Metoder ?

[Gæst Vivi]

 

Jeg trøster ikke, jeg sætter mig ned, så hun søger hen til mig, roser hende fordi hun ikke gør og snakker med hende og klapper hende...

Så bliver hun lidt modig, løber hen og snuser - når hun så bliver utryg kommer hun hen til mig indtil hun til sidst er tryg ved det nye menneske - det tager som regel ikke ret lang tid, 2-3 ture frem og tilbage.

 

 

Sådan tror jeg også jeg ville gøre det. Og så ville jeg supplere med lækre godbidder, meget gerne også fra den fremmedes hånd. Så hunden kan forbinde mødet med den fremmede med noget positivt.

 

Afledning kan ikke bruges, for hvis hunden afledes til nærmest at glemme at den fremmede er der, opnås jo ingen tilvænning til den fremmede.

 

Toffi har "noget" med børn, og når jeg forhåbentlig snart skal til at træne det med et lånebarn (som er vant til chi´er) regner jeg med at gøre det på den beskrevne måde.

 

(Er jeg mon ved at ryge out og topic her...)

[Gæst Ann]

 

Jeg trøster ikke, jeg sætter mig ned, så hun søger hen til mig, roser hende fordi hun ikke gør og snakker med hende og klapper hende...

Så bliver hun lidt modig, løber hen og snuser - når hun så bliver utryg kommer hun hen til mig indtil hun til sidst er tryg ved det nye menneske - det tager som regel ikke ret lang tid, 2-3 ture frem og tilbage.

 

 

Sådan tror jeg også jeg ville gøre det. Og så ville jeg supplere med lækre godbidder, meget gerne også fra den fremmedes hånd. Så hunden kan forbinde mødet med den fremmede med noget positivt.

 

Afledning kan ikke bruges, for hvis hunden afledes til nærmest at glemme at den fremmede er der, opnås jo ingen tilvænning til den fremmede.

 

Toffi har "noget" med børn, og når jeg forhåbentlig snart skal til at træne det med et lånebarn (som er vant til chi´er) regner jeg med at gøre det på den beskrevne måde.

 

(Er jeg mon ved at ryge out og topic her...)

 

Vi har brugt godbider, men det var ikke et hit.

Nogen gange var hun for nervøs til at spise (når det var mænd der kom på besøg)- og andre gange var hun så ivrig (når det var kvinder der kom på besøg) efter godbider at de følte at hun snappede efter dem, men Bella var jo bare ivrig efter godbider - så det har vi valgt ikke at bruge.

 

Men når der er kommet ro på, får hun som regel en lille godbid eller tyggepind.

[Gæst anne-marie]

 

Jeg trøster ikke, jeg sætter mig ned, så hun søger hen til mig, roser hende fordi hun ikke gør og snakker med hende og klapper hende...

Så bliver hun lidt modig, løber hen og snuser - når hun så bliver utryg kommer hun hen til mig indtil hun til sidst er tryg ved det nye menneske - det tager som regel ikke ret lang tid, 2-3 ture frem og tilbage.

 

 

Sådan tror jeg også jeg ville gøre det. Og så ville jeg supplere med lækre godbidder, meget gerne også fra den fremmedes hånd. Så hunden kan forbinde mødet med den fremmede med noget positivt.

 

Afledning kan ikke bruges, for hvis hunden afledes til nærmest at glemme at den fremmede er der, opnås jo ingen tilvænning til den fremmede.

 

Toffi har "noget" med børn, og når jeg forhåbentlig snart skal til at træne det med et lånebarn (som er vant til chi´er) regner jeg med at gøre det på den beskrevne måde.

 

(Er jeg mon ved at ryge out og topic her...)

 

Vi har brugt godbider, men det var ikke et hit.

Nogen gange var hun for nervøs til at spise (når det var mænd der kom på besøg)- og andre gange var hun så ivrig (når det var kvinder der kom på besøg) efter godbider at de følte at hun snappede efter dem, men Bella var jo bare ivrig efter godbider - så det har vi valgt ikke at bruge.

 

Men når der er kommet ro på, får hun som regel en lille godbid eller tyggepind.

 

Ja, det ville nok være godt at kalde emnet angst hund og starte en tråd

 

Blandt andet for at flest muligt ser det

[Gæst Ninjamor]

TIL TRODS FOR DET, så har jeg haft gavn af at bruge lige netop de "halvgammeldags" metoder overfor Silke, hvor JEG spiser først -og hvor JEG går først ud af døren. Fordi hun er som hun er. IKKE for at opnå noget bestemt fra hende m.h.t. træning eller anden opførsel.

 

Hvordan det?

Vil du uddybe det?

 

Gå før ud af døren end hunden kan være mest sikkert og praktisk, men at spise først?

Hvad tilfører det jeres relation af goder"?

 

Jeg tror MEGET på, at tage udgangspunkt i den enkelte hund og ikke på forhånd forkaste nogle metoder, hvis der kan være mening i dem i bestemte situationer.

Med Silke stod jeg med en ekstremt underdanig hund, -den nederste i kuldet. Og jeg havde slet ikke forudset, at DET var et næsten lige så stort problem som hvis man har en meget dominant hund.

I begge tilfælde er det tryggest FOR HUNDEN at kende sin plads i flokken.

---Nå, jeg kunne blive ved... Det bliver for meget..

 

Det er vel i sagens natur altid bedst for et individ i en "floksammenhæng" at kende rammerne?

Jeg kalder det ikke "dets plads i flokken", men rammerne for samvær. Bare lige for at forklare

 

Alle de nye teorier er sikkert rigtig gode........ Jeg synes bare ikke, at jeg vil putte Silke ind i EN bestemt "trosretning", men hellere hele tiden pejle mig ind på, hvad der er det bedste for hende i hver enkel situation..

 

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår, hvad du mener, og ved ikke hvilke nye teorier du hentyder til, men vil det bedste ikke være, at en hund kender sine muligheder og begrænsninger = rammerne?

Det kan den kun, når disse er fastlagt. "Metoden" besluttet og eksekveret med samme konsekvens hver dag.

 

At man er sig sin holdning bevidst med hvad deraf følger af konsekvenser for hunden og sig selv.

[Gæst Ninjamor]

 

Jeg er jo enig med jer, og bruger de samme metoder

 

Grunden til at jeg kalder dem Den naturnære metode, er at så mange bakker ud pga ordet bløde, det er som om at nogen ikke vil være bløde

 

Jeg hørte et radioprogram idag om at mange forældre, lærere og pædagoger skælder for meget ud på børn, og det skader dem, et udmærket program, og tankevækkende, både for børnenes skyld selvfølgelig, men også fordi det minder så meget om hundenes reaktion på skæld ud, og de skader de får!!

 

Ja, jeg forstår hvad du mener. Udtrykket "bløde metoder" kan have sådan en lidt blød-i-bolden-klang, og lidt tøse-agtig, slapsvans over sig.

Og i virkeligheden er det faktisk ofte mere krævende for hundeejeren at indlære med de bløde metoder end med de hårde. Men slutresultatet bliver meget bedre:) -Og hvem gider en hund der lystrer fordi den ikke tør andet.

 

Det ER nemlig langt mere krævende at være "blød" end "hård" - og langt sjovere

 

Det kræver intet andet end lidt armmuskler at opdrage og træne med håndfaste, fysiske metoder med råben og aggressivitet. Enhver idiot klarer det.

Men det er hunden, som må betale prisen med utryghed, usikkerhed og et liv med undetrykkelse.

 

Den "bløde" vej kræver nogle andre muskler nemlig hjertet og den "muskel" som sidder mellem ørene

[Gæst Ninjamor]

Hvis der med "naturnær" menes den måde hunde opdrager hinanden i en flok, så er det vist ikke nødvendigvis særlig blidt.

 

Jeg har kun haft 3 kuld hvalpe, men har stort set altid haft 3 - flere hunde af gangen og som følge deraf haft rig lejlighed til at se de voksne hunde opdrage den nytilkomne.

 

Vi har haft en hanhund som stort set afviste en hvalp, han gik simpelthen sin vej og/eller anvendte afstandsøgende sprog. Det viste sig, at han havde svær og smertefud gigt og derfor ikke havde overskud/lyst til en livlig hvalp.

Da hvalpen blev mere rolig, lod hanhunden den komme til sig som de øvrige hunde.

Udover denne hanhund, Sam, har jeg ikke oplevet skrappe opdragelsesmetoder, hvad hans da egentlig heller ikke var, men kun en naturlig grænsesætning ift. ejendom og kropszone.

 

Jeg har derimod observeret stor, stor tålmodighed og en uendelig overbærenhed i "de vanskelige perioder".

Jeg har OGSÅ observeret, at de voksne hunde lavede "fælder" for de unge, så de kunne komme til at læse teksten - demonstrere ejerforhold til ressourcer, typisk kødben.

Alt sammen uden aggressivitet, men med afbalanceret opførsel. Nærmest observerende adfærd.

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

Det KAN det være. Men hunde er --ligesom mennesker-- forskellige. Og hvis det er en brutal og kontant leder, der er i en flok, så KAN opdragelsen blive derefter. --Ligesom hos mennesker, så ER der ikke en 100% rigtig eller forkert opdragelse. Og ligesom hos mennesker, så MÅ opdragelsen hænge sammen med, hvordan leder og individ er i hver enkelt flok.

 

Det du nævner er terror ikke ledelse efter min mening.

En brutal "leder" vil skabe utryghed og afstand - ikke samarbejde og tryghed.

 

Det er IKKE nok at ignorere hunden hvis den udviser uønsket adfærd.

 

Det kommer vel an på hvilken adfærd der udvises?

[Gæst anne-marie]

Jeg har kun haft 3 kuld hvalpe, men har stort set altid haft 3 - flere hunde af gangen og som følge deraf haft rig lejlighed til at se de voksne hunde opdrage den nytilkomne.

 

Jeg har også haft 3 kuld, og kun set milde mødre

 

Vi har haft en hanhund som stort set afviste en hvalp, han gik simpelthen sin vej og/eller anvendte afstandsøgende sprog. Det viste sig, at han havde svær og smertefud gigt og derfor ikke havde overskud/lyst til en livlig hvalp.

Da hvalpen blev mere rolig, lod hanhunden den komme til sig som de øvrige hunde.

 

Smerter og ubalance kan også efter min erfaring resultere i at nogle hunde ikke tager så afslappet på hvalpe, eller det kan være at de har nogle adfærdsmæssige problemer af fsk grunde

Hunde der fx skældes ud for naturlig adfærd (fx knurren eller andet naturligt) kan få en voldsom måde at tackle andre hunde på.

 

Udover denne hanhund, Sam, har jeg ikke oplevet skrappe opdragelsesmetoder, hvad hans da egentlig heller ikke var, men kun en naturlig grænsesætning ift. ejendom og kropszone.

Jeg har faktisk oplevet en hanhund der var voldsom overfor en af Tøsens hvalpe, vi boede sammen med hunden, men, Jack var ikke naturlig, han var ødelagt, han blev behandlet meget forkert og hårdt af hans ejer (det kunne jeg skrive længe om...).

 

Jeg har derimod observeret stor, stor tålmodighed og en uendelig overbærenhed i "de vanskelige perioder".

Jeg har OGSÅ observeret, at de voksne hunde lavede "fælder" for de unge, så de kunne komme til at læse teksten - demonstrere ejerforhold til ressourcer, typisk kødben.

Alt sammen uden aggressivitet, men med afbalanceret opførsel. Nærmest observerende adfærd.

 

Ja, sådanne observationer har jeg også gjort

Ja, stor tålmodighed og de små fælder som Susi lavede, der skulle man virkelig være koncntreret når man betragtede det, for hun gjorde det hele med så fine og bittesmå signaler, meget blidt og ja observerende, stort overskud

Jeg har set Mika gøre det noget af det samme langt senere overfor bla Gryns Groa, du må tage, du må ikke tage

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

Susi og jeg beholdt Maggie, desværre blev hun kun 14 mdr gammel, men på intet tidspunkt blev hun behandlet hårdt af Susi, men hun havde respekt for Susi, der var så meget kærlighed i deres forhold , Maggie var forkælet på den gode måde, jeg kunne unde alle at vokse op med så stor selvtillid

 

Ingen hårdhed, men blid opdragelse, Susi lærte hende mange ting, fx at man IKKE må gå ud af havelågen og andre af mors mystiske regler

Mika er blevet behandlet med samme blidhed.

 

Det du nævner er terror ikke ledelse efter min mening.

En brutal "leder" vil skabe utryghed og afstand - ikke samarbejde og tryghed.

 

En brutal leders baggrund er som regel heller ikke munter og afbalanceret, de er for de flestes vedkommende sandsynligvis psykopater og dermed ikke istand til at føle empati og følge almindelige sociale regler.

 

Iøvrigt minder moderne ledelse meget om hunderegler, og også moderne børneopdragelse ( ikke den der med at de skal have grænser hele tiden udelukkende for at få grænser....).

 

Det kommer vel an på hvilken adfærd der udvises?

 

Ja, det er jo det

[Birgitta]

Uønsket adfærd.

 

Hvis Silke overfalder en anden hund, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at stoppe hende.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at fjerne hende fysisk fra den anden hund.

 

Hvis Silke ikke kommer når jeg kalder, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at sørge for at hun kommer.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at minde hende om at jeg er væsentlig mere interessant end ligegyldig hvad, der har fanget hendes interesse.

 

 

At jeg påtager mig ansvaret for de to eksempler af uønsket adfærd er afgørende for, om min hund kan færdes frit her hvor vi bor.

 

Faktisk kan jeg ikke rigtig komme i tanker om nogen uønsket adfærd, hvor det er bedst at ignorere.. Forslag?

 

--Når jeg skriver "overfalder" så mener jeg ikke at Silke render og flår andre hunde, men snarere det, Ninjamor beskriver:

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

--Selv om det er velment fra Silkes side af, så er det for voldsomt for andre hundeejere.

[Gryn]

Jeg sad lige for et øjeblik siden og kiggede i sidste nr. af "Hunden" - og der siger Lone Greva: "At lære hunden at vente inden den går ud af bilen, entreen eller hvad det nu måtte være - det kan være praktisk - men har intet med at markere lederskab at gøre"

 

Det tror jeg er rigtigt

 

Enig. Det kan blive ret farligt hvis Fido springer først ud af bilen. Jeg går også først ud af hoveddøren nede foan, vil lige sikre mig at alt er OK inden mine tøser træder ud. Bl.a. fordi der går en dame med en hund hun ikke kan styre.

Ved ikke lige hvike metoder jeg bruger, nok mest den bløde, men skal tage mig selv i ikke at falde i de gamle når vi går tur.

[Gæst Ninjamor]

At jeg påtager mig ansvaret for de to eksempler af uønsket adfærd er afgørende for, om min hund kan færdes frit her hvor vi bor.

 

Faktisk kan jeg ikke rigtig komme i tanker om nogen uønsket adfærd, hvor det er bedst at ignorere.. Forslag?

 

Man kan udviske en hunds adfærd ved ikke at give adfærden opmærksomhed.

Her tænkes naturligvis ikke farlige eller uhensigtsmæssige adfærd mn f.eks. at hunden udviser opmærksomhedssøgende eller konfliktskabende adfærd.

Eller noget så banalt som at tigge.

 

Tiggeri ved bordet stopper faktisk hurtigere ved at blive ignoreret end ved at hundeejeren stopper hunden verbalt eller på andre måder.

 

--Når jeg skriver "overfalder" så mener jeg ikke at Silke render og flår andre hunde, men snarere det, Ninjamor beskriver:

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

--Selv om det er velment fra Silkes side af, så er det for voldsomt for andre hundeejere.

 

Afgjort. Og også for hundene.

Hvordan kan det, fysisk at vælte en anden hund og holde den nede til den udviser passende underkastelse, være "velment"?

 

Jeg går ud fra, du med "velment" mener "med fredelig hensigt"?

[Gæst anne-marie]

Uønsket adfærd.

 

Hvis Silke overfalder en anden hund, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at stoppe hende.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at fjerne hende fysisk fra den anden hund.

 

Hvis Silke ikke kommer når jeg kalder, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at sørge for at hun kommer.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at minde hende om at jeg er væsentlig mere interessant end ligegyldig hvad, der har fanget hendes interesse.

 

 

At jeg påtager mig ansvaret for de to eksempler af uønsket adfærd er afgørende for, om min hund kan færdes frit her hvor vi bor.

 

Faktisk kan jeg ikke rigtig komme i tanker om nogen uønsket adfærd, hvor det er bedst at ignorere.. Forslag?

 

--Når jeg skriver "overfalder" så mener jeg ikke at Silke render og flår andre hunde, men snarere det, Ninjamor beskriver:

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

--Selv om det er velment fra Silkes side af, så er det for voldsomt for andre hundeejere.

 

Jeg vil ikke have mine hunde ''sat på plads'' af fremmede hunde

 

Mine hundetøser har en meget fin adfærd med andre hunde

Og indbyrdes kan jeg ikke ønske det bedre

For Mikas vedkommende er fremmede hundes grænseoverskridende adfærd ved at ødelægge hendes grundliggende tillid til andre hunde.

Hun har været meget meget dejlig, specielt med hvalpe, hun er ikke aggressiv, nu, men hun gør meget ud af at holde hunde der er klæbende og nærgående fra sig.

Så nu arbejder jeg på at opbygge tilliden igen, det der ofte kaldes, ''sætte hunde på plads'' er mere mopning eller noget andet

[Gæst anne-marie]

Ikke flere der har holdninger til metoder og opdragelse?

[Gæst ENVY]

Uønsket adfærd.

 

Hvis Silke overfalder en anden hund, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at stoppe hende.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at fjerne hende fysisk fra den anden hund.

 

Hvis Silke ikke kommer når jeg kalder, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at sørge for at hun kommer.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at minde hende om at jeg er væsentlig mere interessant end ligegyldig hvad, der har fanget hendes interesse.

 

 

At jeg påtager mig ansvaret for de to eksempler af uønsket adfærd er afgørende for, om min hund kan færdes frit her hvor vi bor.

 

Faktisk kan jeg ikke rigtig komme i tanker om nogen uønsket adfærd, hvor det er bedst at ignorere.. Forslag?

 

--Når jeg skriver "overfalder" så mener jeg ikke at Silke render og flår andre hunde, men snarere det, Ninjamor beskriver:

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

--Selv om det er velment fra Silkes side af, så er det for voldsomt for andre hundeejere.

 

Jeg vil ikke have mine hunde ''sat på plads'' af fremmede hunde

 

Mine hundetøser har en meget fin adfærd med andre hunde

Og indbyrdes kan jeg ikke ønske det bedre

For Mikas vedkommende er fremmede hundes grænseoverskridende adfærd ved at ødelægge hendes grundliggende tillid til andre hunde.

Hun har været meget meget dejlig, specielt med hvalpe, hun er ikke aggressiv, nu, men hun gør meget ud af at holde hunde der er klæbende og nærgående fra sig.

Så nu arbejder jeg på at opbygge tilliden igen, det der ofte kaldes, ''sætte hunde på plads'' er mere mopning eller noget andet

 

Jeg tror også der er mange der mixer at "sætte på plads" og at "sige fra" sammen. Der er jo forskel. Lua må gerne sige fra overfor andre hunde og de må gerne sige fra overfor hende. Lua kan godt tage nogle små ture med nogle tæver, men det foregår i 30 sek med en masse "bitcheri" som jeg plejer at sige og så er det slut.

 

Jeg har set hunde der mobber og det skal bare stoppes. Det er virkelig synd for begge hunde, for somregel gør mobberen det af usikkerhed og offeret ender med en meget ubehagelig oplevelse som kan have konsekvenser. Lua er ikke en mobber, men i selskab med en bestemt anden hund som ofte mobber er hun desværre let at rive med. Når det sker, går vi med det samme.

[Gæst anne-marie]

Uønsket adfærd.

 

Hvis Silke overfalder en anden hund, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at stoppe hende.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at fjerne hende fysisk fra den anden hund.

 

Hvis Silke ikke kommer når jeg kalder, --UANSET ÅRSAG! så er det uønsket adfærd.

Og det er mit ansvar at sørge for at hun kommer.

Og det gør jeg IKKE ved at ignorere hende, men ved at minde hende om at jeg er væsentlig mere interessant end ligegyldig hvad, der har fanget hendes interesse.

 

 

At jeg påtager mig ansvaret for de to eksempler af uønsket adfærd er afgørende for, om min hund kan færdes frit her hvor vi bor.

 

Faktisk kan jeg ikke rigtig komme i tanker om nogen uønsket adfærd, hvor det er bedst at ignorere.. Forslag?

 

--Når jeg skriver "overfalder" så mener jeg ikke at Silke render og flår andre hunde, men snarere det, Ninjamor beskriver:

 

Af eget opdræt beholdt vi en hvalp, som ligeledes blev behandlet med stor overbærenhed og først fik laæt og påskrevet da hun i en alder af 2 år blev FOR "smart". Da blev hun lige tippet af sin mor og holdt nede (mentalt) et par minutter til hun viste passende underkastelse. Først da fik hun tilladelse til at rejse sig fra jorden.

Alt sammen udført uden blodsudgydelse og "hvalpen" opførte sig derefter eksemplarisk og var pot og pande med sin mor - og med sin far som vi også havde

 

--Selv om det er velment fra Silkes side af, så er det for voldsomt for andre hundeejere.

 

Jeg vil ikke have mine hunde ''sat på plads'' af fremmede hunde

 

Mine hundetøser har en meget fin adfærd med andre hunde

Og indbyrdes kan jeg ikke ønske det bedre

For Mikas vedkommende er fremmede hundes grænseoverskridende adfærd ved at ødelægge hendes grundliggende tillid til andre hunde.

Hun har været meget meget dejlig, specielt med hvalpe, hun er ikke aggressiv, nu, men hun gør meget ud af at holde hunde der er klæbende og nærgående fra sig.

Så nu arbejder jeg på at opbygge tilliden igen, det der ofte kaldes, ''sætte hunde på plads'' er mere mopning eller noget andet

 

Jeg tror også der er mange der mixer at "sætte på plads" og at "sige fra" sammen. Der er jo forskel. Lua må gerne sige fra overfor andre hunde og de må gerne sige fra overfor hende. Lua kan godt tage nogle små ture med nogle tæver, men det foregår i 30 sek med en masse "bitcheri" som jeg plejer at sige og så er det slut.

 

Jeg har set hunde der mobber og det skal bare stoppes. Det er virkelig synd for begge hunde, for somregel gør mobberen det af usikkerhed og offeret ender med en meget ubehagelig oplevelse som kan have konsekvenser. Lua er ikke en mobber, men i selskab med en bestemt anden hund som ofte mobber er hun desværre let at rive med. Når det sker, går vi med det samme.

 

Helt sikkert, at forsvare egne grænser er iorden

 

Men det foregår jo også kun indtil den anden hund har fjernet sig, og er den anden hund sund, så forstår den det med det samme

 

Mika forsvarer også egne grænser, men kun egne grænser, det er jeg meget glad for !!

For med det hun har prøvet kunne det sagtens være blevet til noget andet også

[Birgitta]

Men det er vel næsten altid fordi den anden part overskrider éns grænser at man siger fra. Det vil selv den værste (tobenede) bølle hævde...

 

Jeg kan godt forstå, at Silke "siger fra" overfor en anden hund, der dels ikke kommer når ejeren kalder, --og dels opsøger OS i stedet for at rende hjem.

 

Og hvis den anden hund var en del af VORES flok, så ville problemet sandsynligvis ret hurtigt løse sig.

 

Men de unaturlige forhold, der MÅ opstå når man færdes i fælles områder med mange forskellige hunde --og mange forskellige hundegrupperinger, de kræver, at man OGSÅ handler ud fra kendskabet til de MENNESKER, der færdes i området. Det er ikke nok med hundeindsigt.

 

Og hver eneste menneske har deres egen hundefilosofi, --eller mangel på samme. Og det kan man ikke ændre på midt i en eller anden konflikt mellem nogle af hundene.

 

---Jeg har i hvert fald indset, at jeg kan ikke lave om på andre mennesker. Derfor handler jeg aldrig kun ud fra hvad jeg mener er det korrekte overfor hundene, men ud fra hvad der er korrekt i den givne situation. Det er nemlig to forskellige ting.

 

Når to hunde kommer op og slås, --uanset årsag-- så vil det altid resultere i at ejerne råber op og skælder ud på deres hunde.

 

Det vigtigste for mig i den givne situation vil være at begrænse eventuel skade.