Hop til indhold

Hvornår er det ok at omplacere eller aflive?


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

Det er mere reglen end undtagelsen at folk kommenterer ret negativt i omplaceringstråde, og det samme når der bliver snakket om at aflive en hund pga. adfærdsproblemer.

 

Så hvornår er det ok?

 

For mig er omplacering altid ok. Så snart ejeren er nået dertil at det er bedst at skille sig af med hunden, er jeg ikke i tvivl om at det er det bedste for hunden. For ejeren har allerede afskrevet den. At jeg så måske synes der er muligheder der ikke er afprøvet, er en anden sag, men ejeren har besluttet sig.

 

Med aflivning er grænsen flydende. Men hvis hunden har ondt og ikke kan behandles, hvis den er agressiv "uden grund" (måske bare en grund vi mennesker ikke kan finde) eller hvis er så utilpasset i en menneskeverden at den bare ikke fungerer.

 

Jeg har altid i baghovedet at hunden jo ikke lider ved at blive aflivet. Tilgengæld kan en omplaceringshund nemt blive kastebold, og dét er ikke i hundens interesse!

 

Hvad siger i? Hvor langt skal man gå?

Link til indlæg
Del på andre sites

Man skal gå dertil at ens hverdag med hunden kan fungere, når dette ikke længere kan lade sig gøre af adfærdsmæssige eller personlige årsager, så er andet synd for hunden fordi ejerne jo som du skriver på den ene eller anden måde har afskrevet den!

 

en sund rask unghund med et godt sind/temperament mener jeg klart skal have en chance for omplacering, så kan den tage pladsen hos en familie frem for at holde liv i en adfærdsvanskelighund af evt enorm dårlig avl - jeg ser ingen grund til at kæmpe for disse hunde.

hundene kender ikke forskellen på liv og død, de mærker ikke noget, har formentlig haft så godt et liv som muligt, der hvor det gør ondt er på os mennesker og vores følelser, men det skal ikke komme i vejen for et godt hundeliv :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Man skal gå dertil at ens hverdag med hunden kan fungere, når dette ikke længere kan lade sig gøre af adfærdsmæssige eller personlige årsager, så er andet synd for hunden fordi ejerne jo som du skriver på den ene eller anden måde har afskrevet den!

 

en sund rask unghund med et godt sind/temperament mener jeg klart skal have en chance for omplacering, så kan den tage pladsen hos en familie frem for at holde liv i en adfærdsvanskelighund af evt enorm dårlig avl - jeg ser ingen grund til at kæmpe for disse hunde.

hundene kender ikke forskellen på liv og død, de mærker ikke noget, har formentlig haft så godt et liv som muligt, der hvor det gør ondt er på os mennesker og vores følelser, men det skal ikke komme i vejen for et godt hundeliv :)

 

Jeg er meget enig i dette.

 

Jeg mener ikke der er grund til, at hund - og måske ejer - skal lide under et hundehold. Det skal være rart at være hund i hjemmet og rart at være hundeejer. Der er måske (helt klart) folk der giver op for "nemt" og hvor hundeholdet måske ligefrem var en fejl, men så er det da fantastisk at hunden kan få sig en ny, fantastisk familie.

 

Nu har jeg både prøvet at omplacere en unghund og sågar aflive en unghund. At tage beslutningen om at omplacere en skøn ung hund, var på ingen måde nem, men jeg stod med et liv der ændrede sig radikalt i løbet af få uger, og tiden, overskuddet og rammerne til hunden ville simpelthen ikke være til stede. Den dag i dag, 5 1/2år senere, har han den samme familie som overtog ham dengang, og de knuselesker ham. Og bedre kunne man ikke ønske sig!

Link til indlæg
Del på andre sites

Når hunden ikke fungerer i hjemmet, og man ikke længere har energi/overskud/simpel lyst til at ændre på det. Eller Man ikke KAN ændre på det.

Så synes jeg en omplacering er på sin plads.

 

Og jeg synes man bør passe på med at dømme. vi ved alle hvordan førerens følelser går LIGE i hunden, og hvis føreren så er modløs og opgivende, frustreret og ked af det, hvordan skal det så nogensinde blive godt med hunden igen?? Så synes jeg klart at omplacering eller en aflivning er fin.

 

Og helt ærligt, så synes jeg at nogle folk afliver "for lidt".

Selvfølgelig bør man ikke aflive en sund og rask hund uden uden grund, men jeg synes nogle gange folk holder alt for meget fat i livet.

 

Feks tror jeg klart at jeg ville aflive, frem for internat.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes at sådan en som Carinas caia er et rigtig godt eksempel.

 

Hun blev jo meget pludseligt panisk bange for at være alene hjemme. hun var i forvejen en meget følsom hund og havde lidt ved at stresse op i visse situationer.

 

Carina fik en del hug for ikke at have "prøvet nok" inden hun omplacerede. Men hvad kan man lige gøre når man ikke bare kan tage en måned fri fra arbejde og hunden pludselig er helt panisk?

 

Hun lever i bedste velgående med sin bror og nyder i den har livet. Og hun er nok langt mere savnet end hun savner..

 

Og Carina og familien har fået en ny skøn hund, som passer fantastisk i familien. I min optik en ren win/win.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er fuldstændig enig med Anne! Det er for mig altid ok. Og for mig er det også ok at omplacere pga manglende kemi, at hunden ikke kan bruges til sport osv. Har jo selv omplaceret en fordi han ikke kunne arbejde med det jeg vil.

Uanset årsdag, så er omplacering stort set aldrig den lette løsning. Tro mig - det koster mange tanker og tårer og er en svær beslutning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Jeg er ret enig, fungere hunden og mennesker ikke sammen, og hunden er sund og rask, så er omplacering det bedste.

 

Jeg ville selv prøve alt inden en evt. omplacering, Shii er et godt eksempel :lun:

 

Mht aflivning (det siger en der aldrig har mistet en hund endnu) så skal man huske at se på hunden og ikke mennesket. Jeg kender et par hunde som forlængst skulle have været aflivet hvis det var min(e) hunde.

De har simpelthen så dårlig livskvalitet. Kan ikke gå tur, spiser ikke - laver og tisser indenfor ligger kun - de er gamle og kan bare ikke mere - her mener jeg man bør tage ansvaret på sine skulder og gøre en ende på det.

Det er for hundens bedste, men her er det for menneskets bedste at de "holdes i live". Man bør tænke på hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes hundene skal vurderes individuelt om de ville egne sig til omplacering, eller om aflivning ville være det bedste for hunden.

Jeg har jo selv overtaget en hund for 1,5 år siden, og hun bliver 12 år i år. Der var mange overvejelser der skulle gøres, da mit hjem er 4. hjem og hun havde mange lig i lasten.

Hvis ny ejer er indstillet på at arbejde på eventuelle problemer, så synes jeg at de fleste hunde skal have chancen for en frisk start, også selvom de ikke er helt unge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Omplacering er altid ok, hvis det er det man vil og man gør det ordentligt.

 

Jeg har indtil nu været så heldig at de hunde/hvalpe jeg har anskaffet, har levet op til mine krav og ønsker. Altså det er blevet gode jagthunde og 2 af dem også gode avlshunde, som fysisk og psykisk, har kunne levere det jeg ønsker af mine hunde.

 

Det er altid svært at sige hvornår præcis en omplacering kommer på tale, men fx.,vil jeg meget gerne kunne avle på mine hunde - jo især fremadrettet, når jeg trækker mig fra arbejdsmarkedet, men man kan jo ikke bare købe en hvalp og så regne med, at den på alle måder har de kvaliteter der skal til, for at blive alvlshund. Så enten skal man være klar til at omplacere den hund man har, når den er 1 - 1½ år, hvis den ikke har kvalitet nok eller man skal købe voksne tæver af høj kvalitet, hvilket jo kræver at andre omplacerer en perfekt hund.

 

Aflivning er en meget personlig sag, som er afhængig af den "ekvipage" man taler om. Jeg har indtryk at, at netop hunde som kræver stor og vedvarende omsorg, giver nogle ejere meget glæde, mens de for andre bliver mere og mere en belastning. Giver en gammel og syg hund sin ejer glæde, tror jeg også hunden fornemmer det og får livskvalitet ud af det og sådan en hund kan holdes i live længere end hvis den er hund i en familie, hvor den er en belastning (af forskellige gode grunde) og her vil hunden uvægerligt også fornemme det og den er bedre tjent med at blive aflivet.

 

Det var afgjort en del af beslutningsgrundlaget da jeg lod Mille aflive, at hun ikke havde fornøjelse af at være en del af flokken, med en hvalp Maggie og Bonnie som tiltog sig flere og flere friheder og rettigheder og skubbede Mille ud på sidelinjen. Da hun så fik smerter, som vi ikke gik væk med smertebehandling, blev hun aflivet. Havde hun været alene hund, kunne vi måske have prøvet at holde hende mere i ro og taget udstrakt hensyn, så hun måske kunne have fået tilstrækkelig smertebehandling. Det er ikke til at vide.

Link til indlæg
Del på andre sites

Af mine hunde har Bamse, Charlie, Tracey, Søsser og Victor været rene akuthunde, som jeg beholdte og et par andre kom videre til folk med bedre tid. Ingen af disse lever mere, men hvor har de lært mig meget. Starten her har for nogle af dem været besværlig for mig. To af dem var født på en hvalpefabrik, og 2 i god kennel.

Det svære ved omplacering er at finde den familie, der er gearet til hunden, lige når behovet opstår.

I græske hunde har jeg også fulgt nogle omplaceringer, men der er netværket temmelig godt. Så nogle der adopterer en hund, de ikke kan nå ind til, vil omplacerer meget hurtigt. Og pudsigt nok, er så den nye ejer vild med netop den hunds egenskaber.

Jeg blev jo for år siden udråbt til dum kælling af en evt. hvalpekøber i nærområdet. Hun lød sød og var hundevant, da hun ringede første gang for at hører, om jeg snart skulle have kuld. Da hvalpene kom, skulle vi så have en rigtig samtale.

Hun fortalte at sidste hund, en beagle, var meget besværlig, omtalt som dårlig opdræt, og måtte aflives som 9 mdr. gammel. Hvad var problemet og hvor have hun søgt hjælp. Problemerne var mange og hun havde ikke ofret penge på at få hjælp til en så skør hund.

Spurgte end til, hvor hun evt. ville gå til træning, men NEJ- ikke nødvendig, for hun havde haft mange hunde. Spurgte, hvordan hun så ville kunne lave indkald på en sprælsk spanielhvalp, når den så flere hunde i leg på de store plæner, hvor hun boede . Intet problem , for den ville aldrig komme løs.Spurgte ind til, hvor den så skulle komme af med sin unghundeenergi, og det skulle den i en gårdhave på vel 30-50 m2.

Denne kvinde mente helt bestemt, at hun vidste, hvad behov en hund havde, og at hun var mere kompetent end dem, der lod deres hunde være sammen med andre hunde med risiko for bid, eller på kørsel. Så hundeejere er jo meget forskellige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uanset hvad, så skal folk udefra ikke godkende en omplacering eller aflivning. Vi har alle vores synspunkter, men det er i sidste ende ejeren og hunden som står i situationen og man kan ikke udefra vurdere om der er gjort nok/for lidt.

 

Aflivning af en hund som er rask og frisk er i mine øjne ikke i orden, hvis der kan findes et andet hjem til den, men hvem er vi til at dømme andre?

Link til indlæg
Del på andre sites

Uanset hvad, så skal folk udefra ikke godkende en omplacering eller aflivning. Vi har alle vores synspunkter, men det er i sidste ende ejeren og hunden som står i situationen og man kan ikke udefra vurdere om der er gjort nok/for lidt.

 

Aflivning af en hund som er rask og frisk er i mine øjne ikke i orden, hvis der kan findes et andet hjem til den, men hvem er vi til at dømme andre?

Jeg har det nok lidt som dig, aflivning er for mig sjældent en god løsning;( på mig virker det egoistisk at tro at nå man ikke kan rumme hunden kan ingen;( men samtidig gør det ikke ondt på hunden at dø.

at aflive pga adfærd er efter min mening ikke noget der ret ofte er nødvendig, et nyt hjem vil stort set altid kunne findes hvis man bruger tiden på det;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis folk har tænkt sig om og gider komme med en ordentlig grund, så er jeg ikke den der blander mig.

 

Mit problem er dem der ikke gider beskrive hunden eller hvorfor det ikke fungerer længere. Dem hvor man får en idé om at de nok om 2 måneds køber en anden hund og håber det er bedre

Dem er jeg allergisk overfor.

Og det er jeg blevet fordi jeg som teenager var barnepige for en familie, der i løbet af de 4 år jeg kendte dem, havde 7 forskellige hunde. De blev smidt ud til højre hvis der var det mindste, en blev kørt over og en blev aflivet dagen efter de havde hentet den hos en anden familie som omplacering.

 

Aflivning er i orden når hundens livs kvalitet ikke længere er god . Eller ejerens for den sags skyld og hundene ikke kan omplaceres måske på grund af et problem. Men først når man har gjort en indsats for at finde ud af om hunden kan hjælper og om man selv kan.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er svært at svare på. Hvis jeg skal tænke på min egen situation, så ville en omplacering aldrig komme på tale med mindre Ninjamor ville overtage min hund. Jeg ved hvor dårlig man selv er til at afgøre om andre hundeejere går til dyrlæge i tide og om de trækker stikket tidligt nok hvis hunden ikke dør af sig selv. Jeg kan bare ikke leve med tanken om at min hund en eller anden dag skulle komme til at gå og døje med sygdom eller smerter der blev overset eller at hun en dag skulle slæbe sig afsted efter en ejer der ikke anser det nødvendigt at støtte den gamle hund og dermed følges med den og sætte tempoet derefter. Igennem mit lange hundeliv har jeg mødt alt for mange søde og fornuftige hundeejere der alligevel overrasker ved pludseligt at have holdninger/ gøre ting eller undlade at gøre ting, som har overrasket mig helt vildt og som jeg kan sidde her og komme til at tude over at tænke på, hvis det skulle overgå min hund. Så nej, jeg vil hellere aflive end omplacere. Shandie lider ikke af at blive aflivet, men jeg ville slippe for at ligge på hospitalet eller gå i døden (det ville være de eneste grunde til at jeg skulle træffe det valg) med uvisheden og bekymringen for om hun nu havde det godt og blev passet ordentligt på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er mere reglen end undtagelsen at folk kommenterer ret negativt i omplaceringstråde, og det samme når der bliver snakket om at aflive en hund pga. adfærdsproblemer.

 

Så hvornår er det ok?

 

For mig er omplacering altid ok. Så snart ejeren er nået dertil at det er bedst at skille sig af med hunden, er jeg ikke i tvivl om at det er det bedste for hunden. For ejeren har allerede afskrevet den. At jeg så måske synes der er muligheder der ikke er afprøvet, er en anden sag, men ejeren har besluttet sig.

 

Med aflivning er grænsen flydende. Men hvis hunden har ondt og ikke kan behandles, hvis den er agressiv "uden grund" (måske bare en grund vi mennesker ikke kan finde) eller hvis er så utilpasset i en menneskeverden at den bare ikke fungerer.

 

Jeg har altid i baghovedet at hunden jo ikke lider ved at blive aflivet. Tilgengæld kan en omplaceringshund nemt blive kastebold, og dét er ikke i hundens interesse!

 

Hvad siger i? Hvor langt skal man gå?

 

Jeg vil give dig ret i, at hvis en hundeejer er nået dertil, hvor vedkommende ikke har lyst til at have hunden mere, så find dog endelig et andet hjem til den, hvor den er ønsket.

Selv om vi andre evt. kan se adskillige løsningsmuligheder, som ikke er afprøvet, så er det ikke sikkert at den pågældende hundeejer har tid, lyst eller rygrad til det. Så hellere videre med hunden inden den tager mere skade.

 

Aflivning er for mit vedkommende ikke acceptabelt med mindre mindst én dyrlæge har erklæret hunden for uhelbredeligt syg. Aflivning pga. adfærdsproblemer er ikke acceptabelt, helt enkelt - med mindre adfærden skyldes sygdom.

Jeg har ikke helt samme letfærdige tilgang til det med aflivning som de fleste andre i tråden. Et liv er noget uerstatteligt - man kan ikke bare slukke for det efter forgodtbefindende. Det er respektløst overfor det mirakel, livet er.

 

Uanset hvad, så skal folk udefra ikke godkende en omplacering eller aflivning. Vi har alle vores synspunkter, men det er i sidste ende ejeren og hunden som står i situationen og man kan ikke udefra vurdere om der er gjort nok/for lidt.

 

Aflivning af en hund som er rask og frisk er i mine øjne ikke i orden, hvis der kan findes et andet hjem til den, men hvem er vi til at dømme andre?

 

Jeg synes det er i orden at dømme. Hvordan får man ellers folk til at ændre adfærd? Hvis en hundeejer f.eks. bliver ved med at "kassere" hunde, for derefter straks at anskaffe sig en ny (jeg har kendt flere af slagsen), er det så ikke i orden at påpege at problemet måske ikke ligger ved hundene, men ved vedkommende selv?

Ligeledes med folk, der bare ikke prøver, men giver op så snart den første plet er kommet på gulvtæppet. Én ting er, at det måske er bedst for en hund at komme væk fra sådan en ejer, men det skader heller ikke at forberede ejeren på, at så nemt er livet altså heller ikke.

 

Og hvad med dem, der anskaffer sig hund for at opfylde en eller anden ambition, vinde konkurrencer, få "respekt", se "smart" ud osv. - og når hunden så viser sig at være uegnet til formålet, bliver den bare sendt videre i systemet. Efter min mening burde den slags mennesker finde sig en anden hobby - stangspring, porcelænsmaling eller hvad som helst hvor man kan imponere uden at udnytte andre levende væsner.

Det er at dømme, men det har jeg det helt fint med.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er i orden at dømme. Hvordan får man ellers folk til at ændre adfærd? Hvis en hundeejer f.eks. bliver ved med at "kassere" hunde, for derefter straks at anskaffe sig en ny (jeg har kendt flere af slagsen), er det så ikke i orden at påpege at problemet måske ikke ligger ved hundene, men ved vedkommende selv?

Ligeledes med folk, der bare ikke prøver, men giver op så snart den første plet er kommet på gulvtæppet. Én ting er, at det måske er bedst for en hund at komme væk fra sådan en ejer, men det skader heller ikke at forberede ejeren på, at så nemt er livet altså heller ikke.

 

Og hvad med dem, der anskaffer sig hund for at opfylde en eller anden ambition, vinde konkurrencer, få "respekt", se "smart" ud osv. - og når hunden så viser sig at være uegnet til formålet, bliver den bare sendt videre i systemet. Efter min mening burde den slags mennesker finde sig en anden hobby - stangspring, porcelænsmaling eller hvad som helst hvor man kan imponere uden at udnytte andre levende væsner.

Det er at dømme, men det har jeg det helt fint med.

 

OK, måske var jeg lidt vag i min formulering.

 

Når jeg siger "dømme" mener jeg, at man vurderer andres "fejl" ift. hvor god man selv synes man er og det bryder jeg mig ikke om.

 

At "dømme" som i at vurdere/bedømme at en hundeejer bør handle anderledes og sige det til vedkommende i sådanne situationer du nævner, synes jeg nærmest er en pligt og jeg har selv gjort det nogle gange.

Link til indlæg
Del på andre sites

I mine øjne er omplacering faktisk altid okay!

 

Jeg synes faktisk slet ikke at det er ansvarsløst at indse at man har en for stor opgave, og ikke kan løse den. Vi gjorde det med Penny, opgaven var for stor, vi forsøgte og fejlede; Og det har vi lært af!

 

 

Og jeg synes at det er der problemet opstår: Folk der omplacere en hund fordi de ikke har tid til at træne hunden væk fra de problemer den har, for derefter at anskaffe sig en ny hund af samme type f.eks.

 

F.eks. hvis jeg skrev at nu havde vi omplaceret Penny (og det var adfærdsproblemer), og nu har vi så fået en lille ny Aussie; Kryds fingre for det går godt denne gang! DET ville i mine øjne være dybt uansvarligt!

 

Hvis man omplacere en hund, bliver man NØD til at kigge indad, og indse at man tog munden for fuld, på den ene eller anden måde, og man har et ansvar for at det ALDRIG kommer til at ske igen; Så før man har fundet ud af hvor fejlen opstod, og har sikret sig at dette ikke vil ske igen, bør man i mine øjne ikke anskaffe sig en ny hund.

 

Så faktisk er det ikke omplaceringen som sådan jeg har noget imod, det er jeg faktisk stor fortaler for; Det er når man efterfølgende anskaffer sig en ny hund!

 

(og lige en tilføjelse: F.eks. i vores tilfælde, vi omplacere Penny udelukkende fordi vi ikke passede sammen, Penny mistivedes, vi mistrivedes, alle var bare kede af det, og uanset hvor meget arbejde vi lagde i det ville situationen aldrig blive optimal. Vi skal bestemt have flere hunde, ingen tvivl om det. Men jeg ved også at en Aussie, på trods af at det i mine øjne er jordens dejligste race og Penny på mange punkter var og er den perfekte hund, passer bare ikke ind i vores livsstil der er meget stressende med mange vimsende små hunde osv. Derfor får vi aldrig en aussie igen; Og vi har endda lært at typer af samme karakter skal vi heller ikke have igen).

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis vi skulle af med Bono og Kara blev de aflivet. De er begge så afhængige af mig og hinanden, at de slet ikke ville kunne omstille sig og det vil jeg ikke byde dem. Bare de bliver passet ved min mor, hvor de er trygge og elsker at være, så er de ikke som de plejer.

Om det er i orden at aflive unge, raske hunde, synes jeg som udgangspunkt ikke, men synes det er mere synd, at de bliver decideret deprimerede af at skifte hjem :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er altid okay at omplacere, for det gavner tydeligvis ikke hunden at være i den situation den er i nu.

der hvor det ikke længere er "ok" i min verden, er når man får så travlt med at omplacere hunden at den bliver kastebold eller ender hos uheldige ejere. Så ville jeg hellere ønske for hunden at den blev aflivet, og det er ligegyldigt hvor gammel den er.

Og der hvor det slet ikke er ok, er der hvor ejeren kort tid efter søger hund igen. Så taber jeg den!!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes faktisk at det i nogen tilfælde ikke er ok at omplacere

Dette gælder hvis hunden har problemer der omhandleraggression

 

Ikke i hvert tilfælde naturligvis. Men hvis hunden har bidt på en måde som ejer ikke føler de har set komme, så skal man i mine øjne være meget påpasselig med at sende aben videre.

Man skal i hvert fald orientere om problemet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes faktisk at det i nogen tilfælde ikke er ok at omplacere

Dette gælder hvis hunden har problemer der omhandleraggression

 

Ikke i hvert tilfælde naturligvis. Men hvis hunden har bidt på en måde som ejer ikke føler de har set komme, så skal man i mine øjne være meget påpasselig med at sende aben videre.

Man skal i hvert fald orientere om problemet.

Ved omplacering skal man altid orientere om problemer

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...