Om dårlig opdragelse.

[Ascha]

Annes tråd om unoder har fået mig til at undre mig over en sjov dobbelthed jeg synes der findes herinde. Hvis en bruger ytrer at vedkommende har hund på en måde som f.eks. Jan Fennell anbefaler, skorter det ikke på modstand og advarsler, men spørger man folk om hvilke uvaner deres egne hunde har, svarer mange at deres hunde færdes i møbler/ seng, tigger, får lov til at bestemme forskellige ting osv..

 

Jeg vil gerne vide om folk ikke er tro mod deres egne holdninger og egentlig synes det de selv prædiker ikke holder vand, eller om de bare svarer på hvad "man" opfatter som dårlig opdragelse. Umiddelbart vil jeg tro det sidste, men hvordan kan det være at folk vælger at ligge under for disse "gammeldags" opfattelser som jeg formoder man ikke tror på?. Jeg tænker bare at hvis erfarne og vidende hundefolk til stadighed giver udtryk for at der egentlig er noget galt i at en hund får lov til at opholde sig i seng og møbler, får lov til at tigge, at tage initiativ og ikke bare reagere som om alt der ikke er givet tilladelse til er forbudt,.. hvordan skal indstillingen så nogensinde kunne forandres?.

[Amocca]

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål... Du mener, at fordi vi selv betragter det at opholde sig i møblerne, som en unode, så ender vi med at være "utro" mod vores egne holdninger? Og at så længe vi selv anser det som en unode, så vil den generelle holdning ikke ændres?

 

Du kan have ret til en vis grad. Nu betragter jeg ikke, det at være i møblerne som en unode og har heller ikke nævnt det som en i mit indlæg i Annes tråd. Men ja, jeg er vel utro mod mine egne holdninger, idet jeg siger at, det at hoppe op er en unode, på trods af, at jeg aktivt belønner mine hunde for det... Men jeg tænker at, i Annes tråd har vi vel taget vores udgangspunkt i, hvad andre folk vil se som en unode - set udefra?

 

For en uønsket adfærd er kun uønsket, hvis den er uønsket i det miljø den foregår. For mig er det at hoppe op ikke en uønsket adfærd, hverken i mit hjem, på træningspladsen og andre steder. Men når vi besøger mine forældre bliver det pludselig en uønsket adfærd, fordi min mor ikke kan lide det...

 

Generelt joker jeg, at mine hunde er lydige men uopdragne. Det er ser fra et udefrakommendes perspektiv. De kommer når der bliver kaldt, de kan begge gå det fineste lydighedsprogram og kan en masse tricks, øvelser og kunster. Men de hopper op, de kan finde på at trække i snoren osv....

[NannaSoko]

Jeg svarer ud fra hvad "man" mener er dårlig opførsel.

Det er mit valg at have hunde i møblerne og jeg ville godt kunne finde ud af at lære dem ikke at komme der, men jeg elsker at have dem i sofaen.

 

Det er muligt at det er fordi jeg kommer fra landet, men i min familie har man ikke hunde i møblerne, det er en forfærdelig unode.

Jeg husker en onkel sige at han synes det er underligt, at når jeg nu er så dygtig til at træne hunde, så er det da underligt at de ligger i sofaen :blink:

[AnneMangetal]

Som Amocca, er jeg ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du spørger om:vedikke: Med mindre du mener, at det andre betragter som "unoder" er lig med uopdragne hunde?? Alle de "unoder" mine hunde har, er tilladte hjemme hos os. Men for en kæft-trit-og-retnings person, er jeg helt sikker på at jeg har uopdragne hunde som venter på enhver lejlighed til at overtage magten i hjemmet. Men allerede dér er opfattelsen jo forskellig. Mine hunde har frihed under ansvar. Der er nogle ting som jeg ganske enkelt ikke accepterer, fx bideri i mennesker, ting, møbler osv. Jeg accepterer heller ikke at hundene selv tager mad fra bordet, eller at de forlader matriklen. De ting har jeg lært dem, og de er slet ikke i tvivl om reglerne. Men at de færdes i møblerne, leger vildt indendørs, larmer når jeg kommer hjem og hopper op af gæster, er ting jeg lader dem gøre (og jo forstærker mere eller mindre bevidst).

 

Uanset hvilken hundeejer man er, vil man vælge hvor man vil give og tage lidt. En 100% afrettet hund, vil for mig give en 100% afrettet hund på en lydighedsbane, altså en hund der giver hvad den får besked på, hverken mere eller mindre. Dét ønsker jeg ikke på træningsbanen. Der ønsker jeg glæde, initiativ, fis og ballade - hvis hunden fejler, prøver vi bare igen. Så jeg giver mine hunde tilladelse til at være initiativrige og glade, på trods af at det så koster at de må være i sofaen (og jeg elsker at de er i sofaen!!!!).

[PBC]

Man kan vel dele det i 2 kategorier: unoder, som man selv har tilladt hundene selvom det i almindelighed betragtes som dårlig opførsel og så unoder, som man også selv betragter, som dårlig opførsel eller bare uønsket opførsel, men som man ikke har formået eller bare ikke gidet vænne hunden med.

 

En 3. kategori kunne så være, at nogen af de sidste ender med at blive grupperet med nogen af de første fordi man efterhånden vænner sig til den "uønskede opførsel" så den efterhånden ikke generer og måske endda bliver charmerende - og altså ikke længere uønsket. Det er det man kalder at indrette sig praktisk

[Ascha]

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål... Du mener, at fordi vi selv betragter det at opholde sig i møblerne, som en unode, så ender vi med at være "utro" mod vores egne holdninger? Og at så længe vi selv anser det som en unode, så vil den generelle holdning ikke ændres?

Hvis vi nu ændrede det til at være om lederskab, bliver jeg så lettere at forstå?. At være leder er jo ikke at være streng overfor hunden, selvom det generelt bliver opfattet sådan. Hvis man bare ytrer at man ikke selv er leder overfor ens hund, bliver andre jo kun styrket i at det er sådan begrebet skal forstås.

 

Men jeg tænker at, i Annes tråd har vi vel taget vores udgangspunkt i, hvad andre folk vil se som en unode - set udefra?

Det tænker jeg også, men hvordan kan det være at folk bare svarer ud fra den generelle opfattelse, når det tilsyneladende irriterer at samfundet har denne gammeldags holdning?. Jeg husker i hvert fald tydeligt en masse tråde om: min familie/ omgangskreds forstår mig ikke....

 

For en uønsket adfærd er kun uønsket, hvis den er uønsket i det miljø den foregår. For mig er det at hoppe op ikke en uønsket adfærd, hverken i mit hjem, på træningspladsen og andre steder. Men når vi besøger mine forældre bliver det pludselig en uønsket adfærd, fordi min mor ikke kan lide det...

Jo, men dog en ligeså naturlig adfærd som når katte hopper op på borde osv. Ja, man kan lære dem at lade være, men man kan også lære hunde at lade være med at logre med halerne,.. det kan jo rydde et helt sofabord, så hvorfor er det ikke en unode?.

 

Generelt joker jeg, at mine hunde er lydige men uopdragne. Det er ser fra et udefrakommendes perspektiv. De kommer når der bliver kaldt, de kan begge gå det fineste lydighedsprogram og kan en masse tricks, øvelser og kunster. Men de hopper op, de kan finde på at trække i snoren osv....

Okay, der er vi så forskellige. Jeg omtaler min hund som den mest utrænede af de hunde jeg har haft, men vil på ingen måde indrømme når mine omgivelser påstår at hun er forkælet.

[Ninjamor]

Hvis jeg må vende det lidt, så har jeg en undren over, at nogle hundeejere som ved rigtig meget om det at opbygge en øvelse til perfektion, altså ved hvordan en hund lærer og opfatter sin aktuelle situation, når det kommer til opdragelse - f.eks. når en hund skal lære at have det fint i et bur, lader det smutte og bare sætter hunden/hvalpen i bur uden yderligere tilvænning :hmm:

 

Undskyld for at dreje emnet lidt, men det er også sådan en dobbelthed jeg kan undre mig over...

[korvis]

Jeg har svaret i Annes tråd, og har tolket "unoder" ud fra hvordan andre ser det, nok egentlig ikke-hundefolk, faktisk... For jeg synes sjældent hundefolk snakker om "unoder" - vi er vel alle ét eller andet sted klare over at "unoder" mest er et andet ord for "det har jeg ikke lært min hund"? Sådan ser jeg det i hvert fald.

 

Hvis jeg må vende det lidt, så har jeg en undren over, at nogle hundeejere som ved rigtig meget om det at opbygge en øvelse til perfektion, altså ved hvordan en hund lærer og opfatter sin aktuelle situation, når det kommer til opdragelse - f.eks. når en hund skal lære at have det fint i et bur, lader det smutte og bare sætter hunden/hvalpen i bur uden yderligere tilvænning :hmm:

 

Undskyld for at dreje emnet lidt, men det er også sådan en dobbelthed jeg kan undre mig over...

 

Lige det eksempel med buret kan jeg heller ikke forstå. Derimod har jeg meget stor forståelse for hvordan en "kyndig hundeejer" (endda instruktør...) kan lade alt smutte, og ikke gide/ha' tid til at lære hunden at gå pænt i snor... :pift:

[Amocca]

Derimod har jeg meget stor forståelse for hvordan en "kyndig hundeejer" (endda instruktør...) kan lade alt smutte, og ikke gide/ha' tid til at lære hunden at gå pænt i snor... :pift:

 

Fnis....

[aliceherrlin]

Jeg kan godt se at det generelt set er en unode at have hunden i møblerne, men i mit tilfælde ville jeg ikke kunne forestille mig andet. Jeg har en mops og en stor del af den tid jeg bruger på min hund bruger vi i sofaen og hygger. Han er sådan en rigtig nusse bamse så jeg ville virkelig synes det var syndt ikke at have ham oppe hos mig.

[Shii]

For mig er unoder og dårlig opdragelse to meget forskellige ting, og to ting som er meget forskellige fra ejer til ejer.

 

F.eks. er det for mig ikke en unode eller dårlig opdragelse at mine hunde er i møblerne. Det er helt bevidst og opfordret; Ergo kan det aldrig blive dårlig opdragelse, eller unoder.

 

Det betyder ikke at det for nogen ikke er dårlig opdragelse.

 

For mig er forskellen på dårlig opdragelse og unoder:

 

Unoder er ting jeg vælger at leve med, dårlig opdragelse er de ting jeg bør træne men aldrig har fået gjort. f.eks. er det dårlig opdragelse at mine hunde trækker. Det er en unode at de tigger ved bordet.

 

For andre er det omvendt, de synes det er vildt dårlig opdragelse at de tigger ved bordet, men de synes det er okay at de trækker.

 

Derfor er det vildt individuelt! Jeg kan også fortælle hvordan man træner diverse ting, men det betyder ikke at jeg kan selv. Jeg har en veninde der er hundetræner, og hendes egen hund kan f.eks. ikke løbe løs. Tilgengæld går den perfekt i snor. Penny trækker virkelig meget, tilgengæld kommer hun når man kalder, og kan rende løs. Hvilken en er mest "dårlig opdraget?". Det er jo individuelt, hvad man synes er vigtigst.

[Ninjamor]

Jeg har svaret i Annes tråd, og har tolket "unoder" ud fra hvordan andre ser det, nok egentlig ikke-hundefolk, faktisk... For jeg synes sjældent hundefolk snakker om "unoder" - vi er vel alle ét eller andet sted klare over at "unoder" mest er et andet ord for "det har jeg ikke lært min hund"? Sådan ser jeg det i hvert fald.

 

 

 

Lige det eksempel med buret kan jeg heller ikke forstå. Derimod har jeg meget stor forståelse for hvordan en "kyndig hundeejer" (endda instruktør...) kan lade alt smutte, og ikke gide/ha' tid til at lære hunden at gå pænt i snor... :pift:

 

Joe, men i dette tilfælde ved du, at det er selvforskyldt og lader det (formentlig) ikke gå ud over hunden

[Ninjamor]

Jeg kan ikke komme i tanke om unoder mine seneste hunde har haft og hvor glider unoderne i øvrigt over i mangelfuld opdragelse?

[luckyluna]

Jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Når jeg har kursister eller kommer ud og skal hjælpe folk med problem adfærd så møder jeg tit den holdning at folk sådan lidt flovt tilstår at hunden sover i sengen eller at de tror den gør som den gør fordi de forkæler den.

 

Og det har jeg altså ikke mødt endnu. Det har aldrig været fordi hunden fik mad ved bordet og blev elsket over alt i verden at den ikke kan lide andre hunde eller fordi de ikke er bestemte nok at den er vild i varmen når der kommer gæster.

 

Mange bliver meger overraskede når de hører at mine hunde må en hel masse og jeg gør også en del ud af at sige til teori at mine hunde altså på ingen måde er perfekte.

 

Så jo vi skal være tydelige med hvad vi mener er uvaner for os selv eller hvad vi tror andre synes.

I annes tråd har jeg svaret dels ud fra hvad jeg sev synes er uvane, men ikke orker at ændre på og så på hvad nogle andre typisk synes er uvane.

[Ulla H]

Det er for en hundeejer er en stor uvane, er for andre slet intet problem. Mht at være i møblerne, så er jeg fra barn vænnet til dette, og har nok derfor altid betragtet det som naturligt. Måske fordi mine hunde er max. 20 kg.

Og i øvrigt må man jo ind i mellem bide tungen af sig selv og ændre sin opfattelse af, hvad man som ejer kan tolerere. Eller sagt anderledes, det har jeg måtte gøre.

Jeg har altid haft den holdning, at fik jeg en hund, hvalp eller voksen, som var så dum??/vanskelig?? i mine øjne, at den ikke med sikkerhed kunne gå løs på udvalgte steder, så orkede jeg ikke at have den.

Men min hund nr. 16, søde græske Snoopy er faktisk sådan én. Og da jeg selv har valgt ham fra en beskrivelse af ham og bedt Græske hunde skaffe ham til DK for mig, så er han jo mit ansvar. Så man kan have en holdning og må så ændre den. Hans væremåde er diskuteret en del med flere , jeg kender og selv Karen Frost synes, hans reaktioner er til at beholde ham i snor på alle åbne områder..

Jeg ser ham ikke som uopdragen, bare som afvigende i forhold mine andre hunde.

[Ninjamor]

Ula, man ændrer jo også ofte syn på forskellige ting med alderen.

 

Jeg var meget mere "streng" som ung hundeejer, men har faktisk langt mere harmoniske hunde som ældre hundeejere. Nå ja, de går i møblerne, de tigger aktivitet/mad og får det og hvad så?

Mine seneste hunde har de fleste andre mennesker opfattet som meget velopdragne og lydhøre og det på trods af meget få, men meget faste, grænser.

 

Det er også min oplevelse, ligesom andres herinde, at når jeg har fortalt mine hundeejere, at mine hunde sover i seng og møbler, får mad når de vil have osv. så spærrer de grundigt øjnene op, så myten om overtaget status som leder når hunden tager/får privilegier lever stadig

[Ulla H]

Ninjamor, jeg føler at jeg med alderen er blevet mere streng overfor hundene, men tror selv, det er fordi jeg har haft for stor en flok. Og ikke kan klare, hvis én skajer ud overfor en fremmed hund og hele flokken går amok. Temmelig mange fremmede hunde laver udfald , når vi skal passeres. Hvis så en af mine bliver vred, så smitter det jo. Jeg bliver så vred og de får en kodyl skideballe, så den fremmede hund og dens ejer må tænke, stakkels hunde.

[Siri]

 

 

 

Lige det eksempel med buret kan jeg heller ikke forstå. Derimod har jeg meget stor forståelse for hvordan en "kyndig hundeejer" (endda instruktør...) kan lade alt smutte, og ikke gide/ha' tid til at lære hunden at gå pænt i snor... :pift:

 

Hørt :blink:

[PBC]

Jeg kan læse inde på FB i gruppen "ft. spaniel længe leve" at mange har Deres spaniels både i møbler og senge. Mange har formentlig også hunde som tigger, hopper op af ejer og gæster og farer rundt som tossede indendørs i visse situationer. Mange af debatørene i denne gruppe, har hundene som både familiehund og jagthund og en del, har dem som familiehund primært og bruger dem så til rally, agility oa. Der er ca 1000 medlemmer.

 

En anden gruppe "F.T Spaniels - Jagt, jagttræning og avl" lægger mere op til "seriøse" Ft folk, som arbejder med avl og markprøver, har en noget anden indgangsvinkel. Her holdes hundene som brugshunde. De forventes at være rolige, når de er inde i huset og jeg tror heller ikke de hverken tigger eller kommer i møblerne. Gruppen er noget mindre - 375 medlemmer.

 

Begge måder at holde hund på er jo superfine, hvis det er det man som hundeejer, har bestemt sig for at man vil.

 

I modsætning til børn er det jo næsten kun ejerne, der skal kunne leve med hundenes opdragelse og adfærd, så det er jo en helt og aldeles privat sag, så længe hundene har det godt og ikke lider overlast.

 

Når jeg foretrækker rolige hunde inde, som ikke hopper op med mindre jeg inviterer og som ikke er i møblerne og ikke tigger, er det selvfølgelig aht. mig selv og min familie. Det er sådan vi helst vil have det.

 

Jeg har så indrettet mig, så jeg kan tage en lur på gulvet sammen med hundene, hvis jeg har lyst til det - og det nyder vi så nok begge i fulde drag.

 

Det er dog en smule svært for mig at forstå mennesker, som holder hund på en måde, der generer venner og gæster ved at hundene er overmåde anmassende og som springer meget og højt op. Jeg kan forstå, at det ikke er lykkedes, at vænne hundene af med dette, men at man ligefrem synes det er helt ok, forstår jeg nok ikke. Ikke særlig hensynsfuldt eller gæstfrit, synes jeg. Den meget gamle tradition for at være gæstfri - og få gæster til at føle sig velkomne og godt tilpas, synes jeg er en super god kultur, som vi skulle værne om. Ikke så meget: "Hvis man kommer her i mit hjem er det kun på mine præmisser". Lidt sørgeligt hvis man kun kan have venner og bekendte som eeeeelllllsker hunde over det hele.

[Beaglepack]

et emne med mange meninger - unoder - dårlig opdragelse - er det ikke det samme?

Jeg mener det kun kan være ejer der dikterer hvad han/hun ønsker af sin/sine hund/hunde.

 

Mine beagler er jagt hunde - når de er ude er de aktive og får lov at bruge deres næser mv. I hjemmet - altså inde skal de være rolige - det er noget vi alle forventer de er og det er sådan vi har lært dem det. De må gerne være i stole - men kun dem der er lagt tæpper i. De har deres bure/kurve - de kan ligge i eller på gulvet hvis de hellere foretrækker det.

Når der kommer gæster er der ikke ret meget fokus på beaglerne - det er sådan dem der kommer her hos os har lært det, at vi ikke ønsker de tager kontakt før de er kommet ind og har sat sig. Ingen af dem gør når der kommer nogen til huset - ikke engang når der ringes på dørklokken.

Ingen af mine beagler tigger - de har nemlig fået mad før vi spiser - og så sover man mens det står på.

[Hofferne]

Jeg kan læse inde på FB i gruppen "ft. spaniel længe leve" at mange har Deres spaniels både i møbler og senge. Mange har formentlig også hunde som tigger, hopper op af ejer og gæster og farer rundt som tossede indendørs i visse situationer. Mange af debatørene i denne gruppe, har hundene som både familiehund og jagthund og en del, har dem som familiehund primært og bruger dem så til rally, agility oa. Der er ca 1000 medlemmer.

 

En anden gruppe "F.T Spaniels - Jagt, jagttræning og avl" lægger mere op til "seriøse" Ft folk, som arbejder med avl og markprøver, har en noget anden indgangsvinkel. Her holdes hundene som brugshunde. De forventes at være rolige, når de er inde i huset og jeg tror heller ikke de hverken tigger eller kommer i møblerne. Gruppen er noget mindre - 375 medlemmer.

 

Begge måder at holde hund på er jo superfine, hvis det er det man som hundeejer, har bestemt sig for at man vil.

 

I modsætning til børn er det jo næsten kun ejerne, der skal kunne leve med hundenes opdragelse og adfærd, så det er jo en helt og aldeles privat sag, så længe hundene har det godt og ikke lider overlast.

 

Når jeg foretrækker rolige hunde inde, som ikke hopper op med mindre jeg inviterer og som ikke er i møblerne og ikke tigger, er det selvfølgelig aht. mig selv og min familie. Det er sådan vi helst vil have det.

 

Jeg har så indrettet mig, så jeg kan tage en lur på gulvet sammen med hundene, hvis jeg har lyst til det - og det nyder vi så nok begge i fulde drag.

 

Det er dog en smule svært for mig at forstå mennesker, som holder hund på en måde, der generer venner og gæster ved at hundene er overmåde anmassende og som springer meget og højt op. Jeg kan forstå, at det ikke er lykkedes, at vænne hundene af med dette, men at man ligefrem synes det er helt ok, forstår jeg nok ikke. Ikke særlig hensynsfuldt eller gæstfrit, synes jeg. Den meget gamle tradition for at være gæstfri - og få gæster til at føle sig velkomne og godt tilpas, synes jeg er en super god kultur, som vi skulle værne om. Ikke så meget: "Hvis man kommer her i mit hjem er det kun på mine præmisser". Lidt sørgeligt hvis man kun kan have venner og bekendte som eeeeelllllsker hunde over det hele.

 

Jeg tror da, at der er stor forskel på om man har en jagthund, som også er familiehund, eller om man har en familiehund, som også bruges til jagt. For jægeren er jagthunden jo et redskab, som når den er ikke er på jagt "opbevares" i hjemmet (dermed ikke sagt at man ikke holder af den), mens familiehunden, som navnet siger, er en del af familien på godt og ondt. Og ligesom nogle mennesker synes det er ok at børnene hopper i møblerne og ikke altid sidder stille og roligt, ja så synes nogen også det er ok at hunden er møblerne og at den ikke nødvendigvis ligger i sin kurv og slapper af.

 

Personligt har jeg ikke hunden i hverken møblerne eller i sengen, og han hopper heller ikke op ad folk - men det er kun fordi han er så stor, og fordi jeg ikke gider svineriet. Havde jeg en mindre hund havde jeg den helt sikker med i både sofa og seng, da jeg sagtens forstår hvor hyggeligt det kan være. Nu er det så mig der rykker ned på gulvet til gø-dyret i stedet for. Men jeg ville aldrig indrette mig med henblik på hvad familie og gæster mener og synes - ved ikke helt om jeg synes det har nogt at gøre med gæstfrihed... Ikke alle har samme grænser for hvad de synes hunde må, er jeg så mere eller mindre gæstfri? (I øvrigt kan man da umuligt føle sig mere velkommen end når man blir modtaget af en super-logrende glad hund!)

Hvis nogen har lyst til besøge mig i mit hjem, ved de at der følger en stor, glad hundebasse med, med deraf følgende hundehår osv. men de kommer alligevel. Og skal der ikke mere til at holde dem væk, tjaaa så er det nok ikke mennesker jeg vil savne.

[PBC]

Det er fint at blive modtaget at en glad logrende hund, men for nogen er det ubehageligt at den moser ind i en, hopper op og vil slikke i ansigtet, er ved at vælte en og gør, så man dårligt kan sige pænt god dag til dem man besøger. Som du selv siger, hopper din hund ikke op af folk, den er for stor til det, men det er der altså masser af store hunde, som gør alligevel.

 

Og man modtager jo også forskellige mennesker i hjemmet. Nogen er gamle og ikke så robuste. Andre kan ikke have støjen pga sygdom osv. Og en del synes bare at hund overalt er ubehageligt. Lidt hensynstagen er altid godt. Blot at sige: Kan de ikke tage det, kan de blive væk er efter min mening ikke særlig tolerant og hensynsfuldt.

[Hofferne]

Det er fint at blive modtaget at en glad logrende hund, men for nogen er det ubehageligt at den moser ind i en, hopper op og vil slikke i ansigtet, er ved at vælte en og gør så man dårligt kan sige pænt god dag til dem man besøger. Som du selv siger hopper din hund ikke op af folk, den er for stor til det, men det er der altså masser af store hunde som gør alligevel.

 

Og man modtager jo også forskellige mennesker i hjemmet. nogen er gamle og ikke så robuste. andre kan ikke have støjen pga sygdom osv. Og en del synes bare at hund overalt er ubehageligt. Lidt hensynstagen er altid godt. Blot at sige: Kan de ikke tage det kan de blive væk er efter min mening ikke særlig tolerant og hensynsfuldt.

 

Jeg er her helt enig med dig, men det er heller ikke hvad jeg siger/mener.

Selvfølgelig skal man tage hensyn, men det skal gæsterne jo så også...og jeg siger ikke at de bare kan blive væk - jeg siger, at hvis de vælger at blive væk pga. min hund så OK for mig, for hunden er der jo hele tiden, gæsterne kun en gang imellem.

[AnneMangetal]

Det er fint at blive modtaget at en glad logrende hund, men for nogen er det ubehageligt at den moser ind i en, hopper op og vil slikke i ansigtet, er ved at vælte en og gør så man dårligt kan sige pænt god dag til dem man besøger. Som du selv siger hopper din hund ikke op af folk, den er for stor til det, men det er der altså masser af store hunde som gør alligevel.

 

Og man modtager jo også forskellige mennesker i hjemmet. nogen er gamle og ikke så robuste. andre kan ikke have støjen pga sygdom osv. Og en del synes bare at hund overalt er ubehageligt. Lidt hensynstagen er altid godt. Blot at sige: Kan de ikke tage det kan de blive væk er efter min mening ikke særlig tolerant og hensynsfuldt.

 

Men det er hensynsfuldt og tolerant som gæst at forlange at dem man besøger lever op til egne standarder?

 

*******************************************************************

 

Jeg synes opdragelse og unoder er subjektivt. Og kommer man som gæst i mit hjem, må man leve med at der er hunde. Fx har vi aldrig gæster med børn, fordi storehunden vil spise børn. Det gider jeg ikke risikere, hverken for hundens eller børnenes skyld. Omvendt tager jeg så heller ikke min hund med på besøg hos folk, med mindre de udtrykkeligt er inviterede. Jeg kan ikke helt se problemet? Vi har da ihvertfald rigeligt med gæster, både inviterede og uinviterede, så noget tyder på at de fleste lever med de regler der nu engang er i vores hus.

 

Tænk i øvrigt hvis det var folks hygiejne man kommenterede, i stedet for børn, hundes, whatevers opførsel. Tænk hvis man kom ind af døren og straks gik igang med at kommentere at der er støvet, at toilettet ikke er gjort rent i ugevis osv. Som opførsel, er det en subjektiv vurdering (fra en person der dømmer en anden).

[PBC]

Nej det kan aldrig være gæstens standard der gælder. Tolerance og hensynsfuld-hed betyder at man mødes et sted midt imellem, hvor det er ok for begge parter.

 

Jeg har det dog sådan med gæster at jeg prøver at indrette mig så de har det godt. Jeg lader hundene hilse som de vil hvis det er gæster som godt kan lide det. jeg dæmper dem en smule, hvis det er gæster som jeg tror foretrækker det og så har vi et par venner hvor manden har allergi, når de kommer lukker jeg hundene væk.

 

Jeg prøver også at sætte musik på som jeg tror de kan lide og servere mad, jeg tror de vil nyde. Og så prøver jeg da også at have det rimelig pænt og rydeligt og et toilet som er respektablet, når jeg har inviteret gæster. kommer de uanmeldt, må de jo tage det som det er.

 

Gæstfrihed er efter min mening at folk kan mærke at de er velkomne og at man tager hensyn til dem. Man severer te hvis man ved det er det de gerne vil have selvom man selv drikker kaffe osv.