Hop til indhold

Nytårs aften....


Gæst Cleo
 Share

Recommended Posts

:lol: - det her bliver sjovere og sjovere - hvordan mon det ender............................. *S*

 

 

Får i øvrigt en melding senere i dag - man har vist et nyt produkt på markedet, netop til den slags situationer som Nytår, transport i fly o.s.v.

Det er ikke plegicil eller stesoer, men noget nyt,nyt.......

 

Jeg vender tilbage når jeg ved mere :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Virkede det så ?.

 

Sådan da, den var i hvert fald ikke så panisk, som den blev, når den ikke have en lille fjer på. :-D

 

Det er ihvertfald sjovere end at skulle sluge piller.:blink: Hvis Tyson kan lide øl, vel og mærke. Kendte en hund der foretrak rødvin. :cool:

 

Tyson er jo en feinschmecker, så måske skulle jeg investerer i en god årgangsvin. :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg har haft en hund som var meget nervøs, hun reagerede meget på lyde! lige fra bildøre der smækker, ringklokken, folk der snakker udenfor osv. sådan generelle lyde som er udenfor, dem reagerede hun meget på, mest i starten dog. men nytårsaften - hun var så absolut ligeglad! kl 24 hvor det jo går løs med mange og høje brag, der lå bettehunden da bare og sov i sofaen :5up: hun var fuldstændig ligeglad..

 

så fordi din hund reagere på andre lyde, så lad vær med at tage sorgerne på forskud. mit bedste råd er at du IKKE må pylre om din hund og gå med en masse bekymringer til nytårsaften! opfør dig som du plejer.

 

evt snak med din dyrlæge og få noget beroligende som du kan have liggende i hjemmet, men lad vær med at "dope" din hund på forhånd! ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi skal igennem vores første Nytårs aften og vil gerne høre om gode råd/vejledning til hvordan vi bedste klare denne aften.

 

Min fornemmelse siger mig at Cleo ikke vil synes om lige det der med raketter o.s.v.

Hun er extremt meget på vagt når det er mørkt og jeg tror helt sikkert hun vil få en rigtig skidt aften :???:

 

Nogle siger til mig "brug Baldrian" og andre siger "lad hende være - hun kommer over det" og andre igen mener hun skal godt og grundig "dopes"

 

Jeg er meget i tvivl og ved ikke rigtig ?

 

Uden at have læst tråden igennem:

 

Det folk siger omkring problemet afspejler deres holdning til det og spørgsmålet er, hvad du kan bruge det til.

 

Hvis Cleo bliver rigtigt opkørt i dagene op til nytår vil jeg anbefale at du allierer dig med dyrlægen og får en combibehandling af noget angstdæmpende, typisk stesolid, og noget fysisk afslappende som typisk er plegicil.

 

Du må under ingen omstændighed nøjes med at give hende plegicil, da dette middel afslapper kroppen men holder hjernen klar, hvilket betyder at hunden oplever ikke at have helt styr på lemmerne og samtidig er skrækslagen. Dette får en forstærkende effekt på angsten.

 

Den medicin du henter hos dyrlægen bør du få i så rigelig mængde at du kan afprøve den i forvejen, da flere hundeejere opdager, at medicinen eller dosis ikke virker efter hensigten og står med håret i postkassen Nytårsaften.

 

Hvis din hund viser sig at blive bange for fyrværkeriet op til nytåret bør hun være mere eller mindre konstant medicineret, da hun ellers bygger angsten op.

Tal med dyrlægen om dette.

 

Hvis uheldet er ude og hun bliver meget forskrækket, så pas på ikke at trøste hende og sørg for at holde hende beskæftiget med øvelser nogen tid efter da hun derved får afreageret og ikke tager følelsen med sig.

 

Får hun ikke afreageret vil efterfølgende lyde øge hendes angst fordi hun allerede er opkørt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Misforstå det nu ikke :blink: - jeg har haft hund før og jeg har ikke tendens til at pylre om mine hunde. En hund er en hund og skal behandles som sådan, men Cleo er en type hund der har det med at hidse sig op, endten fordi hun vil klappes eller ikke kan nå en anden hund eller hvis der er lyde (især i mørke), hun ikke kender :roll:

 

Jeg kender godt til Plegicil, som jeg allerede har nævnt og som i øvrigt virker fin på min hest? - og har prøvet præcis det der så ikke gik rigtig godt, nemlig at give en pille til min (gamle) hund, der netop bare lå og var vild i øjnene - det ønsker jeg ikke skal ske med Cleo.

 

Hun må jo nødvendigvis lære lidt om livet, men helst på en god og afslappet måde, hvis det er muligt. Jeg vil i hvertfald prøve at gøre det så comfortabelt som muligt for hende til Nytår, så hun får en så god oplevelse som muligt.

 

Selvfølgelig vil jeg overveje de forslag der er komme og bruge det jeg kan - så tak alle sammen - jeg er gået i tænkemode :rolleyes:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er først nu at jeg ser denne tråd.

 

Jeg har også spekuleret på hvordan Victor vil tage nytårs aften.

 

Jeg ved at skud er han ikke bange for. Men det er jo ingen garanti for at han ikke bliver bange nytårs aften.

 

Han har lige siden han var hos opdrætteren lyttet til en cd med nytårs knald. Men jeg tror at det lige så meget er lysglímtene og lugten der gør dem bange.

 

Jeg tror jeg vil lytte til Ninjamors råd og se hvordan han reagere i tiden op til nytårs aften.

 

Selv om den med øllet lyder meget hyggelig. :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

DAP...hedder det ikke sådan det nyeste og mest hotte ? Det er en eller anden duft...fremoner ???...der f.eks. kan fås indbygget i et halsbånd. Når vovse så har det på bliver den sådan lidt halv-sløv-dopet-beroliget-agtig.

 

Spørg jeres dr. Dyr. Det er noget sådan nogle ved noget om og sælger.

 

Selv aner jeg ikke, hvordan Simba vil tage hans første nytårsaften her i huset, men alt taget i betragtning ville jeg blive ret skuffet, hvis det påvirker ham på nogen måde, men man skal sandelig aldrig sige aldrig.

 

De to andre vovser vi har haft har været totalt ligeglade med alt det nytårs-gøjl...

Link til indlæg
Del på andre sites

DAP...hedder det ikke sådan det nyeste og mest hotte ? Det er en eller anden duft...fremoner ???...der f.eks. kan fås indbygget i et halsbånd. Når vovse så har det på bliver den sådan lidt halv-sløv-dopet-beroliget-agtig.

-gøjl...

 

Vi har prøvet DAP og det hjalp overhovedet ikke, men det er bevist på andre hunde at hjælpe!

Det er en duft af modermælk (mener jeg) som skal give en beroligende effekt på hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har prøvet DAP og det hjalp overhovedet ikke, men det er bevist på andre hunde at hjælpe!

Det er en duft af modermælk (mener jeg) som skal give en beroligende effekt på hunden.

 

Næsten rigtigt. :-) Det er duften af de feromoner, som tæven udskiller, når hun ammer hvalpene.

 

Det nye nummer af "Hunden" har for øvrigt en artikel af Irene Jarnved, der handler om at lære hunden at håndtere nytårsaften.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst evapjuske

Hej

 

Da vores hund begyndte at blive angst nytårs aften efter 2 år, begyndte vi at give den baldrian 2 tabl. hver anden time (ved ca. 12-13 kg vægt). Vi begynder om eftermiddagen før det begynder at gå løs. Han er en smule nervøs kl. 24, men resten af tiden er han helt afslappet, uden at være slap eller have det dårligt. Efter kl. 12. får han ikke noget. Vi har brugt det i ca. 8-9 år og har kun gode erfaringer med det. Jeg har anbefalet det til mange hundeejer, og har kun hørt positiv om den måde at undgå nytårsangst på.

:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Min tidligere hund, Ramses, begyndte osse at reagere på fyrværkeri 2. nytår jeg havde ham.

Så året efter fik han Bach's Rescue medicin.

Vi startede med dråberne allerede i midten af november og han fik 7 dråber om dagen. Det betød, at han ikke tog sig særlig af de knald, der kom i december.

Og efter jul, hvor skyderiet optrappes, -gav jeg ham bare dråberne oftere.

Nytårsaften fik han dråber hver 2. time.

---Samtidig havde jeg lyden fra TV og radio skruet lidt ekstra i vejret. Og vi holdt ikke skyggen af vild fest. Der var ingen, der drak spiritus. Hunde kan ligesom børn blive skræmte af at deres mennesker er fulde og pludselig opfører sig helt uforståeligt.... Hvis de ikke er vant til det...

--Og selvfølgelig havde jeg masser af hans yndlingsgodter og et par velvoksne "so-ører"..

 

Da Ramses året efter fik et "skub" af en bil, tog både han og jeg selv rescue medicine hvert kvarter til det værste chock var ovre.

 

http://www.shetla.dk/bach.html

 

 

---Og her er en fornuftig gennemgang af de de forskellige midler mod nytårs-angst:

http://loppetjansen.dk/article_info.php?articles_id=2&language=da

 

--Der omtales også et mildt beroligende middel, Clomicalm, som skal gives allerede fra november af. Og som ikke påvirker hunden så meget..

 

---Silke er totalt ligeglad med lydene. Men hun sidder og kikker opmærksomt ud af vinduet på raketter og andre flotte lys. Hun virker ikke bange. Kun interesseret.

---Så det er jo altså ikke alle hunde, der lader sig påvirke. Og vi kan selv gøre vores til at hunden ikke opfatter fyrværkeriet negativt. Først og fremmest ved ikke at lade hunden mærke, at fyrværkeriet bekymrer OS.

---Første gang en hund oplever noget uventet. så vil den typisk reagere med forskrækkelse/opmærksomhed.. Og så vil den kikke på dem, den er sammen med. Hvis DE opfører sig helt normalt og ikke ser ud til at tage sig af det, så vil hunden heller ikke tage sig af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Fandt lige dette:

 

Dyr har angst for den kraftige lyd fra fyrværkeri - de kan få varige mén og alvorlige skader fremover. Nytåret skal naturligvis fejres - men for dyrenes skyld: uden fyrværkeri med høje knaldeffekter - og kun selve nytårsaften! Dyrefondet arbejder for, at det kraftigste fyrværkeri med høje lydeffekter bliver forbudt. Hvad kan vi dyreejere gøre for at hjælpe dyrene? Læs artiklen og få gode råd.Dyrefondets kampagne ”Vis hensyn: Skræm ikke dyrene med fyrværkeri”, der blev lanceret for 11 år siden, har naturligvis ikke til formål at afskaffe traditionen med at byde det nye år velkommen på en festlig måde. Derimod har den til formål at beskytte såvel naturens, landbrugets som familiens dyr mod livsvarige mén fra unødige og ulovlige brag fra knaldfyrværkeriet. Heldigvis er det meste knaldfyrværkeri i dag blevet forbudt. Men til gengæld er meget af det i dag lovlige fyrværkeri blevet kraftigere. Fra at være små raketter i farver er det meste fyrværkeri, der farer til vejrs, blevet erstattet af store batterier og bomber, hvis indhold farer mod himlen og brager med store knaldeffekter. Det er lyden herfra, der spredes over store afstande, som generer dyrene og kan give dem varige mén og høreskader. Ikke kun selve nytårsaften - men efterhånden hele året rundt. Dyrefondet har derfor henvendt sig til de lovgivende myndigheder for at få forbudt det kraftigste med de største lydeffekter. Se formanden for Fødevareudvalget, Christian H. Hansens artikel på side 6. Vi bringer her en artikel, der giver gode råd om, hvorledes vore hunde og deres ejere kommer godt ind i det nye år:

 

skader:

 

Nytårsaften nærmer sig, og vanen tro skal den fejres med pomp og pragt og fyrværkeri. Desværre er der mange hunde, der ikke deler vores glæde ved nytårsaften. Flere og flere hunde er angste for fyrværkeri. Nogle hunde er angste for de høje, hvinende, hvæsende eller bragende lyde, mens andre tillige reagerer på de stærke lysglimt. Angst kan for nogle hunde resultere i udtalte adfærdsændringer og være ret invaliderende for dem, mens andre hunde kun viser lettere symptomer på deres angst. Da al angst imidlertid kan forstærkes med tiden, og da angsten kan brede sig til generelt at omfatte angst for alle mulige andre lyde, er det vigtigt, at man som ejer forholder sig til hundens angst og gør alt for at hjælpe den. En hund med en psy-kisk betinget lidelse som angst er en lige så alvorligt syg hund som en hund med en fysisk lidelse -dvs. kronisk hjertelidelse,

mavetarm-lidelse, hudlidelse m.fl. Hundene har krav på en behandling, og desværre kan man ikke blot medicinere sig ud af en psykisk lidelse, så behandlingen stiller på mange måder endnu større krav til ejeren. Frem for alt: Angst for fyrværkeri er ikke et problem, vi kan løse med lidt medicin nytårsaften! Behandlingen kan omfatte forskellige former for angstdæmpende medicin, herunder receptpligtig eller homøopatisk medicin, adfærdsmodificerende træning og tryghedsskabende og beroligende feromoner i form af D.A.P. duftspredere. De fleste former for behandling skal opstartes flere uger før nytårsaften og gerne i et vist omfang fortsættes hele året rundt. En konstant træning og lejlighedsvis medicinering vil på sigt kunne mindske hundens angst.Hvordan viser hunden sin angst?

 

Der er mange måder, hundene kan vise deres angst på, og for at man som ejer kan hjælpe sin hund i selve situationen og på sigt, er det vigtigt at forstå hundens reaktioner. Nogle hunde bliver mere kontaktsøgende, andre kryber undvigende omkring, gemmer sig under ting eller prøver ligefrem på at flygte. Er hunden alene, kan dette føre til omfattende ødelæggelser i hjemmet, da hunden kan gnave og kradse sig igennem døre, vægge m.m. Nogle hunde bliver apatiske, andre hyperaktive. Hunde kan også gø, hyle, savle, ryste, få hyppig vejrtrækning, øjets pupil kan blive meget stor, og endelig kan de blive urenlige. Ofte kan man som ejer ikke få hunden til at lystre selv de mest almindelige ”kommandoer”, fordi al dens energi og koncentration er centreret omkring angsten. En del hunde vil slet ikke ud og luftes, da de udmærket ved, hvor lydene kommer fra. Dette betyder i sin yderste konsekvens, at der er hunde, der i hele december måned, hvor fyrværkeriet jo desværre optrappes, ikke vil uden for en dør, men foretrækker at tilbringe dagen rystende under f.eks. en seng! Behandlingsmuligheder Hvis en hund ved tidligere lejligheder allerede har vist tegn på angst i forbindelse med fyrværkeri, bør man helt klart iværksætte en behandling. Det vil altid være fornuftigt at kontakte dyrlægen og orientere dyrlægen om hundens angst. Dyrlægen kan på grundlag af disse informationer vurdere, om hunden kan nøjes med adfærdsmodificerende træning, eller om den også skal have medicinsk behandling og i så fald hvilken. Dyrlægen kan også vælge at henvise hunden til en adfærdsterapeut eller adfærdsspecialist. Den adfærdsmodificerende træning omfatter en desensibilisering over for høje lyde, mens den medicinske behandling omfatter angstdæmpende medicin, herunder receptpligtig eller homøopatisk. Endelig findes der en D.A.P. duftspreder, der udskiller tryghedsskabende og beroligende feromoner. Det vil i høj grad være graden af angst, der er bestemmende for, hvor meget eller lidt behandling der vil være nødvendig. De fleste former for behandling skal opstartes flere uger før nytårsaften og bør ubetinget fortsættes i et vist omfang hele året

rundt. En konstant træning og lejlighedsvis medicinering vil på sigt kunne mindske hundens angst.

 

TræningTræningen eller desensibiliseringen har til formål gradvis at vænne hunden til de høje lyde, der normalt forårsager angsten. Til det formål kan benyttes en CD (kan købes hos dyrlægen eller Dansk Kennel Klub) eller båndoptagelser med diverse høje lyde, herunder også fyrværkeri. Samtidig med at lydene afspilles for hunden, skal man træne eller lege med den, så den lærer at forbinde en rar oplevelse med lydene. Man kan lave sporlege, hvor hunden skal søge efter sin egen mad, eller man kan lave små øvelser som f.eks. ”plads, sit, rulle, vinke, siksak m.fl.” I starten afspilles den eller de lyde, som hunden er bange for, ved meget lav styrke. Hvis hunden accepterer lyden, Foto: Scanpix/Hanne Lindemann skrues der op for lydstyrken. Hvis hunden undervejs viser tegn på angst, må man skrue ned igen og træne lidt længere tid ved lavere styrke. Efterhånden bør lydstyrken kunne øges til det maximale. Det vil være en stor fordel, at lydene også afspilles udenfor, så hunden hører dem på samme vis som ved det rigtige fyrværkeri. Brug evt. en ghettoblaster til dette formål, og husk at informere naboerne om træningen! Til sidst kan man prøve at udsætte hunden for en rigtig fyrværkerioplevelse, hvor en anden person fyrer fyrværkeri af, mens man træner med hunden udenfor. Denne træning bør henlægges til et sted, hvor andre hunde og mennesker ikke generes af lydene, og man skal passe på, at hunden ikke flygter i panik (hav en tynd snor i halsbåndet!). Bedst er det at lave denne øvelse med en professionel adfærdsbehandler! Der er hunde, der hurtigt gennemskuer, at lydene fra CD’en ikke er rigtigt fyrværkeri. De kan være helt upåvirkede eller vise langt mindre symptomer på angst, end de normalt gør. Inden lydtræning helt opgives på disse hunde, vil vi anbefale, at man prøver at lade lydene afspille udenfor, da effekten her kan være meget anderledes. Lydtræningen kan i øvrigt varmt anbefales som forebyggende behandling til hvalpe og unge hunde, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med fyrværkeri. D.A.P. duftspreder D.A.P. duftspreder indeholder et kunstigt feromon (duftstof), som er en kopi af det feromon, en diegivende tæve udskiller fra talgkirtler, der findes i huden ved mælkekirtlerne. Feromonet har en beroligende effekt på hvalpene og sikrer, at de føler sig trygge i deres omgivelser. Når voksne hunde udsættes for det kunstige feromon, vil de få samme tryghedsfornemmelse, som da de var hvalpe, og en række forskellige angstproblemer vil mindskes eller forsvinde helt. En engelsk publiceret undersøgelse har vist, at ”D.A.P. mindsker hundes angst over for fyrværkeri”, dvs. at deres symptomer markant bliver mindre udtalte. D.A.P. består af en lille flaske med feromoner i flydende form og en elektrisk duftspreder, der sættes i en stikkontakt (ikke ved gulvet) i det rum, hvor hunden typisk opholder sig (rækker til 50-70 m2).Når væsken varmes op, frigøres duftstofferne. En

flaske rækker til ca. 4 uger (skal være tændt konstant), og refill kan købes. Vi anbefaler, at man opsætter D.A.P. mindst 3 uger før nytårsaften og gerne i flere af de rum, hvor hunden typisk opholder sig. Det kan dog være en fordel at opsætte den langt tidligere - og gerne i forbindelse med, at lydtræningen startes. D.A.P. kan købes hos dyrlægen(og her på siden). For nogle hunde vil en kombination af træning og D.A.P. være nok, men det kan for en del hunde blive nødvendigt at supplere med medicinsk behandling både i december og selve nytårsaften.

 

Traditionel medicinsk behandling Undersøgelser lavet i Danmark (publiceret i Dansk Veterinær Tidsskrift, nr. 5, 2001) har klart vist, at det angstdæmpende middel Clomicalm har en meget god effekt på hundes angst - specielt hvis desensibilisering foretages samtidig. Det er dog vigtigt, at midlet gives dagligt i en længere periode og gerne min. 3 uger inden selve nytårsaften. Til hunde med en mere udtalt grad af angst for fyrværkeri bør Clomicalm gives allerede fra omkring 1. november og fortsættes ind i januar måned. Ved at starte så tidligt opnår man, at hunden er dækket godt ind i hele det tidsrum, hvor der typisk skydes meget fyrværkeri af. Som en sidegevinst ved denne længerevarende behandling kan det ses, at også hundens angst over for andre lyde som f.eks. tordenvejr mindskes på sigt. Behandlingen med Clomicalm skal gentages hvert år fra november til januar. Clomicalm er receptpligtig medicin, og dyrlægen vil rådgive om den præcise brug af produktet, herunder dosis og mulige bivirkninger. Generelt fungerer hundene godt på Clomicalm og er frem for alt i stand til at leve et rimeligt normalt liv. Enkelte af hundene har brug for ekstra angstdæmpende medicin selve nytårsaften, og her bruges som regel Diazepam (Stesolid) eller SOS dråber (se nedenfor). “Jeg har allerede gemt mig under bordet”. Foto: Helen Petersen Alternativ medicinsk behandling Der findes flere forskellige former for homøopatisk medicin, der kan påvirke hundes angst. Har de lettere symptomer på angst, kan SOS dråber 3 gange dgl. (speciel blanding af Bachs blomstermedicin fra adfærdsspecialist Anette Røpke, tlf. 28 10 08 85) anvendes. SOS dråber indeholder 7 forskellige planter, der virker på stress og panik samt giver hundene ”selvværd”. Er der tale om mere udtalt angst, vil Homeocalm 2 gange dgl. (fås hos adfærdsterapeuter og dyrlæger) være mere velegnet. Homøopatisk behandling bør ligesom traditionel opstartes 3-4 uger før nytårsaften. Medicinsk behandling selve nytårsaftenDer findes lidt forskellige former for ”akut” medicinsk behandling til selve nytårsaften, og det er vigtigt sammen med dyrlægen at træffe beslutning om, hvilken behandling den enkelte hund skal have. Dyrlægen kan vurdere, hvilken dosis der skal bruges, og hvor mange gange hunden skal have medicinen. Den akutte behandling kan sagtens kombineres med anden allerede igangsat angstdæmpende behandling. Uanset hvilken behandling der vælges, må det på det kraftigste tilrådes, at behandlingen afprøves inden selve nytårsaften, så man på forhånd har en fornemmelse for, hvordan hunden reagerer. Skal der eventuelt en større eller mindre dosis til end først antaget for at opnå den ønskede effekt? Som regel skydes der jævnligt og især omkring weekender fyrværkeri af i december måned, så det skulle være muligt at vurdere effekten rimeligt på disse tidspunkter. Det har tidligere været meget udbredt blandt danske dyrlæger at bruge Plegicil, som er beroligende eller sløvende medicin. Det er dog vigtigt at vide, at Plegicil på ingen måde virker angstdæmpende, og at man tilmed ved, at lydindtryk forstærkes, og lydene dermed påvirker hundene i endnu mere udtalt grad, end hvis de ikke modtog medicin. Med andre ord må det siges at være et sandt mareridt for hunden og for ejeren, som må se på, at hunden kæmper for at holde sig oprejst, mens den samtidig viser stort set alle de tegn på angst (halser, savler, er urolig, hyler), som den plejer at gøre. Hvis man ønsker en sløvende effekt på hunden, er det vigtigt at sørge for samtidig at give den angstdæmpende medicin! Diazepam også kaldet Stesolid er de sidste år blevet populært som angstdæmpende medicin og gives typisk til hunden kl. 17 og kl. 23. Diazepam har ikke den beroligende effekt, som man ser ved brug af Plegicil. Det opfattes af mange hundeejere som et problem, da mange forventer, at deres hund blot skal sove hele nytårsaften. Der er dog ingen tvivl om, at denne behandling er mere korrekt set ud fra et adfærdsterapeutisk synspunkt. Der kan være bivirkninger ved Diazepam, som på nogle hundeejere kan virke stærkt generende. Nogle hunde bliver helt hæmningsløse af den angstdæmpende medicin, og man kan ikke tale dem til ro. De bliver rastløse, maniske, utroligt sultne og stjæler alt, hvad de kan komme til, hvilket kan resultere i opkastninger og diare, hvis man ikke fjerner alt spiseligt fra deres omgivelser. Er bivirkningerne for udtalte, og mindskes de ikke ved lavere dosis, kan der være behov for at bruge en kombinationsbehandling af Diazepam og Plegicil. Hvis hunden allerede får SOS dråber, kan de gives mere hyppigt selve nytårsaften, hvis symptomer på angst opstår.Gode råd til nytårsaften For at undgå, at hunden bliver angst, og for at hjælpe de hunde, der allerede er blevet angste for fyrværkeri,

kan følgende råd følges:

 

I dagene op til og især selve nytårsaften bør hunden trættes fysisk, så gå lange ture, men undgå områder, hvor der skydes fyrværkeri af. ikke ved en eventuel lyd løber væk i panik. Undgå at fyre bordbomber eller lignende af i samme rum, som hunden opholder sig i. Undgå raketter, heksehyl m.m. for tæt på huset. Informér gerne naboer og deres børn om hundens angst, og bed dem vise hensyn. Træk gardinerne for vinduerne, hvis hunden reagerer på lys og blitz. Vurdér om hunden helst vil ligge for sig selv i et mørkt rum, eller om den er mest rolig, når den er sammen med familien. Det kan være en fordel at spille noget musik (gerne beroligende), som kan distrahere hunden. Tag under ingen omstændigheder hunden med udenfor, når der skydes fyrværkeri af. Hunden kanEfterlad aldrig hunden alene hjemme nytårsaften Uanset om hunden førhen har vist tegn på angst eller ej, frarådes det på det kraftigste, at hunden efterlades alene hjemme nytårsaften. Er eller bliver hunden pludselig bange, er det vigtigt, at dens ejer er i nærheden, så hunden kan få den fornødne støtte, herunder eventuelt medicin. Kan man ikke være hjemme hos hunden, er det måske bedre at sende den til en rolig pension langt ude på landet. Stop unødig brug af fyrværkeri Som det fremgår, er der ikke nogen simpel mirakelkur, vi kan tilbyde vores angste hunde. Til gengæld kan nogle af de nævnte råd forhåbentlig være med til at begrænse stigningen i antallet af angste hunde. Helt uovertruffent vil det dog være, hvis vi alle kunne indskrænke vores forbrug af fyrværkeri til kun at omfatte nytårsaften. Brug af fyrværkeri til alle mulige festlige lejligheder, herunder familiefester, byfester m.m. har nærmest forvandlet vores liv til én langvarig fyrværkeri-happening. Prøv at sætte hensynet til både vores hunde og de vilde dyr lidt højere, og begræns brugen af fyrværkeri. Husk også at informere jeres børn og unge herom! GODT NYTÅR

Link til indlæg
Del på andre sites

DAP...hedder det ikke sådan det nyeste og mest hotte ? Det er en eller anden duft...fremoner ???...der f.eks. kan fås indbygget i et halsbånd. Når vovse så har det på bliver den sådan lidt halv-sløv-dopet-beroliget-agtig.

 

Spørg jeres dr. Dyr. Det er noget sådan nogle ved noget om og sælger.

 

Selv aner jeg ikke, hvordan Simba vil tage hans første nytårsaften her i huset, men alt taget i betragtning ville jeg blive ret skuffet, hvis det påvirker ham på nogen måde, men man skal sandelig aldrig sige aldrig.

 

De to andre vovser vi har haft har været totalt ligeglade med alt det nytårs-gøjl...

 

DAP virker på ingen måde sløvende.

Det skulle virke beroligende, men der er forskellige historier om hvorvidt det har hjulpet eller ej.

Link til indlæg
Del på andre sites

DAP virker på ingen måde sløvende.

Det skulle virke beroligende, men der er forskellige historier om hvorvidt det har hjulpet eller ej.

 

Ok, aner ikke hvad det er. Det var bare da dr. Dyr havde Simba til det der nymodens unghundeeftersyn og han ville snakke adfærd, at han nævnte det der halløjsa som det nyeste til hunde der skejer ud bl.a. nytårsaften...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...