Halt efter behandling - og andre uendelige frustrationer...

[Louise_J]

I går var Mingus og Lulu til behandling hos Magtor. Mingus var afsted i september, senest den 19. september og Lulu var for første gang.

 

Vi starter med det positive; Lulu. Vi bestilte tid til hende sidst, bare sådan for at tjekke at hun ikke rendte rundt med alt for meget. Hun er ikke ligefrem en hund der passer på sig selv, hverken til daglig, under træning eller når hun leger med andre hunde. Tirsdag var vi til agility og der lavede hun lidt af et styrt. Hun kommer blæsende op ad vippen i fuld fart, fordi hun tror det er balancen. Hun fortsætter selvfølgelig ud i luften og jeg ser faktisk ikke rigtig hvordan hun lander (tror måske jeg lukker øjnene i forskrækkelse). Jeg skynder mig at kaste hendes penalhus, da hun i hvert fald ikke skal opdage at jeg er nær død af skræk. Hun virker ok, og kommer fint over vippen igen. Vi træner videre, men pludselig sætter hun sig og er ynkelig. Hun halter på venstre forben og er helt krumrygget. Onsdag er vi til dyrlæge, og intet er brækket eller noget. Han anbefaler dog at hun bliver tjekket igennem af en fys og kommer på smertestillende. Fredag er vi hos Magtor, og hun er meget knudret i skulderen og har rigtig ondt i ryggen. Hun bliver arbejdet igennem og får laser. I dag er hun helt sig selv, og fandens svær at holde i ro.

 

Så kommer turen til Mingus. Helt anden historie. Mingus har spondylose som gør hans bækken skævt. Det får ham til af og til at halte på forbenet. Efter sidste behandling har han bare været så frisk. Han spurter rundt på vores morgenture (noget Mingus aldrig rigtig har set det morsomme i), er helt syg efter at træne, selvom han kun får lov at løbe mellem støtterne og hverken lave slalom eller A-brædt. Han har haltet et par gange efter han har sovet, men det er alt. Vi havde bestemt forventet at behandleren var tilfreds med ham, og at der kun skulle rettes småting. Men vi tog fejl. Alt var skævt igen, han var super øm på musklerne over ribbenene og hans nakke var hård som beton I dag er han ikke frisk og halter en del på forbenet. Han har fået noget smertestillende og så håber jeg på snarlig bedring.

 

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal stille op med ham. Han har back on track på hverdag, får glucosamin mm., pakkes ind i varme våde hådklæder hver dag, får aldrig lov at blive kold eller få træk, har rampe til bilen, sengen og sofaen og er kort sagt konstant pakket ind i vat. Og alligevel er han helt til rotterne. Jeg ville sådan ønske han kunne fortælle hvor mange smerter han egentlig har til hverdag. For jeg synes jo han virker glad og tilfreds, men hvad hvis han bare skjuler det Rent rationelt synes jeg bestemt ikke han er kandidat til aflivning endnu, men jeg er rædselsslagen for at trække den for længe. Han betyder ALT for mig, og da vi var på færdighedsprøve-kursus hele søndag bare ham og mig, sugede jeg det til mig, da jeg ved at han er på mere lånt tid end de andre hunde. Jeg synes jeg prøver at vende det til noget positivt og nyde samværet med ham, men det er bare ikke altid det lykkes for mig

[Therese]

Det lyder også rigtig hårdt :ae:

[tantemaier]

Åhh, det bette pus altså... Jeg kan godt forstå du er bekymret. Herfra lyder det som om han er i de bedste hænder og at du gør alt hvad du kan for ham. Vi har selv Sille med dårligt hjerte og ved hun også er her på lånt tid. Det gør ondt at tænke på og vi forsøger at nyde hende alt det vi kan. Jeg kan slet ikke overskue at tænke på den dag vi skal sige farvel til hende. Den dag forsvinder der en del af min sjæl.

God beding med ham og jeg sender lige nogle af de her :ae:

[Amocca]

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Men jeg synes det er vigtigt at se på hunden, også selvom de er dygtige til at skjule smerter. hvis han er glad, generelt, så synes jeg endnu ikke det er tid. Har du fået tjekket hans ribben? Karlas uforklarlige halten on/off her i år forsvandt først helt da en kiropraktor fandt to ribben der var skubbet ind over hinanden...

[Buddha]

Hey det som faktisk hjalp Motor allermest, var massage hver anden uge i en længere periode, hvor vi stadig i ny og næ var ved en osteopat og også få ham rettet der. Selvom han utroligt mange gange har været ved kiropraktor og derefter osteopat, har ingen af dem åbenbart pillet ved alle de myoser han havde samlet sammen, så hele hans højre side var super spændt, men efter nogle gange kunne vi selv se hvor meget han "foldede" sig ud og begyndte at bevæge sig meget bedre.

 

Vi fik samtidigt også nogle øvelser til ham, som vi nemt kunne lave hjemme - bare slalom i store buer, gå gennem en stige som lå på græsset osv. Ting som ville tvinge ham til at bruge nogle dele af kroppen, han havde undladt i sikkert længere tid, både for at få gang i det men sikkert også for at lære ham at det ikke gjorde ondt mere.

 

Det var Korvis som tippede mig, da jeg også var ved at dø af frustration over at bare ikke virkede som om det nogensinde ville blive bedre.

Damen som masserede ham, var i slutningen af en uddannelse - nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvilken, men hun vidste meget om genoptræning og øvelser, kombineret med massagen.

[Amocca]

Louise: Pernille masserer stadig så vidt jeg ved, og alle jeg kender sværger til hende.

[luckyluna]

Louise: Pernille masserer stadig så vidt jeg ved, og alle jeg kender sværger til hende.

 

Har du noget link til hende?

[luckyluna]

Og hvordan har mingus det?

 

En ting er hvad kiropraktor finder, noget helt andet er hvor meget livsglæde hunden har.

 

Mysla har da masser af livsglæde og en god tilværelse, selvom massør og kiropraktor kan finde mange ting galt.

 

De vil jo blive ved at få de kompensation skader så længe den oprindelige skade eksisterer.

[Amocca]

Har du noget link til hende?

 

Vær så artig. Det er dog hernede hos mig af http://www.pernilleshundemassage.dk

 

og jeg kan se, at hun havde lukket for nye kunder sommeren 2014. Ved ikke om det stadig gælder?