Hop til indhold
Lykkeliv

Arv vs miljø / medfødt vs. tillært adfærd

Recommended Posts

Jeg synes det er helt vildt spændende når hunde udviser opførsel der ligger udenfor hvad man forventer at finde i deres race-rygsæk.

 

Første gang jeg observerede fænomenet hos egne hunde var hos Asta, der kan finde på at "hyrde" andre hunde.

Hun er en Stabyhoun, men er mere eller mindre opvokset med border collier.

Jeg ved egentlig ikke hvornår det opstod, men jeg husker at hun var knap et par år gammel første gang jeg bemærkede det forekomme.

Af og til sker det i mødet med fremmede hunde.

Ret ofte sker det i løbeleg med hurtige hunde, og det er for mig ret tydeligt at hun vælger hyrdestrategien når hun ikke kan følge med og fange - hvilket trodsalt altid vil være hendes første valg.

Det er meget tydeligt tillært fra borderbæsterne og jeg oplever folk kommenterer på at "der da vist er hyrdehund i hende" når de oplever det.

 

Modjo er en Löwchen og er opvokset med og har et meget nært forhold til Asta - der, udover de små hyrde-særheder er jagthund med stort J, og som gerne udviser stor interesse for fært og generel jagt af alle typer.

Til dagligt oplever jeg at min selskabs-hund udviser mindst lige så stor entusiasme for fært og jagtadfærd som min jagthund, han stresser op og finder vildtspor som han ihærdigt forfølger. En stor del af fornøjelsen på hans gåture er, som Asta's, blevet at opspore lugte efter dyr og forfølge dem.

 

 

I min optik er fælles for begge adfærdsmønstre at de "ligner noget" men jo aldrig kan eller vil kunne blive udnyttet til noget rigtigt. Hundene formår blot at udføre nogle tillærte "moves", men har ikke egenskaberne til at føre dem til ende.

Alligevel kan jeg ikke undgå at blive lidt fascineret af hvor meget miljø kan påvirke dem i en lidt aparte retning.

 

Hvad tænker I? Har I oplevet lignende hos jeres hunde? Og hvor meget ikke-racetypisk adfærd kan mon tillæres udelukkende via miljø?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant emne.

 

 

Min umiddelbare tanke er at jagt/hyrdning ligger dybt i alle hundes baggrund og derfor på kunne findes frem hos de fleste individer.

 

Jeg har haft to labber som tog stand. Ikke lige så stramt som de stående jagthunde, men alligevel umiskendeligt stand.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er enig med Ninjamor. Hyrdning er en jagtteknik, som bare ikke afsluttes med et drab og hyrdning ligger et eller andet sted i 90% af vore hunde sammen med jagtinstinkterne. Jeg tror med andre ord ikke det er tillært i den forstand men det er nok vækket og udviklet via omgang med hunde som gør det (hyrdning, jagt, vogter osv.).

 

Kun ganske få jagtteknikker er medfødete. Musespring fx. De fleste er der anlæg for men de udvikles med erfaring og sammen med artsfæller eller i nogen tilfælde ejeren.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...