Hop til indhold

Skrækkelige unghunde.


Bernhardiner
 Share

Recommended Posts

Trei, ha ha ha. Det var garanteret en glad hund der bare havde ventet på at få en årsag til at kunne gå igang med skoene :-D

 

Nårh ja Oliver har da også haft en skum-fetish :-( Jeg sover på en højst mærkværdig type madras. Prøver at bilde mig ind at hullerne er lavet da Oliver, meget hensynsfuldt, mener at det kun kan være gavnligt for min dårlige ryg.... Ja ja, altså man kan bilde sig selv en masse ting ind :-D :-D

 

Jeg er nu ret sikker på at hun kun bed hul i den ene sko for at få sin mad ud, hun var omkring 9 år da det skete og har i øvrigt aldrig ædt sko, heller ikke som hvalp og unghund. Men mad i ting, ja så går hun altså til den. :mrgreen: Da jeg opdagede hvad hun havde gang i og hældte foderknoppen ud til hende var hun vældig glad og så kunne hun ellers ikke være mere ligeglad med skoen.

 

Oliver lyder ellers vældig sød - sikke hjælpsom han er, haha. Sådan har Casino også hjulpet lidt til med at gøre en af hundenes senge bedre at ligge i. :lol:

 

Briller siger du? Tjek, siger Wilma! :mrgreen: det var dog da hun var hvalp. Det er farligt at sove fra en hundehvalp der vågner!

 

[ATTACH=CONFIG]128858[/ATTACH]

 

Haha and a job well done! Åh altså sikke mange glæder ved sådan nogle hunde :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
  • Svar 397
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Åhh suk altså :-( Oliver er pt inde i en ret slem periode der er tæt på at drive mig til vanvid. Det er ellers et halv års tid siden han var sådan her. Hans rastløshed er kommet tilbage i fuld flor. Han har SÅ svært ved at falde til ro og kan finde på at gå og små pive for at gøre opmærksom på hvor hårdt han har det. Normalt her om morgenen får han sin mad spredt ud i haven og går og hygger sig med det en 45 minutter. Og så kommer han ind og lige lægger sig en god halv time. Nu går han hvileløst rundt, går og skubber til mig, dutter mig, småklynker, nedstirrer mig, ja nægter at falde til ro. Der går lang tid før han overgiver sig.

Alene hjemme træningen er også påvirket og vi er nede på Max 2 timer igen, med mindre jeg vil have splittet rummet af. Han er fuld ud velstimuleret med alt så han mangler ikke noget. Jeg skal bare være konsekvent og bare fortsætte som vi plejer og forsøge at opretholde roen.

 

Jeg synes jo også det er synd for ham. Hans hormoner raser rundt i kroppen og det må sgu ikke være sjovt. Han nærmer sig de 16 måneder så jeg undrer mig jo ikke over hans opførelse. Har bare aldrig oplevet en hund være så påvirket af alderen.

 

På den positive front er der sket fine fremskridt i at ignorere andre hunde, og han elsker stadig at træne med den samme iver. Græsplænen har heller ikke fået nye huller den seneste tid. Dog er det "hive græstotter op og løbe rundt med dem" tid :-D

 

Men åhh den der rastløshed. Den påvirker mig meget negativt og jeg skal virkelig passe på med ikke at blive i dårligt humør så han bliver smittet. Det er så fristende at øge aktiviteten i hverdagen, men det er jo ris til egen røv :-) Skal bare holde ud. Men det skal ikke være nogen hemmelighed at han er billigt til salg et par gange om dagen for tiden :-)

 

Nej hvor jeg glæder mig til at han begynder at blive lidt moden :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Når Wilma opfører sig sådan der, så ryger hun for sig selv bag et babygitter eller i bur til tvangsputning. Hvis jeg er ude i verden, så det ikke er en mulighed, ryger hun i en helt kort snor. Jeg er blevet meget konsekvent med det, for jeg gider virkelig ikke have det! Og det virker.

 

Ja det kan godt være jeg skal have gang i snoren igen. Bedes jeg ham gå hen og lægge sig, gør han det såmænd også. Men kun i meget kort tid. Og så begynder jeg at blive irriteret..hvilket han opfanger med det samme og straks bliver han jo naturligvis endnu værre. Du har ret. Frem med snoren igen. Og skønt at høre endnu en der også kan blive drevet til vanvid med den rastløshed. Jeg vil fandme ikke have det.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
Han lyder fuldstændig som min, 15 måneder og fuld af spræl. Har haft ham en måned og det er hårdt arbejde, han havde INGEN opdragelse hjemmefra... :( Det går fremad, men 2 skridt frem og et tilbage...

Har en tendens til, at "glemme" hvad vi trænede i går! :engel:

 

Ha ha ja det kræver en engels tålmodighed med de bisser. Men altså de er jo også hylende morsomme :-D . Men at skulle starte med en der ingen opdragelse har fået.... Åhh jeg føler med dig :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak!;-) Ja, de er sjove, helt sikkert. Jeg tager det nu rimeligt roligt, han er min rotte nr 4, så jeg kender ballademagerne... Han er heldigvis lige så mild og sød som han er fræk! :klap:

 

Heldigvis for det :-) Mild er nok ikke det ord jeg vil bruge til at beskrive min ko. Men krydser lidt fingre for at det bare er lidt dybt begravet lige pt, og dukker op når han bliver ældre ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kommer, de er jo teenagere... Der prøves alt hvad tænkes kan af grænser...:drille:

 

Ha ha ja den berømte sætning "det skal nok komme". Jeg har dælme haft nogle teenagere igennem tiden, men ham her tager godt nok førstepladsen :-) Mage til livsglad og fantasifuld hund skal man lede længe efter. I morges kom han slæbende med min kæmpe dobbeltdyne lige pludseligt. Med logrende hale og et stolt udtryk :-D Tossede knægt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ha ha ja den berømte sætning "det skal nok komme". Jeg har dælme haft nogle teenagere igennem tiden, men ham her tager godt nok førstepladsen :-) Mage til livsglad og fantasifuld hund skal man lede længe efter. I morges kom han slæbende med min kæmpe dobbeltdyne lige pludseligt. Med logrende hale og et stolt udtryk :-D Tossede knægt.

Kender "problemet", Aslan og vores 8 årige datter "kæmper" hver morgen om retten til dynen i sofaen. (Dårlig skik, ved det godt). Hun vinder og han lægger sig slukøret oven på hende, og vil nusses. :hjerte: Forleden snuppede han min kones dyre Kronborg dyne, han var overbevist om, at det måtte da være hans legetøj, den mistede lidt dun og han mistede lidt af min kones tillid... :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Skrækkelige unghunde, nej skækkelige jagthunde med tilhørende skrækkelig jæger! Var en eftermiddags tur i skoven, herligt indtil vi passerer et hus med 3 ruhårede der ejeren til trods var ved, vildt gøende, at vælte hegnet for, at æde min "lille" vaps. Tåben kan ikke kalde dem til sig og til ro, sætter sig og bruger hundefløjte... Min basse sagde ikke en lyd, men trak som en sindssyg for, at komme nærmere hegnet, hvilket ikke lykkedes ham. Ejerens kommentar: "Tja, det kan være lidt af en prøvelse, at gå forbi her." Jeg var målløs!!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var da en herlig tråd, det her.:mrgreen:

jeg har Odin, også kaldet Abe, der bliver 1 år her den 6. november.

Mange af de ting i andre skriver kan jeg nakke genkendende til, da jeg enten har været der eller er der nu, andet har jeg fået lov at slippe for....indtil videre. :cool:

 

Men lige pt. synes jeg at Aben er ok nem hans alder og race taget i betragtning.

men...

Han graver huller i haven.

Han er meget impulsstyret. Gør hvad han har lyst til nu og her, selvom han har lært noget andet....engang.

Han siger mange lyde, og bliver meget ukoncentreret når han godt vil noget han ikke kan få lov til. F.eks. hvis han ser andre hunde og ikke må hilse. Eller hvis han bliver bedt om at lave ingenting imens jeg taler med folk jeg møder på turen.

Han er blevet til en yo-yo. Han har altid haft et ret stabilt indkald, så han har gået meget løs på tur. Men har efterhånden ret lange ben og løber meget stærkt og er derfor hurtigt langt væk fra mig. Så kalder jeg ham ind, roser ham og giver fri. BANG! Abe er som skudt ud af en kanon og en halv km. væk på et splitsekund. Han kan simpelthen ikke forstå at blive nær mig.

så han går mest i snor nu, og her er problemet igen de der lange stænger, der åbenbart gør at han ikke kan gå i et tempo hvor jeg kan følge med, så han trækker og trækker. jeg kan ikke lære ham at lade være.

Men det skal nok komme. Som man siger. :drille:

Link til indlæg
Del på andre sites

Skrækkelige unghunde, nej skækkelige jagthunde med tilhørende skrækkelig jæger! Var en eftermiddags tur i skoven, herligt indtil vi passerer et hus med 3 ruhårede der ejeren til trods var ved, vildt gøende, at vælte hegnet for, at æde min "lille" vaps. Tåben kan ikke kalde dem til sig og til ro, sætter sig og bruger hundefløjte... Min basse sagde ikke en lyd, men trak som en sindssyg for, at komme nærmere hegnet, hvilket ikke lykkedes ham. Ejerens kommentar: "Tja, det kan være lidt af en prøvelse, at gå forbi her." Jeg var målløs!!!

 

Føj for søren, ja hjertet ryger lige op i halsen kunne jeg forestille mig. Men det var da flot af din basse at han ikke lod sig provokere. Min lille kryster ville sikker gemme sig bag mig og lade mig om at klare ærterne :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var da en herlig tråd, det her.:mrgreen:

jeg har Odin, også kaldet Abe, der bliver 1 år her den 6. november.

Mange af de ting i andre skriver kan jeg nakke genkendende til, da jeg enten har været der eller er der nu, andet har jeg fået lov at slippe for....indtil videre. :cool:

 

Men lige pt. synes jeg at Aben er ok nem hans alder og race taget i betragtning.

men...

Han graver huller i haven.

Han er meget impulsstyret. Gør hvad han har lyst til nu og her, selvom han har lært noget andet....engang.

Han siger mange lyde, og bliver meget ukoncentreret når han godt vil noget han ikke kan få lov til. F.eks. hvis han ser andre hunde og ikke må hilse. Eller hvis han bliver bedt om at lave ingenting imens jeg taler med folk jeg møder på turen.

Han er blevet til en yo-yo. Han har altid haft et ret stabilt indkald, så han har gået meget løs på tur. Men har efterhånden ret lange ben og løber meget stærkt og er derfor hurtigt langt væk fra mig. Så kalder jeg ham ind, roser ham og giver fri. BANG! Abe er som skudt ud af en kanon og en halv km. væk på et splitsekund. Han kan simpelthen ikke forstå at blive nær mig.

så han går mest i snor nu, og her er problemet igen de der lange stænger, der åbenbart gør at han ikke kan gå i et tempo hvor jeg kan følge med, så han trækker og trækker. jeg kan ikke lære ham at lade være.

Men det skal nok komme. Som man siger. :drille:

 

Hang in there ;-) Som du kan læse, er du langt fra den eneste. Det er i hvert fald noget der kan hjælpe mig på de stride dage :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Føj for søren, ja hjertet ryger lige op i halsen kunne jeg forestille mig. Men det var da flot af din basse at han ikke lod sig provokere. Min lille kryster ville sikker gemme sig bag mig og lade mig om at klare ærterne :-D

 

Ja, man sveder lidt og armene forsøger, at løsrive sig fra kroppen...:lol: HÆ, skrev du lille? :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, man sveder lidt og armene forsøger, at løsrive sig fra kroppen...:lol: HÆ, skrev du lille? :blink:

 

Ha ha ja det er ulempen ved at gå op og ned af ham hver dag. Jeg har ingen anelse om hvor stor han egentlig er, ham selv heller ikke :-) Når der så sjældent bliver taget et billede hvor jeg er ved siden af ham, skælder jeg folk ud for at have redigeret billedet :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...
  • 2 weeks later...

Jeg har vist fået en unghund, i stedet for den søde hvalp jeg havde lige før!!! :skraek:

 

Hold kæft, han driver mig til vanvid lige pt.!!! Han gøøøøøøeer!!! Og gøer og gøer! Det var noget han gjorde som helt lille hvalp, men som jeg ellers troede jeg havde fået vænnet ham nogenlunde af med. Men nej...

 

Han er også begyndt at bide i mig igen. Også noget han gjorde som helt lille, og som jeg troede jeg havde vænnet ham sådan cirka 97% af med. Men nej...

 

Jeg er virkelig ved at bli' tosset! Og det hele er jo besværliggjort af at Terkel og Iso ikke kan gå sammen endnu. Og af at Terkel ikke kan lade katten Lui være, så ham kan han heller ikke være i stue med. Det er lige som om Terkel er gået i barndom, og gør alle de unoder han gjorde da han var helt lille. Samtidigt kan jeg jo se og mærke at der sker mange ting med ham lige nu. Han er begyndt at lette ben indimellem, og han har for første gang "turdet" skide udenfor matriklen. Iso er også anderledes overfor ham, og hun er gået tilbage til at "opdrage på ham" igennem gitteret til hvalpegården, som hun gjorde da han var lille. Når jeg sætter dem sammen i haven vil hun sleeeet ikke ha' med ham at gøre, hvor hun ellers normalt har taget et par løbeture med ham. Nu ser hun ham slet ikke.

 

Ejjj, det er hårdt at ha' unghund, og det er søøøønd for os unghundeejere... :megaked:

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh Korvis. Jeg kan ikke lige hitte ud af at sætte det der kramme tegn ind... Så "insert hug-sign here" :-D

De der relapses de møg hunde får er altså ulidelige. Man tror man har fået styr på de enkelte ting, men neeej da. Vovse skal da lige prøve det hele af igen. Utaknemmelige kræ :-D Ved de ikke hvor hårdt vi har det, og hvor godt de har det. Tænk på alle de stakkels små sultne gadehunde i andre lande. Skam jer vovser :-D :-D :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

13 mdr her i huset og det bølger lidt frem og tilbage. Nogle dage er hun min fantastiske Wilma, som kan alt, må alt og skal alt og andre dage er hun Prinsessenykke Wilma som kan ligne en der får tæsk daglig når der bliver stillet det mindste krav til hende, som fx sæt dig ned. :roll: det har været ved at drive mig til vanvid, fordi jeg er blevet ked af det, når hun ser så "trist" ud, men jeg har endelig fattet at min opdrætter faktisk har ret: hun spiller skuespil. Nu har jeg været "hård og ligeglad" når hendes nykker gik igang og bare ignoreret at halen og ørerne hang og at hun var den mest kuede lille køter at se på, og sandelig om hun ikke holder op igen frygteligt hurtigt når jeg ikke "bider på" :stupid:

 

især har det plaget mig, fordi hun kun gør det "ude" så jeg har tænkt "folk tror jeg tæver den".

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh Korvis. Jeg kan ikke lige hitte ud af at sætte det der kramme tegn ind... Så "insert hug-sign here" :-D

De der relapses de møg hunde får er altså ulidelige. Man tror man har fået styr på de enkelte ting, men neeej da. Vovse skal da lige prøve det hele af igen. Utaknemmelige kræ :-D Ved de ikke hvor hårdt vi har det, og hvor godt de har det. Tænk på alle de stakkels små sultne gadehunde i andre lande. Skam jer vovser :-D :-D :-D

 

Nemlig, de skulle liiiige tænke over hvor godt de har det, de utaknemmelige unghunde! :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh Odin er en tornado for tiden. :shock:

Synes virkelig nemt han får gejlet sig selv op til fis og ballade, og som følge deraf et reg højt stressniveau, hvor han ikke altid er kontaktbar.

I formiddag da han havde været alene hjemme uden Gracie, var han gået igang med at æde noget væg henne ved terrassedøren. Det var væggEN da han var mindre, men nu har han så lige genfundet den. :damn:

Meeen, nu Gracie havde været af sted uden ham, var det så tit til noget alenetid, kun ham og jeg. Så vi gik tur i skoven i næsten halvanden time, hvor vi trænede almen lydighed, balance og søg. Han nød det virkelig meget og var ivrig og PÅ, når jeg bad ham om det. Så skønt. :hjerte:

Når han var løs og fri for træning, kom tornadoen tilbage, i hvert fald i starten. Han var hr og der og alle vegne. Men det stilnede af til sidst. Jeg vil virkelig virkelig gerne at han kan lære at være løs, uden at blive så overgearet.

Men ellers var han jo skøn på den tur, og det bekræfter mig i, at jeg virkelig burde gøre meget mere ud af at sætte tid af til mine hunde hver for sig. På det punkt lider Odin nok under at være hund nr. 2.

Jeg bor alene og har en travl hverdag, og vil derfor gerne minimere hundenes alenetid, så de er som regel begge med, når jeg går tur, og så laver vi ellers små korte træningssceancer hjemme hver for sig.

Men Odin har brug for meget mere alenetid med mig. Meget meget mere, hvis jeg vil se mere til den fantastiske hund han nu engang er inde bag abestregerne. :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja netop korvis :-D Hvor vover de :-D

 

Åhh jeg må indrømme, at der er mange tidspunkter hvor jeg savner dét at have to hunde. Men jeg savner ikke den der dårlige samvittighed over ikke at føle man giver nok alene tid til dem begge. Og jeg har ingen anelse om hvor jeg skulle finde kræfterne og energien til at håndtere Oliver OG én til hund :-D Men en ældre fornuftig tæve der lige kunne være der til at guide og opdrage banditten lidt en gang i mellem ville være skønt :-)

 

Jeg har en ting ved Olivers træning som simpelthen driver mig til vanvid og hvor jeg simpelthen føler jeg aldrig får det i orden. Jeg har trænet intensivt i omkring 6 måneder på at få ham til at ignorere andre hunde da det lige pludselig ikke var noget han kunne. Der ER da også fremskridt hvis vi fx går på et fortov og en hund kommer på det andet. Der kan vi gå forbi med fuld fokus på mig HVIS den anden bare går stille og roligt. Men af en eller anden grund er det en umulighed når vi er i skoven, som vi er i hver eneste dag. For pokker der er lang vej endnu.

 

Desværre har vi haft en del dårlige oplevelser hvor løse hunde har kommet løbende gøende i mod os. De har ikke været aggressive eller noget, men Oliver bliver enormt usikkert når hunde gør. Det har jeg jo trænet med, men disse dumme oplevelser ødelægger det altså for en små usikker hund. Disse hændelser har gjort at han bliver hurtigt usikker på andre hunde og det er med til at ødelægge "ignorere" træningen. Han har faktisk rigtig svært ved at læse andre hunde, om det er pga de hændelser med de løse hunde. Eller om det har noget at gøre med at der er nogle Bernhard opdrættere der åbenbart ikke lader hvalpe og moren være sammen hele tiden (ja man må gerne rulle med øjnene her, ville ønske jeg havde vist det).

 

Dét er simpelthen så frustrerende. Men jeg ved da også at hvis jeg selv skulle rådgive i denne situation, ville jeg sige at jeg bare skulle blive ved med det jeg gør. Og at det nok skal komme med hjælp fra alderen.

 

Snart 17 måneder er han. Vi er da Ca halvvejs nu til den vidunderlige voksne hund :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Aaarrgghhh - hvor er jeg dog TRÆT af unghundehvalp lige for tiden!!! :evil: Efter at han endelig var kommet ind i et fint mønster med at ikke tisse/skide i hvalpegården medens jeg var på arbejde, så har han nu gjort det 3 dage i rap! Både tisset OG skidt! Og spist lortene... :evil: Og fandeme om ikke det er lykkedes ham at skide én gang mere! Når jeg kommer hjem så går jeg direkte og omgående ud med hundene i haven, ta'r ikke engang sko/overtøj af. Terkel tisser hver gang, men plejer ikke at skide, selv om jeg selvfølgelig prøver at få ham til at gøre det. Så går jeg ind, og går i gang med at vaske gulv i hvalpegården, medens Terkel render rundt om den og forstyrrer! Så kommer Terkel i hvalpegården medens jeg får skiftet til hjemme tøj, det ta'r ikke mere end et par minutter - og dér har han i dag altså præsteret at skide i hvalpegården! Vaske gulv igen, heldigvis bare en lille plet, dog. Nu har jeg hovedpine, og har sat mig ved computeren med et glas Treo, jeg orker ikke en gang at se på Terkel, fordi jeg er SÅ træt af at han aldrig bli'r renlig... :cry: Han holder så fest med et tyggeben i hvalpegården kan jeg høre...

 

Og jo, selvfølgelig går mit dårlige humør over. Og selvfølgelig er jeg glad for Terkel. Men indimellem bli'r det bare for meget! Og så sætter jeg mig hellere for mig selv lidt, end at jeg er sur sammen med Terkel...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...