:hmm:Det er IKKE meget sværere at finde en lejlighed med hundetilladelse end at finde en med hundeforbud. Og Lizi virker ikke til at have forrygende travlt med den skilsmisse. Hun skal bare handle. Og begynde at søge lejlighed.

 

Når hun skriver her på HF, så er det ikke en udspørgen af TO om hvad familien vil lave med deres nye hund. Dertil er Lizi slet ikke nået til endnu. Som hun selv skriver.

 

Hun "tænker nærmest højt" over sine overvejelser..

 

Jeg håber at hun finder en lejlighed med have. Og at hun finder ud af, at en voksen veltilpas hund sagtens kan være alene hjemme i 10-12 timer, hvis den bare også får dækket sine behov for tryghed og stimulation og aktiviteter. Daglig og noget ekstra når ejer har fridage. Man skal bare være indstillet på, at hunden er involveret i ALT i fritiden. Både ude og hjemme.

 

Selvfølgelig kan Lizli selv tage sig af hund og arbejde. Også uden en mand til at "hjælpe" sig.

Masser af kvinder har været i den situation. Og masser af kvinder har klaret det!

[Hewlett]

Det er nemmere for ejeren at der er have, men ikke bedre for hunden. Især ikke i en travl hverdag. Hvor skriver jeg at have er bedre for en hund ?

 

Men det er da godt, at du kan læse bag linierne af det skrevne. Jeg påstår ikke at jeg læser mellem linjerne. Jeg forklarer hvordan jeg læser det hun skriver.

 

 

 

 

:hmm:Det er IKKE meget sværere at finde en lejlighed med hundetilladelse end at finde en med hundeforbud. Alt afhængigt at hvor i landet vi taler om, så jo, det kan det meget nemt blive. Og Lizi virker ikke til at have forrygende travlt med den skilsmisse. Det kan du jo sådan set slet ikke udtale dig om. Hun skal bare handle. Og begynde at søge lejlighed.

 

Når hun skriver her på HF, så er det ikke en udspørgen af TO om hvad familien vil lave med deres nye hund. Dertil er Lizi slet ikke nået til endnu. Som hun selv skriver.

 

Hun "tænker nærmest højt" over sine overvejelser..

 

Jeg håber at hun finder en lejlighed med have. Og at hun finder ud af, at en voksen veltilpas hund sagtens kan være alene hjemme i 10-12 timer, hvis den bare også får dækket sine behov for tryghed og stimulation og aktiviteter. Daglig og noget ekstra når ejer har fridage. Man skal bare være indstillet på, at hunden er involveret i ALT i fritiden. Både ude og hjemme.

 

Selvfølgelig kan Lizli selv tage sig af hund og arbejde. Også uden en mand til at "hjælpe" sig.

Masser af kvinder har været i den situation. Og masser af kvinder har klaret det!

 

Flot analyse af det skrevne :5up: Gad vide om Lizi kan genkende hendes hensigt med sit indlæg i det du skriver ovenover.

[Birgitta]

Nej, du er her åbenbart for at være belærende og bedrevidende og slå folk i hovedet. Indtil videre har du haglet dels familien der har mistet en hund, dels en der overvejer at omplacere sin hund. Du er et meget lidt rummeligt menneske!! Er helt flov over din opførsel, og jeg kender dig ikke engang:(

 

Du må såmænd gerne være "flov????" over mig??? Selv om det er lidt komisk. :stupid:

 

For mig er integritet vigtigst. Ikke sådan noget "flovskab" eller tagen parti for eller imod nogen:roll:.

 

Jeg er selvfølgelig helt klart "bedrevidende" når det drejer sig om at vide og udtrykke hvad JEG mener i hver enkelt debat. Jeg går nemlig ikke efter at tækkes nogen, eller være enig med nogen

 

--Derfor kan det da godt være, at vi er enige i en anden debat. Det sker jo også. Også en del af integriteten. Det er ikke personen, det gælder, men meningerne og debatten det drejer sig om. Og jeg synes at forskellige meninger er velkomne i enhver debat.

 

---Jeg synes at det er tåbeligt at gå efter en person i stedet for at holde sig til debatten. Det afleder debattens oprindelige emne.

 

Men hvis folk går efter MIG, så holder jeg mig da ikke tilbage for at give svar på tiltale!

[Beaglepack]

Vi savner vores labrador, Buster, på 7 år, som var sund og rask, men helt urimeligt døde under narkose i forbindelse med en ukompliceret operation for en byld hos dyrlægen. Det er nu 4 uger siden, og stadig meget trist, men sorgen over og savnet af Buster bliver lidt mindre, når vi kigger på de forskellige hunde-sites og kan se, at der er mange andre dejlige hunde, som søger nyt hjem.

 

Vi er mest interesseret i en labrador, hvor vi kender racen så godt, men også andre retrievere ville sikkert være dejligt. Vi er en familie med to drenge på 12 og 18 år, og kunne måske godt klare en hvalp, men det vi savner mest er en venlig, voksen og afbalanceret hund, som kan fylde det tomrum, som Buster har efterladt.

 

 

 

Vi bor i København i en stor lejlighed med mange grønne områder lige uden for døren. Vi kan tilbyde en ny hund et dejligt liv med masser af hunde- og menneskevenner, rigelig motion og gode oplevelser.

 

Venlig hilsen

Buster2

 

Jeg kender alt for godt den situation. Jeg mistede også pludseligt en hund grundet sygdom - og de første uger blev der tudet igennem, indtil hans urne var sat ned i haven - så begyndte jeg at falde til ro og der gik ikke ret lang tid før jeg begyndte at tænke på en ny hund - det var dengang min far som skubbede på, så jeg kunne komme videre.

Valget faldt så på en mindre race end den vi havde mistet - og han var dengang 2½ år da vi fik ham på prøve 3 uger fra opdrætteren. Vi fik Charlie hjem cirka 8 uger efter at Pongo døde.

Nu bliver han snart 10 år og har fået selskab af to mere.

Jeg havde ikke svært ved at knytte bånd til Charlie eller på nogen måde sammenligne ham med den jeg ikke havde mere. Hver hund har sin egen personlighed også selvom det er samme race. I dag er der gået over 7 år siden jeg mistede min hund og jeg tænker stadig på ham med glæde selvom de 3 jeg har nu giver en masse arbejde og glæde. Det er jo lidt ligesom når man mister et nært familiemedlem - dem glemmer man jo heller aldrig.

Så vær ikke bekymret for at anskaffe en voksen hund.

[Tullemus]

Du kan altså ikke skære alle hunde og én kam på den måde som du gør i det markerede. Ikke alle er ligeglade med klokken. Vores den ene trives klart bedst i et hjem, hvor alene-hjemme tiden er begrænset, ellers begynder hun at blive urolig, hvileløs og laver "ulykker".

 

Det andet du skriver kan jeg slet ikke genkende. Det må være nogle helt særlige hunde du tænker på her. Hunde lever i nuet, og jeg har endnu tilgode at se en hund gå rundt og decideret sørge over at være kommet et nyt sted hen, om det så er et permanent hjem eller blot pasning for en uge.

 

Jeg synes du antager rigtig meget i det du skriver. Ting du slet ikke kan vide om er gældende for denne familie.

 

Jeg har så oplevet, at en hund slet ikke ville være hos sin nye familie. Familien var der ikke noget i vejen med, tværtimod, de var rigtig glade for hunden, men den nægtede simpelthen, at spise og drikke og lå bare og lå, ville ingenting og det var helt klart, at den sørgede over "tabet" af sin forhenværende plejefamilie. Da der var gået en 4-5 dage på den måde, måtte familien kapitulere og køre hunden tilbage til plejefamilien og sikken en gensynsglæde. Der var ingen tvivl om, at der hørte han til ...plejefamilien adopterede ham så efterfølgende :hjerte:

[sonja77]

:hmm:Det er IKKE meget sværere at finde en lejlighed med hundetilladelse end at finde en med hundeforbud.

 

Jo. det er det mange steder.

 

Og at hun finder ud af, at en voksen veltilpas hund sagtens kan være alene hjemme i 10-12 timer, hvis den bare også får dækket sine behov for tryghed og stimulation og aktiviteter.

 

For nogle hunde er det korrekt. Mens andre hunde vil decideret mistrives med så lang alenetid.

[Birgitta]

Sonja, så længe Lizi ikke står med sin lejlighed uden hundetilladelse som eneste mulighed for skilsmisse, -eller hun endnu ikke har en hund, der mistrives i en lejlighed med hundetilladelse, så er der da ingen umiddelbar grund til at skille sig af med hunden. ---Når man går og overvejer så vigtigt et skridt som en skilsmisse, så kan man godt se FOR pessimistisk på fremtiden. Men når først skridtet er taget og skilsmissen er en realitet, ja, så ER der ting, der er besværligere... Men endnu flere ting der er SÅ meget nemmere..

 

En anden sag er, at hunden vel er begge parters. Hun kan ikke tage skridt til at skille sig af med hunden uden først at tale med manden om det... Hvis hun først er flyttet med hunden, så er det hendes beslutning. Ikke før.

 

Det er lettere for en hund at acceptere forandringer hvis den selv oplever mistrivsel end hvis der bare måske er mistrivsel i vente.

 

 

Jeg ville aldrig selv skille mig af med en hund fordi den måske-måske ikke vil kunne trives med de nye forhold efter en skilsmisse eller lignende store forandringer.

 

Det kan da også være, at hunden stortrives, fordi den slipper for de spændinger, der tit er i familien før en skilsmisse.

[Gryn]

TS, føler med dig og din familie. Kan desværre ikke hjælpe, men håber I snart finder en hund, hvad. end det er en voksen, eller een hvalp.

[AnneMangetal]

Sonja, så længe Lizi ikke står med sin lejlighed uden hundetilladelse som eneste mulighed for skilsmisse, -eller hun endnu ikke har en hund, der mistrives i en lejlighed med hundetilladelse, så er der da ingen umiddelbar grund til at skille sig af med hunden. ---Når man går og overvejer så vigtigt et skridt som en skilsmisse, så kan man godt se FOR pessimistisk på fremtiden. Men når først skridtet er taget og skilsmissen er en realitet, ja, så ER der ting, der er besværligere... Men endnu flere ting der er SÅ meget nemmere..

 

En anden sag er, at hunden vel er begge parters. Hun kan ikke tage skridt til at skille sig af med hunden uden først at tale med manden om det... Hvis hun først er flyttet med hunden, så er det hendes beslutning. Ikke før.

 

Det er lettere for en hund at acceptere forandringer hvis den selv oplever mistrivsel end hvis der bare måske er mistrivsel i vente.

 

 

Jeg ville aldrig selv skille mig af med en hund fordi den måske-måske ikke vil kunne trives med de nye forhold efter en skilsmisse eller lignende store forandringer.

 

Det kan da også være, at hunden stortrives, fordi den slipper for de spændinger, der tit er i familien før en skilsmisse.

 

Hvilken relevans har din skilsmisseerfaring for TS? TS søger en hund!!! Og kan i øvrigt godt forstå at h*n er skredet fra den her flok gale k*llinger:shock:

[Gæst Krøllebølle]

Til trådstarter.

 

Man kan sagtens få en voksen hund, efter man har mistet sin anden elskede hund.

 

Det er en stor sorg at miste en hund, en ny hund ville aldrig kunne erstatte den tabte, men det ønsker man jo hellere ikke. Hunde er jo forskellige og ingen er ens. Og sorgen er der i lang tid, uanset om man har anskaffet sig en hvalp, eller anden voksen hund. For sorgen over den tabte hund, har faktisk i bund og grund ikke en dyt at gøre med fremtidige hunde. Det er to forskellige ting.

 

Så i skal gøre det i føler er det rigtige. Hvis det er at få en voksen hund, så gør det, hvis det er en hvalp, så gør det. og selvom man elsker den nye hund højt, så ville man jo stadig sørge over den tabte hund, men det er jo helt normalt og okay.

 

Da min 4 årig hund måtte aflives, gik min verden i stykker. At jeg en uge efter anskaffede en voksen internat hund, gjorde at jeg hurtigere kom til at smile igen. Sorgen blev ikke lettere eller nemmere, men glæden kom hurtigere. Man kan godt både sørge over den tabte og elske den nye.

 

 

At man ikke føler overskud til en hvalp er en ærlig sag. For en hvalp KAN være rigtig hårdt arbejde. Det kan en voksen hund også, men på en anden måde og med andre ting.

 

 

Jeg håber i finder den rigtige hund som passer sammen med jer og at den nye hund ville skabe glæde i jeres familie igen.