Hop til indhold

Kastration af hanhunde


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Når jeg siger førhen tænker jeg i 80'erne hvor jeg selv var meget aktiv med brugshunde og trænede flere steder. Da var der ikke mange kastrerede hanhunde. Dengang talte man heller ikke så meget om positive metoder - i hvert fald ikke i de kredse jeg kom.

 

Jeg ved ikke hvornår det blev mere udbredt at tale om positive metoder - og jeg ved heller ikke hvornår det blev mere aktuelt - inspireret af USA, at tale om at kastrere hanhundene.

 

Jeg tænker at hvis man har en hanhund med meget stærke drifter - dels seksuelle og dels jagtlige for eksempel, er det meget svært at "komme op med" en mere positiv belønning end hunden får ved at følge sine drifter. Den belønning som fungerer fint på en mere moderat (driftsmæssigt) tæve er måske uden særlig værdi for en hanhund på sex-jagt. jeg oplever i hvert fald at selv mine tæver er ret ligeglade med belønninger jeg kan give dem i jagtlige situationer.

 

Derfor tænker jeg at med den slags hunde bliver træningen med positive metoder og belønning vanskeligere end hvis man også bruger straf i form af ret kontante verbale røvfulde, fysisk at løfte hunden tilbage hvis den går af dæk osv. Altså ikke tæv, men mere som "gode" trænere gjorde i 80'erne.

 

Det markerede: Kun hvis man ikke har lidt fantasi eller får vejledning de rette steder. Netop med en hund med "sin egen mening" = Vil det den vil i situationen = det du kalder højdriftig her ift. jagt har man alle muligheder for virkeligt at gøre indtryk på hunden ved at lære den, at den får det den vil, eller en del af det, netop gennem samarbejde.

Det er naturligvis optimalt hvis dette bliver et led i hundens almene opdragelse/syn på samarbejde, men også voksne hunde som "kører højt i drift", eller bare ikke har set nytten i samarbejdet, kan vendes. Det er ikke svært, men kræver at man kan tænke lidt omvendt eller får hjælp af nogen som kan.

 

Min erfaring er at jo mere viljestærk ("hård") hund des blødere håndtering, det er ejers viljesstyrke som skal gøre forskellen ikke de korporlige tiltag.

For at undgå misforståelser skal det ikke forstås som des blødere hund des hårdere håndtering :-D

 

Jeg siger ikke det er sådan, jeg undrer mig bare over hvorfor man hører mere om de problemer du (Ninkamus) nævner. Du siger godt nok at det ikke er træningsmæssige problemer, men det er jeg ikke overbevidst om at det ikke er. Det kommer vist også an på hvad man definerer som træningsmæssige problemer ifht opdragelsesmæssige eller bare opførselsmæssige problemer. Mange træner jo bevidst hanhunde til også at kunne fungere når der er tæve i løbetid i nærheden - og nogen vil måske også sige at aggressivitet kan være træningsmæssigt betinget.

 

Aggressivitet kan så absolut være opdragelses/træningsbetinget, det er set gang på gang gennem årene at en viljestærk hund ikke finder sig i at blive uretfærdigt behandlet og på et tidspunkt svarer på det. Eller at ejer uden sit viden bygger aggression op i hunden gennem sin reaktion, når der er andre hunde i nærheden.

 

Jeg har mødt flere Labradorhanhunde som render meget efter tæverne på jagt - hvad skal man gøre? Nogen råber meget højt (verbal røvfuld), Nogen stopper dem med stop signal (så skal de jo være ret lydige). Nogen kastrerer dem.

 

Hvis en hund går af hånden er det efter min mening fordi det igangværende arbejde ikke er motiverende nok for den og/eller at den har erfaret at det jobtilbud gives meget ofte at en vis grad af mæthed forekommer, hvilket igen handler om motivation kontra tilbuddet tæven frister med muligvis ikke tilbydes så ofte.

 

Uanset må positiv træning med belønning i form af det i situationen mest værdifulde være en del af svaret.

 

Min holdning til tidlig kastration er, at det ikke bør finde sted.

Hvis man ser det fra opdrætternes synspunkt, så aner de ikke hvilke sygdomme de evt. avler på, hvis deres hunde bliver tidligt kastrerede. Alene af den årsag skal der ikke kastreres rutinemæssigt eller tidligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 317
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Godt udtrykt, Kim.

 

Jeg mener man indenfor avlen af hver race må tage stilling til hvordan man ønsker intakte dyr skal være - også hanhundene og så avle efter det. Ønsker man mindre liderlige hanhunde, skal man fjerne tæver og hanhunde fra avlen som producerer oversexede dyr og det samme gælder egenkøns aggressivitet.

 

Det er præcis som med FT Spaniels en dårlig løsning bare at kupere. Man må avle haler som kan holde.

 

At jeg så stadig også mener. Det er et uendeligt meget mindre indgreb, at tage den yderste femtedel af den nyfødte hvalps hale end det er at neutralisere en hund senere i livet (som mærkeligt nok er fuldt lovligt at få gjort af bekvemmelighed) er en anden snak.

 

Alle operative indgreb bør kun være tilladt af medicinske grunde. Så kan vi tale om dispensationer indtil avlen har løst problemerne, men ellers - slut.

 

Man må kort sagt begynde at avle sunde, naturlige hunde, som der ikke er grund til at operere, men det kræver at avlen begynder at fokusere på helt andre ting end den gør idag, hvor eksteriør fylder alt for meget i avlsudvælgelsen.

 

Man kunne jo starte med ikke at tillade hunde som er opereret af bekvemmeligheds hensyn samme steder som kuperede hunde er forbudt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det markerede: Kun hvis man ikke har lidt fantasi eller får vejledning de rette steder. Netop med en hund med "sin egen mening" = Vil det den vil i situationen = det du kalder højdriftig her ift. jagt har man alle muligheder for virkeligt at gøre indtryk på hunden ved at lære den, at den får det den vil, eller en del af det, netop gennem samarbejde.

Det er naturligvis optimalt hvis dette bliver et led i hundens almene opdragelse/syn på samarbejde, men også voksne hunde som "kører højt i drift", eller bare ikke har set nytten i samarbejdet, kan vendes. Det er ikke svært, men kræver at man kan tænke lidt omvendt eller får hjælp af nogen som kan.

 

Min erfaring er at jo mere viljestærk ("hård") hund des blødere håndtering, det er ejers viljesstyrke som skal gøre forskellen ikke de korporlige tiltag.

For at undgå misforståelser skal det ikke forstås som des blødere hund des hårdere håndtering :-D

 

 

 

Aggressivitet kan så absolut være opdragelses/træningsbetinget, det er set gang på gang gennem årene at en viljestærk hund ikke finder sig i at blive uretfærdigt behandlet og på et tidspunkt svarer på det. Eller at ejer uden sit viden bygger aggression op i hunden gennem sin reaktion, når der er andre hunde i nærheden.

 

 

 

Hvis en hund går af hånden er det efter min mening fordi det igangværende arbejde ikke er motiverende nok for den og/eller at den har erfaret at det jobtilbud gives meget ofte at en vis grad af mæthed forekommer, hvilket igen handler om motivation kontra tilbuddet tæven frister med muligvis ikke tilbydes så ofte.

 

Uanset må positiv træning med belønning i form af det i situationen mest værdifulde være en del af svaret.

 

Min holdning til tidlig kastration er, at det ikke bør finde sted.

Hvis man ser det fra opdrætternes synspunkt, så aner de ikke hvilke sygdomme de evt. avler på, hvis deres hunde bliver tidligt kastrerede. Alene af den årsag skal der ikke kastreres rutinemæssigt eller tidligt.

 

Kan ikke se noget markeret

 

 

Hvad kan man tilbyde en overliderlig og oversexet labrador han, som er bedre end en tæve, der måske kom ud af løbetid for en - to uger siden. Jeg må indrømme, at hvis den virkelig er oversexet, kan jeg ikke komme på noget den vil foretrække - hverken fasaner, apporteringer, samarbejde, godbidder, tennisbolde eller andet - den er med andre ord nærmest udenfor pædagogisk rækkevidde. Det er nok rigtigt, at med meget grundig træning hele vejen op fra lille hvalp i stop og hjemkald, ville en dygtig hundemand, kunne styre det, men hvad gør en manden, som ikke har formået dette og nu står med en fuldstændig ustyrlig hanhund? - kastrerer, hvilket måske er forståeligt, så er den da også ude af avlen. Problemet er at det er den mor og far måske ikke.

 

Jeg er enig i at tidlig kastration ikke bør finde sted - for jeg mener slet ikke, kastration bør finde sted. Jeg mener blot, at hvis man på forhånd ved, at man vil have en kastreret hanhund, kan det med fordel gøres tidligt. Det tror jeg alt i alt giver et bedre resultat.

 

Det er ikke noget jeg ved så meget om - er der sammenlignende undersøgelser?

 

ikke en undersøgelse, men dog en begrundet holdning:

 

http://www.centerdyreklinik.dk/page.asp?page_id=351

 

http://www.hillspet.dk/da-dk/dog-puppy/all-you-need-to-know-about-neutering.html

 

http://www.hasf.dk/sites/default/files/Artikler/neutralisering.pdf

 

Og som sagt går jeg ikke ind for kastrering, men skal det gøres, så få det gjort tidligt :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Oskar var 4 år, da han blev kastreret. Jeg er åbenbart en af de hundefolk, der ikke er dygtig nok. Men da måtte jeg kaste håndklædet i ringen og indrømme, at jeg ikke magtede en oversexet hanhund.

 

Jeg har god erfaring med at kastrere i en sen alder. Kastrationen virkede hvor den skulle virke, nemelig at dæmpe sexlysten. Oskar er på alle andre områder helt, som før han blev kastreret. Han er en mental stærk hund, der hviler meget i sig selv, endda mere efter end før, da han før meget nemt stressede.

 

Jeg syntes de hanhunde, jeg møder, der er blevet kastreret i en meget tidlig alder, ligner forvoksede tæver. Jeg kan godt lide, at en hanhund også ligner en hanhund.

 

Jeg er imod, at kastrere, kun for at kastrere, der skal være en meget god grund til det. Victor kunne jeg aldrig drømme om at kastrere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Oskar var 4 år, da han blev kastreret. Jeg er åbenbart en af de hundefolk, der ikke er dygtig nok. Men da måtte jeg kaste håndklædet i ringen og indrømme, at jeg ikke magtede en oversexet hanhund.

 

Jeg har god erfaring med at kastrere i en sen alder. Kastrationen virkede hvor den skulle virke, nemelig at dæmpe sexlysten. Oskar er på alle andre områder helt, som før han blev kastreret. Han er en mental stærk hund, der hviler meget i sig selv, endda mere efter end før, da han før meget nemt stressede.

 

Jeg syntes de hanhunde, jeg møder, der er blevet kastreret i en meget tidlig alder, ligner forvoksede tæver. Jeg kan godt lide, at en hanhund også ligner en hanhund.

 

Jeg er imod, at kastrere, kun for at kastrere, der skal være en meget god grund til det. Victor kunne jeg aldrig drømme om at kastrere.

 

Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet - hvordan er det ifht normal kønsdrift?

 

Og så synes jeg det fremhævede minder om debatten om at kupere aht. udseende - hale og ørekupering, her bare med omvendt fortegn.

 

Jeg synes man skal holde sig til tæver, hvis man ikke har lyst til at håndtere hanhunde med normal kønsdrift - eller racer hvor normal kønsdrift hos hanhunde er ret afdæmpet. Det er naturligvis for sent, hvis man står i situationen, men må vel være en del af overvejelsen ved næste hundeanskaffelse?

 

Og det er ikke for at genere nogen. Jeg holder mig jo selv til tæver af præcis samme grund. Jeg gider ikke aggressive hanhunde og heller ikke nogen det har mere sex i hovedet end at samarbejde med mig og gå på jagt. Normalt ikke et problem hos FT spaniels, men jeg holder mig på den sikre side - tror jeg.

 

Der er nok alligevel en grund til at det er lettere at sælge tæver end hanhunde :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet - hvordan er det ifht normal kønsdrift?

 

Og så synes jeg det fremhævede minder om debatten om at kupere aht. udseende - hale og ørekupering, her bare med omvendt fortegn.

 

Jeg synes man skal holde sig til tæver, hvis man ikke har lyst til at håndtere hanhunde med normal kønsdrift - eller racer hvor normal kønsdrift hos hanhunde er ret afdæmpet. Det er naturligvis for sent, hvis man står i situationen, men må vel være en del af overvejelsen ved næste hundeanskaffelse?

 

Og det er ikke for at genere nogen. Jeg holder mig jo selv til tæver af præcis samme grund. Jeg gider ikke aggressive hanhunde og heller ikke nogen det har mere sex i hovedet end at samarbejde med mig og gå på jagt. Normalt ikke et problem hos FT spaniels, men jeg holder mig på den sikre side - tror jeg.

 

Der er nok alligevel en grund til at det er lettere at sælge tæver end hanhunde :-)

 

Jeg undrer mig over at man på den ene side skal have at vide at man er inkompetent, fordi man ikke kan administrere at opdrage en hanhund, og på den anden side skal være genstand for undring over, at man som hanhundeejer har brugt 4 år på at prøve ALT, men efter 4 år har konkluderet at kastration må være næste skridt (og tilbage er vel kun omplacering og aflivning).

 

Jeg har haft hanhund. Det får jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør, bliver den kastreret - helt på linje med at alle tæver bliver neutraliseret. Som Missing burde jeg nok også ifølge mange, holde mig til tøjbamser. Men jeg kan nu så godt lide når tingene trækker vejret, og alt det der:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har nok en lidt firkantet holdning til kastration; Hvis Man ikke kan håndtere at en hanhund opfører sig som en hanhund, så lad være med at anskaffe en! Man anskaffer sig jo heller ikke en Border Collie, hvis Man ønsker sig en stille selskabshund, så hvorfor anskaffe sig en hanhund, hvis Man kun kan håndtere en tæve?

Grænsende til det selvfede, hvis du spørger mig. I følge min erfaring kastreres de fleste hanhunde pga. adfærd knyttet til løbetidstæver og det har man jo ikke mulighed for at vide noget om når man vælger hvalp. Det er også min erfaring at det er individet der afgør hvor svær en hund er at opdrage, mere end det er et spørgsmål om køn. Og så skal jeg indrømme at jeg provokeres af "hvis man kun kan håndtere en tæve".

At der kan opstå helbredsmæssige årsager til at kastration er nødvendig er selvfølgelig en anden sag, og de mulige bivirkninger må Man så tage med, men at foretage et så grundlæggende overgribende indgreb i hundens naturlige adfærd, af "praktiske" (læs bekvemmelighedsmæssige) grunde, er da uhyggeligt afstumpet, og også temmelig risikabelt, når Man ser på de bivirkninger der opstår (dette gælder også tæver).

Punkt 1: Der er ikke ret meget naturlig adfærd over hundes seksualitet længere. Punkt 2: Jeg tror ikke der er ret mange der neutraliserer deres hunde af bekvemmelighedsgrunde,.... alene prisen tror jeg afholder mange fra bare at gøre det fordi det bliver lettere. Punkt 3: Mange af de bivirkninger folk taler om virker som rent opspind, modstanderne af neutralisering bruger, for at få det til at lyde værre end det er. Jeg møder mange neutraliserede hunde hver uge og bortset fra pelsproblemer (og det er hundene jo ligeglade med) og at intakte hanhunde kan gøre kur til kastrater, så har jeg aldrig mødt nogen irl. der har klaget over bivirkninger. Herinde hører jeg det dog ofte, men her er modstanden også væsentligt større end i min virkelige verden.

 

M.h.t. at nogle hanhunde kan kræve lidt mere kontante opdragelsesmetoder, er det nok korrekt. Det giver vel en vis mening, at hunde med vidt forskellig adfærd, ikke kan trænes på samme måde.

Jeg ved ikke hvad du mener med kontant, men hvis det er i nærheden af at betyde konsekvent, så gælder det såmænd også for nogle tæver.

 

Min egen hun er Hanhund med stort H, og ja, det giver tiltagende udfordringer nu hvor Han er kommet op i den alder hvor det slår igennem, men det vidste Vi jo godt da Vi anskaffede Ham, ganske som Vi vidste at det også ligger til racen at være ekstra dominerende overfor andre hunde af eget køn. Jeg kommer IKKE til at tilrette Hans adfærd til noget mere bekvemt, fordi Han opfører sig naturligt!

Nu møder man jo også de hanhunde der har så meget selvtillid at de aldrig nogensinde behøver ty til dominerende adfærd overfor andre hunde, så jeg ved ikke helt hvor naturligt jeg synes det er. Jeg er nok mere tilbøjelig til at tænke at det har noget med relationen til ejeren + tidlige erfaringer, der er udslagsgivende for om en hund bliver egetkønsaggressiv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig over at man på den ene side skal have at vide at man er inkompetent, fordi man ikke kan administrere at opdrage en hanhund, og på den anden side skal være genstand for undring over, at man som hanhundeejer har brugt 4 år på at prøve ALT, men efter 4 år har konkluderet at kastration må være næste skridt (og tilbage er vel kun omplacering og aflivning).

 

Jeg har haft hanhund. Det får jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør, bliver den kastreret - helt på linje med at alle tæver bliver neutraliseret. Som Missing burde jeg nok også ifølge mange, holde mig til tøjbamser. Men jeg kan nu så godt lide når tingene trækker vejret, og alt det der:-)

Jeg kæmpede i 7 år, hvor jeg forsøgte alt fra træning (men det er jo pissehamrende svært fordi man ikke kan hverken stole på eller styre folk) i kombination med naturmedicin eller perlotex og havde alligevel en hanhund der levede på dørmåtten i 3 dage efter at have mødt en løbetidstæve, uden at ville spise og som peb hele tiden når jeg var hjemme, men hylede ulvehyl når hundene var alene hjemme. Så om jeg bliver lidt irriteret når folk taler om neutralisering af bekvemmelighed?. Tjaaah, lidt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig over at man på den ene side skal have at vide at man er inkompetent, fordi man ikke kan administrere at opdrage en hanhund, og på den anden side skal være genstand for undring over, at man som hanhundeejer har brugt 4 år på at prøve ALT, men efter 4 år har konkluderet at kastration må være næste skridt (og tilbage er vel kun omplacering og aflivning).

 

Jeg har haft hanhund. Det får jeg nok aldrig igen. Og hvis jeg gør, bliver den kastreret - helt på linje med at alle tæver bliver neutraliseret. Som Missing burde jeg nok også ifølge mange, holde mig til tøjbamser. Men jeg kan nu så godt lide når tingene trækker vejret, og alt det der:-)

 

Det kan du jo mene, men hvad har det at gøre med hvad jeg skrev? Jeg kan ikke rigtig se sammenhængen.

 

Jeg spurgte hvad er oversexet ifht normal kønsdrift?

 

Så indikerer jeg, at det er diskutabelt at vælge at vente med at kastrere en hanhund til efter kønsmodning aht uddseende.

 

Og så anbefaler jeg at anskaffe tævehunde, hvis man ikke rigtig har succes med at håndtere hanhunde med normal kønsdrift - eller vælge en race hvor hanhunde ikke har så stor kønsdrift.

 

Så @AnneMangetal, hvis du vil citere det jeg har skrevet i dit indlæg, synes jeg du skulle skrive noget, som er relevant ifht. til det. Det virker som om blot det er du er for neutralisering og jeg er imod får dig til at fare i blækhuset og sige...... noget!

 

Og så var det jo faktisk @Jane jeg talte med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kæmpede i 7 år, hvor jeg forsøgte alt fra træning (men det er jo pissehamrende svært fordi man ikke kan hverken stole på eller styre folk) i kombination med naturmedicin eller perlotex og havde alligevel en hanhund der levede på dørmåtten i 3 dage efter at have mødt en løbetidstæve, uden at ville spise og som peb hele tiden når jeg var hjemme, men hylede ulvehyl når hundene var alene hjemme. Så om jeg bliver lidt irriteret når folk taler om neutralisering af bekvemmelighed?. Tjaaah, lidt.

 

Det kan jeg egentlig godt forstå!

 

Jeg var nu også træt af at have en hund der fik større kønsdrift med årene, blev voldsomt egetkønsaggressiv og til sidst fik konstateret forstørret prostata. Sidstnævnte gjorde at han dryppede, ofte med blod i, de sidste par år. Hans aggressioner kom efter flere overfald som hvalp, og efter nogle års hårdt arbejde, blev han ok med de fleste. Men da han var omkring 9 år blev han overfaldet igen, og så knækkede filmen for ham.

 

Alle 3 ting kunne have været løst med en kastration, og det havde givet os alle en bedre oplevelse de sidste par år af hans liv. Men sådan bliver man jo altid klogere med tiden.

 

Men det er nok derfor folk som os KUN kan håndtere tæver:blink:

 

også mig :lol:

 

Tøjbamseforum:banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan du jo mene, men hvad har det at gøre med hvad jeg skrev? Jeg kan ikke rigtig se sammenhængen.

 

Du skrev dette:

 

Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet - hvordan er det ifht normal kønsdrift?

 

 

 

 

 

Og så var det jo faktisk @Jane jeg talte med.

 

Sorry, vidste ikke at det var en one-on-one samtale. Tag den evt. på PB hvis andre ikke må blande sig:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

@Ascga, Nej det er ikke en til en, så du er velkommen med relevante kommentarer og svar på det jeg skriver, jeg undrede mig bare over AnneMangetals store lyst til at citere noget jeg havde skrevet til en anden - og så tale om noget helt andet. Det AnneMangetal har ikke rigtig relevans til de jeg siger eller spørger om og forholder sig ikke til det. havde det gjort det ville det være helt fint.

 

Så jeg tænke at der måske var sket en fejl - eller det blot var almindelig uenighed om det generelle i at neutralisere - for var det jo ikke nogen grund til at citere mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Alle 3 ting kunne have været løst med en kastration, og det havde givet os alle en bedre oplevelse de sidste par år af hans liv. Men sådan bliver man jo altid klogere med tiden.

 

Men det er nok derfor folk som os KUN kan håndtere tæver:blink:

Havde jeg vidst hvordan min hanhund ville blive af at blive kastreret, så havde jeg fået det gjort mange år tidligere. Jeg kan stadig få helt dårlig samvittighed over alle de konflikter vi kunne have undgået, men dengang lyttede jeg jo til alle de skrækhistorier folk kan fortælle.

 

Tøjbamseforum:banan:

:klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil gerne debattere hvad der er"Normal kønsdrift" og hvad der er "Oversexet".

 

Jeg tror nemlig at mange udstillings linjer har overdreven sexlyst fordi man har vægtet et meget maskuling udseende - og det er jo et avlsmæssigt skråplan. Og det ærgrer mig at høre en debattør sige - Jeg vil gerne have en maskulin hanhund (udseende og visse dele af opførslen?) men ikke dens kønsdrift. Det er ikke ok, synes jeg. Så må man altså nøjes med lidt mindre maskulint kønspræg.

Link til indlæg
Del på andre sites

@Ascga, Nej det er ikke en til en, så du er velkommen med relevante kommentarer og svar på det jeg skriver, jeg undrede mig bare over AnneMangetals store lyst til at citere noget jeg havde skrevet til en anden - og så tale om noget helt andet. Det AnneMangetal har ikke rigtig relevans til de jeg siger eller spørger om og forholder sig ikke til det. havde det gjort det ville det være helt fint.

 

Så jeg tænke at der måske var sket en fejl - eller det blot var almindelig uenighed om det generelle i at neutralisere - for var det jo ikke nogen grund til at citere mig.

 

Som jeg har redegjort på for almindelig og tilstrækkelig vis, så var det den første sætning (en gang til for pris Knud): "Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet" jeg hæftede mig ved. Jeg beklager at jeg ikke fik slettet resten af dit indlæg, og håber at du hermed føler dig tilstrækkelig oplyst om mit indlægs indhold.

 

Og nej, det bunder ikke i at vi er uenige - det bunder i at jeg oprigtigt synes det er sært at man først bliver skudt i skoene at det er forkert at kastrere, og derefter at nogen undrer sig over at der kan gå 4 år før man kastrerer. Så lad mig spørge dig: hvis DU havde en hanhund med for stor kønsdrift, hvor langt ville DU så gå for at undgå kastration? Og hvor mange år ville det tage?

Link til indlæg
Del på andre sites

@Ascga, Nej det er ikke en til en, så du er velkommen med relevante kommentarer og svar på det jeg skriver, jeg undrede mig bare over AnneMangetals store lyst til at citere noget jeg havde skrevet til en anden - og så tale om noget helt andet. Det AnneMangetal har ikke rigtig relevans til de jeg siger eller spørger om og forholder sig ikke til det. havde det gjort det ville det være helt fint.

 

Så jeg tænke at der måske var sket en fejl - eller det blot var almindelig uenighed om det generelle i at neutralisere - for var det jo ikke nogen grund til at citere mig.

Jeg tror (uden at vide det) at det var fordi du kom til at undre dig over hvorfor Jane havde ventet 4 år, men samtidig lød meget enig med KimJ og flere gange har ytret at folk generelt kastrerer for egen vinding skyld. Det virker bare sådan lidt modsat rettet.....

 

Og nu vi er inde på det med at jeg sommetider har lidt svært ved at finde ud af hvad du reelt mener, så svarede du aldrig på det jeg spurgte dig om i indlæg #22#.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har nok en lidt firkantet holdning til kastration; Hvis Man ikke kan håndtere at en hanhund opfører sig som en hanhund, så lad være med at anskaffe en! Man anskaffer sig jo heller ikke en Border Collie, hvis Man ønsker sig en stille selskabshund, så hvorfor anskaffe sig en hanhund, hvis Man kun kan håndtere en tæve?

 

At der kan opstå helbredsmæssige årsager til at kastration er nødvendig er selvfølgelig en anden sag, og de mulige bivirkninger må Man så tage med, men at foretage et så grundlæggende overgribende indgreb i hundens naturlige adfærd, af "praktiske" (læs bekvemmelighedsmæssige) grunde, er da uhyggeligt afstumpet, og også temmelig risikabelt, når Man ser på de bivirkninger der opstår (dette gælder også tæver).

 

M.h.t. at nogle hanhunde kan kræve lidt mere kontante opdragelsesmetoder, er det nok korrekt. Det giver vel en vis mening, at hunde med vidt forskellig adfærd, ikke kan trænes på samme måde.

 

Min egen hun er Hanhund med stort H, og ja, det giver tiltagende udfordringer nu hvor Han er kommet op i den alder hvor det slår igennem, men det vidste Vi jo godt da Vi anskaffede Ham, ganske som Vi vidste at det også ligger til racen at være ekstra dominerende overfor andre hunde af eget køn. Jeg kommer IKKE til at tilrette Hans adfærd til noget mere bekvemt, fordi Han opfører sig naturligt!

 

Uhh, hvor blir jeg provokeret af sådan en udtalelse :evil: Det er simpelthen for nemt at fyre af.... Nu findes der jo faktisk også en masse tævehunde der er nogle "kællinger" og hvad skal man så gøre? Så er der som Anne siger kun tøjbamser tilbage.

Nu har vi to samme race og hanhunde, men jeg genkender ikke det du skriver om racen. Jeg har aldrig haft problemer med egetkønsaggressivitet FØR min blev overfaldet af en anden hanhund - og det er jo lidt svært at gardere sig imod. Samme situation kan iøvrigt ske for tæver, der oplever noget ubehageligt.

 

Der findes så mange forskellige forklaringer på hvorfor folk vælger hhv. hanhunde eller tæver....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg undrer mig lidt over at han blev 4 år, før han blev kastreret, hvis han virkelig var oversexet - hvordan er det ifht normal kønsdrift?

 

Og så synes jeg det fremhævede minder om debatten om at kupere aht. udseende - hale og ørekupering, her bare med omvendt fortegn.

 

Jeg synes man skal holde sig til tæver, hvis man ikke har lyst til at håndtere hanhunde med normal kønsdrift - eller racer hvor normal kønsdrift hos hanhunde er ret afdæmpet. Det er naturligvis for sent, hvis man står i situationen, men må vel være en del af overvejelsen ved næste hundeanskaffelse?

 

Og det er ikke for at genere nogen. Jeg holder mig jo selv til tæver af præcis samme grund. Jeg gider ikke aggressive hanhunde og heller ikke nogen det har mere sex i hovedet end at samarbejde med mig og gå på jagt. Normalt ikke et problem hos FT spaniels, men jeg holder mig på den sikre side - tror jeg.

 

Der er nok alligevel en grund til at det er lettere at sælge tæver end hanhunde :-)

 

Jeg forstår godt at du undre dig. Det kan også undre mig selv. Den bedste forklaring jeg kan give, er at det var en falliterklæring for mig dengang, at jeg blev nød til at katrere ham. Derfor kæmpede jeg så længe, inden jeg gav op. Set i bakspejlet, havde jeg gjort det langt tidligere. Men jeg var nok lidt dumstædig.

 

Der findes mennesker, der har så stærk en seksual drift at de ikke kan styre den. Det samme var der med Oskar. Hvor en hund med normal kønsdrift måske nok vil forsøge, at gøre tilnærmelser igen, selvom tæven afviser ham, så læste Oskar slet ikke tæven. Han kastede sig over dem, hvis han fik muligheden for det og på det nærmeste " voldtog" dem. Han var en mester i at lugte om de snart skulle i løbetid eller om de havde været det. Det var umulig, at få kontakt til ham, når hans sexdrifter tog over.

Erfarende hundefolk sagde dengang, at de aldrig havde oplevet noget så slemt som Oskar.

Jeg er overbevidst om at Oskars liv blev bedre af, at blive kastreret. Hvor det før var sexdriften der styrede. Blev det efter mere det at være hund. Der blev tid til at snuse, grave efter mus, hilse/lege med andre hunde, ja kort sagt gøre det, normale hunde gør. Han blev også mere lydig. Alt det jeg havde kæmpet med, havde åbenbart ligget lagret et sted bagerst i hjernen.

Jeg har forsøgt, at forklare hvad overdreven sexdrift er i forhold til normal sexdrift. Håber det gav lidt mening. Det kan være svær, at forklare. Men har man oplevet det, er man ikke i tvivl.

 

Jeg har ikke læst tråden at kupere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine forældre har for en 3-4 uger siden fået deres golden retriever han kastreret. Han bliver snart 4, så de er nok lidt for sent ude i forhold til hvad nogle mener. :blink:

Nu er det jo lidt for tidligt at sige hvordan det bliver, men vil da vove at påstå at mine forældre har gjort, ALT i deres magt for at undgå en kastration. De har haft hundeadfærdsterapeut, dyrlæge, hundetræner og endda en hundehvisker indover, plus at de selv har lagt masser af arbejde i ham. Han var også typen der lå og peb dage efter at der havde været en løbetidstæve i nærheden og kunne sjældent med andre hanner mere, og det blev bare værre og værre. De har intensivt arbejdet i to år med at få problemet løst og jeg må indrømme at havde det været min hund, så havde jeg kastet håndklædet i ringen noget før, så sign me up til tøjbamse forummet.

Jeg gider ikke hanhunde så er det sagt, men det er ikke fordi jeg ikke kan klare en hanhund som nogle ellers så fint formulerer :engel: (selvfølgelig ikke direkte hentydet til mig) det er jo et valg og en smagssag, der er andre problemstillinger med tæver som hanhunde ejere er foruden, så synes det er en lidt latterlig kommentar at man skal nøjes med en tæve hvis man ikke kan magte en hanhund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og mht. hunde, der er totalt oversexede skal man heller ikke glemme, at de jo faktisk ikke har det godt. De er både stressede og opkørte hele tiden, hvorfor det kan være en måde at hjælpe dem til at få et ordentligt hundeliv, fremfor bare af magelighed for ejeren....

 

Tænker bare lige højt:

Sjovt nok er det for det meste mænd, der er imod kastration af hunde - er det fordi de kan styre de liderlige hanhunde, eller derfor de vælger at have tæver :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår godt at du undre dig. Det kan også undre mig selv. Den bedste forklaring jeg kan give, er at det var en falliterklæring for mig dengang, at jeg blev nød til at katrere ham. Derfor kæmpede jeg så længe, inden jeg gav op. Set i bakspejlet, havde jeg gjort det langt tidligere. Men jeg var nok lidt dumstædig.

 

Der findes mennesker, der har så stærk en seksual drift at de ikke kan styre den. Det samme var der med Oskar. Hvor en hund med normal kønsdrift måske nok vil forsøge, at gøre tilnærmelser igen, selvom tæven afviser ham, så læste Oskar slet ikke tæven. Han kastede sig over dem, hvis han fik muligheden for det og på det nærmeste " voldtog" dem. Han var en mester i at lugte om de snart skulle i løbetid eller om de havde været det. Det var umulig, at få kontakt til ham, når hans sexdrifter tog over.

Erfarende hundefolk sagde dengang, at de aldrig havde oplevet noget så slemt som Oskar.

Jeg er overbevidst om at Oskars liv blev bedre af, at blive kastreret. Hvor det før var sexdriften der styrede. Blev det efter mere det at være hund. Der blev tid til at snuse, grave efter mus, hilse/lege med andre hunde, ja kort sagt gøre det, normale hunde gør. Han blev også mere lydig. Alt det jeg havde kæmpet med, havde åbenbart ligget lagret et sted bagerst i hjernen.

Jeg har forsøgt, at forklare hvad overdreven sexdrift er i forhold til normal sexdrift. Håber det gav lidt mening. Det kan være svær, at forklare. Men har man oplevet det, er man ikke i tvivl.

 

Jeg har ikke læst tråden at kupere.

 

Fair nok, man kan være uheldig, men jeg tror faktisk ikke bare det var uheld. jeg tror det også er dårlig avl.

 

Jeg tror at den megen fokus på at lave udstillingshunde - med maskulint udtryk, betyder at der avles "oversexede" hanhunde.

 

Hvis vi kigger på Labrador og Spaniels. Indenfor de rene udstillingslinjer og krydsninger mellem udstillingslinjer med rene working linjer er der oversexede hunde, men indenfor de rene jagt/working linjer, findes de stor set ikke. Hvordan er Border?

 

Jeg har en bekendt, som avler FT Spaniels. Han har en dejlig tæve på 3 år, som han vil parre og en skøn hanhund på ca 2 år, som han har importeret mhbp. at bruge den i avlen. Den passe perfekt til hans tævelinje og den viser som 2-årig alle tegn på at være den jagthund man gerne ser i avlen.

 

Men da tæven er løbsk og de har gået sammen nogle dage parrer denne hund ikke tæven. Det synes jeg er perfekt. Hunden er ikke ret gammel, tæven ældre og der er ældre hanhunde på kennelen. Tæven blev kørt til en nærliggende opdrætter, som har en anden passende hanhund på 3-4 år og den parrede tæven uden problemer.

 

Den hanhund vil jeg gerne bruge på min tæve om et par år, hvis han stadig er en super god jagthund og han så har samlet lidt mere mandsmod og vil parre tæver. han har sandsynligvis normal kønsdrift og det er det vi skal bruge. han er ikke stor og maskulin, men en flot normal hanhund.

 

Mange hanhunde idag vil allerede so et-årige springe på hvad som helst. ikke gode tegn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og mht. hunde, der er totalt oversexede skal man heller ikke glemme, at de jo faktisk ikke har det godt. De er både stressede og opkørte hele tiden, hvorfor det kan være en måde at hjælpe dem til at få et ordentligt hundeliv, fremfor bare af magelighed for ejeren....

 

Tænker bare lige højt:

Sjovt nok er det for det meste mænd, der er imod kastration af hunde - er det fordi de kan styre de liderlige hanhunde, eller derfor de vælger at have tæver :hmm:

 

Jeg har redegjort for hvorfor jeg har tævehunde.

 

Men er det ok at avle hanhunde, som har så meget kønsdrift at det er et problem for deres velfærd? nej vel.

 

Det er ikke ok bare at avle hanhunde, som man sandsynligvis skal have under kniven, for at de kan få et godt liv. Det er usmageligt.

 

Man kan sagtens avle hanhunde med normal eller lidt mindre kønsdrift. Måske på bekostning af lidt maskulint udseende, men "so be it".

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...