Hop til indhold

bidskade uden hul.


Recommended Posts

Hej alle hundevenner :)

Jeg har en gammel dansk-svensk gårdhund på 13 år.

Jeg skal passe en border terrier i en uge mens ejer er på ferie. Terrieren blev afleveret i går (lørdag) og selvom hundene har mødt hinanden før og der ikke har været problemer røg terrieren lige i bagbenet min gamle hund :(

Jeg har undersøgt stedet hvor terrieren havde ved og der er ingen sår så tænderne er ikke gået gennem huden.

Nu er det bare at min gamle hund halter når han har ligget eller siddet, han vil nødigt gå, men kan godt lokkes og han kan gå op og ned af trapper. Han løber ikke men går ligeså stille rundt. Det er som om at musklen lige skal i gang, så jeg tænker at det bare er ømhed efter biddet, men hvad tænker i? Det skal siges at jeg ikke tror at benet er brækket da han godt kan støtte på det og terrieren bed i den store muskel og var ikke i nærheden af knoglen.

 

Hvor lang tid tror i at der går før ømheden lægger sig?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis jeg selv var blevet hapset af en hund i min lårmuskel, så ville jeg ikke gå til læge, når der ikke var hul.

Så jeg ville nok heller ikke tage Silke til dyrlæge i den situation..

Jeg ville i stedet massere Silkes ømme lår ganske forsigtigt mellem to flade hænder. Og hvis hun syntes det var ok, så ville jeg massere lidt fastere.. Måske også massere det ømme sted.. Hvis hun gav lov..

 

Det kan hjælpe til at fordele en øm blodansamling... Det skal bare altid kun ske i det tempo man får lov til af den sårede hund..

Man opnår at den sårede hund føler sig set, og hunden oplever, at man forsøger at hjælpe.. Det kan en lidt følsom hund jo godt have brug for, hvis den bliver sat på plads i sit eget hjem af en relativt fremmed hund.. Måske er det hundens stolthed, der er mest såret...

 

Jeg håber da, at den anden hund fik en skideballe! :evil:

 

Smertedækning ville jeg næppe bruge ved en ømhed af den type.. Det er jo sandsynligvis en lille blødning i vævet, som en klemmelus eller et blåt mærke. Nogle af de smertestillende piller kan jo gøre at blodet er længere tid om at koagulere.. Og så kan blodansamlingen blive endnu større. Og ømmere..

 

Jeg tror at ømheden er værst i dag og måske i morgen... Derefter skulle det gerne blive bedre..

Link til indlæg
Del på andre sites
Hvis jeg selv var blevet hapset af en hund i min lårmuskel, så ville jeg ikke gå til læge, når der ikke var hul.

Så jeg ville nok heller ikke tage Silke til dyrlæge i den situation..

Jeg ville i stedet massere Silkes ømme lår ganske forsigtigt mellem to flade hænder. Og hvis hun syntes det var ok, så ville jeg massere lidt fastere.. Måske også massere det ømme sted.. Hvis hun gav lov..

 

Det kan hjælpe til at fordele en øm blodansamling... Det skal bare altid kun ske i det tempo man får lov til af den sårede hund..

Man opnår at den sårede hund føler sig set, og hunden oplever, at man forsøger at hjælpe.. Det kan en lidt følsom hund jo godt have brug for, hvis den bliver sat på plads i sit eget hjem af en relativt fremmed hund.. Måske er det hundens stolthed, der er mest såret...

 

Jeg håber da, at den anden hund fik en skideballe! :evil:

 

Smertedækning ville jeg næppe bruge ved en ømhed af den type.. Det er jo sandsynligvis en lille blødning i vævet, som en klemmelus eller et blåt mærke. Nogle af de smertestillende piller kan jo gøre at blodet er længere tid om at koagulere.. Og så kan blodansamlingen blive endnu større. Og ømmere..

 

Jeg tror at ømheden er værst i dag og måske i morgen... Derefter skulle det gerne blive bedre..

 

Men du er et menneske, og kan fortælle præcist hvor det gør ondt og hvordan det føles. Og du kan aflaste så længe det gør ondt. Det kan en hund ikke.

 

Jeg ville helt sikkert smutte omkring dyrlægen i morgen og få noget smertestillende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er altid svært - venter man kan det gå væk eller det kan forværres. Under alle omstændigheder heler man langsommere med smerter - det sidste kan vi være sikre på. Derfor bør hunden smertedækkes - uanset hvor lidt vi tror den har ondt. Det kan en dyrlæge også bedst vurdere - med en gæst i hjemmet, der har angrebet, kan hunden meget vel have mere ondt end den viser. Det er også muligt, at hunden slet ikke har særlig ondt, og så er det jo dejligt, men det synes jeg ikke rigtig jeg kan vurdere bag en skærm

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo lige været ved dyrlæge med mysse efter et bid. I den forbindelse fik vi også en snak om smertestillende medicin. Dyrlægen mener at mysse skal have smertestillende i 2 uger. Hvis jeg havde samme sår som mysse ville jeg helt sikkert kun tage smertestillende et par dage. Så jeg spurgte om det nu også var nødvendigt? Svaret var et uforbeholdent ja, og en begrundelse om at hunde uden smerter heler hurtigere. Det synes jeg lyder underligt og jeg tænker at undersøgelsen som har konkluderet det sikkert er betalt af medicinal industrien. Personligt tror jeg nemlig at smerte er kroppens måde at fortælle at vi lige skal lade være med at belaste noget som er skadet. Og jeg er overbevist at det næsten altid er bedst at lytte til kroppens signaler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi kunne godt bruge en uafhængig organisation, som undersøgte brug og virkning af alle medicinske behandlinger til dyr.

 

Jeg har tillid til vores dyrlæge... Men ikke blind tillid. Jeg lytter, men tænker også selv.

 

Det er svært at forestille sig at en praktiserende menneskelæge ville udskrive smertestillende medicin til flere uger til en patient, der ikke er seriøst handicappet af smerter..

 

Jeg tror desværre, at dyrlægerne kun har medicinproducenternes ord for, hvad der er godt og hvad der ikke er godt.

 

Og producenterne vil gerne have så mange som muligt til at afprøve især ny medicin. Selvfølgelig.. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at skovle penge ind, men snarere om at få erfaringer om ny medicin.

 

Men trådopretter kan selvfølgelig have overset noget, som vi derfor ikke ved noget om, så selvfølgelig skal den lille hund til dyrlæge, hvis det ikke går bedre i løbet af nogle dage..

 

Vi kan jo kun udtale os ud fra hvad vi får at vide. Ejer er alligevel den, der kender sin hund - og situationen-- bedst.

Link til indlæg
Del på andre sites
Vi kunne godt bruge en uafhængig organisation, som undersøgte brug og virkning af alle medicinske behandlinger til dyr.

 

Jeg har tillid til vores dyrlæge... Men ikke blind tillid. Jeg lytter, men tænker også selv.

 

Det er svært at forestille sig at en praktiserende menneskelæge ville udskrive smertestillende medicin til flere uger til en patient, der ikke er seriøst handicappet af smerter..

 

Jeg tror desværre, at dyrlægerne kun har medicinproducenternes ord for, hvad der er godt og hvad der ikke er godt.

 

Og producenterne vil gerne have så mange som muligt til at afprøve især ny medicin. Selvfølgelig.. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at skovle penge ind, men snarere om at få erfaringer om ny medicin.

 

Men trådopretter kan selvfølgelig have overset noget, som vi derfor ikke ved noget om, så selvfølgelig skal den lille hund til dyrlæge, hvis det ikke går bedre i løbet af nogle dage..

 

Vi kan jo kun udtale os ud fra hvad vi får at vide. Ejer er alligevel den, der kender sin hund - og situationen-- bedst.

Nej det er det ikke. Rigtig mange læger tyr til piller, når der mangles en diagnose. Du skulle vide de mængder smertestillende jeg har fået skrevet på recept, og ikke kun almindelig smertestillende - også kunstig morfin. I en alder af dengang 15 år. De skrev den ene recept efter den anden, fordi de ikke kunne finde årsagen - så var det nemmere bare at proppe mig med smertestillende. Og det skete ikke kun hos én læge - jeg skiftede nemlig fordi jeg ikke var tilfreds. Men det forsatte hos den nye også ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Men jeg tror nu smertestillende til en skadet hund er en god ting. En hund lytter ikke nødvendigvis til smerterne før de er for store - så selvom de har lidt ondt, så går de alligevel - så aflaster de bare. Det kan give spændinger og i værste fald skader i modsatte side - er de smertelindret vil de gå mere almindelig, og ikke overbelaste modsatte side i samme grad som ellers.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må indrømme at jeg hælder til Birgittas måde. Da min ældste beagle fik konstateret spondylose - var han efterfølgende på en smertekur i 20 dage. Jeg jeg tænkte "hvorfor lige 20 dage?" og "hvilket formål var der med det"?

 

Jeg kunne ikke se at det havde noget formål for Charlie overhovedet - for når han havde ondt skulle han vel have smertestillende i de par dage det drejede sig om? Jeg lytter til min dyrlæge - men kan ikke se formålet med at køre en kur eller give smertestillende hele tiden. Jeg har siden hen symptom behandlet ham - når han viste tegn på at det gjorde ondt (og det kan jeg se lige med det samme) - så har han fået smertestillende i en kort periode - men jeg vil ikke give ham sådan en type medicin fast hver dag - når han har det godt og opfører sig normalt.

 

Et slag i en muskel kan gøre ondt nogle dage - men her ville jeg ikke bruge noget - men sørge for lidt ekstra varme på eller en let massage - altså får ømheden arbejdet igennem. n stiv muskel kan gøre rigtig ondt - men ved at arbejde med skaden - enten med afkøling eller varme vil man komme et langt stykke.

Link til indlæg
Del på andre sites
Jeg må indrømme at jeg hælder til Birgittas måde. Da min ældste beagle fik konstateret spondylose - var han efterfølgende på en smertekur i 20 dage. Jeg jeg tænkte "hvorfor lige 20 dage?" og "hvilket formål var der med det"?

 

Jeg kunne ikke se at det havde noget formål for Charlie overhovedet - for når han havde ondt skulle han vel have smertestillende i de par dage det drejede sig om? Jeg lytter til min dyrlæge - men kan ikke se formålet med at køre en kur eller give smertestillende hele tiden. Jeg har siden hen symptom behandlet ham - når han viste tegn på at det gjorde ondt (og det kan jeg se lige med det samme) - så har han fået smertestillende i en kort periode - men jeg vil ikke give ham sådan en type medicin fast hver dag - når han har det godt og opfører sig normalt.

 

Et slag i en muskel kan gøre ondt nogle dage - men her ville jeg ikke bruge noget - men sørge for lidt ekstra varme på eller en let massage - altså får ømheden arbejdet igennem. n stiv muskel kan gøre rigtig ondt - men ved at arbejde med skaden - enten med afkøling eller varme vil man komme et langt stykke.

 

Beaglepack, lige netop med gigtsmerter giver jeg vedvarende medicin, selv om der ikke er tegn på smerter.

Og det er så fordi gigtmedicin også har en inflammationsdæmpende virkning. Altså selve udviklingen af gigten kan hæmmes -eller stoppes helt.

 

Men jeg ved ikke, om medicinen ved spondylose-smerter også har en virkning på selve spondylosen?

Link til indlæg
Del på andre sites
Nej det er det ikke. Rigtig mange læger tyr til piller, når der mangles en diagnose. Du skulle vide de mængder smertestillende jeg har fået skrevet på recept, og ikke kun almindelig smertestillende - også kunstig morfin. I en alder af dengang 15 år. De skrev den ene recept efter den anden, fordi de ikke kunne finde årsagen - så var det nemmere bare at proppe mig med smertestillende. Og det skete ikke kun hos én læge - jeg skiftede nemlig fordi jeg ikke var tilfreds. Men det forsatte hos den nye også ;-)

 

Sitto, jeg håber da, at du eller dine forældre til sidst fandt en læge, der kunne finde årsagen til dine smerter? :vedikke:

Det er da rigtig møg at behandle smerter uden at kende årsagen til dem...

 

.. Jeg har aldrig været ude for sådan noget.. :shock:

 

... Sidste år brækkede jeg noget i håndleddet uden at lægen så meget som nævnte muligheden for at få smertestillende piller.. I den situation var årsgen jo ganske klar. Men jo også bare midlertidig..

 

Så der kom frosne ærter på derhjemme. Og en stram forbinding.

 

Og næste gang jeg kom i byen købte jeg selvfølgelig nogle pamoler...

 

faktisk har jeg nok aldrig fået smertestillende medicin hos lægen, ---jo en blokade for hold i ryggen, da Silke skulle til retrieverprøve for 12-13 år siden.. Heller ikke sovemedicin eller andet der kan være vanedannende... Til trods for, at jeg har haft 5 forskellige faste læger og et utal af vikarer i løbet af de sidste 10-15 år...

 

Men det er måske fordi det ikke falder mig ind at bede om den slags medicin... Jeg har set for meget ulykkelig afhængighed... Og når jeg ikke har spurgt, så har lægerne ikke tilbudt noget..

Link til indlæg
Del på andre sites
Beaglepack, lige netop med gigtsmerter giver jeg vedvarende medicin, selv om der ikke er tegn på smerter.

Og det er så fordi gigtmedicin også har en inflammationsdæmpende virkning. Altså selve udviklingen af gigten kan hæmmes -eller stoppes helt.

 

Men jeg ved ikke, om medicinen ved spondylose-smerter også har en virkning på selve spondylosen?

 

Der burde vel ikke være forskel på spondylose og f.ex slidgigt - begge dele er jo gigt. Det jo heller ikke spondylosen der gør ondt - men at man går forkert og derfor får inflammation i muskler eller sener. Charlie får en 3. generation NSAID som er baseret på Firocoxib (Previcox) Denne medicin er mere mild også hvis den skal bruges dagligt.

Men Charlie får også tilskud af urtepensil og hyben hvilket jeg er ret sikker på har haft en kanon virkning på ham - så jeg kun kan give previcox i de tilfælde hvor jeg vurderer at han har et behov. Jeg foretrækker langt hen af vejen at benytte de alternative midler. Urtepensil og hyben får han hele året rundt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åja... Beaglepack... Det er den mulighed jeg savner for Silke. Når hun er multiallergiker, så kan jeg ikke eksperimentere med kosttilskud... Hun tåler jo ikke engang glucosamin... Og hun er allergisk overfor et hav af pollen. Derfor kan hun meget let få ubehagelige og langvarige reaktioner på selv små mængder uprøvede proteiner..

 

Men heldigvis tåler Silke fint den proteinfrie syntetiske gigtmedicin.. :-D..

 

Ellers ville det nok være tid til at sige farvel.....:cry::megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt se finten ved at give smertestillende efter et "ufarlig" skade. Når man får en skade reagerer kroppen ved at ændre måden den bevæger sig på, så man har mindst ondt hvor man har slået sig. Man kan ikke bevæge sig sådan ret længe før nogle muskler bliver korte og stive. Når skaden så er helet har musklerne ændret sig så de ikke bevæger sig som de gjorde før skaden opstod og så er det frit fald ned i afgrunden,... eller noget i den retning har jeg fået at vide hos en del behandlere der har haft min hund i hænderne, som her 3 år efter at være faldet over sine egne ben som 10-ugers, stadig er i behandling for eftervirkningerne.

Link til indlæg
Del på andre sites
Sitto, jeg håber da, at du eller dine forældre til sidst fandt en læge, der kunne finde årsagen til dine smerter? :vedikke:

Det er da rigtig møg at behandle smerter uden at kende årsagen til dem...

 

.. Jeg har aldrig været ude for sådan noget.. :shock:

 

... Sidste år brækkede jeg noget i håndleddet uden at lægen så meget som nævnte muligheden for at få smertestillende piller.. I den situation var årsgen jo ganske klar. Men jo også bare midlertidig..

 

Så der kom frosne ærter på derhjemme. Og en stram forbinding.

 

Og næste gang jeg kom i byen købte jeg selvfølgelig nogle pamoler...

 

faktisk har jeg nok aldrig fået smertestillende medicin hos lægen, ---jo en blokade for hold i ryggen, da Silke skulle til retrieverprøve for 12-13 år siden.. Heller ikke sovemedicin eller andet der kan være vanedannende... Til trods for, at jeg har haft 5 forskellige faste læger og et utal af vikarer i løbet af de sidste 10-15 år...

 

Men det er måske fordi det ikke falder mig ind at bede om den slags medicin... Jeg har set for meget ulykkelig afhængighed... Og når jeg ikke har spurgt, så har lægerne ikke tilbudt noget..

Tjo det er da næsten lykkes - vi startede med at søge hjælp da jeg var 6 år. Da jeg var 15 fandt de væskeansamlinger inde i knæet (det var først der, efter 11 år, at de indvilligede i overhovedet at røntgenfotografere og scanne!) ingen kender dog årsagen til væskesamlingerne - og kampen var dog heller ikke slut. Mine hofter blev også værre og værre. Den diagnose fik jeg i december 2014, da jeg var 21 år - kronisk seneskedehindebetændelse i begge hofter. Og i alle år har de haft én løsning: smertestillende, og masse af dem, også af den kradse slags. Almindelig smertestillende virker heller ikke på mig mere, heller ikke ved en banal hovedpine - og de piller som kan tage det værste af smerterne i hofter/knæ, dem tåler jeg heller ikke længere.

 

Jeg har været igennem 6 privatpraktiserende læger og 5 forskellige sygehuse: "lær at lev med det, og tag nogle smertestillende". Men det betaler sig at være stædig og holde ved at smertestillende ikke er løsningen, men at finde en diagnose er bedre.

Link til indlæg
Del på andre sites
Tjo det er da næsten lykkes - vi startede med at søge hjælp da jeg var 6 år. Da jeg var 15 fandt de væskeansamlinger inde i knæet (det var først der, efter 11 år, at de indvilligede i overhovedet at røntgenfotografere og scanne!) ingen kender dog årsagen til væskesamlingerne - og kampen var dog heller ikke slut. Mine hofter blev også værre og værre. Den diagnose fik jeg i december 2014, da jeg var 21 år - kronisk seneskedehindebetændelse i begge hofter. Og i alle år har de haft én løsning: smertestillende, og masse af dem, også af den kradse slags. Almindelig smertestillende virker heller ikke på mig mere, heller ikke ved en banal hovedpine - og de piller som kan tage det værste af smerterne i hofter/knæ, dem tåler jeg heller ikke længere.

 

Jeg har været igennem 6 privatpraktiserende læger og 5 forskellige sygehuse: "lær at lev med det, og tag nogle smertestillende". Men det betaler sig at være stædig og holde ved at smertestillende ikke er løsningen, men at finde en diagnose er bedre.

 

det må være en slags gigt, du har, ikke? Du er vel undersøgt af alverdens gigtspecialister..

 

Gigtsygdomme er jo noget af det sværeste at håndtere. Fordi man tit ikke kender årsagen... Og heller ikke kan kurere gigten... jeg ved ikke hvor forskningen står i sagen... Gigt er vist ikke en eftertragtet sygdom at forske i, som f.eks hjertesygdomme og kræft...

 

Har du endnu ikke fået en diagnose? Der findes altså mindst 200 gigtsygdomme.. Nogle af patientgrupperne har støtteforeninger, så man kan møde andre med samme problemer... Det kan være en hjælp at have det fællesskab. Og at kunne hente inspiration hos andre, der har oplevet noget af det samme...

Kik på Gigtforeningens hjemmeside, hvis du da ikke allerede kender den ind og ud....

 

http://www.gigtforeningen.dk/

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.



×
×
  • Tilføj...