Hvor går grænsen

[PBC]

Vi kender sikker alle begrebet lidelsesavl - altså avl på hunde hvor visse elementer (kort snude eller udstående øjne) avles så extremt at det går ud over sundheden. Det kan vi ikke lide og det er vi klart imod - nok os alle sammen.

 

Men når man avler brugshunde, kan man også avle hunde så extreme at det går ud over sundheden. Jagthunde der går så hårdt at de får skader, Vogterhunde som går i lag med rovdyr og får skader, brugshunde/tjenestehunde som skades i tjenestem og terrier som går så hårdt til ræve at de får skader. Agility hunde der skades af brug fordi de går for hårdt og hurtigt. Hyrdehunde?

 

Hvor går grænserne?

 

Ser vi på livskvaliteten - hvornår har hundene det sjovest - hvornår lever de fuldtud - hvornår bliver det for meget?

 

Er det ok at tage risiko med helbredet/sundheden hvis det gør hunden lykkelig?

[KrudtKarla]

Det er alligevel nogle ret store sprøgsmål

Syntes det er svært at svarer på udfra et generalt synspunkt..

 

hvornår har hundene det sjovest - Det kan man ikke svarer på, det ved kun hunden - og gud hvis man tror på sådan en. men måske de lever fuldt når de bobler i sofaen? måske når Border-Collien hyrder får? who knows

hvornår lever de fuldt ud - Hunde som mennekser lever vel fuldt ud, når de lever 100% op til deres portientiale - hvad det så er, er individualt

hvornår bliver det for meget- Det bliver vel for meget, når mennesket bagved ikke kan se sig selv i spejlet.

Er det ok at tage risiko med helbredet/sundheden hvis det gør hunden lykkelig- til en hvis grad, ja. hvis det er et spørgsmål om at en spaniel måske kan få skrammer af at gå i brombær - så syntes det er ok - arbejdshund bliver brugt, det er der bare en risko ved - længere er den vel ikke

[PBC]

Jeg synes ikke det er ok at avle hunde der har så overdreven jagtlyst at de smadrer sig selv, når de bruges, som det er meningen de skal bruges. Jeg mener at en jagthund, der bruges, får skrammer og rifter og endda skader, men det må ikke være så alvorligt, at de som hovedregel, ikke kommer sig af sig selv - altså i hvert fald uden at dyrlægen må hjælpe. Uheld kan ske, det er ikke det jeg taler om.

 

En jagthund der bruges regelmæssigt - fx 20-30 dage til jagt om året skal kunne holde til det den gør uden men og uden sådan at den stadig kan være i vigør op til en for racen passende alder.

 

Hvis man må konstatere at mange hunde tages ud af brug pga skader de har pådraget sig under udførelsen af det de bruges til må det tages som et "wake up call" til at ændre noget. Det mener jeg så ikke er et generelt problem for FT Spaniels, men vi er nok på kanten.

[Ninjamor]

I min verden er det ikke i orden at avle hunde, som kører så højt op, at de bliver irrationelle og dermed risikerer skader på sig selv.

 

Som hundeejere har vi ansvaret for, at vi ikke træner hunden op til dette niveau. Jeg har selv haft en yderst fornuftig hund som var kørt op på boldmotivation og det fungerede perfekt, MEN hvis jeg ikke passede på ham, ville han kunne komme til skade for en hund, som kører så højt, magter ikke at passe på sig selv og jeg har set hunde banke ind i parkerede biler, træer og andet når bolden blev kastet forkert.

 

Hvis man ser ulve jage på film, ser man nok det højeste motivationsniveau der findes, nemlig motivationen for at overlevelse og disse ulve er super fokuserede og rationelle i det de gør, alt andet kunne koste dem livet.

 

Når jeg f.eks. ser agility, eller skulle jeg hellere skrive HØRER agility, bliver jeg så ærgerlig over at nogle mennesker træner deres hunde så langt ud (kører dem så højt op) at mange af dem ikke kan holde deres mund - og nogle af disse hunde bliver heller ikke varmet op i musklerne og risikerer også på denne konto at blive skadede.

[PBC]

Der er iøvrigt rig mulighed for at se hvor hårdt en FT Spaniel går på disse mesterskabsvideoer. Og det er nok blandt de 20% af Spaniels der går mest til makronerne.

 

Der er blod på snuder og på haler på visse hunde.

 

Det er nok 2. dagen på Egebjerggaard der er hårdest - der er mange brombær,

 

http://www.ftspaniels.dk/film/

[Miss_M]

Nu aner jeg intet om jagt og aner intet om hvordan de forskellige egenskaber spiller sammen.

Men tænker umiddelbart, at det at en hund går så hårdt, på en eller anden måde også ses udmønte sig i andre og mindre ønskede karaktertræk, som f.eks stress, manglende samarbejdsevner osv.??

 

I så fald vil det jo nok regulere lidt sig selv, da det ikke giver de ønskede resultater i brugen.

Men er der ikke noget negativt som følge, så er det selvfølgelig en problematik man som opdrætter er nød til at overveje.

Hunde der ikke formår at vælge de smarte løsninger, fremfor bare én vej fremad, synes jeg ikke er ønskværdige - Både pga. skaderne men kan ikke tro, der ikke følger andre uheldige ting med.

 

Indenfor min egen race, så er der historier om bc'er der er så fokuserede på arbejdet, at de arbejder videre med brækkede ben, hele den ene halvdel af hunden flænset op pga. møde med et pigtrådshegn osv.

Men det er ikke noget nyt i avlen overhovedet.

Sådan har det altid været, for det har været en nødvendighed med virkelig hårdføre hunde som man kunne stole på udfører deres opgave.

Men den store forskel ligger i, hvor meget hunden har hovedet med i arbejdet og hvordan og hvornår skaderne forekommer.

Fair nok at hunden kan arbejde videre med en skade - Der kan vi sætte ind og stoppe hunden. Men hvis hunden konsekvent mangler overblik nok til at vælge de smarte løsninger, så de altid får skader, så er det imo. uheldigt.

 

En hyrdehunde - Og lur mig om ikke det samme er gældende for jagthundene - Skal have kapacitet og overskud til at vurdere situationen og vælge den kloge løsning.

Ikke bare fare over stok og sten og tonse derudaf.

De skal kunne økonomisere deres kræfter og vælge den mest sikre og mindst krævende vej til at få opgaven løst. Det er jo ikke kun hunden der kan komme galt afsted med farlige beslutninger hos en bc, men også fårene.

Vægter man ikke det i avlen, så vil det give problemer på flere områder og kan garanteret også betyde flere skader.

 

Lige med bc'en er det ret nemt - For har de ikke overblikket, så kan de ikke bruges til ret meget praktisk hyrdning, for fårene bliver stressede og pisser ad helvede til og hunden stresser mere, fordi de mister kontrollen osv.

Så de indgår ikke rigtig i avl, andet end hvis man avler til andet formål end hyrdning.

 

Men kender simpelthen ikke nok til spaniels og andre jagtracer, til at sige om jeg synes det er en udfordring eller ej.

Et eller andet sted, så skal hunden jo kunne finde et nedskudt dyr i et brombærkrat, men omvendt så dur' det jo heller ikke, at hunden konstant er skadet.

[PMJ]

En jagthund der bruges regelmæssigt - fx 20-30 dage til jagt om året skal kunne holde til det den gør uden men og uden sådan at den stadig kan være i vigør op til en for racen passende alder.

Jeg tror ikke at nogen som har en hund som "arbejdsredskab" er interesseret i at dette redskab er skadet i kortere eller længere tid.

Jeg snakkede lidt "arbejdsavl" mens jeg sad i hvalpekassen hos min nye Working Kelpie. Her fik jeg et indblik i hvordan avlen foregår hos nogle hyrder (i udlandet). Den hvalp som ikke kan klare en opvækst uden dyrlægehjælp - overlever ikke. Den hund som ikke kan arbejde fornuftigt - overlever ikke. Den hund som udviser problemadfærd - overlever ikke.

Hvis en hund viser sig som en god arbejdshund, kan den indgå i avlen.

Det betyder også at den hund jeg har anskaffet mig aldrig vil indgå i avlen, da den ikke vil blive brugt til sit oprindelige formål.

[PBC]

Jeg tror ikke at nogen som har en hund som "arbejdsredskab" er interesseret i at dette redskab er skadet i kortere eller længere tid.

Jeg snakkede lidt "arbejdsavl" mens jeg sad i hvalpekassen hos min nye Working Kelpie. Her fik jeg et indblik i hvordan avlen foregår hos nogle hyrder (i udlandet). Den hvalp som ikke kan klare en opvækst uden dyrlægehjælp - overlever ikke. Den hund som ikke kan arbejde fornuftigt - overlever ikke. Den hund som udviser problemadfærd - overlever ikke.

Hvis en hund viser sig som en god arbejdshund, kan den indgå i avlen.

Det betyder også at den hund jeg har anskaffet mig aldrig vil indgå i avlen, da den ikke vil blive brugt til sit oprindelige formål.

 

Det er den slags avlsudvælgelse, som nok kan virke barsk, men som giver fantastisk stærke (på alle områder) hunde. Men betyder det også at man sorterer hunde fra som er så arbejdsivrige at de skader sig selv? tager for mange chancer, kommer ivejen for for mange klove osv. er det et krittetie?

[PMJ]

Det er den slags avlsudvælgelse, som nok kan virke barsk, men som giver fantastisk stærke (på alle områder) hunde. Men betyder det også at man sorterer hunde fra som er så arbejdsivrige at de skader sig selv? tager for mange chancer, kommer ivejen for for mange klove osv. er det et krittetie?

Jeg oplever ikke at der er nogen som er interesserede i en dumdristig hund. En hund, der kommer til skade er uanvendelig.

[Ascha]

Jeg oplever ikke at der er nogen som er interesserede i en dumdristig hund. En hund, der kommer til skade er uanvendelig.

Måske er det ikke noget man direkte leder efter, men som jeg er ret sikker på man vælger at se bort fra hvis hunden går godt. Små skader gør ikke uanvendelig og hvis man endelig var så opmærksom på skader som du får det til at lyde, gik man måske mere op i f.eks. opvarmning før brug/ udstrækning efter brug osv.