Hop til indhold

Brugsegenskaber - kan det gå for vidt?


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Og det er klart, at HVIS sådan en hund, der er stresset så ender et sted, hvor man i afmagt eller uvidenhed straffer adfærden, så bliver den værre og værre

 

Man kan ikke straffe stress væk. Straf stresser eller gør passiv indtil den dag låget ryger af

Link til indlæg
Del på andre sites

Man kan vel sige at man skal træne brugshunde mindst lige så meget i ikke at arbejde, som i at arbejde - eller mere.

 

Jeg er ret sikker på at, hvis Maggie var havnet i en børnefamilie, med fuld knald på og en ejer/træner, som ikke forstår at bringe det kæmpe potentiale ind i brugbare rammer, kunne den godt det godt være blevet både en hund som stod for højt i tænding og krævede meget aktivering - og jo mere aktivering man gav den jo værre blev det, for kunsten er jo at lære - eller nærmere vænne hunden/hvalpen til at tage den lidt med ro, når der ikke arbejdes.

 

Mange velmenende hvalpekøbere tror, at hvis de aktiverer meget - både leger og pjatter, men også fodersøg og andre opgaver, så kan de køre hunden/hvalpen træt og så er der ro. Der sker det modsatte - de træner hunden til at kunne klare mere og mere uden at blive træt. Og bliver man ved længe nok bliver det også en hund som kræver det.

 

Vi har af og til diskuteret hvordan man håndterer hvalpe, både mht aktivering og socialisering og jeg tror begge dele er meget lette at overdrive - især hvis man er en glad og meget interesseret hvalpeejer, som har taget 4 ugers ferie og er indstillet på at bruge meget tid med hvalpen. Det skal man selvfølgelig, men god tid, hvor man sidder i lænestolen med hvalpen sovende ved siden af, er rigtig god kvalitetstid. Jeg tror mange problemer med hunde, der står for højt i tænding og kræver meget aktivering, skabes af "overinteresserede" ejere. Især rigtige arbejdshunde-racer er lette at køre for meget op, men også andre racer, som er livlige af natur.

 

Enig.

Der hvor jeg bliver bekymret og de hunde jeg har i tankerne, er hunde der er købt af ejere der 1. ikke er første gangs ejere 2. træner og dyrker konkurrencer 3. har sat sig godt ind i racen inden de købte den.

 

Tænker virkelig.... Skal det være raketvidenskab at have en brugshund, eller er der noget galt med avlen, siden visse linjer kræver man nærmest går på en knivsæg ifht for meget/for lidt og præcis den korrekte dosering og type af træning, for at hunden fungere bare nogenlunde normalt?

 

Jeg mener bestemt ikke at de hunde der er avlet som brugshunde i den forstand, at de skal kunne arbejde hårdt og længe, skal passe ind i enhver familie.

Ser skam også hunde der virkelig bare er endt hvor de ikke høre til og ejerne burde have kigget på andet end farve og udseende.

 

Men det er slet ikke dem jeg tænker på eller referere til i mine indlæg.

 

Og det er klart, at HVIS sådan en hund, der er stresset så ender et sted, hvor man i afmagt eller uvidenhed straffer adfærden, så bliver den værre og værre

 

Man kan ikke straffe stress væk. Straf stresser eller gør passiv indtil den dag låget ryger af

 

Uha ja :shock:

Helt enig!!

 

Og har et eksemplar herhjemme, som jeg meget vel kan demonstrere netop det med - Men det gør jeg ikke :blink:

Men for satan Bamse ville eksplodere fuldstændigt, hvis han blev straffet når han går i stress-mode.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var jo så der jeg vil hen - For det er jo netop det der er problemet med nogle af de her hunde.

Det er jo netop ikke nok :blink:

 

Og det burde det i den grad være.

Tja, det er nok svært at vide, om det er avlen, der er gået galt (tror jeg faktisk ikke helt selv, altså) eller om det er, fordi langt flere folk i dag i forhold til for 25 år siden synes, at de da også skal være hundeejere, trods fuldtidsarbejde, børn og mange hjemlige pligter?

 

Naturligvis er nogle racer mere raketagtige af natur end andre. En airedale fx løber nemt på væggene de første to år, hvis man ikke er passende energisk selv. Men derefter er der fornuft og ro på.

 

De fleste brugshunde, jeg kender og har kendt, er faktisk yderst nemme at være sammen med. De er vågne, når der skal laves noget, men falder ned, når arbejdet er slut.

 

Jeg forstår ikke helt, hvordan det tilsyneladende er blevet så stort et problem med nogle racer?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tja, det er nok svært at vide, om det er avlen, der er gået galt (tror jeg faktisk ikke helt selv, altså) eller om det er, fordi langt flere folk i dag i forhold til for 25 år siden synes, at de da også skal være hundeejere, trods fuldtidsarbejde, børn og mange hjemlige pligter?

 

Naturligvis er nogle racer mere raketagtige af natur end andre. En airedale fx løber nemt på væggene de første to år, hvis man ikke er passende energisk selv. Men derefter er der fornuft og ro på.

 

De fleste brugshunde, jeg kender og har kendt, er faktisk yderst nemme at være sammen med. De er vågne, når der skal laves noget, men falder ned, når arbejdet er slut.

 

Jeg forstår ikke helt, hvordan det tilsyneladende er blevet så stort et problem med nogle racer?

 

Der hvor jeg oplever problemer er hos bestemte linjer der er avlet specifikt mod hundesport, højt tempo og et kæmpe drive, som jeg ser udmønte sig i slemme stress tendenser.

 

Og jeg kan som sagt kun udtale mig om bc'en og der er kæmpe forskel på linjerne.

Virkelig stor!!

 

Det er jo, hvis du læser hvad jeg skriver, netop ikke hunde der er endt hos travle børne familier, men dedikerede hundefører der træner og konkurrer med deres hunde.

 

Det burde være præcis som du skriver, at hundene falder ned med det samme arbejdet er slut.

Sådan er min egen og han søskende og de bor hos meget forskellige ejere.

Det kræver ikke man har en doktorgrad i bc'er at eje en af dem.

 

Men der er sørme linjer indenfor racen, som jeg ville få grå hår i hovedet af og som ganske enkelt ikke har den ro og coolness en bc bare skal have.

Det er imo pudsigt at ingen af de linjer jeg omtaler, jeg har set på får kan hyrde bare tilnærmelsesvis fornuftigt, fordi de stresser og hænger i ulden på fårene.

 

Hvis det ikke er avl... Så Ved jeg snart ikke hvad det er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg var omkring de 20, var jeg på weekendbesøg hos en veninde, der var i sommerhus i Jylland. De havde deres border collie med, som hele sit liv havde dyrket agility, men den var fra København og den havde, efter sigende, aldrig set et får før.

 

Nu var den pensionist, 12 år gammel, og med familien på ferie.

 

Vi går en tur henover nogle marker, hvor bondemanden har sagt at vi bare kan gå. Pludselig skimter vi i det fjerne en flok får, der græsser.

Inden vi har set os om, har hunden revet sig løs og tonser henover marken til fårene.

Panikken spreder sig og far, mor, min veninde og jeg løber alt hvad remmer og tøj kan holde efter hunden - frygten er, at den vil skambide fårene.

 

Da vi kampsvedende og forpustede kommer derhen, kan vi se en hund som løber rundt i kanten af fåreflokken og HYRDER. Den hyrder, som havde den aldrig bestilt andet i hele sit liv.

Da gik det op for os, at den hyrdede fårene i retningen af faren, som var ham der havde gået til agility med den. Værsgo far, her er nogle får.

 

Den var så fokuseret på hyrdningen, at han endte med at bruge sin hundefløjte - totalt uhørt, den kom ALTID når man bare kaldte dens navn. Men fløjten måtte frem, for at "vække" den fra sin hyrde-rus. (Fløjten blev brugt til deres anden hund, som var hos opdrætteren den weekend for at parre en tæve. Det var den eneste grund til, at han havde den i jakken.)

 

 

Jeg glemmer aldrig den oplevelse. 12 år gammel border collie fra hovedstaden, der begynder at hyrde, første gang den ser et får.

 

 

Jeg fik respekt for avlen lige dér. For det var ikke en fis miljø eller træning. Det var ren genetik. Det er næsten skræmmende.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Der hvor jeg oplever problemer er hos bestemte linjer der er avlet specifikt mod hundesport, højt tempo og et kæmpe drive, som jeg ser udmønte sig i slemme stress tendenser.

Det kan godt være, at jeg lever i fortiden, men "bestemte linjer der er avlet specifikt mod hundesport"....hvordan avler man dog det? Jeg kan forstå, at man i avlen søger bestemte - allerede iboende - egenskaber såsom jagt- eller hyrdningslyst (eller hvordan man nu skal formulere det), men jeg kan ikke komme i tanker om en race, der er avlet specifikt mod en eller anden hundesport, medmindre naturligvis man henregner jagt og fårearbejde som sport?

 

Nå, det er nok bare mig, der er lidt regnvejrssøvnig.

 

Det kræver ikke man har en doktorgrad i bc'er at eje en af dem.

Deri har du ganske ret.

 

Og det er slet ikke spor pudsigt, at "ingen af de linjer jeg omtaler, jeg har set på får kan hyrde bare tilnærmelsesvis fornuftigt, fordi de stresser og hænger i ulden på fårene". For skal en hund udføre et ordentligt stykke arbejde, kan man ikke bruge forvirrede brushoveder. Det kræver interesse for arbejdet - også hos hunden. :cool:

 

Men det lyder lidt for mig, som om du omtaler ganske få linier, hvor nogle opdrættere har avlet på uønskede eller ikke-gode individer. Det er naturligvis avl, men de fleste hundeejere er formentlig lidt heldigere med deres opdrættere og dermed med deres hunde. Og så er det, at jeg ikke rigtigt kan se, at problemet skulle være så stort?

 

Ret mig, hvis jeg har misforstået dig totalt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg var omkring de 20, var jeg på weekendbesøg hos en veninde, der var i sommerhus i Jylland. De havde deres border collie med, som hele sit liv havde dyrket agility, men den var fra København og den havde, efter sigende, aldrig set et får før.

 

Nu var den pensionist, 12 år gammel, og med familien på ferie.

 

Vi går en tur henover nogle marker, hvor bondemanden har sagt at vi bare kan gå. Pludselig skimter vi i det fjerne en flok får, der græsser.

Inden vi har set os om, har hunden revet sig løs og tonser henover marken til fårene.

Panikken spreder sig og far, mor, min veninde og jeg løber alt hvad remmer og tøj kan holde efter hunden - frygten er, at den vil skambide fårene.

 

Da vi kampsvedende og forpustede kommer derhen, kan vi se en hund som løber rundt i kanten af fåreflokken og HYRDER. Den hyrder, som havde den aldrig bestilt andet i hele sit liv.

Da gik det op for os, at den hyrdede fårene i retningen af faren, som var ham der havde gået til agility med den. Værsgo far, her er nogle får.

 

Den var så fokuseret på hyrdningen, at han endte med at bruge sin hundefløjte - totalt uhørt, den kom ALTID når man bare kaldte dens navn. Men fløjten måtte frem, for at "vække" den fra sin hyrde-rus. (Fløjten blev brugt til deres anden hund, som var hos opdrætteren den weekend for at parre en tæve. Det var den eneste grund til, at han havde den i jakken.)

 

 

Jeg glemmer aldrig den oplevelse. 12 år gammel border collie fra hovedstaden, der begynder at hyrde, første gang den ser et får.

 

 

Jeg fik respekt for avlen lige dér. For det var ikke en fis miljø eller træning. Det var ren genetik. Det er næsten skræmmende.

Jeg nænnede ikke at forkorte din historie med et eneste ord. Tak for dejlig læsning.

 

Og JA, genetik er næsten skræmmende. Min første airedale mødtes stort set daglig med sine venner i en lille skov. Det var alle slags racer og blandinger. En dag dukkede der pludselig en rotte op i flokken, og den eneste hund, der reagerede lynhurtigt og slog rotten ihjel, var min, som med sin terrierbaggrund skilte sig ud fra schæferhunde, labber og andet godtfolk, der blot stod og kiggede på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan godt være, at jeg lever i fortiden, men "bestemte linjer der er avlet specifikt mod hundesport"....hvordan avler man dog det? Jeg kan forstå, at man i avlen søger bestemte - allerede iboende - egenskaber såsom jagt- eller hyrdningslyst (eller hvordan man nu skal formulere det), men jeg kan ikke komme i tanker om en race, der er avlet specifikt mod en eller anden hundesport, medmindre naturligvis man henregner jagt og fårearbejde som sport?

 

Nå, det er nok bare mig, der er lidt regnvejrssøvnig.

 

Ork jo, der er skal flere der slår sig på at avle "agility" eller "lydighedshunde".

AG avler mindre, lettere, hurtige hunde der køre temmelig højt.

Lydighed.... Tjaa.... Dit bud er lige så godt som mit.

Men tjek bare bordercollieavl.dk, der inddeler opdrætterne såmænd sig selv i "Hyrd, sport og udstilling". Og hvorfor skulle man ikke kunne selektere på specielle egenskaber man mener gør sig godt indenfor en sport, såvel som man kan selektere på egenskaber inden for alt andet??

Det er i hvertfald det nogle opdrættere prøver på.

 

Vil gerne lige pointere jeg ikke udnævner hele racen, men en bestemt type af avl indenfor racen, som uheldig.

 

 

Deri har du ganske ret.

 

Og det er slet ikke spor pudsigt, at "ingen af de linjer jeg omtaler, jeg har set på får kan hyrde bare tilnærmelsesvis fornuftigt, fordi de stresser og hænger i ulden på fårene". For skal en hund udføre et ordentligt stykke arbejde, kan man ikke bruge forvirrede brushoveder. Det kræver interesse for arbejdet - også hos hunden. :cool:

 

Men det lyder lidt for mig, som om du omtaler ganske få linier, hvor nogle opdrættere har avlet på uønskede eller ikke-gode individer. Det er naturligvis avl, men de fleste hundeejere er formentlig lidt heldigere med deres opdrættere og dermed med deres hunde. Og så er det, at jeg ikke rigtigt kan se, at problemet skulle være så stort?

 

Ret mig, hvis jeg har misforstået dig totalt.

 

Spørgsmålet gik på, om det kan tage overhånd - Og det synes jeg så det kan og at det gør i visse linjer.

 

 

Om det er et stort problem, det må jo være op til den enkelte at vurdere.

Jeg vil ikke begynde at hænge bestemte opdrættere ud og uddyber jeg ret meget mere, så bliver det hurtigt ret gennemskueligt hvem jeg taler om.

Det må folk tage med mig i en PB, hvis de er nysgerrige.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hopper bare ind lige midt i det hele, og uden at ha' læst det hele... :oops:

 

Er enig med dig, MM, i meget. Men ikke det hele. Kender (heldigvis?) ikke den avler-hjemmeside du nævner...

 

Der er rigtig mange "BC-opdrættere" i DK. Men IMO er der eddermame ikke ret mange der rent faktisk er opdrættere - ikke det jeg mener med en rigtig opdrætter. Især dem der "avler" "sportshunde" - de er som regel bare helt almindelige hundesportsudøvere, der sætter to gode sportshunde sammen og regner med at der kommer lige så gode sportshunde ud af det. De skæmmer IMO udtrykket "sportshunde", i den grad. For jo, det kommer der ikke altid noget godt ud af!

 

Der skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for det jeg mener med sportshunde (indenfor min race). Men det har nada at gøre med den slags avl jeg omtaler overfor. Det er heller ingen hemmelighed at hvis man kigger efter ObCh i engelske linjer, så er det med sikkerhed hunde med det drive der kræves til f.eks. agility - dette bygget på mange års virkelig god indsigt i hundeavl! Og den slags opdrættere har vi bare ikke i DK, ikke i min race i hvert fald.

 

Og så har jeg en anden lille teori... Der er mange der reagerer på netop agility-BC's. De er lettere hysteriske og gi'r tit et ikke ret balanceret indtryk, for at sige det pænt. Min egen er absolut én af slagsen! Er der en agilitybane i nærheden så kører hun op i en spids. Men inde på selve banen arbejder hun faktisk fint, og har absolut hjernen med. Hvilket ikke altid ses, fordi jeg ødelægger det for hende... :roll: Men når vi er hjemme - så er jeg indimellem nødt til at tjekke at hun virkelig er her, så jeg ikke har glemt hende sidst vi var ude. Jeg mærker vitterligt intet til hende. Og i dag, hvor vi har været på får, så arbejder hun virkelig med en ro som hun definitivt ikke har på ag-banen. Okay, jeg ved at hun ikke "arbejder 100%" endnu - men desto større grund til at hun skulle spasse ud! Min slutledning: agility får bare (visse af) BC'erne op i et ekstra gear, som med rette gør at de virker lettere sindssyge og ukontrollerede! Men de fleste af de her "hysteriske BC'ere" er faktisk helt normale derhjemme, med en udmærket on-off-knap. Det er bare som om knappen står på "on" så snart de er i nærheden af en bane, for nogen af dem. Min egen inklusive. Hun kan køre helt op, og begynde at lede efter forhindringerne, bare vi kommer til en stor, tom græsplæne! Så jeg er ret overbevist om, at det i rigtig mange tilfælde handler om træning, mere end om avl. Jeg ved da udmærket vel hvor det "gik galt" for mig selv, og hvor jeg burde ha' sat ind. Men det gjorde jeg ikke - for nu havde vi endelig fået plads i en god klub, og så ville jeg ikke ofre et antal træningsgange på at udelukkende træne ro i forbindelse med træning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hopper bare ind lige midt i det hele, og uden at ha' læst det hele... :oops:

 

Er enig med dig, MM, i meget. Men ikke det hele. Kender (heldigvis?) ikke den avler-hjemmeside du nævner...

 

Der er rigtig mange "BC-opdrættere" i DK. Men IMO er der eddermame ikke ret mange der rent faktisk er opdrættere - ikke det jeg mener med en rigtig opdrætter. Især dem der "avler" "sportshunde" - de er som regel bare helt almindelige hundesportsudøvere, der sætter to gode sportshunde sammen og regner med at der kommer lige så gode sportshunde ud af det. De skæmmer IMO udtrykket "sportshunde", i den grad. For jo, det kommer der ikke altid noget godt ud af!

 

Der skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for det jeg mener med sportshunde (indenfor min race). Men det har nada at gøre med den slags avl jeg omtaler overfor. Det er heller ingen hemmelighed at hvis man kigger efter ObCh i engelske linjer, så er det med sikkerhed hunde med det drive der kræves til f.eks. agility - dette bygget på mange års virkelig god indsigt i hundeavl! Og den slags opdrættere har vi bare ikke i DK, ikke i min race i hvert fald.

 

Og så har jeg en anden lille teori... Der er mange der reagerer på netop agility-BC's. De er lettere hysteriske og gi'r tit et ikke ret balanceret indtryk, for at sige det pænt. Min egen er absolut én af slagsen! Er der en agilitybane i nærheden så kører hun op i en spids. Men inde på selve banen arbejder hun faktisk fint, og har absolut hjernen med. Hvilket ikke altid ses, fordi jeg ødelægger det for hende... :roll: Men når vi er hjemme - så er jeg indimellem nødt til at tjekke at hun virkelig er her, så jeg ikke har glemt hende sidst vi var ude. Jeg mærker vitterligt intet til hende. Og i dag, hvor vi har været på får, så arbejder hun virkelig med en ro som hun definitivt ikke har på ag-banen. Okay, jeg ved at hun ikke "arbejder 100%" endnu - men desto større grund til at hun skulle spasse ud! Min slutledning: agility får bare (visse af) BC'erne op i et ekstra gear, som med rette gør at de virker lettere sindssyge og ukontrollerede! Men de fleste af de her "hysteriske BC'ere" er faktisk helt normale derhjemme, med en udmærket on-off-knap. Det er bare som om knappen står på "on" så snart de er i nærheden af en bane, for nogen af dem. Min egen inklusive. Hun kan køre helt op, og begynde at lede efter forhindringerne, bare vi kommer til en stor, tom græsplæne! Så jeg er ret overbevist om, at det i rigtig mange tilfælde handler om træning, mere end om avl. Jeg ved da udmærket vel hvor det "gik galt" for mig selv, og hvor jeg burde ha' sat ind. Men det gjorde jeg ikke - for nu havde vi endelig fået plads i en god klub, og så ville jeg ikke ofre et antal træningsgange på at udelukkende træne ro i forbindelse med træning.

 

 

Vi er fuldstændig enige.

 

Jeg tænker bestemt heller ikke på AG hundene her - Det er beretninger fra ejerne af de her hunde jeg omtaler, jeg bygger det på.

AG hundene holder jeg lige udenfor ligningen, for det er virkelig noget helt for sig selv :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi er fuldstændig enige.

 

Jeg tænker bestemt heller ikke på AG hundene her - Det er beretninger fra ejerne af de her hunde jeg omtaler, jeg bygger det på.

AG hundene holder jeg lige udenfor ligningen, for det er virkelig noget helt for sig selv :lol:

Det har du ret i - men det handler som regel om selve sporten/træningen, der får dem op i et sindssygt gear. Og det gi'r desværre indimellem et unfair indtryk af racen...

 

En BC, uanset om det er en sports- eller hyrdehund, skal ikke være en hund der er svær for en lidt erfaren hundeejer, som sådan. De kan være svære fordi man er nødt til at være kvik i træningen af dem, kvik i hovedet, men har man vilje, tid og lidt fantasi så bør det ikke være svært at tilfredsstille en godt opdrættet BC, uanset hyrde/sportslinjer...

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der ikke stor forskel på at "stå højt i tænding" og så på at "kræve meget aktivering".

 

Stå højt i tænding opfatter jeg som hunde der har det svært med selvkontrol. Svært ved styre Deres egne drifter og instinkter. Det kan komme til udtryk ved stor uro når de skal sidde stille mens andre hunde arbejder. hunde der tænder helt af når der kommer gæster. Det giver sig ofte udtryk i overdreven aktivitet i visse situationer eller meget lyd.

 

En hund som kræver meget aktivering, bliver rastløs og urolig, hvis ikke den med mellemrum får lov ar arbejde.

 

En rigtig avlet og trænet brugshund står passende højt i tænding, så den har tænd/sluk evne/kompetance og den kan og vil gerne tage rigtig meget aktivering, men kræver det ikke.

 

Jeg hopper lige ind her, uden at have læst hele tråden :oops: for jeg er ret enig med dette. Jeg er sikker på, at MM også har ret i, at der ofte er overlap imellem de to ting, men sådan helt firkantet tænker jeg, at det er to separate ting.

 

wilma står fx meget højt i tænding. Kæmper lidt med impulskontrollen og især lyden når hun tvinges til at afvente starten på en opgave. Men jeg synes ikke hun kræver "meget" aktivering. Altså jo, bevares, hun kan da nok ikke spises af med kun havetid flere uger i træk, men almindelige gåture, fritløb, fodersøg og "almindelig" hverdagstræning holder hende ganske fint beskæftiget...

 

Når hun arbejder, synes jeg faktisk, at hun kører mindre højt end sådan en som Karla, som jo godt kan finde på at kamme over i sin arbejdsiver. Det synes jeg ikke jeg oplever med Wilma, selvom hun kører højt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg hopper lige ind her, uden at have læst hele tråden :oops: for jeg er ret enig med dette. Jeg er sikker på, at MM også har ret i, at der ofte er overlap imellem de to ting, men sådan helt firkantet tænker jeg, at det er to separate ting.

 

wilma står fx meget højt i tænding. Kæmper lidt med impulskontrollen og især lyden når hun tvinges til at afvente starten på en opgave. Men jeg synes ikke hun kræver "meget" aktivering. Altså jo, bevares, hun kan da nok ikke spises af med kun havetid flere uger i træk, men almindelige gåture, fritløb, fodersøg og "almindelig" hverdagstræning holder hende ganske fint beskæftiget...

 

Når hun arbejder, synes jeg faktisk, at hun kører mindre højt end sådan en som Karla, som jo godt kan finde på at kamme over i sin arbejdsiver. Det synes jeg ikke jeg oplever med Wilma, selvom hun kører højt.

 

Maggie kræver ikke meget aktivering. Jeg er sikker på at 3X15 om dagen, hvor hun luftes og måske får enkelte ret lette opgaver, som simple markerede apporteringer i højt græs på 25-30 m ville være fuldt tilstrækkelig. Nu har jeg aldrig prøvet det i længere perioder, for jeg træner jo derudover nu 2-3 gange om ugen, men det tror jeg bestemt ikke er nødvendig.

 

Jeg var til træning i aften. Fra 18.30 til 19.30 - det er ganske krævende øvelser, hvor der apporteres på gamle dummyer (nogen der smides i god tid før de apporteres, Altså træneren smider 3 dummyer ud mod øst, tre mod syd, tre mod vest og så apporteres de først udsmidte først) og dirigeres på blindt (lagt ud mod nord) udlagte dummyer, vi var 3 på holdet i aften. Det hele foregår i ganske høj bevoksning samt buskads. Vores træner forklarer og snakker en del - og kun een hund arbejder af gangen. Det hele foregår uden line og når andre arbejder eller træneren taler, skal hunden bare være slukket = sidde og afvente uden at være for meget på. Dvs på en time får Maggie og jeg måske 6-8 opgaver, som sammenlagt tager 15 minutter - resten at tiden er maggie i ro. Der er så til gengæld også 110% drive når der arbejdes.

 

Så vi træner altså mere ro end noget som helst andet. Der er dog tilstrækkeligt arbejde til at Maggie virkelig nyder at komme til træning. Men det med impulskontrol og ro, kommer altså ikke af sig selv (ligger i generne). Det skal også trænes - meget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sjovt det er slet ikke det jeg forbinder med at stå højt i tændingen. Jeg forbinder det med en hund der kører højt i arbedsstress. Og i borderen er det bestemt ikke lig med dårlig impulskontrol.

 

Jeg er rørende enig med PBC! Det handler om at avle brugshunde! Ikke at avle for ensporet og ikke at avle efter en bestemt sport. Noget jeg tænker meget over og virkelig overvejer ifm. at jeg selv skal avle.

En border er en svær hund på mange områder. Den er svær at træne og svær at kontrollere ift. uønsket adfærd. Men ift. aktivering er det en utrolig nem og taknemmelig hund. De vil gerne være med, de vil gerne løbe og de vil gerne træne. De er virkelig nemme på det område synes jeg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sjovt det er slet ikke det jeg forbinder med at stå højt i tændingen. Jeg forbinder det med en hund der kører højt i arbedsstress. Og i borderen er det bestemt ikke lig med dårlig impulskontrol.

 

Jeg er rørende enig med PBC! Det handler om at avle brugshunde! Ikke at avle for ensporet og ikke at avle efter en bestemt sport. Noget jeg tænker meget over og virkelig overvejer ifm. at jeg selv skal avle.

En border er en svær hund på mange områder. Den er svær at træne og svær at kontrollere ift. uønsket adfærd. Men ift. aktivering er det en utrolig nem og taknemmelig hund. De vil gerne være med, de vil gerne løbe og de vil gerne træne. De er virkelig nemme på det område synes jeg.

 

Det kalder jeg "drive" - eller når vi taler jagthunde "stor jagtmotor" med både bundtræk og topfart. Det bliver til et super godt "køretøj", hvis man har gode bremser, godt styrtøj og stabil undervogn - er så den træning men har givet hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kalder jeg "drive" - eller når vi taler jagthunde "stor jagtmotor" med både bundtræk og topfart. Det bliver til et super godt "køretøj", hvis man har gode bremser, godt styrtøj og stabil undervogn - er så den træning men har givet hunden.

 

 

Er det nu jeg skal sige at jeg INTET ved om biler :mrgreen:

Drive eller hvad man kalder det - bare vi taler om det samme! Jeg vil gerne have et enormt stort drive i mine hunde, men samtidig vil jeg have en medfødt god impulskontrol. Det er naturligvis noget der skal arbejdes med, men det er i høj grad arveligt. Det samme med fokus. Og får man bare et enormt drive uden fokus og impuskontrol, så er det i mine øjne helt hen i vejret. Det er sådanne hunde jeg desværre møder indimellem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er det nu jeg skal sige at jeg INTET ved om biler :mrgreen:

Drive eller hvad man kalder det - bare vi taler om det samme! Jeg vil gerne have et enormt stort drive i mine hunde, men samtidig vil jeg have en medfødt god impulskontrol. Det er naturligvis noget der skal arbejdes med, men det er i høj grad arveligt. Det samme med fokus. Og får man bare et enormt drive uden fokus og impuskontrol, så er det i mine øjne helt hen i vejret. Det er sådanne hunde jeg desværre møder indimellem.

 

Bremser = gode stabile bremser virker så bilen stopper uden at ændre retning og uden at køre i grøften og stopper hurtigts muligt ifht. hastigheden = en hund som stopper straks og ikke mister koncentration og vilje til at arbejde videre, men tager kontakt for at få nye instrukser

 

Styretøj = er at bilen reagerer sikkert og præcist uden slør og uden at styre for meget eller for lidt (understyre/overstyre) - og som kører ligeud når man ikke styrer = en hund som kan dirigeres uden at tabe momentum og derhen hvor man ønsker og er istand til at arbejde selvstændig, når man giver signal.

 

Stabil undervogn = at fjedre og aksler osv virker så bilen har vejgreb i alle situationer - altså bevarer jordforbindelsen = en en hunde som er trænet til ikke at køre af sporet, mister selvkontrol og "taber hovedet"

 

Nok om biler, men nu ved du så noget om biler også @Siri, håber jeg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Bremser = gode stabile bremser virker så bilen stopper uden at aædre retning og uden at køre i grøften og stopper hurtigtsmuligt ifht. hastigheden = en hund som stopper straks og ikke mister koncentration, vilje til at arbejde videre men tager kontakt for at få nye instrukser

 

Styretøj = er at bilen reagerer sikkkert og præcist uden slør og uden at styre for meget eller for lidt (understyre/overstyre) - og som kører ligeud når man ikke styrer = en hund som kan dirigeres uden at tabe momentum og derhen hvor man møsker og er istand til at arbejde selvstændig, når man giver signal.

 

Stabil undervogn = at fjedre og aksler osv virher så bilen har vejgreb i alle situatuiner - altså bevarer jordforbindelsen = en en hunde som er trænet til ikke at køre af sporet, mister selvkontrol og "taber hovedet"

 

Nok om biler, men nu ved du så noget om biler også @Siri, håber jeg.

 

Tak for en bil-introduktion :blink:

Jeg er helt enig i det hele. Men jeg mener at meget af det er arveligt. Altså man kan træne og styrke de gode sider og dæmpe de mindre gode. MEn mange af de egenskaber du nævner er i mine øjne genetisk betingede.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for en bil-introduktion :blink:

Jeg er helt enig i det hele. Men jeg mener at meget af det er arveligt. Altså man kan træne og styrke de gode sider og dæmpe de mindre gode. MEn mange af de egenskaber du nævner er i mine øjne genetisk betingede.

 

Ja, det skal ligge i generne (alt er jo genetisk betinget) hos gode brugshunde, men får sådan en hund en "dårlig" ejer kan det godt komme til at se ud som om den er dårligt avlet :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det skal ligge i generne (alt er jo genetisk betinget) hos gode brugshunde, men får sådan en hund en "dårlig" ejer kan det godt komme til at se ud som om den er dårligt avlet :-)

 

Nemlig og det er det der gør avl så mega svært, synes jeg. For man kan også se en nogenlunde brugshund, som i virkeligheden ikke er ret god. Den er bare havnet ved en mega dygtig ejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...