Skal man hilse eller ikke hilse når man kommer hjem - og hvorfor?

[Hofferne]

Jeg læser af og til udsagn om, at man skal undlade den store velkomst når man kommer hjem efter hunden har været alene, eller at man skal vente lidt tid før man hilser. Men jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor. Har det noget at gøre med om hunden ikke kan li' at være alene hjemme?

 

Personligt blir jeg modtaget med en lille fest - som "endelig kommer du" agtigt, men også med lidt jammerklage som "du skulle bare vide hvor hårdt jeg har haft det mens du var væk" - og jeg fester da med. Vi har et langt hilseritual og tror vi nyder det begge to

 

Kunne godt tænke mig at høre jeres argumenter for eller imod hilse-"seremoni" efter at have været alene hjemme, og hvordan I selv gør.

[AnneMangetal]

Jeg gør som dig - vores fest er bare ikke lille, men kæmpe stor:-) Det er lidt en fjollet fest vi holder - Bella karter rundt, piver, hopper op og sdeler kys ud. Dorit bliver skide sur over at hun får Bella hale i hovedet, og henter som regel noget legetøj. Efter de første 30 vilde sekunder, ligger begge med maven i vejret, og så skal der nusses og kysses.

 

Der er ikke nogle særlige tanker bag vores fest, men jeg kan simpelthen ikke ignorere tøsernes kæmpe begejstring over at jeg er hjemme igen. Og ærlig talt, er jeg jo faktisk rigtig, rigtig glad for at se dem igen:lun:

[Shii]

Jeg tror det mest er i starten. Man risikere at bekræfte hunden i at den lige har oplevet noget forfærdeligt, og dermed forstærke opmærksomheden på at den var alene.

 

Personligt hilser jeg ikke på mine, men det er fordi jeg har 5 og en meget lille gang. Der er bare for meget kaos

 

Derudover synes jeg mine har en tendens til at gå helt i selvsving hvis jeg fester med

[Buddha]

Det er vist som regel hvis man træner alene hjemme og hunden har lidt svært ved det, at man så ikke gør hjemkomsten til en big deal. Mine er altid vildt glade for at se os og vi er da det samme :hjerte: Så vi fester og klapper og leger. Men Voodoo kan godt have lidt svært ved at jeg går, så har jeg kun været væk en halv time cirka, hopper jeg ikke med på det helt store - så siger jeg hej hundene og aer dem selvfølgelig, og det har de faktisk fint lært og er mere afslappede.

[Gæst DorteDK]

Mega fest - efter 8 timer alene i et bryggers Walther vælter ud af døren og skal helt hen og læne sig op at ens ben, mens han piver og logrer fra nakken og ned til halen.

 

Zeus skal først lige ha fat i noget legetøj - så er der fest, han grynter som en gris mens han løber rundt og viser legetøjet frem, halen pisker og hele kroppen roterer Det er bare sådan en fest, man tror det er løgn.

 

Så kan en ret sur/træls arbejdsdag hurtigt gøres til en dejlig smilende dag, altså de hunde - og vi har altid gjort sådan.

 

Efter hilseriet er slut, render de begge ned til garagedøren, for så skal vi lige om i haven, om på græsset. Om det så er mudret - regn, sne eller sol og sommer, vi skal på græs og så starter hele festen en gang til

[Missing]

Min hund opdager sjældent, jeg kommer hjem Men altså, NÅR han opdager det, så hilser vi da. Han kan dog godt sove en halv times tid inden han lægger mærke til mig, med mindre jeg går ind og prikker til ham (hvem sagde god vagthund? )

 

med en hund, der er ked af at være alene hjemme, der holder jeg hilseriet til et minimum. Eller rettere, jeg venter med kontakten til der er ro på igen. Jeg plejer at sige, at jeg "pakker varer ud" først. Eller da jeg passede en hund med alene hjemme problemer, der satte jeg mig og så alene hjemme videoen igennem inden jeg hilste. Så nåede hun at være lidt i ro inden vi havde hilsefest.

[Hofferne]

OK - så ingen hilseritual er simpelthen fordi hunden ikke kan li' at være alene. Måske fordi jeg aldrig har haft alene-hjemme-problemer, men jeg forstår ikke helt hvorfor

 

I forbindelse med al træning siger man belønningen skal falde hurtigt, for at hunde forbinder den med gerningen. Hvorfor mener man så, at man risikerer at forstærke alene-hjemme-angst ved at hilse? At man er glad for gensynet betyder da ikke nødvendigvis at "uhh hvor har du haft det hårdt fordi jeg var væk" - hvorfor skulle hunde tænke "baglæns" i den sammenhæng....? :hmm:

[Missing]

OK - så ingen hilseritual er simpelthen fordi hunden ikke kan li' at være alene. Måske fordi jeg aldrig har haft alene-hjemme-problemer, men jeg forstår ikke helt hvorfor

 

I forbindelse med al træning siger man belønningen skal falde hurtigt, for at hunde forbinder den med gerningen. Hvorfor mener man så, at man risikerer at forstærke alene-hjemme-angst ved at hilse? At man er glad for gensynet betyder da ikke nødvendigvis at "uhh hvor har du haft det hårdt fordi jeg var væk" - hvorfor skulle hunde tænke "baglæns" i den sammenhæng....? :hmm:

 

det er noget med for meget overvældende nærhed (imo) Lidt ligesom man ikke skal have intenst samvær med sin hund lige inden man forlader den (såfremt den har alene hjemme problemer) Der er det mere hensigtsmæssigt at gp tur/træne/være sammen og så derefter have ro på/fodersøg hjemme, hvor aktiviteten ikke er sammen, inden man går fra sin hund

[Ulla H]

Jeg husker det som én af Jan Fennells 10 bud til en god hund på 30 dage. Men husker måske forkert. Så kom det sammen med de råd, ejer altid først ud af døre, hunden ikke i møbler og aldrig placeret terrænmæssig højere end menneskene. Familie skal have spis ,før hunden fodres. Man skulle ignorere hunden i 5 min. og først lade den hilse, når den var faldet til ro.

Har så aldrig fattet hendes budskaber, men husker da at min nu 10 årige Nanas hvalpe- og unghundetrænere gjorde meget ud af at indprente os kursister alle disse regler.

[Lenschow]

Jeg gør det ikke vildt, fordi jeg gerne vil have en rolig hund inde og en aktiv hund ude, og alle mine inklusiv nuværende er Ferrarier, så huset vælter bare jeg sætter mig og aer kort Jeg hilser altid, men dæmpet og så får de deres kontakt til fulde på alle mulige andre tidspunkter. Ingen af mine hunde har kunnet skrue ned igen lige da de flyttede ind, og Aslan som vi fik i fredags er først ved at lære slukknap og stresse ned, så jeg ser ingen grund til at køre ham op. Det klarer han fint selv uden min hjælp

 

Desuden sidder der 4 misser og hilser med, og en kat, der skræmmesm kan angribe en hund, og det ville være synd med det gode forhold jeg har trænet frem imellem dem

 

Men du har ret i, at man ikke kan belønne angst og få mere angst ved fx separationsangst. Det handler derfor mere i denne træning om, at forme en hund frem generelt, som man gerne vil have møder med i døren fremover. Vil man og ens gæster gerne mødes med en fest, så skal man træne det. Ellers ikke. Den dag man kommer hjem i hvidt fint tøj, hilser hunden på den måde, man har lært den jo

 

Mine hunde er alle kendetegnet ved at du stort set ikke mærker dem indendørs. Jeg leger aldrig med dem inde. Tvært imod lærer de at vente mens jeg leger med indekattene - så det er bygget ind efter vores livsstil her. Til gengæld så mærker du dem udenfor:banan:

[Ascha]

Når jeg kommer hjem taler jeg med min hund, men i starten ser jeg ikke rigtigt på hende, for så skal jeg jo have tøj og sko af og tømt mine lommer (jeg ejer ikke en håndtaske). Når jeg så er færdig og kan have fokus på hende, plejer hun at springe op så hun står op ad mig og så kæler vi lidt, mens jeg fortæller hende hvor smuk og dejlig hun er. Og så er det slut,.. hun gider heller ikke mere, for så skal hun ud i køkkenet og have sin godbid.

[Lenschow]

Når jeg kommer hjem taler jeg med min hund, men i starten ser jeg ikke rigtigt på hende, for så skal jeg jo have tøj og sko af og tømt mine lommer (jeg ejer ikke en håndtaske). Når jeg så er færdig og kan have fokus på hende, plejer hun at springe op så hun står op ad mig og så kæler vi lidt, mens jeg fortæller hende hvor smuk og dejlig hun er. Og så er det slut,.. hun gider heller ikke mere, for så skal hun ud i køkkenet og have sin godbid.

 

Det lyder meget som herhjemme

[Gæst DorteDK]

Jeg gør det ikke vildt, fordi jeg gerne vil have en rolig hund inde og en aktiv hund ude, og alle mine inklusiv nuværende er Ferrarier, så huset vælter bare jeg sætter mig og aer kort Jeg hilser altid, men dæmpet og så får de deres kontakt til fulde på alle mulige andre tidspunkter. Ingen af mine hunde har kunnet skrue ned igen lige da de flyttede ind, og Aslan som vi fik i fredags er først ved at lære slukknap og stresse ned, så jeg ser ingen grund til at køre ham op. Det klarer han fint selv uden min hjælp

 

Desuden sidder der 4 misser og hilser med, og en kat, der skræmmesm kan angribe en hund, og det ville være synd med det gode forhold jeg har trænet frem imellem dem

 

Men du har ret i, at man ikke kan belønne angst og få mere angst ved fx separationsangst. Det handler derfor mere i denne træning om, at forme en hund frem generelt, som man gerne vil have møder med i døren fremover. Vil man og ens gæster gerne mødes med en fest, så skal man træne det. Ellers ikke. Den dag man kommer hjem i hvidt fint tøj, hilser hunden på den måde, man har lært den jo

 

Mine hunde er alle kendetegnet ved at du stort set ikke mærker dem indendørs. Jeg leger aldrig med dem inde. Tvært imod lærer de at vente mens jeg leger med indekattene - så det er bygget ind efter vores livsstil her. Til gengæld så mærker du dem udenfor:banan:

 

 

til det markerede: derfor hilser vi udenfor i indkørslen sammelagt 60 kg hund kommer ud ha ha love it

[Amocca]

Jeg hilser men uden at feste. Karla fester rigeligt for alle og Johna har svært ved at håndtere det, når hun kører så højt op. Så jeg siger hej til dem begge, tager imod Karlas "kærlighedsskalle", stikker Johna et trækketov i munden og åbner havedøren så de kan løbe ud i haven og spasse ud.

 

Hundehvalpen siger jeg hej til før jeg åbner gitteret til hvalpegården og så spæner hun i haven for at tisse. Derefter går jeg i haven og samler "hømmer" op fra aftenen før og der hilser vi "rigtigt" og leger lidt med hinanden.

[Aussiepower!]

Jeg hilser verbalt på hundene når jeg kommer hjem, a la "heeeej hundeee" og de har deres egen fest hvor de hopper, gør, skriger og Ozzy hyler som en ulv, ind til vi har fået låst døren op og er kommet ind Men vi har ingen hilse ritualer ellers, faktisk drejer det sig mest om at kommer så hurtigt som muligt igennem huset og få lukket dem ud i haven via terrassedøren, så kan de spasse ud derude, imens jeg/vi sætter vare på plads eller tager noget mere hundevenlige tøj på, eller hvad det nu kan være. Hvornår eller hvorfor det ritual er opstået, kan jeg faktisk ikke huske, jeg ved bare at det kan ikke have været sådan da vi fik vores første hund i sin tid, for da boede vi i lejlighed og kunne ikke bare lukke hende i haven når vi kom hjem, men jeg kan squ ikke huske hvad vi så gjorde :hmm: Men jeg tænker at det med at lukke dem i haven, næsten må være blevet indført da vi flyttede i hus og samtidig fik hund nr. 2, men jeg kan ærlig talt ikke huske det, jeg ved bare at det er et ritual der ligger helt fast her, selvom jeg/vi kun har været væk i en halv time og hundene lige har været i haven umiddelbart inden vi tog hjemmefra (det er nemlig også et fast ritual), så render de direkte til havedøren igen når vi kommer hjem

 

Som sagt kan jeg ikke huske hvorfor, eller hvornår vi er begyndt at gøre sådan, men vi holder fast i det, fordi det er praktisk, at vi kan kommer ind med favnen fuld af indkøb eller what ever og vi får ikke klistret pænt tøj ind i hundehår, inden vi har en chance for at skifte osv. Og så er der også det ved det, at hvis vi først kommer til at røre Joya med så meget som en lillefinger, når hun i forvejen er lidt oppe at køre, så eksplodere hun og går totalt i selvsving og det magter jeg ærlig talt ikke når jeg lige er kommet ind af døren

Og så tænker jeg også bare at de nok tit er ret tissetrængende når vi kommer hjem, det er ikke så tit de er alene hjemme, men når de er, kan det godt være mange timer og så tænker jeg at det ikke kan være så rart at danse rundt med en fuld blære uden mulighed for at få den tømt

[Beaglepack]

Nu er mine ikke ret tit alene - men når de er - så går jeg og kommer tilbage uden det helt store. Jeg siger når jeg går "mor skal lige noget" Når jeg kommer tilbage "hej hej" - nogle gange kommer beaglerne og hilser ved at "sige" "jeg har set dig" - andre gange storsnorker de og er totalt ligeglade - kan lige løfte hovedet som om de tænker "nå nu er hun der igen"

 

Så det er ikke noget vi gør meget i - hverken at gå fra hjemmet som at komme tilbage igen. Og det gælder alle familiemedlemmer.

[Jane]

Mega fest - efter 8 timer alene i et bryggers Walther vælter ud af døren og skal helt hen og læne sig op at ens ben, mens han piver og logrer fra nakken og ned til halen.

 

Zeus skal først lige ha fat i noget legetøj - så er der fest, han grynter som en gris mens han løber rundt og viser legetøjet frem, halen pisker og hele kroppen roterer Det er bare sådan en fest, man tror det er løgn.

 

Så kan en ret sur/træls arbejdsdag hurtigt gøres til en dejlig smilende dag, altså de hunde - og vi har altid gjort sådan.

 

Efter hilseriet er slut, render de begge ned til garagedøren, for så skal vi lige om i haven, om på græsset. Om det så er mudret - regn, sne eller sol og sommer, vi skal på græs og så starter hele festen en gang til

 

 

Mine gør det samme. Oskar skal helt tæt på og han logre med hele kroppen.

Victor skal også først have noget i munden og der bliver snakket til den store guldmedalje. Han kan næsten ikke være i sin krop af bare glæde. :banan:

 

At blive mødt velkommen med sådan en glæde og begejstring kan jeg ikke andet end blive smittet af.

[Buddha]

OK - så ingen hilseritual er simpelthen fordi hunden ikke kan li' at være alene. Måske fordi jeg aldrig har haft alene-hjemme-problemer, men jeg forstår ikke helt hvorfor

 

I forbindelse med al træning siger man belønningen skal falde hurtigt, for at hunde forbinder den med gerningen. Hvorfor mener man så, at man risikerer at forstærke alene-hjemme-angst ved at hilse? At man er glad for gensynet betyder da ikke nødvendigvis at "uhh hvor har du haft det hårdt fordi jeg var væk" - hvorfor skulle hunde tænke "baglæns" i den sammenhæng....? :hmm:

 

Jeg tænker det mere som, at hunden ikke skal sidde med en forventning om scenen, når man kommer hjem.

 

Og helt praktisk for os og en halv times tid, så er det fordi Motor er faldet i søvn der og ikke gider en vildt opkørt Voodoo, hvor Voodoo nok mere lige er ved at falde til ro der og så ikke skal køres for meget op igen.

 

Når vi har været væk normalt antal timer, har de jo både slappet af og sovet und alles, og er friske til eftermiddagsspas og tur, så falder det nok os allesammen ret naturligt at hilse i længere tid. Altså jeg løber ikke rundt eller sådan, men hilser og kæler og leger evt lidt med det legetøj de kommer med.

[Ninjamor]

Jeg har selv været lidt derhen ad, forstået sådan at man kan komme til at øge en hunds ulyst til at være alene gennem den kontrast der skabes i den stormende velkomst.

 

Naturligvis skal man da hilse på sine hunde, ved gensyn, det må være graden af "hysteri" hos hunden som afgør hvordan man hilser.

 

Med nogle af mine hunde har jeg brugt at sige "hej med jer" og lige lægge overtøj eller sætte indkøb fra mig og så har vi hilst, andre har kunne klare at blive hilst med det samme. Uanset har jeg haft bygget hilseritualer op med alle.

[Hofferne]

Jeg mener at kunne læse, at fremgangsmåden nok er temmelig afhængig af den/de hund(e) der hilses på - altså deres temperament og mulighed for at køre op i et for højt gear.

Nu er jeg så heldig fordi min hund har en god tænd/sluk funktion, for selvom vi holder en lille fest når jeg kommer hjem, skal jeg da bare sige "slut" og han er nede i et gear, hvor alle kan være med. Jeg synes bare han skal ha' lov til at være glad for ikke længere at være alene, og jeg vil jo også selv gerne nusse og sige hej.

 

Men kan jeg så konkludere at det ikke har spor med alene-hjemme-problemer at gøre - eller ER det bare en dårlig ide at hilse for meget, hvis man har en hund med de problemer?

[Hofferne]

Jeg husker det som én af Jan Fennells 10 bud til en god hund på 30 dage. Men husker måske forkert. Så kom det sammen med de råd, ejer altid først ud af døre, hunden ikke i møbler og aldrig placeret terrænmæssig højere end menneskene. Familie skal have spis ,før hunden fodres. Man skulle ignorere hunden i 5 min. og først lade den hilse, når den var faldet til ro.

Har så aldrig fattet hendes budskaber, men husker da at min nu 10 årige Nanas hvalpe- og unghundetrænere gjorde meget ud af at indprente os kursister alle disse regler.

 

Og mht. disse bud er vi enige om, at livet er gået videre, og de er forældede, ikke?

(jeg overtræder da i hvert tilfælde ret mange af dem )

[AnneMangetal]

Når jeg kommer hjem taler jeg med min hund, men i starten ser jeg ikke rigtigt på hende, for så skal jeg jo have tøj og sko af og tømt mine lommer (jeg ejer ikke en håndtaske). Når jeg så er færdig og kan have fokus på hende, plejer hun at springe op så hun står op ad mig og så kæler vi lidt, mens jeg fortæller hende hvor smuk og dejlig hun er. Og så er det slut,.. hun gider heller ikke mere, for så skal hun ud i køkkenet og have sin godbid.

 

Det er godt at det ikke er en labbedelle du har, når der vanker godbidder både ved afsked og hjemkomst:mrgreen:

 

Jeg mener at kunne læse, at fremgangsmåden nok er temmelig afhængig af den/de hund(e) der hilses på - altså deres temperament og mulighed for at køre op i et for højt gear.

Nu er jeg så heldig fordi min hund har en god tænd/sluk funktion, for selvom vi holder en lille fest når jeg kommer hjem, skal jeg da bare sige "slut" og han er nede i et gear, hvor alle kan være med. Jeg synes bare han skal ha' lov til at være glad for ikke længere at være alene, og jeg vil jo også selv gerne nusse og sige hej.

 

Men kan jeg så konkludere at det ikke har spor med alene-hjemme-problemer at gøre - eller ER det bare en dårlig ide at hilse for meget, hvis man har en hund med de problemer?

 

Jeg tror stadig at jeg har til gode at møde en hund der ikke forstår et "nu har vi altså hilst nok":hmm:

 

Jeg hilser som sagt begejstret på mine, med mindre jeg har 4 poser indkøb med hjem, som jeg lige skal stille i køkkenet først. Men så hilser vi bare bagefter, og det er pigerne helt tilfredse med! De første par sekunder er ret vilde, men når så de skal mavenusses og kysses, så falder der ro på igen. De kan sagtens komme flere gange og bede om nus og kram, hvis de ikke synes vi er færdige med at hilse, men jeg tager det bare som et tegn på at de altid savner mig når jeg er væk, og at de er virkelig glade for at jeg er hjemme igen.

 

Og en sidebemærkning - mine hunde har tidsfornemmelse (det siger man altid at hunde ikke har). De kan godt mærke om jeg har været væk en halv time eller 13 timer, og gensynsglæden er proportionel med tiden man har været væk:lun:

[Birgitta]

Silke er kun alene i 2-3 timer af gangen, et par gange om ugen.. Hun har det fint med at jeg går....... Hvis jeg gemmer tørfoder til hende over hele huset.

Men når jeg kommer hjem igen, så er hun, -og jeg selv- vildt begejstret.. Hun piver og logrer og næsten jamrer om alt det onde, der kunne være sket mens jeg var væk.. ----men hun knirkegaber også og strækker sig, så det afslører hvad hun har brugt tiden til..

 

Hun har haft nogle hårde perioder, mens hun havde ræveskab og allergi. Dengang flåede hun alle forbindinger af og kradsede og bed sig til blods når hun var alene. Dengang havde hun grund til at klynke.. Og dengang stod hun bare og så ulykkelig og slukøret ud, når jeg kom hjem til blodbadet.. Jeg var kun hjemmefra i max 2 timer af gangen..... Alligevel var det slemt..

 

I dag er jeg bare så lykkelig over at se hende glad og godt tilpas. Så er det ligegyldig hvad der står i bøgerne...

[PBC]

Når jeg kommer hjem er hundene jo oftest inde i huset sammen med min kone. De bliver ellevilde og der er jammer og kroppen vrides. Jeg hilser på den med øjenkontakt og snakker med dem mens jeg hænger jakke på, får sko af, stille tasker mv fra mig. Det er et dejligt tidspunkt med gensyns glæde på begge sider og det nyder vi. Jeg prøver at undgå at hundene befinder sig langt over jorden ved at sætte mig ned til dem, så de lige kan udføre de ritualer, som de nu mener skal udføres.

 

Er de i hunderummet (har været alene) tager jeg dem næsten altid direkte med ud og gå - ned til marken hvor de så kan give gas og hygge lidt. Det er et helt andet ritual, hvor de så hopper og danser lidt de første 20-30 m dernedad, men herefter går mere almindeligt omend lidt mere energisk end hvis de ikke havde været alene. Mere som om morgenen, når jeg henter dem i hunderummet til morgenlugtningen.

[pivpiv]

Det er godt at det ikke er en labbedelle du har, når der vanker godbidder både ved afsked og hjemkomst:mrgreen:

 

 

 

Jeg tror stadig at jeg har til gode at møde en hund der ikke forstår et "nu har vi altså hilst nok":hmm:

 

Jeg hilser som sagt begejstret på mine, med mindre jeg har 4 poser indkøb med hjem, som jeg lige skal stille i køkkenet først. Men så hilser vi bare bagefter, og det er pigerne helt tilfredse med! De første par sekunder er ret vilde, men når så de skal mavenusses og kysses, så falder der ro på igen. De kan sagtens komme flere gange og bede om nus og kram, hvis de ikke synes vi er færdige med at hilse, men jeg tager det bare som et tegn på at de altid savner mig når jeg er væk, og at de er virkelig glade for at jeg er hjemme igen.

 

Og en sidebemærkning - mine hunde har tidsfornemmelse (det siger man altid at hunde ikke har). De kan godt mærke om jeg har været væk en halv time eller 13 timer, og gensynsglæden er proportionel med tiden man har været væk:lun:

Jeg har labberdeller og der falder STOR godbid af når vi går og nogle gange også en lille kiks når vi kommer hjem*GG*

Her snaaaarker vi løs når vi kommer hjem, men vi går altid ud i haven først. Men det er nu fordi den gamle førhen blev så glad at hun sprang lidt læk.

De bliver rost og får at vide at de er SÅ dygtige at de har passet på huset imens mor har været væk og de er MEGET stolte.