Hvorfor ikke bruge de rette ord?

[PBC]

Når man taler med fagfolk - eller bare folk som har viden og kompetence inden for et eller andet område, oplever man at disse altid bruger de rigtige betegnelser.

 

Et smaldyr, en gylt, en hoppe, en hingst, en plag, en tyrekalv osv.

 

Men når det kommer til netop hunde, bruger selv folk som bestemt kender de rette betegnelser ord, som menneskeliggør dyrene - ikke blot siger man at det er en hun om en tæve, men man siger endda en pige. Og en pige er altså kun og udelukkende en menneske barn af hunkøn.

 

Er det en bevidst menneskeliggørelse af hundene. Eller en slags misforstået barne sprog - vov-hund ting eller?

 

Jeg kan forstå at folk som ikke kender de rette betegnelser ikke bruger dem, men at "fagfolk", altså meget hunde interesserede ikke gør, forstår jeg ikke?

 

Og jo, jeg kan godt selv finde på at sige: "Jeg har mine piger med, men er det ikke lidt en uskik?

[AnneMangetal]

Når man omtaler dyr eller ting kærligt, bliver der ofte sat køn på. Et skib har kvindenavne og omtales "hun", og dyr omtales ofte hun/han i stedet for den. Min bil hedder kærligt "flyvepikken" - det tror jeg ikke er en menneskeliggørelse, og jeg tror ikke at der er nogen i verden der tror at jeg mener min bil er en kønsdel....

 

Tilgengæld irriterer det mig grænseløst når folk kalder dyr for "den". Det er jo ikke en ting vi taler om, men et levende væsen af han- eller hunkøn.

[Sitto]

Hvis folk spørger hvad køn mine hunde er, så siger jeg de er tæver.

Men sådan i dagligdags omtale går de tit under tøser/piger/hundepigerne det er for mig ikke anderledes end alle mulige andre kælenavne de har. Det har intet med menneskeliggørelse at gøre, ej heller uskik. Og så synes jeg ærlig talt at sige "Hej piger!" lyder en kende bedre end "Hej tæver!" :blink:

[Ascha]

Kan virkelig ikke se problemet i det. Folk kalder også deres børn for yngel, afkom osv., skulle det så opfattes som at de mener deres børn er dyr eller hvad?.

[Ulla H]

Jeg bor i et stort villakvarter og her møder jeg rigtig mange mindre børn. Når man kommer med 4-6 hunde gående ,skaber det opmærksomhed og børn , der er interesserede i hunde vil gerne spørge. Hvad hedder de???, hvem er moderen???, hvordan kan du se forskel osv.

Så bliver det automatisk sådan at Molly er (var) en pigehund, den der ligner hende er hendes kusine, den med det hvide er hendes datter Debbie , og den anden hvide er Debbies søn. Så Molly er mormor til Freddy.

 

Hvis man ringer til en anden opdrætter angående en evt parring, siger man jo ikke, at man har en pigehund, der burde komme i løb osv.

[Gæst DorteDK]

Kommer jeg gående med mine og nogle spørger (det sker ikke tit for man kan altså se "pistolen" under maven på dem ) så siger jeg det er han hunde.

 

Men hjemme så er de hunde-drengene eller bare drengene - jeg hader også når hundejere kalder deres hunde for "den" for det er ikke en "den"

 

Og som Sitto så lyder det ikke så godt at sige "kom så mine han-hunde" - så er det bedre med "kom så drenge"

 

og forresten så (det er nok mig) men så synes jeg dette her lyder negativt - børn = unger - det har jeg aldrig kunnet lide man kalder sine børn, men igen det er nok bare mig

[AnneMangetal]

Hvis folk spørger hvad køn mine hunde er, så siger jeg de er tæver.

Men sådan i dagligdags omtale går de tit under tøser/piger/hundepigerne det er for mig ikke anderledes end alle mulige andre kælenavne de har. Det har intet med menneskeliggørelse at gøre, ej heller uskik. Og så synes jeg ærlig talt at sige "Hej piger!" lyder en kende bedre end "Hej tæver!" :blink:

 

Heeeeeey bitches:klap:

 

Man skal vel være lidt international:mrgreen:

[Sitto]

Heeeeeey bitches:klap:

 

Man skal vel være lidt international:mrgreen:

Hahaha det er da den jeg skal til at bruge også på gåturene her i vores lille by, hvor folk sikkert allerede synes vi er tosset for at have fire hunde. "Lets go bitches!" :klap:

[korvis]

Og jo, jeg kan godt selv finde på at sige: "Jeg har mine piger med, men er det ikke lidt en uskik?

Hvorfor skulle det være en uskik..? For mig er det bare et udtryk for at man holder af sine hunde. Mennesker har det jo med at lave kælenavne til dem de holder af, og det er da lidt det samme når vi kalder vores hunde for piger, tøser eller bassemand... Af den grund bruger man det jo ikke altid, som f.eks. hos dyrlægen el. lign., men mere i hverdags-hygge-snak. Lige som man ville gøre det med menneske-kælenavne.

[PBC]

Jeg er enig i at man skal undgå at kalde sin hund den, men istedet bruge navnet.

 

Når jeg møder børn der siger vov-hund retter jeg ikke men jeg gentager aldrig "fejlen", siger bare hund - og spørger de om det er piger svarer jeg: ja, det er tæver.

 

Jeg siger ikke at jeg har tæverne med, men jeg siger nok oftest at jeg har hundene med.

 

Jeg forstår godt at mange mener det er uden betydning, men jeg synes at man også har en vis "pligt" til at bruge de rette udtryk og begreber, når man taler med andre mennesker og især børn.

 

Men vildt vigtigt er det jo ikke, bare en sproglig respekt for begreber og ord og en anke imod at menneskeliggøre dyr.

 

At kalde sin bil for "flyvepikken" er dårlig smag og vulgært efter min opfattelse. Tror vi også mht sproget er ret forskellige

[Sitto]

Jeg er enig i at man skal undgå at kalde sin hund den, men istedet bruge navnet.

 

Når jeg møder børn der siger vov-hund retter jeg ikke men jeg gentager aldrig "fejlen", siger bare hund - og spørger de om det er piger svarer jeg: ja, det er tæver.

 

Jeg siger ikke at jeg har tæverne med, men jeg siger nok oftest at jeg har hundene med.

 

Jeg forstår godt at mange mener det er uden betydning, men jeg synes at man også har en vis "pligt" til at bruge de rette udtryk og begreber, når man taler med andre mennesker og især børn.

 

Men vildt vigtigt er det jo ikke, bare en sproglig respekt for begreber og ord og en anke imod at menneskeliggøre dyr.

 

At kalde sin bil for "flyvepikken" er smagløst og vulgært efter min opfattelse. Tror vi også mht sproget er ret forskellige

Jeg anser det ikke som værende min pligt at bruge de rigtige begreber i dagligdagssammenhæng. Det er ikke min pligt eller ansvar at lære andre folk hvad tingene hedder korrekt. Snakker jeg med børn i forbindelse med hundene - bare rolig, det sker yderst sjældent, så jeg lærer ikke så mange børn forkerte ord - men så lader jeg da børnene kalde hundene for pigehunde hvis det er nemmere for dem, og ja så gentager jeg også "Ja det er 4 piger" - man kan ikke forvente at alle børn ved hvad en tæve er, tænker jeg. Det lære de nok senere i livet, selvom jeg fortæller dem at det er pigehunde.

 

Men ja, forskellig opfattelse for sproget og de korrekte begreber - og det er der jo heller ikke noget galt i. Jeg har intet problem med at folk vælger at bruge de korrekte begreber, men jeg har heller intet problem med folk der ikke gør, men som måske omtaler tingene lidt mere letforståeligt, særligt overfor børn

 

Og at Anne har døbt sin bil flyvepikken, kunne man jo vælge at tage for hvad det er - en sjov og harmløs ting. Og jeg tror altså ikke at Anne siger, hvis børn spørger hvad for en bil hun har, at hun har en flyvepik. Ret mig hvis jeg er forkert på den @AnneMangetal

[AnneMangetal]

Jeg anser det ikke som værende min pligt at bruge de rigtige begreber i dagligdagssammenhæng. Det er ikke min pligt eller ansvar at lære andre folk hvad tingene hedder korrekt. Snakker jeg med børn i forbindelse med hundene - bare rolig, det sker yderst sjældent, så jeg lærer ikke så mange børn forkerte ord - men så lader jeg da børnene kalde hundene for pigehunde hvis det er nemmere for dem, og ja så gentager jeg også "Ja det er 4 piger" - man kan ikke forvente at alle børn ved hvad en tæve er, tænker jeg. Det lære de nok senere i livet, selvom jeg fortæller dem at det er pigehunde.

 

Men ja, forskellig opfattelse for sproget og de korrekte begreber - og det er der jo heller ikke noget galt i. Jeg har intet problem med at folk vælger at bruge de korrekte begreber, men jeg har heller intet problem med folk der ikke gør, men som måske omtaler tingene lidt mere letforståeligt, særligt overfor børn

 

Og at Anne har døbt sin bil flyvepikken, kunne man jo vælge at tage for hvad det er - en sjov og harmløs ting. Og jeg tror altså ikke at Anne siger, hvis børn spørger hvad for en bil hun har, at hun har en flyvepik. Ret mig hvis jeg er forkert på den @AnneMangetal

 

Jo da, jeg siger pik og bitches i flæng, også foran børn...... Eller nowet:lol:

[Sitto]

Jo da, jeg siger pik og bitches i flæng, også foran børn...... Eller nowet:lol:

Ja jeg tænkte det sgu nok :klap:

 

Det kunne blive ret uheldigt i længden, når børnene går hjem og fortæller deres forældre, at de gerne vil have en flyvepik når de bliver voksne

[Umulia]

Når man taler med fagfolk - eller bare folk som har viden og kompetence inden for et eller andet område, oplever man at disse altid bruger de rigtige betegnelser.

 

Et smaldyr, en gylt, en hoppe, en hingst, en plag, en tyrekalv osv.

 

Men når det kommer til netop hunde, bruger selv folk som bestemt kender de rette betegnelser ord, som menneskeliggør dyrene - ikke blot siger man at det er en hun om en tæve, men man siger endda en pige. Og en pige er altså kun og udelukkende en menneske barn af hunkøn.

 

Er det en bevidst menneskeliggørelse af hundene. Eller en slags misforstået barne sprog - vov-hund ting eller?

 

Jeg kan forstå at folk som ikke kender de rette betegnelser ikke bruger dem, men at "fagfolk", altså meget hunde interesserede ikke gør, forstår jeg ikke?

 

Og jo, jeg kan godt selv finde på at sige: "Jeg har mine piger med, men er det ikke lidt en uskik?

 

Jeg øjner straks en chance for at lære noget nyt! Det vil jeg helst hver dag :5up:

I dag: Hvad er et smaldyr?

 

Hvis nogen spørger om mine hunde, siger jeg at jeg har en han og en tæve. Men overfor familien og når vi er os selv, er det "mors lille pige" og "mors store dreng".

"Mors lille tæve" har ligesom ikke den samme klang Og da slet ikke "mors store han"

 

Hver ting til sin tid :blink:

[AnneMangetal]

Jeg øjner straks en chance for at lære noget nyt! Det vil jeg helst hver dag :5up:

I dag: Hvad er et smaldyr?

 

Hvis nogen spørger om mine hunde, siger jeg at jeg har en han og en tæve. Men overfor familien og når vi er os selv, er det "mors lille pige" og "mors store dreng".

"Mors lille tæve" har ligesom ikke den samme klang Og da slet ikke "mors store han"

 

Hver ting til sin tid :blink:

 

Det bliver perfekt hvis du får en Skoda (flyvepik)!!!

[PBC]

Et smaldyr er et hunligt rådyr, som er voksen (altså ikke længere lam) men som ikke har sat lam. Når en rå har sat lam kaldes hun ofte en gammelrå.

 

Jeg synes at det er en god ting at vi holder fast i de særlige udtryk, som at en "rå sætter lam" - ikke føder. Det er så jægere og andre natur interesserede, man må formode vil gøre det.

 

Og så var det naturligt, synes jeg, at hunde-folk hjalp med at holde terminologien omkring hunde vedlige - og ikke nærmest det modsatte.

 

Vi har mors Bonnie og fars Maggie. Og vi holder meget af hundene, som begge er tæver. Den ene er unghund, mens den anden er ved at være gammel og somme tider kommer de i løbetid. Jeg siger ikke at de har æggeløsning. Hvis de er i løbetid, er de løbske og skal en parres, bliver den bedækket og er jeg heldig, bliver den ikke gravid, men drægtig.:blink:

[Buddha]

Jeg har en rimelig random tilgang til betegnelserne, nogle gange siger jeg den om en af hundene, til børn forklarer jeg som regel at det er hanhunde men hvis de omtaler dem som drenge, kan jeg sagtens sige det istedet.

 

Grundlæggende er mine hunde, mine HUNDE. Jeg behandler dem jo som det, inklusiv at jeg også prøver at forstå deres tilgang til verdenen som værende hunde (sprog osv), de kan jo bestemt være kloge men mennesker bliver de aldrig, ligemeget hvad man kalder dem.

 

Selvom jeg engang imellem siger den, er der bestemt ingen som er i tvivl om hvor dejlige jeg synes de er Jeg kalder dem også svin, når de ruller sig i vamle ting eller smører mit hjem ind i mudder.

 

 

 

Og så kalder jeg dem forresten for pelsbørn når jeg går efter at give min mand kvalme

[Umulia]

Det bliver perfekt hvis du får en Skoda (flyvepik)!!!

 

Se, der er jeg jo så gammel(dags), at jeg kunne aldrig finde på at sige p-ordet, eller bare skrive det

 

Et smaldyr er et hunligt rådyr, som er voksen (altså ikke længere lam) men som ikke har sat lam. Når en rå har sat lam kaldes hun ofte en gammelrå.

 

Tak :5up: Jeg ville have troet at det var en "råkvie" eller lign Så undgår jeg at dumme mig der

 

Jeg synes at det er en god ting at vi holder fast i de særlige udtryk, som at en "rå sætter lam" - ikke føder. Det er så jægere og andre natur interesserede, man må formode vil gøre det.

 

Og så var det naturligt, synes jeg, at hunde-folk hjalp med at holde terminologien omkring hunde vedlige - og ikke nærmest det modsatte.

 

Sproget afspejler den position, hunde - for mange mennesker - har som familiemedlemmer. Faktisk tvivler jeg på at det er noget nyt. Hundebegravelser fra bronze- og jernalder viser at mennesker også dengang levede tæt sammen med deres hunde, og tillagde dem stor værdi. Den idé at holde hunde i kenneller eller hundegårde, isoleret fra mennesker, er relativt ny, historisk set - kun få hundrede år, og er sikkert snart overstået.

[Beaglepack]

Jeg møder tit børn som spørger om mine hunde er en dreng eller en pige - så siger jeg det er en dreng og hvad han hedder. Hjemme hedder de beaglerne. Når vi er ude i haven og skal ind "kom så beagler" - er det kun en af dem der er derude bruger vi altid navnet.

 

Jeg kan godt finde på at sige til en af hundene af de er "en grissebasse" hvis de ruller sig i et eller andet - eller en af dem er stukket af med en sok eller en sko - så er det en "bandit"

Når vi snakker om hundene er det altid "ham" eller "han" eller vi bruger navnet.

 

"Den" får mig altid til at tænke på "den hund" eller "den køter" betegnelser jeg bare ikke kan lide.

[PBC]

Sproget afspejler den position, hunde - for mange mennesker - har som familiemedlemmer. Faktisk tvivler jeg på at det er noget nyt. Hundebegravelser fra bronze- og jernalder viser at mennesker også dengang levede tæt sammen med deres hunde, og tillagde dem stor værdi. Den idé at holde hunde i kenneller eller hundegårde, isoleret fra mennesker, er relativt ny, historisk set - kun få hundrede år, og er sikkert snart overstået.

 

Inden vi nu forherliger tilværelsen for hunde i fordums tid, tror ikke Deres tilværelse i al almindelighed har været ret misundelsesværdig. Lige så længe man har haft stalde til dyr tror jeg også man - på godser mv har haft kenneler til hunde - især de store godser med mange hunde til at jage i i kobbel med.

 

Og ja der har været få skattede hunde, som har levet ved siden af mennesker og langt over slaverne, men det har nok været promiller. I mange kulturer har hunde levet i yderkredsen af landsbyer og delvist ernæret sig selv og levet ret frit. Bare fungeret som alarmklokker samt jagthunde, når det var belejliget.

 

Fattigmands hunde har fået lidt rester og ellers klaret sig selv og boet i stalden - og hvis den ikke kunne finde ud af at blive hjemme, så blev den lænkehund - der var sgu da ingen der ville bygge en kennel til sådan et kræ.

 

Har du nogen sinde læst hvordan hundetræning foregik for 100 år siden? Jeg har, det var ikke kønt.

[luckyluna]

Jeg tror det følger sproget og den position hundene har fået i vores liv

 

Til voksne sige jeg at jeg har hun hunde eller tæver. Nogle gange damer. Det er kun tilandre hunde ejere der i en fart skal vide om det skulle være hanhunde jeg har. Jeg ved ikke hvorfor jeg siger damer og ikke tæver.

 

Til børn der spørger siger jeg at det er piger. De forstår ikke det andet.

 

Hjemme hedder de også her enten hundene eller pigerne. Til fremmede hedder de hundene.

 

Ellers holder jeg også på at det er bedst til kan og bruger de rigtige betegnelser

At det hedder bag poten og ikke foden. Klør og ikke negle. Løbetid og ikke menstruation. Det har jeg faktisk hørt en del hunde ejere sige.

 

Snude og ikke næse og sådan kan vi blive ved.

[Alfen]

Jeg må indrømme at jeg syntes det er sært og lyder fjollet når man fx oplever folk der skal "til lægen med deres lille baby" og det så handler om en hund;) det lyder også helt forkert når " mors baby er gravid" og jeg har godtnok tit en stærk trang til at rette på folk;) men fordi man fx siger "jeg har pigerne med" om hundene, det kan ikke hidse mig op;)

[Umulia]

Inden vi nu forherliger tilværelsen for hunde i fordums tid, tror ikke Deres tilværelse i al almindelighed har været ret misundelsesværdig. Lige så længe man har haft stalde til dyr tror jeg også man - på godser mv har haft kenneler til hunde - især de store godser med mange hunde til at jage i i kobbel med.

 

Ja, men så er vi jo også oppe i middelalderen, hvor alting generelt var ren elendighed.

 

Og ja der har været få skattede hunde, som har levet ved siden af mennesker og langt over slaverne, men det har nok været promiller. I mange kulturer har hunde levet i yderkredsen af landsbyer og delvist ernæret sig selv og levet ret frit. Bare fungeret som alarmklokker samt jagthunde, når det var belejliget.

 

Det tror jeg da også er et udmærket liv.

 

Fattigmands hunde har fået lidt rester og ellers klaret sig selv og boet i stalden - og hvis den ikke kunne finde ud af at blive hjemme, så blev den lænkehund - der var sgu da ingen der ville bygge en kennel til sådan et kræ.

 

Har du nogen sinde læst hvordan hundetræning foregik for 100 år siden? Jeg har, det var ikke kønt.

 

Igen er vi indenfor de få hundrede år hvor vores forhold til dyr har bygget på religiøs dogmatik og myter. Du bekræfter stort set bare hvad jeg skrev før

 

Jeg tror det følger sproget og den position hundene har fået i vores liv

 

Til voksne sige jeg at jeg har hun hunde eller tæver. Nogle gange damer. Det er kun tilandre hunde ejere der i en fart skal vide om det skulle være hanhunde jeg har. Jeg ved ikke hvorfor jeg siger damer og ikke tæver.

 

Til børn der spørger siger jeg at det er piger. De forstår ikke det andet.

 

Hjemme hedder de også her enten hundene eller pigerne. Til fremmede hedder de hundene.

 

Ellers holder jeg også på at det er bedst til kan og bruger de rigtige betegnelser

At det hedder bag poten og ikke foden. Klør og ikke negle. Løbetid og ikke menstruation. Det har jeg faktisk hørt en del hunde ejere sige.

 

Snude og ikke næse og sådan kan vi blive ved.

 

Jeg har også engang mødt en hundeejer, der sagde at hendes hund havde "menstruation" Men hun var altså temmelig ung og ikke ret klog. Jeg tvivler på at det kommer til at gå over i almindeligt sprogbrug, lige som jeg heller ikke regner med at det kommer til at hedde "hundekvinde" i stedet for tæve

 

Jeg må dog indrømme at jeg bruger næse lige så tit som snude. Og jeg siger også at Oluf har arme - og kyllingelår. Fordi hans forben ligner arme og hans bagben kyllingelår - det kan jeg da ikke gøre for

 

Vinnies forben ligner forben, så det hedder de. Men poterne er lige så tit "fusser" - er det egentlig mere forkert når man siger det til en hund end når man siger det til et barn? :hmm:

[Umulia]

Jeg må indrømme at jeg syntes det er sært og lyder fjollet når man fx oplever folk der skal "til lægen med deres lille baby" og det så handler om en hund;) det lyder også helt forkert når " mors baby er gravid" og jeg har godtnok tit en stærk trang til at rette på folk;) men fordi man fx siger "jeg har pigerne med" om hundene, det kan ikke hidse mig op;)

 

Enig der :5up:

Når amerikanerne kalder deres dyr for "furbabies", kan jeg også godt få en lille smule kvalme...

[PBC]

 

Til børn der spørger siger jeg at det er piger. De forstår ikke det andet.

 

 

enig, men hvorfor? :slem: Når de har mødt Bonnie, Maggie og jeg ved de hvad en tæve er.