Kastration af hanhunde

[NickiA]

Der kan jo siges meget om bivirkninger ved kastration, og der er åbenbart mange der har fantastiske erfaringer med hvor dejligt deres hunde har fået det, af at miste deres kønsdrift. Jeg vil dog holde den mulighed åben, at der kunne være tale om at de har fået det sådan at Ejeren synes de har det dejligt, hvilket ikke nødvendigvis er det samme.

 

Så skal det forstås som at folk misforstår definitionen af at deres hund får det bedre af at miste deres kønsdrift?

 

Kan da som eksempel fortælle at mine forældres golden er holdt op med at stå og hyle dag og nat, og ligge og halse hele tiden pga. stress. I stedet har han genfundet glæden ved at træne, lege og gå spor, han spiser også igen, og kan faktisk sove om natten, og det er kun i løbet af den første måned.. (igen stadig for tidligt at sige hvordan det permanent ender ud) Jeg vil vove at påstå at alle med en smule hundeerfaring kan se at det er en gladere hund.

[AnneMangetal]

Nu bliver vi for alvor uenige:mrgreen:

 

Jeg er ikke enig i at oversexede hanhunde er et generelt problem. Der er mange grunde til at folk kastreret, og jeg tror at de fleste gør det for at få et mildere temperament, når tiden viser at hunden er for langt fremme i skoene. Og det er jo en normal adfærd for et intakt handyr, men nogle er bare mere voldsomme end andre. Inden for hesteverdenen er det nærmest ikke til at finde et sted at opstalde en hingst, fordi de pr. definition har knald i låget. Så slemt er det ikke hos hunde, heldigvis.

 

Ud af de hanhunde jeg jævnligt omgås, vil jeg tro at ca. 1/4 er kastrerede. Af de resterende er der nok ca. 1/4 der burde overveje det, og resten er normale og velfungerende hunde som kan arbejde og være sociale. På tævesiden ser jeg samme fordeling af hysteriske eller aggressive hunde. Så nej, jeg opfatter ikke hanhunde som værende generelt mere problematiske. Der kan være nogle ting med eget køn, og det er min primære årsag til at jeg ikke gider hanhunde. Og så er der noget æstetisk ved hanner - jeg kan bare bedre lide tæver.

[Hofferne]

Jeg forstår slet ikke din galde. Er det ikke bare løsning 2. køb en hanhund af en race hvor oversexet normalt ikke er et problem? Det er jo helt ok. Men at købe en Golden han uden grundigt at undersøge om den er af linjer der avler oversexede hanhunde er da - lad mig sige det pænt - unødvendigt.

 

Nu er det ikke nødvendigvis sådan, at fordi nogen får kastreret sin hanhund så melder de det tilbage til opdrætter - så hvorfra skal opdrættere så vide at de laver kuld med oversexede hanhunde?

 

Den tanke skulle Du nok have overvejet lidt, før Du slap den ud )

Jeg ved ikke helt hvor Du har Din teori om at det mest er mænd der er mod kastration? Er det noget Du har dokumentation for, bare fornemmer, eller lige hiver ud af luften?

 

Jeg går ikke og udbeder underskrifter på udsagn om kastration af hunde - men det er min klare fornemmelse, at det primært er mænd, der har svært ved den løsning. Men det står selvfølgelig for min egen regning, tror ikke der er forsket i netop det ....

[KimJ]

Så skal det forstås som at folk misforstår definitionen af at deres hund får det bedre af at miste deres kønsdrift?

 

Kan da som eksempel fortælle at mine forældres golden er holdt op med at stå og hyle dag og nat, og ligge og halse hele tiden pga. stress. I stedet har han genfundet glæden ved at træne, lege og gå spor, han spiser også igen, og kan faktisk sove om natten, og det er kun i løbet af den første måned.. (igen stadig for tidligt at sige hvordan det permanent ender ud) Jeg vil vove at påstå at alle med en smule hundeerfaring kan se at det er en gladere hund.

 

Nu siger Jeg jo ikke at INGEN hunde får det bedre. Hvis der er tale om reelle problemer, som simpelthen ikke kan klares på anden måde, og som åbenbart er ret almindelige hos GR, er det da klart en mulighed, at også hunden synes at det er en forbedring. Stadig er der ingen som kan garantere, at den ikke "mangler" noget den havde før, problemer eller ej.

[PBC]

 

Ud af de hanhunde jeg jævnligt omgås, vil jeg tro at ca. 1/4 er kastrerede. Af de resterende er der nok ca. 1/4 der burde overveje det, og resten er normale og velfungerende hunde som kan arbejde og være sociale. På tævesiden ser jeg samme fordeling af hysteriske eller aggressive hunde. Så nej, jeg opfatter ikke hanhunde som værende generelt mere problematiske. Der kan være nogle ting med eget køn, og det er min primære årsag til at jeg ikke gider hanhunde. Og så er der noget æstetisk ved hanner - jeg kan bare bedre lide tæver.

 

som jeg oplever det er det en ud af 10 tæver der kan være agressiv eller andre problemer med. Og når jeg hører at over en tredjedel af hanhunde er eller burde være kastreret, må det være et ret massivt problem indenfor visse racer, for der er jo racer hvor det ikke er noget stort problem, sådan som jeg forstår det.

[AnneMangetal]

som jeg oplever det er det en ud af 10 tæver der kan være agressiv. Og når jeg hører at over en tredjedel af hanhunde er eller burde være kastreret, må det være et ret massivt problem indenfor visse racer, for der er jo racer hvor det ikke er noget stort problem, sådan som jeg forstår det.

 

Jeg kender bare rigtig mange udstillingsdeller og kloringoldens:blink:

[PBC]

Nu er det ikke nødvendigvis sådan, at fordi nogen får kastreret sin hanhund så melder de det tilbage til opdrætter - så hvorfra skal opdrættere så vide at de laver kuld med oversexede hanhunde?

 

..

 

Son ansvarlig opdrætter mener jeg man følger op på sin avl. Jeg har haft hvalpetræf med mine i et års alderen og inviteret alle med på jagt i 2-3 års alderen.

 

et kan også gøres på anden vis. det behøver ikke være ret svært i disse e-mail tider

[Hofferne]

Hvis Du læser lidt op på, hvad der bliver skrevet om Hovawart generelt i racebeskrivelsen, vil Du finde, at dominerende adfærd overfor andre hunde, er et generelt træk for racen. Det betyder ikke at De nødvendigvis er specielt aggressive, men bare har det bedst med at være den der bestemmer, og reagerer på at andre hunde måtte mene noget andet. De gør jo sådan set det samme overfor deres ejere, og hvis Man ikke passer på, giver det problemer.

 

Nu kan du jo ikke vide hvad, og hvor meget jeg har læst op på racen før jeg anskaffede den. Men når jeg skriver, at jeg ikke genkender dit billede er det set i forhold til min egen hund og ikke en racebeskrivelse.

[Hofferne]

Son ansvarlig opdrætter mener jeg man følger op på sin avl. Jeg har haft hvalpetræf med mine i et års alderen og inviteret alle med på jagt i 2-3 års alderen.

 

et kan også gøres på anden vis. det behøver ikke være ret svært i disse e-mail tider

 

Fint nok, men det kræver at dine hvalpekøbere gider ....

[KimJ]

Nu kan du jo ikke vide hvad, og hvor meget jeg har læst op på racen før jeg anskaffede den. Men når jeg skriver, at jeg ikke genkender dit billede er det set i forhold til min egen hund og ikke en racebeskrivelse.

 

Så giver Dit indlæg ingen mening i forhold til det Jeg har skrevet? Du fremhæver at der er tale om den samme race som Min, som opfører sig ganske som man iflg. racebeskrivelsen kan forvente, så med mindre Du bare vil fortælle, at Din hund er atypisk, kan Jeg ærlig talt ikke se hvad Jeg kan få ud af det?

 

Nu beskriver Du jo også direkte aggression, hvilket egentlig ikke er den opfattelse Jeg får af Luffes opførsel. Han tager bare ikke mod noget shit, og er ikke ked af at gøre opmærksom på det

Det er selvfølgelig ikke ideelt i forhold til at færdes blandt andre hanhunde, men som nævnt, er det noget Man ikke kan være overrasket over, hvis Man har undersøgt hvordan en Hovawart normalt reagerer.

[PBC]

Fint nok, men det kræver at dine hvalpekøbere gider ....

 

Man sender en fødselsdagshilsen og spørger hvordan det går. jeg tror de fleste ville svare på den, både når det går godt og hvis det går skidt, men der er da undtagelser.

[PBC]

Nu kan du jo ikke vide hvad, og hvor meget jeg har læst op på racen før jeg anskaffede den. Men når jeg skriver, at jeg ikke genkender dit billede er det set i forhold til min egen hund og ikke en racebeskrivelse.

 

Og det virker nu lidt besynderligt at anskaffe sig en Hovawart uden at sætte sig lidt ind i racen og hvad der er typisk for den, så det ville jeg vist også gå udfra at netop du har gjort.

[Hofferne]

Så giver Dit indlæg ingen mening i forhold til det Jeg har skrevet? Du fremhæver at der er tale om den samme race som Min, som opfører sig ganske som man iflg. racebeskrivelsen kan forvente, så med mindre Du bare vil fortælle, at Din hund er atypisk, kan Jeg ærlig talt ikke se hvad Jeg kan få ud af det?

 

Nu beskriver Du jo også direkte aggression, hvilket egentlig ikke er den opfattelse Jeg får af Luffes opførsel. Han tager bare ikke mod noget shit, og er ikke ked af at gøre opmærksom på det

Det er selvfølgelig ikke ideelt i forhold til at færdes blandt andre hanhunde, men som nævnt, er det noget Man ikke kan være overrasket over, hvis Man har undersøgt hvordan en Hovawart normalt reagerer.

 

Står af her - nogen nævnte ordet "flueknepperi" i en god debat .....

Tråden handler om kastration, og vi er langt fra nu

[Ninjamor]

Kan ikke se noget markeret

 

Det kan jeg heller ikke nu, fordi jeg havde markeret med kursiv og når man qouter bliver skriften - kursiv

Det var dette, jeg ville have markeret. Derfor tænker jeg at med den slags hunde bliver træningen med positive metoder og belønning vanskeligere end hvis man også bruger straf i form af ret kontante verbale røvfulde, fysisk at løfte hunden tilbage hvis den går af dæk osv. Altså ikke tæv, men mere som "gode" trænere gjorde i 80'erne.

 

Hvad kan man tilbyde en overliderlig og oversexet labrador han, som er bedre end en tæve, der måske kom ud af løbetid for en - to uger siden. Jeg må indrømme, at hvis den virkelig er oversexet, kan jeg ikke komme på noget den vil foretrække - hverken fasaner, apporteringer, samarbejde, godbidder, tennisbolde eller andet - den er med andre ord nærmest udenfor pædagogisk rækkevidde. Det er nok rigtigt, at med meget grundig træning hele vejen op fra lille hvalp i stop og hjemkald, ville en dygtig hundemand, kunne styre det, men hvad gør en manden, som ikke har formået dette og nu står med en fuldstændig ustyrlig hanhund? - kastrerer, hvilket måske er forståeligt, så er den da også ude af avlen. Problemet er at det er den mor og far måske ikke.

 

Du springer nogle skridt over.

 

Det siger vel sig selv, at du med den optimalt sexuelt opstemte hanhund ikke kan overbyde en løbsk tæve i situationen uden forudgående arbejde.

 

Hvis man vil arbejde med adfærden må man, ligesom med al anden adfærdsændring, tage fat på et tidspunkt, hvor adfærden som ønskes ændret ikke er igangsat.

 

Det vil sige, at man træner irrelevans med den endnu ikke fuldt ophidsede hanhund på f.eks. alm. tævetis, da dette også vil have interesse for hanhunden.

Når det sidder i skabet må man ud at finde markering fra en tæve et andet sted i sin løbetidscyklus.

Inden da kan man have igangsat en masse andet som samarbejde ml hunden og sig selv.

 

Det kan være noget af et job og det er langt nemmere at snippe bollerne...

 

Jeg er enig i at tidlig kastration ikke bør finde sted - for jeg mener slet ikke, kastration bør finde sted.

Jeg mener blot, at hvis man på forhånd ved, at man vil have en kastreret hanhund, kan det med fordel gøres tidligt. Det tror jeg alt i alt giver et bedre resultat.

 

Du tror??

 

Hvad siger du til argumentet at man ikke ved, om man avler på en sygdom ved rutinemæssig kastration?

 

Der var intet nyt i de artikler. Dyrlægerne kører stadig skræmmetaktik.

 

Hvor mange intakte hunde har du kendt med de sygdomme som nævnes?

 

Jeg kender kun til ganske, ganske få. Så få at jeg ikke lige kan komme i tanker om, hvem de var eller hvis de var.

.

[KimJ]

Står af her - nogen nævnte ordet "flueknepperi" i en god debat .....

Tråden handler om kastration, og vi er langt fra nu

 

Jeg beklager meget, hvis Jeg misforstår Din intention her, for Jeg sætter faktisk Dine indlæg højt, også når Vi ikke er enige, men Jeg forstår simpelthen ikke hvor Du vil hen med det omtalte indlæg.

[Hofferne]

Jeg beklager meget, hvis Jeg misforstår Din intention her, for Jeg sætter faktisk Dine indlæg højt, også når Vi ikke er enige, men Jeg forstår simpelthen ikke hvor Du vil hen med det omtalte indlæg.

 

:blink:

Mit budskab var egentlig bare, at det ikke altid er nemt at vide hvilken voksen hund man ender op med - derfor sammenligningen mellem din og min hund. Og at det kan være samme problem mht. tæver, derfor er det ikke den åbenbare løsning.

 

For eller imod kastration kan diskuteres fordi vi har forskellige holdninger - og valg af tæver eller hanhunde har også forskellige årsager. Men der er ingen nemme løsninger der udelukker at kastration kan blive resultatet for nogen.

[Hofferne]

Så giver Dit indlæg ingen mening i forhold til det Jeg har skrevet? Du fremhæver at der er tale om den samme race som Min, som opfører sig ganske som man iflg. racebeskrivelsen kan forvente, så med mindre Du bare vil fortælle, at Din hund er atypisk, kan Jeg ærlig talt ikke se hvad Jeg kan få ud af det?

 

Og så er min hund ikke atypisk, han er så utrolig typisk en hovawart i alle sammenhæng - men han er glad, positiv og velopdragen

[KimJ]

:blink:

Mit budskab var egentlig bare, at det ikke altid er nemt at vide hvilken voksen hund man ender op med - derfor sammenligningen mellem din og min hund. Og at det kan være samme problem mht. tæver, derfor er det ikke den åbenbare løsning.

 

For eller imod kastration kan diskuteres fordi vi har forskellige holdninger - og valg af tæver eller hanhunde har også forskellige årsager. Men der er ingen nemme løsninger der udelukker at kastration kan blive resultatet for nogen.

 

Det er Vi da enige om. Det Jeg er imod, er at kastration ofte er en af de første løsninger, på stort set alt der kan relateres til kønsdrift, til det punkt, hvor det faktisk er indregnet i planerne fra starten. Det samme gælder i øvrigt for tæver. Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor Vi ikke har valgt en tæve, da de er "meget lettere at træne", og svaret er, at Vi ikke var vilde med tanken om en hund der i perioder drypper blod i sofaen. Dertil er kommentaren faktisk ret ofte "men I kan da bare få den neutraliseret"!

 

Jeg har læst debatten igen, og kan nu se at Nogle føler sig pikeret af, at Jeg tilsyneladende fremhæver Mig selv som en bedre træner en dem selv. Det er nu ikke tilfældet, og hvis Man læser Mine indlæg med bare lidt mindre negative briller (ikke rettet mod Dig Hofferne, men en bred betragtning), vil Man opdage, at Min indgangsvinkel er den, at Jeg har sat Mig ind i hvad Jeg kunne forvente af ulemper, og simpelthen accepterer at sådan er det bare. Jeg har med andre ord, ikke nogen forestilling om, at Man er en dårlig træner, hvis Man ikke lige kan pille "unoderne" (læs: nogle af de mest fundamentale drifter) ud af sin hanhund, men mener stadig at Man må acceptere at hanhunde opfører sig som de nu engang gør, eller anskaffe sig en tæve og leve med de ulemper DET nu giver.

[Dina]

Hvad kan man tilbyde en overliderlig og oversexet labrador han, som er bedre end en tæve, der måske kom ud af løbetid for en - to uger siden.

En tidsmskine?

[Ninjamor]

I debatten, tæve kontra hanhund er det min erfaring at hanhunden ofte er langt nemmere at træne end tæven.

 

Samtlige mine tæver har været hormonramte i måneder om året i større eller mindre grad, hvilket udover effekten på tæven selv også har haft indvirkning på både konkurrencer og prøver.

 

Mine hanhunde har været mere ensartede i "humøret" og på den led derfor nemmere at træne med.

 

Med min nr. 2 hanhund tog jeg bevidst det valg at træne ham til at ignorere løbske tæver og gik i gang med dette allerede, da han var hvalp. Stor succes, lige så unaturligt det end er, kunne han fokusere på træning selv om han gik blandt løbske tæver og var totalt afslappet imens - samt bagefter.

 

Med den 3. hanhund fik jeg ikke gjort dette forarbejde, men kom først i gang da "skaden var sket" og han flejnede ud over færten af løbske tæver. Da var han to år.

 

Det tog en lille eftermiddag at få ham til at indse, at han hellere ville samarbejde med mig end at blive hysterisk og yderligere få dages intensiv træning cementerede dette. Efterfølgende slappede han af og var endog endnu mere "på mig" når der var løbske tæver og fært af disse i området. Han vidste, at ved samarbejde nåede han frem til at få lov at snuse og slaske i al det tævetid, han ønskede.

 

Jeg er ikke enestående, jo det er jeg jo nok , men det kan altså lade sig gøre med en oversexet retriever, især hvis det positive fundament ml. hund og ejer sidder i skabet og jeg tænker, at det snarere er der skoen trykker end hundens kønsdrift som sådan.

 

Selv ville jeg aldrig fratage en hunds dens hormonproduktion medmindre der lå sygdom til grund eller hunden var meget præget af gener ifm. med kønshormonerne.

[Ascha]

Jeg tror ikke helt at man bare kan trække lighedstegn mellem at jo større og kraftigere hanhunde man laver som opdrætter, jo større kønsdrift vil hundene have. Hvis det var sådan ville opdrættere af broholmere f.eks. ikke have så svært ved at få parret naturligt. Hannerne er simpelthen ikke nok interesserede.

 

Jeg har lidt vanskelligt ved at forstå al den snak om at nogle hunde er dominerende, som i hanhund med stort H. I min verden er en dominerende hund som regel en hund der søger større selvsikkerhed ved at forsøge at mule andre, og det har jo intet med en selvsikker hanhund at gøre,.. men jeg er nok bare for træt.

[Jane]

der er vist ikke så meget tvivl om at @Jane skriver om udseende.

 

Og det er jo fair nok, jeg bryder mig bare ikke om tanken, at man gerne vil have en rigtig maskulin og typisk hanhund - og hvis den så har lidt for meget kønsdrift, kan man jo kastrere den. Det var så heller ikke det Jane sagde, men måske min overfortolkning.

 

I det hele taget "smager" jeg lidt på det der med: Jeg køber mig en hanhund. Jeg kan bedst lide hanhunde. Og så er det vigtigt at den udvikler sig og bliver en rigtig hanhund, ser sådan ud og opfører sig sådan - og hvis det så bliver lidt for meget, kan jeg jo få den kastreret. Der er en bi-smag i dette resonement, som jeg ikke helt bifalder, men jeg kan godt forstå det.

 

Jeg så dog langt hellere at man sætter ind på at avle hanhunde som man kan have i byer og parcelhuskvarterer fordi de har normal eller lidt mindre kønsdrift - og det kan jo godt lade sig gøre.

 

 

 

Især tror jeg man kunne opnå meget ved at læse andres indlæg i den ånd de er skrevet og nøjes med at kommentere på det - ikke tolke - eller trække meninger ud af det som forfatteren ikke har lagt i det. Jeg er ret sikker på at det ikke kun er mig der er lidt træt af noget man har sagt herinde skamrides, så det får en anden betydning end det var ment og skrevet oprindeligt.

citat PBC

 

 

​så vil du venligst stoppe med, at fortolke hvad jeg skriver?

[Ninjamor]

PBC, det er dig, som "skamrider" nu. Jane skrev:

Jeg syntes de hanhunde, jeg møder, der er blevet kastreret i en meget tidlig alder, ligner forvoksede tæver. Jeg kan godt lide, at en hanhund også ligner en hanhund.

så, som du selv nævner, overfortolker du vist en del nu, hvilket ellers er din kæphest at andre ikke må.

 

Hvis jeg har en tæve må hun gerne have kønspræg, det samme gælder hanhunde. Der er forskel på kønspræg og overprægning, og måske, dertil hørende forhøjet sexdrive, som ingen vist ønsker.

[PBC]

Oskar var 4 år, da han blev kastreret. Jeg er åbenbart en af de hundefolk, der ikke er dygtig nok. Men da måtte jeg kaste håndklædet i ringen og indrømme, at jeg ikke magtede en oversexet hanhund.

 

Jeg har god erfaring med at kastrere i en sen alder. Kastrationen virkede hvor den skulle virke, nemelig at dæmpe sexlysten. Oskar er på alle andre områder helt, som før han blev kastreret. Han er en mental stærk hund, der hviler meget i sig selv, endda mere efter end før, da han før meget nemt stressede.

 

Jeg syntes de hanhunde, jeg møder, der er blevet kastreret i en meget tidlig alder, ligner forvoksede tæver. Jeg kan godt lide, at en hanhund også ligner en hanhund.

Jeg er imod, at kastrere, kun for at kastrere, der skal være en meget god grund til det. Victor kunne jeg aldrig drømme om at kastrere.

 

Unskyld så må nogen gerne uddybe. For jeg kan ikke se jeg tolker, mere end det skrevne kan bære. men uddyb gerne.

 

For når nogen i en debat om kastration skriver at de foretrækker sen kastration fremfor tidlig (førkønsmodning) bla. af hensyn til at hunden så får et mere maskulint udseende forstår jeg 2 ting. Dels foretrækker man en hanhund med et maskuling præg og dels betyder hundens udseende så meget, at man taget hensyn (sammen med andre ting) til dette når man beslutter om tidlig kastrering er bedre end sen. Hvordan kan det ellers forstås, når det skrives i denne debat?

 

Jeg har tidligere linket til et par dyrlægers argumenter for tidlig kastration - og imod det står argumenter som at hunden så ikke kommer til at ligne en hanhund - og egentlig ikke så meget andet. jeg mangler stadig dokumentation eller bare fagfolks/adfærdsforskeres/dyrlægers argumenter for at sprod og adfærd skulle være mindre problematisk ved sen kastration end tidlig.

 

jeg mener faktisk at stort set alle de ting som er nævnt her i debatten som fordele ved sen kastration undtagen udseende opnås tidligere og bedre ved tidlig kastration.

[PBC]

PBC, det er dig, som "skamrider" nu. Jane skrev: så, som du selv nævner, overfortolker du vist en del nu, hvilket ellers er din kæphest at andre ikke må.

 

Hvis jeg har en tæve må hun gerne have kønspræg, det samme gælder hanhunde. Der er forskel på kønspræg og overprægning, og måske, dertil hørende forhøjet sexdrive, som ingen vist ønsker.

 

Jeg mener altså at udstillere/dommere favoriserer hanhunde med udpræget (overdreven) maskulinitet og at dette kan være en af flere grunde til at der idag er problemer med mange hanhunde med for stor (unaturlig stor) kønsdrift - og derfor medvirkende til mange kastrationer.

 

Det mener, på linje med @AnneMangetal, du ikke?

 

Men eller 2 spørgsmål:

 

Er der unaturlig mange hanhunde med unaturlig stor kønsdrift? - og hvis ja

 

Hvad skyldes det?