Hop til indhold

Kastration af hanhunde


Lenschow
 Share

Recommended Posts

  • Svar 317
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Ja bestemt, det er en stor beslutning, og medicinsk kastration kan sikkert være en fornuftig ikke-endegyldig måde at prøve det af på, hvis man går i de tanker.

 

Synes dog godt lige, at det kunne fremgå lidt tydeligere, at Virbac, som står bag siden, også producerer implantater til medicinsk kastration.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja bestemt, det er en stor beslutning, og medicinsk kastration kan sikkert være en fornuftig ikke-endegyldig måde at prøve det af på, hvis man går i de tanker.

Jeg har aldrig haft en kastreret hund, men jeg har set, hvordan en kemisk kastration har "narret" en hundeejer, der havde en damefikseret hanhund, som gik totalt i stå i ruinen, hvis der var damehunde i nærheden. Om de var i løbetid eller ej var underordnet. Han kunne ikke koncentrere sig.

 

Ejeren forsøgte med en kemisk kastration og vupti - hans hund koncentrerede sig fint om arbejdet. Ergo lod han hunden kastrere.

 

Resultatet blev en sløv og arbejdsUglad hund, der ikke kunne bruges til andet end klap, kæl og hygge. Alle former for eftersøgning lod ham helt kold.

 

Jeg siger ikke, at et eneste tilfælde giver et fuldkomment billede af noget som helst, men det var nu alligevel lidt småskræmmende.

 

Synes dog godt lige, at det kunne fremgå lidt tydeligere, at Virbac, som står bag siden, også producerer implantater til medicinsk kastration.

Helt enig. Personligt bliver jeg altid en anelse mistroisk, hvis et firma, som har en eller anden interesse i en eller anden behandling, udtaler sig om emnet. :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

De fleste medicinalvirksomheder plejer at være ærlige om deres produkters virkninger og bivirkninger. Mine egen oplevelse med Virbac og deres kastrationschip er dog af en noget anden natur. Åh jo, de lovede mig at sagen med bivirkningerne ville blive indberettet til Lægemiddelstyrelsen. Da jeg bad om aktindsigt var der ikke nogen indrapporteringer på produktet. Troværdigt? nej.

Link til indlæg
Del på andre sites

Siden nævner da i det mindste den bivirkning, som nogle hundeejere har oplevet: hanhunden starter med at blive hypersexet i de første uger med stigende testosteron, inden testosteronniveauet endelig falder over de næste 4 uger..

 

Men hvis man har en hanhund, der i forvejen er ustyrlig på grund at hormoner og man vælger at forsøge kemisk kastration af absolut nød, så kan det være Dråben. 14 dage er lang tid at stå med en oversexet, egetkønsaggressiv og kontaktumulig hanhund..

Og der kan gå flere år før hanhunden er fertil igen...

 

Næ... Hvis jeg vil vide om bivirkninger ved et produkt, så søger jeg hellere på det direkte, altså indhold og sideeffects..

 

.... Og så kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke mere bruger østrogen ved kemisk kastration? Der var hurtig virkning (14 dage) og det var hurtigt ude af kroppen igen, hunden var normal efter omkring et halvtår..

 

Jeg bliver utryg ved, at man bruger vores hunde til forsøg. Når der kommer nye produkter trækker de de gamle produkter ud af markedet, så vi ikke har et valg. Ellers ville ingen jo vælge de nye... På grund af endnu ukendte bivirkninger. Og på grund af prisen...

 

Da jeg fik Ramses kemisk kastreret, kostede det en halvtredser.. Plus konsultation, selvfølgelig...

Det er mange år siden........... Men alligevel? Omkring 600 kr for et halvt års implantat? Plus konsultation. --- Vi betaler dyrt for at vores hunde er forsøgsdyr.

 

Kim, producenterne ønsker jo ikke at der er bivirkninger.. Og de kan heller ikke fortælle om der er, før de har et vist statistisk materiale. De bruger vores hunde som forsøgsdyr. Det er nok generelt for producenterne..

Jeg tror da aldrig at jeg har oplevet at dyrlægen har fortalt at et produkt er helt nyt og man endnu ikke ved noget om bivirkninger..

 

Sådan må man ikke gøre ved brug af menneskemedicin.. Vi skal oplyses om når et produkt er helt nyt og endnu under afprøvning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ser 3 aspekter i emnet kastration af hanhunde:

 

 

  1. Man kastrerer af praktiske grunde tidligt i livet. Det er så på linje med ørekupering, halekupering, sterilation osv af hunde.
  2. Man kastrerer fordi der er opstået "adfærdsmæssige problemer" som man mener man kan imødegå ved kastation. Det kan være hunden er oversexet, aggressiv ifht. andre hanhunde eller markerer strinter overalt.
  3. Der kan være rent sundhedsmæssige grunde - kryptoxid eller lignende.

 

ad1, Man ignorerer hvordan individet er skabt, men tilpasser der ved et operativt indgreb til ens eget behov. Jeg har lettest ved at forholde mig til halekupering, som jeg går ind for hos racer, der ellers vil få problemer med halen, senere i livet, hvis den arbejder, som den gerne vil arbejde.

 

ad2, Det er nok den der er vanskeligst at forholde sig fordi det er tvivlsom om kastration virker og det er også et stort indgreb i en udviklet personlighed.

 

ad3, her er det selvfølgelig ok og blot en operativ behandling. Som så mange andre.

 

Jeg mener at skal man kupere, kastrere og sterilisere, er det bedst at gøre tidlig i hundenes liv, så det fra starten bliver en del af personligheden. Som med halekupering, mener jeg dog stadig, man skal have gode grunde til det.

 

Og, som også ved halekupering, bør man overveje, om ikke der kunne gøres en avlsmæssig indsats for at komme de problemer man forebygger ved det operative indgreb til livs, på mere etisk korrekte måder. Og det gælder både haler, ører, sterilisation og kastration. Jeg tror man kan komme langt, hvis man gør en bred og seriøs indsats.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener det er lidt firkantet at påstå at mennesker, der vælger at få deres hunde kastreret i en tidlig alder, udelukkende tilpasser efter deres eget behov. Hvis avlen igennem tiden ikke havde ændret på hundenes seksualitet,... så havde der måske ikke været så stort behov for at kastrere.

 

Mht. alder, så er jeg direkte uenig med dig i at indgrebet bør laves mens hunden er ung. En hanhund bør efter min mening være mentalt moden og uddannet i sprog og konflikthåndtering, da han ellers vil få svært ved at afvise andre hanhunde (mange intakte hanhunde vil humpe en kastrat).

 

Jeg er enig med dig i at man avlsmæssigt burde gøre en indsats for at dæmpe seksualdriften lidt, især i visse racer kører de helt vildt og alt for højt (typisk jagthunde og racer der er meget livlige). At sammenligne kastrering med kupering synes jeg ikke man kan, da de problemer der evt. måtte opstå mht. haler, har noget at gøre med hvad man bruger hunden til. En spaniel der ikke går i brombærkrat får jo ikke problemer med halen, groft sagt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener at skal man kupere, kastrere og sterilisere, er det bedst at gøre tidlig i hundenes liv, så det fra starten bliver en del af personligheden. Som med halekupering, mener jeg dog stadig, man skal have gode grunde til det.

 

 

Jeg mener heller ikke man skal kupere en FT Spaniel, som ikke skal gå i brombær, men skal den bruges til jagt er det nok svært at undgå - i hvert fald der hvor jeg går på jagt. Det er nok lettere på heden.

 

Jeg mener desværre ikke man opnår det du ønsker Ascha mht. sprog osv. ved sen "neutralisering" - ofte ender det desværre i hunde, som ikke kan finde ud af sig selv og som andre hunde ikke kan finde ud af. Især ved hanhunde.

 

Jeg mener at en erkendelse af at neutralisering og kupering helt primært er noget vi mennesker gør for at det er mest bekvemt. Naturligvis kan man når man neutraliserer eller ved halekupering sige, at man gør det for hundens skyld, men så har du jo ret i at man bare kunne lade være at bruge hunden til jagt, så er der ikke noget problem. Ellers må det gå under kategori 3, som er operative indgreb af medicinske grunde.

 

Jeg er egoistisk nok til at ønske at eje en halekuperet FT Spaniel. Det er absolut mest bekvemt, men nok også rarest for hunden, hvis den skal bruges til jagt.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Jeg mener desværre ikke man opnår det du ønsker Ascha mht. sprog osv. ved sen "neutralisering" - ofte ender det desværre i hunde, som ikke kan finde ud af sig selv og som andre hunde ikke kan finde ud af. Især ved hanhunde.

 

 

er det noget du har oplevet?

jeg kender efterhånden en god håndfuld hunde blevet kasteret i en sen alder, ingen af dem med de problemer du nævner herover, så derfor jeg er interesseret i at høre.

 

 

 

Jeg kender flere der har lavet en kemisk kasteration først, og så derudfra er gået helevejen bagefter, alle har måske "været heldige" for ingen har haft de problemer der er nævn her i tråden :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har set en del sent kastrerede Labradorer. Kastreret fordi de var oversexede og konstant rendte efter tæverne på jagt.

 

Efter kastration er de ofte blevet ret underlige ifht tæver. Jeg ser dem komme hen til mine tæver, men kan ikke finde ud af om de vil lege, snuse eller hvad. Tæverne kan heller ikke finde ud af dem. En del bliver også betydelig mere inaktive på jagterne.

 

Jeg har ikke så meget erfaring med hvordan det går med andre hanhunde, men det virker som om de bare undgår andre hanhunde - i hvert fald på jagter.

 

De gange jeg har ikke selv har tænkt: den er sgu da kastreret, men senere fået at vide at den er kastreret, har det altid været hunde som er blevet kastreret før kønsmodning. Så bliver de måske senere modne, men jeg synes ikke man mærker nogen forskel på hvordan de kontakter tæverne - faktisk bare som normale ikke oversexede hanhunde bør gøre - eller måske som store hvalpe gør.

 

Men ok, mit statistiske materiale er ikke stort :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan man forestille sig at den måske øgede interesse (hvis der overhovedet er det?) for at kastrere hanhunde skyldes at de moderne træningsmetoder med meget positiv træning og belønning og meget lidt "Andet" ikke altid virker så godt på lidt vilde og voldsomme hanhunde?

 

Mange jægere siger jo, at hvis du har brug for at kastrere din hanhund, skyldes din manglende evne til at træne hanhunde.

 

Jeg har ikke så meget mening om det. Jeg har (kun)haft 2 hanhunde. En Riesenschnauzer og en Boxer - og ingen af dem var en succes. Boxeren blev iøvrigt kastreret efter jeg havde omplaceret den. Den var aggressiv overfor andre hanhunde og endte med at bide en anden hund alvorlig - efter den var blevet kastreret. Riesenschnauzeren var omplaceret til os (skilsmissehund) men var også aggressiv overfor andre hanhunde samt ville opdrage vores små børn.

 

Det er ikke hunde jeg er stolt over at tale om og måske grunden til at jeg nok ikke får flere hanhunde. Jeg kan ikke have aggressive hanhunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

er det noget du har oplevet?

jeg kender efterhånden en god håndfuld hunde blevet kasteret i en sen alder, ingen af dem med de problemer du nævner herover, så derfor jeg er interesseret i at høre.

 

 

 

Jeg kender flere der har lavet en kemisk kasteration først, og så derudfra er gået helevejen bagefter, alle har måske "været heldige" for ingen har haft de problemer der er nævn her i tråden :)

ingen af mine to kastrerede hanhunde har problemer med kommunikation eller med at blive humpet af andre hanner. Charles er ikke altid vild med alle intakte hanner, især hvis de er store og frembrusende, men det er ikke en 100% "regel", og det er ikke sådan at han flyver i hovedet af dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan man forestille sig at den måske øgede interesse (hvis der overhovedet er det?) for at kastrere hanhunde skyldes at de moderne træningsmetoder med meget positiv træning og belønning og meget lidt "Andet" ikke altid virker så godt på lidt vilde og voldsomme hanhunde?

Hvem siger det ikke virker så godt?.

 

Mange jægere siger jo, at hvis du har brug for at kastrere din hanhund, skyldes din manglende evne til at træne hanhunde.

Med den manglende evne menes der at metoderne man anvender er for pysse-nyssede,.. eller?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvem siger det ikke virker så godt?.

 

 

Jeg spurgte jo om det kan tænkes! Kan det det?

 

 

Med den manglende evne menes der at metoderne man anvender er for pysse-nyssede,.. eller?.

 

Det ved jeg ikke - jeg spørger! Hvem taler om pysse-nysse? - jeg siger meget positive og belønnende

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan man forestille sig at den måske øgede interesse (hvis der overhovedet er det?) for at kastrere hanhunde skyldes at de moderne træningsmetoder med meget positiv træning og belønning og meget lidt "Andet" ikke altid virker så godt på lidt vilde og voldsomme hanhunde?

 

jeg ved ikke om der er en øget interesse, førhen (inden jeg selv fik hund og min søster havde hund) synes jeg nærmest det var mere reglen end udndtagelsen at hvis man ikke skulle bruge en hanhund avlsmæssigt så blev den kastereret, sådan ser jeg det i hvert fald slet ikke i dag - og om det var sådan før? Det er bare min opfattelse.

 

 

De fleste af dem jeg kender har ikke kasteret af træningsmæssige årsager, der har været flere ting der har været i spil, men egetkønsagressivitet, hylen og uro når tæver i byen i løbske mv., som er nogen af grundene til at man har prøvet kasteration (først kemisk), for at se om det kunne have en gavnlig effekt - ikke et ønske om mirakler, men mere om man kunne gøre tilværelsen en smule mere tåligt for hunde og mennesker - kun en af dem jeg kender siger at det træningsmæssig har givet hunden mere ro, til at kunne være mere på.

 

 

Igen stadig kun en god håndfuldhunde og ikke alle aspekter i kasteration.

Link til indlæg
Del på andre sites

Når jeg siger førhen tænker jeg i 80'erne hvor jeg selv var meget aktiv med brugshunde og trænede flere steder. Da var der ikke mange kastrerede hanhunde. Dengang talte man heller ikke så meget om positive metoder - i hvert fald ikke i de kredse jeg kom.

 

Jeg ved ikke hvornår det blev mere udbredt at tale om positive metoder - og jeg ved heller ikke hvornår det blev mere aktuelt - inspireret af USA, at tale om at kastrere hanhundene.

 

Jeg tænker at hvis man har en hanhund med meget stærke drifter - dels seksuelle og dels jagtlige for eksempel, er det meget svært at "komme op med" en mere positiv belønning end hunden får ved at følge sine drifter. Den belønning som fungerer fint på en mere moderat (driftsmæssigt) tæve er måske uden særlig værdi for en hanhund på sex-jagt. jeg oplever i hvert fald at selv mine tæver er ret ligeglade med belønninger jeg kan give dem i jagtlige situationer.

 

Derfor tænker jeg at med den slags hunde bliver træningen med positive metoder og belønning vanskeligere end hvis man også bruger straf i form af ret kontante verbale røvfulde, fysisk at løfte hunden tilbage hvis den går af dæk osv. Altså ikke tæv, men mere som "gode" trænere gjorde i 80'erne.

 

Jeg siger ikke det er sådan, jeg undrer mig bare over hvorfor man hører mere om de problemer du (Ninkamus) nævner. Du siger godt nok at det ikke er træningsmæssige problemer, men det er jeg ikke overbevidst om at det ikke er. Det kommer vist også an på hvad man definerer som træningsmæssige problemer ifht opdragelsesmæssige eller bare opførselsmæssige problemer. Mange træner jo bevidst hanhunde til også at kunne fungere når der er tæve i løbetid i nærheden - og nogen vil måske også sige at aggressivitet kan være træningsmæssigt betinget.

 

Jeg har mødt flere Labradorhanhunde som render meget efter tæverne på jagt - hvad skal man gøre? Nogen råber meget højt (verbal røvfuld), Nogen stopper dem med stop signal (så skal de jo være ret lydige). Nogen kastrerer dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Naturligvis kan man når man neutraliserer eller ved halekupering sige, at man gør det for hundens skyld, men så har du jo ret i at man bare kunne lade være at bruge hunden til jagt, så er der ikke noget problem.

Lige med hensyn til halekupering har jeg skiftet lidt holdning. Min første airedale var blandt de sidste, der lovligt måtte halekuperes og jeg var ked af, at jeg ikke i tide fik snakket med opdrætteren, for så havde hunden fået lov til at beholde hele halen.

 

I årene efter tænkte jeg altid, at det nødvendige ved halekupering var noget ævl, men efter at have oplevet et par ruhårede (blandings-) jagthunde, der konstant logrede halen til blods og hvor det alligevel endte med en sen halekupering, har jeg som sagt skiftet holdning. Hvis halerne ikke kan tåle at banke glade ind i mure, haveborde og træværk, så er det bedre at få dem afkortet. Og så ville disse haler formentlig alligevel blive slået i stykker under jagt?!

 

Men hvor ville jeg ønske, at man kunne avle sig ud af problemet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke hunde jeg er stolt over at tale om og måske grunden til at jeg nok ikke får flere hanhunde. Jeg kan ikke have aggressive hanhunde.

Der er ingen grund til at være alt for ked af det, for nogle hunde ER bare nærmest født lidt "stride".

 

Men man behøver generelt ikke at frygte at få en hanhund. Jeg har haft 3 intakte han-airedales (har heldigvis den ene endnu), og alle 3 har haft et perfekt hundesprog og har aldrig selv startet et slagsmål, ej heller ønsket at tage magten i hjemmet. De to af dem har været involveret i et par slagsmål (hvor andre hunde er kommet blæsende direkte i hovedet på dem, ikke for at hilse, men for at slås), og der har der så været kontant afregning. Men så snart den anden hund kom på andre tanker og trak sig, stoppede mine hunde med at bide. Det finder jeg må være en ret perfekt og bestemt ikke ualmindelig måde at omgås andre hunde på - altså i sådanne situationer. :cool:

Link til indlæg
Del på andre sites

Buster blev kastreret som 2½ årig pga. stærk interesse for tæver i løb, og det blev værre for hver løbetidsperiode, samt strinten hjemme hos folk med tæver/op ad hvalpeejere :oops: - begge dele forsvandt efter kastration. Buster hviler i sig selv og har et fremragende hundesprog og forekommer mig at være mentalt som andre voksne hunde, som ikke er kastreret/steriliseret. Min venindes cocker derimod, som blev kastreret 5 måneder gammel og i dag er 6 år, forekommer mig at være meget umoden.

 

Jeg vil foretrække med at vente med kastration/sterilisation til hunden er færdigudviklet, dvs. omk. de 2 år gammel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener desværre ikke man opnår det du ønsker Ascha mht. sprog osv. ved sen "neutralisering" - ofte ender det desværre i hunde, som ikke kan finde ud af sig selv og som andre hunde ikke kan finde ud af. Især ved hanhunde.

Det indtryk forstår jeg ikke at du har, men fair nok, er det dét du oplever så er det dét du oplever. Jeg kan bare ikke få øje på hvordan det skulle kunne være sådan.

 

Min hanhund blev lidt af et hit blandt tæverne, efter han blev kastreret (som 7-årig). Jeg tænker at det var alderen der gjorde det, for han havde jo erfaringen til at kunne hvile i sig selv,.. noget der, efter hvad jeg har erfaret, er noget hunde opsøger og finder interessant.

 

Jeg spurgte jo om det kan tænkes! Kan det det?

Du spørger om det kan tænkes at der måske (uden at vi ved noget om det) er en øget tendens til at man kastrerer hanhunde fordi de bløde metoder ikke altid virker,.. er det ikke det du spørger om?. Og så spørger jeg tilbage: hvem er det der siger at det ikke virker,.. det er da ret relevant for dit spørgsmål. Jeg f.eks., er ikke enig i den betragtning.

 

Det ved jeg ikke - jeg spørger! Hvem taler om pysse-nysse? - jeg siger meget positive og belønnende

Det er mig der spørger om det er en for pysse-nysset indstilling der gør at nogle jægere ikke mener at .... osv.. Det er jo da ikke nemt at svare på dine spørgsmål hvis man ikke er klar over hvad du egentlig spørger om. Hvad mener de jægere at manglende evner til at træne hanhunde er?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg oplever ofte, at andre er forundrede, over at jeg ikke har nogen planer om at kastrere min hanhund.

Det er ofte de samme mennesker, som gør "kærligt" grin med mit princip om kun at bruge positive træningsmetoder.

Jeg synes til gengæld at det med at man af princip kastrerer hanhunde, som ikke skal avle, og bruger diverse dominansstrategier i hundeopdragelsen, er meget gammeldags.

Inden jeg bliver FOR frelst, skal det dog siges, at min hund er meget nem og ikke specielt grænsetestende, hverken overfor andre hunde eller mig. Måske det ændrer sig, når han er helt moden mentalt.

Link til indlæg
Del på andre sites

er det noget du har oplevet?

jeg kender efterhånden en god håndfuld hunde blevet kasteret i en sen alder, ingen af dem med de problemer du nævner herover, så derfor jeg er interesseret i at høre.

 

 

 

Jeg kender flere der har lavet en kemisk kasteration først, og så derudfra er gået helevejen bagefter, alle har måske "været heldige" for ingen har haft de problemer der er nævn her i tråden :)

 

Det er også min erfaring - jeg har endda gjort det ved to af mine egne hunde, da Aslan var det også forsøgt med, dog ikke af mig, men i tidligere hjem for at løse konflikten mellem ham og den anden han - her virker det dog ikke. Aslan er alt for usikker så vi afventer med glæde Terosteronens tilbagekomst :)

 

Men Hugo fik en hormonel forstyrrelse, hvor det blev testet og virkede og Ace var gennemført problematisk og aggressiv pga mangelfuld socialisering, og for at kunne arbejde med ham slukkede vi for hormonerne, og reddede hundens liv.

 

Jeg har brugt det hos mange klienter også og aldrig haft en dårlig oplevelse. Blot skal folk vide, at hunden skifter eller kan skifte adfærd efter ca 3-4 uger, og faktisk blive aggressiv - før den så får virkningen af suprelorinen. Det løser man let ved at holde hunden fra andre hunde i de dage

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har nok en lidt firkantet holdning til kastration; Hvis Man ikke kan håndtere at en hanhund opfører sig som en hanhund, så lad være med at anskaffe en! Man anskaffer sig jo heller ikke en Border Collie, hvis Man ønsker sig en stille selskabshund, så hvorfor anskaffe sig en hanhund, hvis Man kun kan håndtere en tæve?

 

At der kan opstå helbredsmæssige årsager til at kastration er nødvendig er selvfølgelig en anden sag, og de mulige bivirkninger må Man så tage med, men at foretage et så grundlæggende overgribende indgreb i hundens naturlige adfærd, af "praktiske" (læs bekvemmelighedsmæssige) grunde, er da uhyggeligt afstumpet, og også temmelig risikabelt, når Man ser på de bivirkninger der opstår (dette gælder også tæver).

 

M.h.t. at nogle hanhunde kan kræve lidt mere kontante opdragelsesmetoder, er det nok korrekt. Det giver vel en vis mening, at hunde med vidt forskellig adfærd, ikke kan trænes på samme måde.

 

Min egen hun er Hanhund med stort H, og ja, det giver tiltagende udfordringer nu hvor Han er kommet op i den alder hvor det slår igennem, men det vidste Vi jo godt da Vi anskaffede Ham, ganske som Vi vidste at det også ligger til racen at være ekstra dominerende overfor andre hunde af eget køn. Jeg kommer IKKE til at tilrette Hans adfærd til noget mere bekvemt, fordi Han opfører sig naturligt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...