Tvangsparringer - er det virkelig sandt?

[Lenschow]

Jeg er på nogle områder meget naiv, fordi jeg egentlig startede med at arbejde med katte og så på den måde blev "ramt" af en spidshund, der fik mig til at se glæden ved at træne hunde. Der er derfor mange ting i hundeverden, som jeg ikke kendte på forhånd. I en anden tråd kom vi til at snakke om parringer og jeg kan se på nettet at nogle tæver fastholdes og tvinges... eller har jeg forstået det ret? Det finder jeg helt uhyrligt, når jeg læser det uden at kende en dyt til avl... læser jeg det forkert? Er det lovligt? Er det udbredt?

 

Jeg håber nogle kan oplyse lidt om dette, for umiddelbart synes jeg det lyder helt forrykt, og håber at det ikke er udbredt eller i hvert tilfælde er noget man ser ned på... Kunne man forestille sig, at den slags giver færre hvalpe? Eller at det på anden vis spiller negativt ind modsat hvis tæven vælger?

 

I "naturen" dvs de ferale tamhunde, stiller hannerne sig jo bare i kø. Der kan være flere fædre. Tæverne virker ligeglade og lader sig bare parre. Derfor overrasker det mig meget. Jeg har kun set katte parre, og der får hannen jo tit et NEJ. Det respekterer man. Uanset hvor god en kombination det er på stamtavlen, for du kan ikke fastholde en hunkat - heldigvis. Og efter at have set gadehundene troede jeg sådan helt naivt at hunde var meget mildere stemt over for parringer end kattene, men der tager jeg vist fejl... Håber nogle vil fortælle lidt om dette emne. Jeg tænker jeg må have misforstået det, for hvem gør dog den slags mod et dyr

[Umulia]

På et tidspunkt havde jeg planer om at skrive en bog, og lavede i den anledning en del research, bl.a. om dette emne.

Ikke overraskende er det meget svært at kortlægge det reelle omfang, for folk, der ved noget om det, vil enten ikke citeres med navn, eller de vil ikke sige noget overhovedet.

 

Men angiveligt skulle det være meget brugt indenfor højavlsschæfer og flere andre racer, selv selskabshunde.

For schæferens vedkommende er det fordi hanhundeejere frygter at deres hund kan tage fysisk skade af parringsakten, pga. svage haser og ryg. Den eneste begrundelse, jeg har hørt fra en selskabsrace er, at det er "hurtigere og nemmere". Når man er topopdrætter har man åbenbart ikke tid til at vente på forspil...

[Lenschow]

Det er da forhåbentlig løgn.... Jeg er rystet.... Er det penge, der driver folk til den slags?

 

Hvad betyder det for tæve og afkom? Betyder det noget? Den logiske tanke er, at det gør....

[korvis]

Det forekommer så absolut at tæven siger nej til en han. Og jeg tror helt sikkert at der er en grund til det. Har også hørt ad omveje og trediehåndsfortællinger at tvangsparringer forekommer, men håber virkelig at det ikke er udbredt. Jeg forstår ikke hvordan fanden man kan få sig selv til det. Hvis man absolut vil lave en parring, hvor tæven ikke vil - så er det jo meget nemt at inseminere i stedet for. Selv ville jeg bestemt respektere det hvis en tæve ikke vil en bestemt han, jeg tror der ligger noget bag det...

[Louisen]

Jeg har hørt om at tæven blev insemineret, hvis hun sagde nej til hanhunden og parring. Men ikke tvangsparring.

Det virker også ret farligt, altså hvis tæven kæmper nok for at komme fri, kan det skade både hende og hanhunden.

Ift. at man bare kan "rive den af" på hanhunden og inseminere med en engangssprøjte (uden kanyle), virker det totalt hjernedødt og jeg tænker, at det virkelig er forældet metode.

 

De fleste tæver er jo egentlig villige nok hvis de er i højløb, og når opdrætter så kun stiller én han til rådighed, så er det sjovt nok ham der parres med.

Hvis tæven siger nej, og ikke tidligere har haft problemer med at takke ja, tænker jeg at der er noget på spil, man som opdrætter burde "lytte" efter.

[KimC]

Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.

[korvis]

Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.

 

Inseminering kan da gøres helt gratis - det er ikke ret svært at klare selv..?

[AnneMangetal]

Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.

 

Du "ordner" jo selv dine hanhunde, ikke? Så teoretisk kunne du opsamle sæden og sprøjte det ind i en løbsk tæve. Det har i så fald ikke kostet andet end......knofedt:lol:

[korvis]

Du "ordner" jo selv dine hanhunde, ikke? Så teoretisk kunne du opsamle sæden og sprøjte det ind i en løbsk tæve. Det har i så fald ikke kostet andet end......knofedt:lol:

 

Ikke bare teoretisk - det er jo sådan dyrlægen gør det. Husker vi prøvede den gang vi havde planer om at parre min Frostie med søsters daværende hanhund. Dyrlægen "knofedtede" på livet løs - men hanhunden var for blufærdig... Så der kom ikke nok ud af det.

[chr68866]

Nogen af jer kender åbenbart ikke så meget til menneskers adfærd når der er penge involveret. Insemineringer koster, det en insemination koster har man således tjent mindre. Forhåbentligt findes der opdrættere der respekterer at en tæve siger fra, men jeg tvivler meget på at en opdrætter bare tager et nej for et nej når man har valfartet til udstillinger og endligt fået de titler man havde sat næsen op efter. Så bliver hejren parret. Og alt afhængigt af hvor langt man er villig til at gå, findes der endda anordninger til at spænde tæven fast i, hvis alt andet svigter.

 

 

de fleste hanhundeejere kan sagtens finde ud af at inseminere selv.

 

Jeg har selv hanhunde, og jeg nægter tvangsparring, men jeg har flere gange oplevet TÆVEejerne efterspørge det.

[Doberfan]

Der har tidligere været en bruger herinde der gladeligt beskrev hvordan h*n fastholdt sine tæver ved parring.

 

Jeg forstår ikke der er nogen der kan bifalde voldtægt.

[KimC]

Jeg er udmærket klar over hvad man kan gøre selv. Men spørgsmålet gik på hvad der sker i praksis. Hvis nogen har lyst til at se hvordan dét ser ud kan man feks søge på dog breeding rape rack med sin foretrukne søgemaskine. Ved at se på billederne får man evt også et indtryk af i hvilke racegrupper denne anvendelse forekommer.

Og sådan en tingest kan man også bygge selv.

[Hofferne]

For pokker, hvad mennesker dog finder på for at tjene penge, virkelig usmageligt! Jeg har kigget billeder, og de viser fortrinsvis racer, der holdes af "mennesker" som har hunde til andre formål, og på en anden måde end os andre.

[PBC]

Jeg mener hunde må klare også denne del af forplantningen selv - ellers må man bare undlade at avle - eller finde en anden partner.

 

Som med resten af forplantnings/formeringsprocessen mener jeg ikke man skal avle på individer, som ikke kan klare det hele på naturlig vis. Jeg mener der er en vigtig del af den naturlige udvælgelse, som man ikke må ignorere.

[AnneMangetal]

Ikke bare teoretisk - det er jo sådan dyrlægen gør det. Husker vi prøvede den gang vi havde planer om at parre min Frostie med søsters daværende hanhund. Dyrlægen "knofedtede" på livet løs - men hanhunden var for blufærdig... Så der kom ikke nok ud af det.

 

I skulle have ringet til Kim:lol:

[KimC]

Ikke bare teoretisk - det er jo sådan dyrlægen gør det. Husker vi prøvede den gang vi havde planer om at parre min Frostie med søsters daværende hanhund. Dyrlægen "knofedtede" på livet løs - men hanhunden var for blufærdig... Så der kom ikke nok ud af det.

 

I skulle have ringet til Kim:lol:

 

I teorien er det nemt nok. Praksis er noget andet. Hvis ikke hanhunden er tryg ved det, eller måske ligefrem bange for det menneske der skal gøre det, virker det ikke. (Dér er mine chancer med et kastrat sikkert større )

[Ulla H]

Nu vil jeg lige tilføje at dette at støtte hundene ved sammenhæng er helt normalt. Efter en tid vil de gerne fri, men kan så ikke. Og hvis tæven f.eks smider sig ned, er det nok ikke godt for hanhunden. Så man beroliger dem begge. Jeg har haft en parring ,hvor hundene var låst i 58 1/2 minut. Her holdes hundene og støttes. Og ikke pga risiko for bid.

Måske er det vurdering af det korrekte tidspunkt for parring der kan spille ind ved uvillige tæver. Dette går af sig selv , hvis man selv ejer begge hunde. F.eks med min ene tæve, hun opfordrede min kastrat og gennemførte en parring på 5-6 dagen, blev ført til hanhund på 12 dagen. Han viste ikke stor interesse, så til dyrlæge for progestoronprøve. Svar. Hun skal parres fra 16 -17 dagen. Så viste den udvalgte også hun var OK.

I øvrigt vil en hanhundeejer nok altid være OBS på ikke at få skadet sin han, så hun ikke selv kan bruge den i avl. Her menes, at hunden kan få en så grim oplevelse, at den ikke mere har interesse for parring.

Jeg har kendt til araberhingste , der f.eks ikke ville bedække hopper af bestemte farver. Nok pga frygt efter en for sparkende hoppe.

Men ofte er det ikke en hyggestund for tæven.

Så vidt jeg har forstået foregår insiminering da også ved fastholdelse af tæven og med et oppustelig plastaggregat indført i skeden.

[PBC]

Nu vil jeg lige tilføje at dette at støtte hundene ved sammenhæng er helt normalt. Efter en tid vil de gerne fri, men kan så ikke. Og hvis tæven f.eks smider sig ned, er det nok ikke godt for hanhunden. Så man beroliger dem begge. Jeg har haft en parring ,hvor hundene var låst i 58 1/2 minut. Her holdes hundene og støttes. Og ikke pga risiko for bid.

Måske er det vurdering af det korrekte tidspunkt for parring der kan spille ind ved uvillige tæver. Dette går af sig selv , hvis man selv ejer begge hunde. F.eks med min ene tæve, hun opfordrede min kastrat og gennemførte en parring på 5-6 dagen, blev ført til hanhund på 12 dagen. Han viste ikke stor interesse, så til dyrlæge for progestoronprøve. Svar. Hun skal parres fra 16 -17 dagen. Så viste den udvalgte også hun var OK.

I øvrigt vil en hanhundeejer nok altid være OBS på ikke at få skadet sin han, så hun ikke selv kan bruge den i avl. Her menes, at hunden kan få en så grim oplevelse, at den ikke mere har interesse for parring.

Jeg har kendt til araberhingste , der f.eks ikke ville bedække hopper af bestemte farver. Nok pga frygt efter en for sparkende hoppe.

Men ofte er det ikke en hyggestund for tæven.

Så vidt jeg har forstået foregår insiminering da også ved fastholdelse af tæven og med et oppustelig plastaggregat indført i skeden.

 

De skal bare kunne klare det selv uden indblanding overhovedet. Lad hundene mødes på hanhundens hjemmebane - evt løbegård og når de har hilst på hinanden så overlad resten til hundene. Sæt dem sammen et par gange om dagen de 3-4 dage hvor det nok er aktuelt - og hold øje med dem på afstand.

 

Klarer de det ikke selv, skal de ikke parres.

 

Det er den måde det foregår på de 2 af de 3 gange jeg har fået parret - og så vidt jeg forstår det mest almindelige med FT Springer Spaniels. Første gang var lidt anderledes. Da var sally lidt knipsk. Hanhunden blev lidt træt af at forsøge. det var en varm dag. Vi tod Sally ud og gå en tur og vendte tilbare efter 30 minutter. Så var hanhunden udvilet og Sally indstillet på at parre og så klarede de det det selv. det med at holde før og efter er en uskik, som ikke bør være nødvendig hvis begge parter er med på legen og det foregår et fredeligt sted.

 

Mille gik tom sidste gang vi forsøgte. Måske kom jeg en dag for sent med hende (12. dagen), men hun lod sig bedække, så vi mente det var ok. At hun gik tom, må man bare tage til efterretning. det er jo ikke alt man kan bestemme.

[Ninjamor]

Klarer de det ikke selv, skal de ikke parres.

 

Nemlig. Så kort kan det siges.

 

Den med at tvangsparre aht. hanhundens svage haser og bagpart er direkte latterlig. Er hunden ikke stærk nok til selv at kunne, skal hans gener vel ikke videre..

[Ulla H]

PBC- det du beskriver er jo præcis, som det foregår naturligt. Hundene går sammen, leger sammen , bliver trygge ved hinanden og når hun er klar, så har hanhunden jo fattet det. Ingen andre hunde i nærheden, de har ro og klarer det hele selv.

En rutineret han prøver ikke utallige gange, han hopper på efter en opfordning, der for ham er tydelig.

[luckyluna]

Jeg er helt enig med pb c. Dog kan jeg godt acceptere hvis man lige må hjælpe med at berolige uerfaren hunde mens de hænger sammen, så der ikke opstår panik . Men det er jo heller ikke det samme som tvang. Den del er jo klaret.

[Hailey]

Jeg er helt enig med pb c. Dog kan jeg godt acceptere hvis man lige må hjælpe med at berolige uerfaren hunde mens de hænger sammen, så der ikke opstår panik . Men det er jo heller ikke det samme som tvang. Den del er jo klaret.

 

Enig!

 

Mine drenges mor boede hos mig da hun skulle parres. Både han og tæve var nybegyndere, og hanhunden tog den forkerte ende mange gange før han fandt fidusen :damn:

 

Da de hang sammen, gik jeg ind og støttede tæven under maven, da hun prøvede at gå (det kalder jeg ikke for tvangsparring). Efter ca 20 minutter gik hanhunden, og jeg lod tæven gå.

[PBC]

Jeg vil gerne se hunde, der kan klare HELE FORMERINGEN SELV - altså så meget selv, som omstændighederne ved tamme dyr, nu giver mulighed for.

 

Hvorfor? Fordi jeg mener det et særdeles vigtigt udvælgelseskriterie. Altså i naturen skal et individ (af hunde eller ulve slægt) kunne rigtig meget for at nå frem til en parringssituation. Den skal overleve og den skal have alt det der hører med til at skaffe sig en position, så den kan få lov til at parre en tæve/han. Derefter skal tæven kunne tiltrække den rette han og den rette han skal kunne tiltrække tæven - og de skal kunne finde ud af at gennemføre en parring. Herefter skal parret klare alt hvad der hører til at få gode levedygtige afkom ud af det.

 

Når det så handler om tamme dyr, som hunde, der holdes for hobby og sjov, mener jeg at man skal parre hunde, som ville kunne leve op til naturens kriterier - og her er selve retten til og evnen til at kunne formere sig UDEN HJÆLP af stor vigtighed. Kan tæven ikke klare at føde og passe hvalpene, må man jo af humanitære årsager hjælpe, men både tæve og hvalpe skal så tages ud af avlen. I naturen var de jo døde. Hunde som ikke kan klare en formeringsopgave UDEN HJÆLP (altså så lidt som muligt, de får jo foder mv.) giver ikke de rette gener videre. Kejsersnit, supplerende mad, holde rent hos hvalpene og almindelig yngelpleje, er et must - ellers er det ud af avlen. Naturen er så viselig indrettet at den sorterer fra. Det må vi ikke ødelægge.

[KimJ]

Mon ikke insemineringer trods alt mest foregår i situationer hvor det bare ikke er praktisk at skulle føre hundene sammen? Det er trods alt lettere, både for hund og ejere, at sende et nedkølet reagensglas, end en hel hund, hvis man gerne vil have nyt blod fra et andet land.

 

Tvangsparringer lyder i mine ører som noget der kunne falde ind under dyreværnsloven som værende forbudt. Det virker selvfølgelig ikke i praksis, da man må formode at alle involverede (undtagen tæven selvfølgelig) bifalder det. Som hanhundeejer, kunne det aldrig komme på tale at min hund var involveret i sådan noget svineri

[BassilBerner]

har ikke kigget billeder...

 

men hvad kalder man det så i landbruget? Eller - det gør man måske ikke længere?