Skrækkelige unghunde.

[Bernhardiner]

Jeg sad lige og læste en gammel tråd herinde fra, omkring det at have unghunde, og de "glæder" (læs: frustrationer) det kan medføre. Der bliver blandt andet nævnt at man ofte, som hundeejer, godt kunne have brug for at høre fra andre at man altså ikke er den eneste, der planlægger af overfalde vapsen med gaffatape og låne naboens flagstang Uanset hvor erfaren man er, og hvor mange gange man har stået i situationen, er det altså okay at føle sig som den ultimative failure en gang i mellem og faktisk tvivle på det nogensinde bliver godt.

 

Så jeg tænkte at lave en tråd hvor alle de ting kunne tages op og måske vil kunne være en stor hjælp til fremtidige unghunde ejere, at læse de langt fra er de eneste der kan være opgivende.

 

Jeg selv, er en ejer af en knap 15 måneders hanhund, som pt netop hænger oppe i naboens flagstang, mens jeg sidder og ømmer mig over en blodig langefinger og 3 flotte nye blå mærker, efter formiddagens skovtur Humøret blev lige reddet af den gamle tråd Jeg har været en af de irriterende hundeejere der aldrig har haft en skrækkelig unghund, de har været så nemme, men heldet rendte ud med min nuværende hellhound

 

Så kom med alle jeres skrækhistorier og anekdoter om jeres skønne hunde Del ud af jeres frustrationer og selvfølgelig de humoristiske historier, for uden humor kommer man ikke langt i den fase

[korvis]

God idé med sådan en tråd! :5up: og jeg kommer sikkert herind om noget tid - har et bæst på 14 uger lige nu...

[Cindoe]

Uha ja. Har tilrettelagt fridagen så det passer med hvad jeg skal lave når Emma (piratfisken) sover. Gaffa tape, tog mig i at tænke. Det er ikke engang løgn. Men de 10-15 min. inden hun overgiver sig til søvnen. Hold nuuuu kæft altså, det er ikke der man overbeviser folk om hundehvalpe er fantastiske.

Orv. Nu hikker hun. Det betyder hun snart sover.

[Amocca]

Ak ja, hver tid har sine "glæder" Jeg synes personligt dog, at hvalpetiden er værre end unghundetiden. Men det er mest alt det bideri og tisseri og evt. natteroderi. Alting er lidt nemmere at tilgive når man har sovet om natten og ikke har trådt i koldt tis

 

Wilma er 11 mdr nu og en lille raket. Hun har lige været igennem noget spøgelsesalder igen, hvor folk der råbte, skud og andre høje lyde ligepludseligt påvirkede hende helt vildt. Vi har dog nu haft et par skudepisoder hvor hun ikke har reageret, så jeg satser på, at det er ovre igen. Ellers så kæmper vi med ro, når hun er ude i verden. Og det er vitterligt en kamp! Jeg har lyst til at pløkke hendes poter fast til jorden, så hun ikke kan dreje rundt i vanvidscirkler og krokodille death rolls når hun møder mennesker og andre hunde

 

Impulskontrollen generelt er vores svage punkt og lige pt har hun glemt, at hun var super sej til at blive siddende på sin røv når jeg kastede ting og først gå på sit release cue! Så vi er tilbage til hvalpestadiet, med en finger på skulderen, for at minde hende om at man ikke bare blæser afsted når man har lyst

 

Men man kan jo ikke blive vred på det her fjæs, vel?

 

Redigeret September 23, 2015 af Amocca

[Bernhardiner]

Ha ha ha hvor dejligt at i er med på den. Sidder allerede og griner af jeres krudtugler, og har medlidenhed med jer

 

Korvis: Åhh den høflige side af mig sidder og krydser fingre for du har fået en nem en.... Den sadistiske side af mig, sidder og ønsker dig en satan af en anden verden. Bare så man ikke er alene.. :-D

 

Åhh jeg elsker den første tid med hvalpen. Den er så vidunderlig uskyldig, og hunden har en størrelse hvor den er nem lige at håndtere. (jeg har en Sankt Bernhard) Men der er jeg så en af de heldige. Oliver var renlig fra dag ét. Sov igennem fra dag to. Alt var nemt. Og så blev han 4 måneder, og har været et helvede lige siden :-D

 

Lige pt har min knægt fundet ud af at, hov jeg er jo en vogter!!!! Men fordi han er så dødsens umoden aner han ikke hvad han skal reagere på, så han vælger de underligste situationer at lege stor farlig vogtervovse. Suk.

 

Han har heller ingen impulskontrol. What so ever!!!! Den blødende langefinger og de blå mærker fra i formiddags er et godt eksempel. Jeg træner meget i naturen og især ved den naturlegeplads vi har. God til kropskontrol osv. Jeg har ham oppe foran mig på sådan en platform af en art og hvor er han dog dygtig. Han spotter så en lille bitte hund langt pokker i vold. Tænker; den skal jeg lege med, og hopper lige ud i luften, uden varsel. Idioten her, må åbenbart have tænkt: GRIP HAM.... Så det gjorde jeg :-(

 

Hans besættelse af andre hunde er også uden sammenligning. Vi er kommet så langt at jeg ved hvilken afstand vi skal have for at jeg har kontakt (for det meste). Men vi bliver jo overrasket en gang i mellem desværre, og så har jeg en hund der går bananas og er uden for rækkevidde. Han skriger nærmest af desperation for at komme hen til sin nye bedste ven.

 

Eller når han begynder storbrummende at hoppe rundt om/ind i mig mens han forsøger at æde snoren når vi selvfølgelig lige går hvor der er mange mennesker... De forsvinder dog ret hurtigt

 

Ingen koncentration, ingen tålmodighed, drevet af pludselige indskydelser, hyper aktiv osv osv osv. Ha ha ha ha ha hold op jeg glæder mig til at bliver voksen

[korvis]

Jeg melder mig måske ind i klubben allerede nu... Terkel har fået øjenbetændelse og skal dryppes i øjet to gange om dagen..! Jeg sidder allerede nu og tænker på hvor pokker jeg nu gjorde af rullen med gaffatape, til i aften! Vi var to til at holde ham hos dyrlægen, hvordan skal jeg klare det alene???

[NickiA]

Hihih så sidder man her med sin voksne hund og griner lidt i skægget, og prøver ihærdigt at fortrænge hvor forfærdelig ens egen hund var som teenager.:engel:

[Bernhardiner]

Ha ha ha korvis, du kan bruge mit hemmelige våben når jeg forsøger at få renset Olivers ører. Du sniger dig simpelthen ind på den sovende uskyldige vaps. "heeeej søde lille ven. Jah mor kommer bare for at nusse dig stille og roligt. Jah luk dine små øjne." og vupti, hurtig som en Ninja skynder du dig at dryppe.

 

Hvis det ikke virker, må vapsen ind mellem benene og så bare få det overstået

 

Altså jer med de færdige voksne hunde er mere end velkomne. I er jo på den anden side, og viser dermed at det altså faktisk går over en dag

[Beaglepack]

Jeg melder mig måske ind i klubben allerede nu... Terkel har fået øjenbetændelse og skal dryppes i øjet to gange om dagen..! Jeg sidder allerede nu og tænker på hvor pokker jeg nu gjorde af rullen med gaffatape, til i aften! Vi var to til at holde ham hos dyrlægen, hvordan skal jeg klare det alene???

 

På et eller andet tidspunkt bliver han vel tilpas slatten - så skynder du dig bare og dryppe øjne - inden han vågner op til dåd igen - uhh den situation har jeg da også stået i he he

[luckyluna]

Jeg melder mig måske ind i klubben allerede nu... Terkel har fået øjenbetændelse og skal dryppes i øjet to gange om dagen..! Jeg sidder allerede nu og tænker på hvor pokker jeg nu gjorde af rullen med gaffatape, til i aften! Vi var to til at holde ham hos dyrlægen, hvordan skal jeg klare det alene???

 

Benlås:) ind mellem knæene og en hånd rundt om snuden eller en hånd der fodre og så dryppe bagfra.

 

Alternativ går du igang med klikker og træning nu. Og så kan han måske I aften.

[luckyluna]

Er det nu man bare skal sige hvor fantastisk givende og skønt det er at have fornuftige gamle hunde?

 

Ja

?

Jeg kan da supplere med at fortælle hvilkendjævel Sheila var som unghund. Hun blev så stresset og frustreret at hun gik til angreb og bed i mig hvor hun kunne nå. Som en hvalp med bide flip.

Udelukkende noget der var opstået på grund af mine fejl, men det tog mig fire år at finde helt ind til løsningen.

 

Den alder sidste af den slags nedsmeltning havde hun som 6 årig og siden forstod hun at det ikke var nødvendigt og har været en engel siden. I hvert fald på det punkt.

[Beaglepack]

Nu har jeg siddet her og læst om alle de genvordigheder I går igennem og så ladet tankerne flyde tilbage på mine egne hunde - og tænk jeg har slet ikke oplevet noget i den retning med mine hunde

 

Jo vist har de været hvalpe og unghunde - men altså ikke sådan at de ikke var til at have med at gøre. Jeg har aldrig tænkt i de baner at nu var han i den periode - så blev han sådan eller sådan. Det eneste jeg kan komme på er at Oscar dengang han var ½ års tid bare ikke ville gå tur - hvis ikke han gad mere smak han numsen i jorden og så kunne ti vilde heste ikke rokke ham ud af flækken, så endte det med at jeg måtte bære ham indtil det passede "herren" at gå igen - og sådan er han også i dag hvor han nu er 8 år - gider han ikke - så går vi slet ikke

[Amocca]

På et eller andet tidspunkt bliver han vel tilpas slatten - så skynder du dig bare og dryppe øjne - inden han vågner op til dåd igen - uhh den situation har jeg da også stået i he he

 

 

jeps! Slatten er også der jeg klipper negle, reder ører osv

[korvis]

Slatten findes ikke helt i Terkels verden...

[Cindoe]

Hahaha. Ja kom lige til at tænke på hvad jeg laver lige nu. Sidder i sofaen. Bruger er ben som værn så Emma ikke falder ned. Og bruger en stof rotte fra IKEA som værn mod mine fingre hahahahaha. Skiderik.

[Bernhardiner]

Nu har jeg siddet her og læst om alle de genvordigheder I går igennem og så ladet tankerne flyde tilbage på mine egne hunde - og tænk jeg har slet ikke oplevet noget i den retning med mine hunde

.

 

Ja, sådan tænkte jeg også for Ca 10-11 måneder siden :-D

[Gæst DorteDK]

Dejlig tråd og dejligt at høre om alle de herlige hvalpe / unghunde, Gud hvor ville jeg gerne have en 8 ugers lab igen

Har en på næsten ti år og han er bare det sødeste og har faktisk altid været, jo jo han har været hvalp og lavet narrestreger men slet ikke så vildt som de I skriver

 

MEN så fik vi Zeus som nu er 3 år hold da op en unghunde tid sikke en aktiv og aldrig "slatten" hund

Og hvor kunne han da bide hårdt og længe, og ikke kun i fingre men i mit tøj i min underarm mv

 

En ting er sikkert jeg skal have hvalp igen engang. Elsker hvalpe tiden, og da Zeus kun er min hund nummer to, har jeg også fejlet nogle steder ved ham både lydighedsmæssigt og ikke været konsekvent nok, så det skal jeg jo lave om på ved hund nummer tre

[Lenschow]

Jeg overvejer om jeg har set forkert et sted i aldersbogen på min. Han er vist 3 år... men gør alle de her ting :banan: Jeg har lige fået kontakt til hans mor. Hun er 10 år.... og gør alle de her ting.... Jeg går i seng....

[Murphy]

Jeg glæder mig faktisk til at Murphy er voksen...

 

Han er all over the place... Synes jeg konstant fjerner ting eller siger nej... Han smadrer stearinlys, vælter planter, ødelagt mine yndlings-sandaler, stjæler ting fra spisebordet, tager legetøj fra min søns værelse, og jeg er sikker på at han midlertidig døv!!

Selvom han er trænet i "nej", så har han vist glemt det for tiden...

 

Jeg prøver at indføre stille-tid, men det er han ikke enig i...

[Bernhardiner]

DorteDK: Åhh bare rolig, uanset hvor mange hunde man har været igennem, så laver man altid fejl af en eller anden slags Jeg synes personligt at det at have haft flere hunde faktisk er en mindre god ting. Jeg sætter helt enorme krav til mig selv, for jeg burde jo vide bedre. Så jeg kan godt helt miste selvtilliden hvis jeg ikke lige lykkes med noget.

 

Jeg vil sige, for første gang har jeg en meget stærk følelse af, at jeg faktisk er "done" med det hvalpe/unghunde pjat. Tanken om at overtage en voksen hund der har brug for et hjem, lyder mere tiltalende nu end nogensinde. Og det skal seriøst til overvejelse om de der 12-13 år, når det bliver aktuelt. Men åhh at gå glip af den sjove kluntede lille vaps, man kan forme fuldstændig som man vil. Og følge den op igennem livet. Jah nu får vi se til den tid

 

Lenschow: Ha ha ha. Det er bare ikke lige det man har lyst til at finde ud af

 

Men nu også lidt seriøst. Hold op hvor har/er det godt nok en hård tid, når man har en unghund der giver en grå hår i hovedet. Den magtesløshed og frustration man kan sidde med kan tage pusten fra enhver. Den der følelse af, at man ikke laver andet end at knokle med træningen dag ud og dag ind og hvor hunden simpelthen bare ikke virker til at tage i mod. Den der følelse af at "shit, det bliver aldrig godt det her" kan godt give nogle aftener hvor man lige har brug for at få tudet igennem. Det kan virke som en evighed nogen gange. Omvendt så er der ikke noget bedre end den der lykkefølelse når hunden i et sjældent øjeblik, og aldrig hvor man forventer det, faktisk viser at træningen er sivet ind Dét er vidunderligt. Og det er de øjeblikke man skal prøve at huske

[Umulia]

Er det nu man bare skal sige hvor fantastisk givende og skønt det er at have fornuftige gamle hunde?

 

Ja

?

 

Oh yes

 

Jeg kan da supplere med at fortælle hvilkendjævel Sheila var som unghund. Hun blev så stresset og frustreret at hun gik til angreb og bed i mig hvor hun kunne nå. Som en hvalp med bide flip.

Udelukkende noget der var opstået på grund af mine fejl, men det tog mig fire år at finde helt ind til løsningen.

 

Den alder sidste af den slags nedsmeltning havde hun som 6 årig og siden forstod hun at det ikke var nødvendigt og har været en engel siden. I hvert fald på det punkt.

 

Det var ca. samme alder hvor Bo blev den perfekte hund. Før var han "Bo Bulderbasse" (min tidligere dyrlæges ord )

Meget af det skyldtes selvfølgelig min uerfarenhed på det tidspunkt, men han var altså slet ikke så perfekt i næsten halvdelen af sit liv.

Vinnie var 7 - 8 år før hun begyndte at falde bare lidt til ro, men hun havde jo også noget med i bagagen.

Både Leroy og Oluf har været meget nemme som unghunde. De er mine to sidste hvalpe - måske har jeg lært noget undervejs eller måske har det noget med race at gøre. Det eneste problem, Oluf har haft, er at han havde svært ved at styre sin begejstring, og af bare glæde smadrede et par knæskaller på folk med sin bagdel. Når han bliver meget glad, snurrer han rundt om sin selv og slår op med bagen - det skal nok ses

 

DorteDK: Åhh bare rolig, uanset hvor mange hunde man har været igennem, så laver man altid fejl af en eller anden slags Jeg synes personligt at det at have haft flere hunde faktisk er en mindre god ting. Jeg sætter helt enorme krav til mig selv, for jeg burde jo vide bedre. Så jeg kan godt helt miste selvtilliden hvis jeg ikke lige lykkes med noget.

 

Med min sidste (og nuværende) hund, holdt jeg op med at stille krav til mig selv. Det har dels været pga. nogle praktiske omstændigheder, men jeg synes egentlig at jeg har lært meget af det. Der skete det, at da jeg holdt op med at fokusere på hundens færdigheder, og i stedet fokuserede på bare at have det godt sammen, fik jeg en meget dygtigere hund :5up:

Oluf kan ikke ret mange "tricks" eller øvelser, men han er grundlæggende meget lydig.

 

Eksempel: Søndag morgen i denne uge gik vi ud i forhaven, som vi plejer når vi lige er stået op. Der er ikke hegn, så der er åbent lige ud til vejen.

Jeg havde ikke set at naboens kat stod lige ovre på den anden side af vejen, men det så Oluf, og han satte af sted efter den. Jeg sagde "STOP!" én gang, og så stod bulleren som var han frosset fast, medens katten spænede af sted for næsen af ham. Det er jeg faktisk lidt stolt over

[Bernhardiner]

Der skete det, at da jeg holdt op med at fokusere på hundens færdigheder, og i stedet fokuserede på bare at have det godt sammen, fik jeg en meget dygtigere hund :5up:

:

 

Utrolig god pointe Heldigvis forlanger jeg ikke så meget af min dreng andet end hvad hans hormonhjerne kan kapere Jeg er langt langt hårdere ved mig selv, så det vil jeg tage til mig

[AnneMangetal]

Når jeg kigger på Bella, kan jeg slet ikke huske at hun var særlig slem. Dog husker jeg at hun i en periode blev kaldt Bella Bin Laden, og at jeg altid sang Bølle Bob for hende. Så hun har nok ikke været en engel:lol:

 

Dorit er 19 måneder og stadig en pest på mange områder. Men hun er meget sødere nu end for et år siden, hvor jeg ved at hun drev mig til vanvid!! Jeg har bare fortrængt hvordan (ud over at jeg kan se at vi mangler samtlige hjørner på vores fodlister):hmm: Jeg bliver også jævnligt mindet på at mit motto var "aldrig mere corgihvalp", men jeg kan virkelig ikke huske hvorfor:oops:

 

De er da stadig nogle banditter af og til, men jeg ville ikke bytte dem for noget i verden:lun: Bella er blevet den klogeste og mest følsomme hund jeg nogensinde har kendt. Hun forstår så meget menneskesprog, og hun har en helt særlig måde at kommunikere med mig. Vi er verdens bedste makkere:hjerte:

 

Dorit er min dejlige, lille puttefis og ballademager. Det mest kærlige væsen, som elsker alle omkring sig. Der er altid solskin i hendes hoved, og det smitter:lun:

[Trei]

Jeg synes hvalpetiden har været klart hårdest med begge mine. Faktisk har de været eksemplarisk søde som unghunde begge to. Selvfølgelig har de ind imellem været umulige (og er det stadig - de er nu 11 og 2 år), men det skal der jo også være plads til. Som helt lille hvalp husker jeg Casino mest besværlig (måske fordi det ikke er så længe siden ) og som lidt ældre hvalp 4-6 mdr var Ozzie virkelig ofte en prøvelse. lol Kan huske at fra Casino var omkring de 4 mdr talte kæresten og jeg meget om at NU ville hun blive unghundeumulig any day. (Var jo heldige med Ozzie, der var mønsterhund, så snart hun ramte unghundealderen, så tænkte det ikke skete to gange i træk, især ikke med en samojed var vi overbeviste om) Men nu er hun altså 2 år og hun er stadig så sød og nem.

 

Så når jeg skal have den næste hund, så er det igen hvalpetiden der skal "overståes" (det er jo også rigtig dejligt med hvalp, men for hulan, det er også hårdt) og så skal det nok passe at jeg oveni får en "rigtig" unghund bagefter. Så må jeg huske på denne tråd.

[esmadsen]

God idé med sådan en tråd :blink:

 

For en uge siden tog jeg mig selv i at tænke, at det kører bare med ham der Elton. Han har været renlig længe, er god til at være alene, finder fint ro og er dejlig at komme på tur med. Den tanke skulle jeg aldrig have tænkt

 

Fra den ene dag til den anden skete der ligesom et eller andet. Lige pludselig virker ørerne ikke længere og gåturene er slet ikke særligt sjove. Han stjæler vasketøj på tørrestativet gentagne gange. Hugger ting på alle de hylder han kan nå og han har virkelig svært ved at finde ro nogle gange, medmindre vi propper ham i bur. På gåturene står jeg lige pludselig med en pinlig hund, der har fået et flip inde i en busk og han hyler meget ynkeligt og insisterende hver gang, vi møder en hund. I nat synes han, han skulle fortælle os mange gange at månen var virkelig stor ved at vuffe.

 

Jeg tror måske, der er gået en ombygning i gang oppe i hans hoved :damn: