Hop til indhold
Aslan

Den ældre hund

Recommended Posts

Nu ligger jeg tråden under pleje, fordi jeg ikke lige ved hvor den ellers skulle ligge.

 

Dejlige ASlan har nået en ny epoke i sit liv, han er begyndt at blive ældre.

Han bliver 7 til marts, og alt over 8 år er en gave.

 

Vi kan se han er begyndt at blive en lidt mere træt hund, han sover tungt om natten og fylder HELE fodenden, og resten af sengen hvis han slipper afsted med det :drille:

 

Når han ligger og sover på vore sgulv, er han lidt stiv i det når han vågner osv osv.

 

Aslan har altid været en naturkatestrofe når det kom til mad!

Men vi har langt om længe fundet et foder han gider og fungere på (RC 4800 nu sport).

 

MEN der er jo ikke alle de ting i som store hunde skal have, så vi skal have gang i noget tilskud nu.

Problemet er jo så at olie og pulver skal gives i maden, og nogle gange spiser ASlan ikke i 1-2 døgn.

 

Så er der pilleformen canosan 200+ for 60 piller, så er der til en mdr, men kan det gøres billigere? Findes det i en billig udgave?

 

Hvordan hjælper man sin hund som er ved at blive ældre?

Oppe i hans hoved er han nogle gange stadig bare 6 mdr og tosser rundt i haven, sidst han gjorde det begyndte han at halte :roll:*

Skal man ligge varmepude på ham efter hvalpe aktivitet?

 

Vi har købt fancy liggemadras - som er nok så fancy, til store tunge hunde og støtter led osv, men ASlan vælger helst det kolde gulv :mrgreen::evil:.

 

 

Andre ting som man skal tænke over, som jeg ikke har tænkt på? :vedikke:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan ikke byde ind med noget praktisk, har aldrig prøvet at have en hund som var "ældre" i kun 7-8 års alderen, men hvor blev tiden lige af??? Synes da stadig Aslan er en bette vapper som I lige har hentet! :genert:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ja hvor blev tiden af .

 

Nu har jeg jo haft gamle gigt hunde nogle år og led tilskud kan puttes i en klat leverpostej eller a 38 , kan det tænkes at glide ned?

 

Olie kan han få når han vil have det.

 

Bo t dækken er guld. Og massage.

 

Og at de bløde ligge pladser er de rigtige steder. Der hvor hunden vil ligge.

 

og så hold hjernen igang med udfordringer og hold kroppen igang med motion i varieret terræn.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg fik et "vink med en vognstang" i oktober.

 

Bonnie bliver jo 10 år næste gang. Og hun har nok været lidt forsømt mht. rigtig (rigelig) motion, siden vi fik Maggie i juli. Der har naturligvis været en del aktivitet og Bonnies behov for aktivering, har været dækket, men den sædvanlige kraftige motionstræning. Lange og svære apporteringer på land og i vand, gode cykelture osv. er nok skåret ned til 25% af det normale.

 

Og, til min gru, var vægten kommet op på 15,7 kg. Bonnie skal veje 14.5 - 15 kg for at være i form.

 

På den første jagt i oktober gik hun død efter kun 2-3 såter - 3 timers arbejde. Jeg tænkte umiddelbart at det var alderen der begyndte at trykke.

 

Dog satte jeg ind med mere motion (arbejde) og strammede lidt op på godbidderne, som jo ifbm. Maggies ankomst nok var øget betydeligt - og jeg genoptog træningen, som har ligget død med Bonnie til fordel for Maggie.

 

Nu vejer hun 14,7 kg og på sidste jagt tog hun flot 5 såter mellem 9.30 og 13.30 - og var stadig fit for fight. Så nej, det var ikke alderen der trykkede, bare en dum og doven ejer, der ikke passer sine hunde ordentligt.

 

Aslan - det tror jeg naturligvis ikke om dig, synes bare historien passede ind her. Det eneste der vil hjælpe på Aslan er at han får en lille ny legekammerat, så skal du se hvor han kvikker op :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Min ældste beagle er lige blevet 10 år. Charlie har spondylose i den nederste del af ryggen og det har plaget ham en del indtil vi fik styr på det hele. Nu er han i glucosamin behandling og har aldrig haft det bedre. Han leger, spiser, drikker, går sine ture og er blevet så glad.

Dengang han havde udbrud af sin spondylose lå han med varmepude - sådan en beregnet til hunde og varmen gjorde ham godt. Det kan gøre sindsyg ondt når inflamationen er i gang så varme er noget af det bedste.

 

På mig lyder det som om Aslan kunne have ondt - siden han virker mere træt - sådan oplevede jeg det også med Charlie i perioder. Charlie får tilskud af hyaluron+ (svenska djurapoteket) - det er dyrt men virkningen er heller ikke udeblevet, så det stopper jeg ikke med igen. Udover det er godt at holde normal vægten ved lige - bare 1 kg for meget kan belaste dem i forkert retning.

 

Udover tilskud, godt foder, aktivitet som hunden selv skal styre og et par gå ture hvor der tages hensyn til hundens tempo mener jeg ikke man skal overgøre tingene.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hvordan kan han være ældre? Karla er jo kun en lille hvalp næsten, ihvertfald kun unghund, kg hun er lige så gammel!

Sjovt jeg tænkte lige det samme :lol: Når jeg kigger på Asta-pasta er det eneste der afslører hendes alder de små hvide hår der titter frem på hendes hage. Ellers er hun sgu lige så hyperaktiv, fræk og vanvittig som altid og der er absolut ingen tegn på at hun er på vej til at blive gammel - eller voksen for den sags skyld :rolleyes:

 

"Sjovt" så stor forskel der er indenfor de forskellige typer hunde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Ubegribeligt at der er gået så mange år :shock:

 

Jeg havde såmænd selv tænkt på at starte en lignende tråd snart, for jeg er også sommetider i tvivl. Er det synd for Vinnie at hun er næsten helt blind? Bliver hun ved med at gå når hun skider, fordi det gør ondt at sætte sig?

 

Men så kigger jeg på hende, og hun er jo glad - og madglad, og er stadig med på 5 minutters ulvetime med Oluf hver dag efter aftensmaden (hvor det er meningen at store hunde skal forholde sig i ro :roll:).

 

Jeg tror det er normalt at være i tvivl, og måske tage sorgerne lidt på forskud (det gør jeg i hvert fald :genert:). Det eneste, vi kan gøre, er vel at give dem valgmuligheder, så de kan ligge behageligt flere steder. Vinnie har sin egen sofa, en stor pude på gulvet, gulvtæppe på 1. sal med udsigtsplads, det varme gulv i badeværelset, og min seng at vælge imellem, men tit ligger hun alligevel på det hårde, kolde gulv i entréen, og det er tydeligt at se at det ikke er så nemt for hende at komme op, som det har været.

Men hvem ved, måske føles det godt i kroppen at skifte underlag engang imellem. Jeg har jo nu den fordel, at jeg selv er begyndt at mærke alderen trykke (bliver 50 næste sommer), så jeg kan egentlig godt sætte mig ind i det ;-)

 

Aslans spiseproblemer kan jeg desværre ikke rigtig bidrage med noget til. Vinnie er altædende, og er bare blevet endnu mere sulten med alderen. Kan han ikke engang lide griseører? Jeg giver griseøresnegle, som er godt fedtede og kan "spikes" med lidt vitamin- eller glucosaminpulver.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sjovt jeg tænkte lige det samme :lol: Når jeg kigger på Asta-pasta er det eneste der afslører hendes alder de små hvide hår der titter frem på hendes hage. Ellers er hun sgu lige så hyperaktiv, fræk og vanvittig som altid og der er absolut ingen tegn på at hun er på vej til at blive gammel - eller voksen for den sags skyld :rolleyes:

 

"Sjovt" så stor forskel der er indenfor de forskellige typer hunde.

 

Karla har været grå på hagen i et par år. Hun kan løbe senior næste år???? Men jeg tænker stadig på hende som "ung"... Når et eller andet ikke kører for os, træningsmæssigt, så tænker jeg: hun er jo ung endnu, det kommer nok :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er da nærmest ikke til at fatte at lille bitte baby Aslan (og alle vores andre hunde) pludselig har så mange år på bagen. Kan vist ikke byde ind med noget der ikke allerede er sagt, så ville egentlig bare være med til at undre mig over hvor hurtigt tiden går. :mrgreen: Ozzie er 10 år nu og jeg forstår det slet ikke! Heldigvis ved hun det heller ikke selv, der er dælme stadig knald på hende, selvom hun da bestemt også er mere fornuftig end da hun var ung... nogle gange altså, haha.

 

Jeg kan da i øvrigt kraftigt anbefale at få en lillesøster eller bror til ham. :mrgreen: Ozzie er viiiirkelig kommet i sin anden ungdom efter Casino er flyttet ind. :lun:

 

Ozzie får i øvrigt stadig almindelig voksenfoder og så får hun tilskud af olie ved siden af, det er det hele. Hvis hun får noget med bentøjet/leddene senere hen, så vil jeg supplere med glukosamin, MSM og kondroitin. Og evt med vital animin også.

 

Skal vi i øvrigt ikke have et billede af Aslan? :engel:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Åh ja.... Har jo også en der bliver 10 næste gang.

 

Det begynder også at kunne ses, at han ikke er ung længere.

 

Men vi giver tilskud (canosan), han får senior foder og så sørger jeg for at holde ham stabil ifht vægt og kondition.

Han får også massage ca. hver 2-3 uge, da jeg er så heldig at kende en privat massør der køre ud til os.

 

Derudover så er BOT netdækkenet guld værd, når kroppen lige trænger en opladning efter en lang dag.

Så det får han altid på efter han har været lidt mere fysisk aktiv end normalt og det gør bestemt en forskel.

 

Hans gigt i skulder/albue er så småt begyndt at vise sig efter løbeturene, hvis han ikke får dækkenet på, så det vil jeg virkelig anbefale at anskaffe!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar alle sammen :)

 

Aslan har det generelt godt.

Og oppe i hans hoved er han stadig 6 mdr.

 

Han er glad og altid med på en gemmeleg med Sofie

 

Humørmlssigt mærker vi ikke han er gammel. Men der er bare lige de der små tegn.

 

Jeg hiver fat i dyrelægen som kommer tilbage påtorsdag.

 

Mht liggepladser så flytter han sig fra de bløde ting hvis vi ligger dem på ynglingspladsen.

Måske han bare selv skal bestemme.

 

Halten er i bedring i dag :)

Hvilket er dejligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst DorteDK

Jeg har heller ikke det store at byde ind med, jeg har jo Walther som snart runder de 9 år ;-) han er som en to årig i hovedet og ofte ham der ligger op til leg med den lille - især hvis den lille lige er faldet i søvn!

 

Det eneste er Walthers meget grå hage og lidt på kinderne og nu er hans øjenbryn begyndt at blive lidt grå :-)

 

Han har haltet lidt, dyrlægerne troede først det var gigt -men det har været væk i over 7 mdr. nu, og det har nok "bare" været en forvridning... men vi holder selvfølgelig øje og holder ham varm på de kolde dage ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Det er meget individuelt med de ældre hunde, der er ikke nogen enkel opskrift, desværre.. :-) Chivas bliver 9 år om 3 mdr (:shock:) og jeg betragter ham på ingen måde som ældre og jeg har ikke ændret på noget som helst, hverken foder eller rutiner og regner ikke med at gøre det foreløbig.

 

Tilgengæld, da Flica var 9 år, var jeg stærkt i tvivl om hun ville nå at fylde 10 år... Men en gevaldig slankekur :oops:, diverse tilskud som, hybepulver, Oliver's Body Boost og lakseolie og dækken til når det var meget koldt eller vådt, ændrede gevaldigt på det og vi fik lov at beholde hende, ind til mindre end 2 mdr før hun ville være fyldt 14 år!

Det sidste års tid eller så, holdt jeg langt de fleste af hendes gåture på max 1,5 til 2 km, for så fulgte hun fint med hele turen i strakt line, kom vi ret meget over de 1,5 km, begyndte hun gerne at hænge lidt det sidste stykke, ikke voldsomt, men for en hund der ellers altid har trukket godt til i linen, lagde man mærke til det :mrgreen:

Dagen før hun blev aflivet, hvor tiden var bestilt til det, var hun med ude på en næsten 7 km lang gåtur, som hun klarede i virkelig fin stil! :lun: Men der var hun godt nok også noget stiv i det om aftenen da hun skulle op fra kurven og ud og nattisse.

 

Cody gjorde jeg heller intet ved, eller det vil sige, da jeg begyndte at give Flica tilskud, fik han også, så han må have været omkring 11 år, da han begyndte på de tilskud, men ellers gjorde jeg ingenting, anderledes ved ham, jeg forsøgte at sætte ham på seniorfoder på et tidspunkt, men så blev han alt for tynd.. Han mistede jo stortset hørelsen, men det var klart mere til gene for mig end for ham! Og jeg havde ham lidt mistænkt for at være lidt små senil det sidste års tid eller så, men rent fysisk, var der virkelig ingen tegn på alderdom, ind til han fik den hjerneblødning kort før sin 14 års fødselsdag, hvor vi valgte at sige farvel.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Skønne billedet af Aslan og Sofie. :hjerte:

 

Oskar bliver 10 år næste gang. Hans helbred er stadig godt. Svær at se, om han er gråmulet, da han er lys. Han har ikke smerter. Kan stadig være med på de lange ture. Vil stadig gerne der skal ske noget, som at lære nye tricks. Hans store hobby er at grave efter mus.

 

Jeg giver ham glocosamin, da han har lidt gigt og dårlige hofter. Enkelte gange vil han ikke med på eftermiddagsturen. Så får han et ben han kan hygge sig med. Det har endnu ikke været nødvendig med smertestillende.

 

Jeg nyder min ældre hund. Vi kender hinanden ud og ind. Vi har sammen vores ritualer. Vi skal ligge i ske, inden vi står op. Det er for os begge kvalitetstid. Vi er indgroet i hinandens vaner og vi ved altid hvor vi har hinanden.

 

Ups der lod jeg lige følelserne løbe af med mig. :hjerte:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg nægter. Aslan kan umuligt være ved at nærme sig alderdommen!!!

 

Men hvis du insisterer, så vil jeg igen slå et slag for akupunktur hvis sådan noget er en mulighed hvor I bor. Det kan virkelig gøre underværker for gigt og andre led-problemer.

 

Hvordan går det forresten med ham den yngre broholmer som Aslan havde på besøg en del gange for et par år siden, og som fik en slem diagnose? Navnet ligger lige på tungen, men jeg kan bare ikke komme i tanker om det lige nu.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
IMG_6480_zps36e4f86d.jpg

 

 

IMG_6389_zpsa9da3549.jpg

 

IMG_6368_zpsbc729b69.jpg

 

Flot hund

Med de ældre hunde vil jeg blot sige at gåture styrker knoglerne og som sådan er den bedste måde at bevare den aldrende hund at grundformen er i orden med de lange stille gåture. Er der gode muskler på bagbenene så ved du den er i orden

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Canosan fåes i en billigere udgave i England. Dog er indholdet lidt forskelligt (Luna skulle vist have 1 canosan, hvor hun skulle have 1½ af den engelske udgave). Den engelske kunne man give hende som guffer, Canosan ville hun ikke røre med en ildtang :mrgreen:

 

Kan ikke helt huske navnet, men mener det var noget med Se

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

...Suk... Hvor ER de dejlige, alle de ældre hunde...:lun: Så MÅ Silke jo osse være aldrende... Men jeg forstår det ikke helt, for hun bliver først teenager om nogle måneder, 13 år d. 4 april 2015..

 

Som golden har hun jo gigt, og har da haft ledproblemer efter hun fik en voldsom borreliose for ca. 5 år siden..

Og hun kan ikke tåle noget, der bare ligner glucosamin. Hun har allergi og får kløe og voldsom hudbetændelse.

Så det jeg KAN gøre er at holde hendes vægt i underkanten. Hun vejer 27 kg. Normalvægten har været 30, og overvægten har været 32..

 

Hun vil heldigvis gerne ligge i sin bløde rede. Og hun vil også godt ligge på skummadrassen under min seng.

I stuen ligger hun selvfølgelig i sofaen.

Alligevel har hun noget slid på sine albuer. Og hun har sarte trædepuder, med tendens til revner imellem tæerne og tørre og lidt hævede trædepuder, nok en skade fra en af de gange, hvor hun havde ræveskab, der satte sig i poterne også...

 

Så hun får den store behandling hver morgen: Først vasker vi ansigtet med koldt vand og vat. Det frisker og det fjerner støv i øjenomgivelserne, så hun næsten ikke danner nogen søvnklatter. Så kikker jeg lige efter om ørerne er ok, og om hun har sår omkring mulen, som hun også let får. Vi slutter med lidt rystemassage på skuldre og hofter...

 

Derefter går vi ind i stuen, hvor hun springer op i sofaen og triller om på ryggen.

Og så tager jeg en pote af gangen og masserer alle trædepuder og negle og neglelejer grundigt med kopatsalve. albuerne får lige en klat i samme omgang.

Jeg masserer poter og ben, albuerne og skuldrene på et ben af gangen. Er der for lange negle, så bliver de klippede. Og er der andre dimser nogen steder, så ordner vi dem også, hvis der skal gøres noget...

Efter endnu mere nus og hygge, så springer Silke op og vi går hen til spisebordet og børster tænder.

Vi slutter med en yndlingsgodte.

Og SÅ går vi morgentur.. Ialt klarer vi mellem 5 og 7 km daglig, -fordelt på 3 ture.. Det synes jeg er ok, for os to gamle damer.. :mrgreen:

 

Det er rimeligt meget. Vi bruger meget tid på det, men vi træner jo ikke mere, går ikke til prøver eller andet, så det er en erstatning for kontakten ved træningen. For os begge to. :lun:

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har altid brugt mine gamle - halvgamle, hunde til så meget som de kan klare - altså taget dem med på jagt og ladet dem lave så meget, som jeg vurderer de kan, uden at få urimelig ondt af det bagefter. Det er naturligvis en hårfin balance, men sådan en gammel jagthund, nyder altså, at komme med og få lov at jage bare en såt - og så apportere lidt resten af dagen.

 

Mille var jo 9½ år sidste jagtsæson og hun var med på 15-20 jagter, hvor hun fik lov at arbejde, som ovenfor beskrevet. Bonnie er samme alder nu, men klarer langt mere - dobbelt så meget, som Mille gjorde. 2-3 såter + apportering er ikke noget problem.

 

På en måde er jeg glad for at Mille fik store smerter og måtte aflives på et tidspunkt ( i juli), hvor hun ikke lige havde været på jagt, for man er jo altid lidt bekymret for om man tillader/byder sådan en hund for meget. Omvendt er der jo ikke noget hunden hellere vil. Mange hunde jeg møder på jagt, får smertestillende medicin på jagtdagen og dagen efter. Det er jeg så lidt imod. Er det nødvendigt, vil jeg overveje at stoppe med jagten eller drosle ned. Gad vide hvad hunden ville vælge? Mennesker vælger jo at tage en del medicin, fremfor at drosle ned!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...