Hop til indhold

Ødelægger huset i leg alene hjemme

Lenschow
 Share

Recommended Posts

Aslan er pludselig begyndt at ødelægge ting i huset i leg. Han er ligeglad, når jeg går. Han snorksover og anvender sine aktiveringsting og spiser. Han viser ingen tegn på at savne mig. Men så vågner han og så ødelægger han ting - det er ret slemt. Bagefter sover han igen. Han vælger ikke sit legetøj osv her, men puder, papir og blokke er interessante. Et stykke gulv, der sad løst har han også revet af.

Da jeg filmer ham kan jeg se det hele. Og jeg ser INGEN angst eller afsavn af mig. Men han ligner en teenager eller hvalp, der keder sig. Halen kører, han gør i sjov af det, og han går i playbow foran tingene og kaster dem op i luften, springer på den med poterne og rusker dem mens han løber en runde og har verdens største fest.

Det er startet efter han blev syg og revet ud af sin rutine. Jeg har gentrænet alene hjemme, men jeg har ikke mere ferie, og jeg ser som sagt ikke en hund, der er bange, så jeg tænker også, at dette er noget andet, der skal til.

Jeg giver ham i forvejen ALT. Og jeg formår at læse og se, om en hunds fundament er sundt og tilpasse det løbende. Jeg forstår derfor ikke, at ingen af mine redskaber virker. De virker normalt ved hunde med voldsomme problemer, men ikke ved min egen.

Aslan er 3 år, bliver fire til marts. Han er fra en større kennel, har levet en del tid ude, men aldrig alene. Han er bange for andre hunde, så han møder sjældent hunde, som han leger med. Dette er derfor det eneste, som jeg ikke giver ham, og jeg overvejer om det er årsagen?

Han er alene otte timer dagligt - onsdage kortere tid, og lørdage og søndage går jeg fra ham en times tid for at vedligeholde. Jeg overvejer om det er for lang tid for denne hund?

Jeg har ikke mulighed for at bygge en hundegård, og jeg mener heller ikke det vil virke, da han aldrig har været i sådan en alene.

Jeg har overvejet om en hund mere kunne hjælpe, men jeg synes også det er meget langt at gå. Vi vil gerne have to hunde senere, og ikke på denne måde. Jeg har overvejet om jeg kunne teste det ved en lånehund, men jeg synes også igen, at det virker som en temmelig dårlig måde at løse det her varigt.

Jeg har overvejet om han pga sin fortid modnes senere og dette er et udtryk for, at han er tryg nok til at lege nu? Dette kunne meget vel være. Livet på kennelen var meget alvorligt for ham, med overlevelse og slagsmål med en anden hanhund.

Jeg har overvejet om han simpelthen ikke kan lære det og i stedet bør ud et sted, hvor han aldrig forlades. Dette knuser mit hjerte at tænke på dog.

Han går i stuen nu. Jeg overvejer om jeg skal undlade at lukke døren og give ham hele huset. I så fald kan han ikke aktiveres som nu med mad, fordi han så går sammen med kattene, og selvom han ikke vogter mad, vil jeg ikke sætte dyrene i en eventuel mad-situation, da det jo er mig, der har valgt, at de skal bo sammen.

ups.jpg

Lige nu er planen at fortsætte og filme og se hvad vej det går. Jeg håber lidt, at det stopper, men umiddelbart bliver det værre.

Der er to ufravigelige ting, som en hund skal kunne for at bo hos mig. Gå med kattene og være alene i ro. Jeg har ingen muligheder for at gøre mere end jeg har gjort, og jeg har simpelthen sådan grædt. Hvis jeg skal løfte mig op i helikopterperspektiv og se på det som rådgiver ville jeg nok sige, at der er noget galt med denne hund. Normalt løser mine redskaber altid et problem. De gange det ikke sker er der altid en fysisk årsag. Han er gennemtjekket - der er intet at finde. Men det kunne forklare, hvorfor intet virker. Jeg overvejer at prøve at smertedække ham via dyrlægen og se om det virker. Men adfærden ligner ikke en hund med ondt...

Eller er det simpelthen fordi han er tryg... og hvad så? Skal jeg så leve med det? Det mener jeg ikke man skal

Hold op jeg er ved at være udmattet... og der skal jo snart ske noget... Ellers får vi en vane. En læring... Jeg er presset. Noget jeg efterhånden synes jeg har været lidt for tit med denne hund de seneste måneder til, at jeg - hvis jeg igen skal se på det udefra professionelt - helt tænker, at det her nogen sinde nytter varigt. Men jeg vil ham jo SÅ gerne...

Hvad skal jeg gøre? Give op? Og hvis ikke - hvad er der så tilbage at forsøge, som jeg har overset?

Skal jeg oploade optagelserne, hvor han leger? For mig ligner det leg... Og jeg har trods alt set mange alene hjemme hunde...

En ting er sikkert - går det ikke med ham, så går jeg ud og får en ny. Det virker måske hjerteløst, men jeg tog ikke det gennemtænkte valg at anskaffe mig en ny hund - for at have hund i et halvt år. Jeg tog det valg for livet.

Jeg har besluttet at kontakte nogle af mine kolleger også.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 76
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Så du har en omplaceringshund, der har levet sit hidtidige liv i en kennel, hvor han slåssede hver dag? En hund som aldrig har været alene hjemme inden døre inden du fik ham? Og som, efter det oplyste andre steder, bliver brugt til almindelige gåture, kontakt-træning, klikkertræning, løbeture og søg i skoven i mørke? En hund som reagerer med knurren ved både fremmede hunde og mennesker?

Jeg tænker at du har en voldsomt stresset og usikker hund, som ikke har lært hvad RO er. Han forventer konstant at blive aktiveret, fordi han er vant til konstant at være på, enten ved at du forlanger noget af ham, eller ved at forsvare sig mod andre hunde. Hans voldsomme stress bliver brændt af ved vild leg med ting der kan splittes i atomer.

Uden at det skal lyde forkert, ville jeg bede en kompetent adfærdsbehandler om at komme og observere og lægge en plan for at afstresse ham og lære ham ro. Og så skal der nok i en periode skrues ret meget ned for forventningerne til ham, samtidig med at hverdagen sættes i struktur og gøres 100% forudsigelig. Når han har lært at slappe af, kan du slække på strukturen.

Nej han sloges bestemt ikke ofte. Nej vi arbejder målrettet med forskellig træning, så dette er meget forenklet, og det ved jeg ikke hvorfor du tror. Han bruges rigtig meget og træner søg, parkour, rally og lydighed samt aktiveres fornuftigt efter hans behov dagligt. Vi træner også med andre. Men det er korrekt, at han har skullet lære alt forfra. Han knurrer ikke mere - det er rettet op naturligvis.

Jeg tænker at du har en voldsomt stresset og usikker hund, som ikke har lært hvad RO er. Han forventer konstant at blive aktiveret, fordi han er vant til konstant at være på, enten ved at du forlanger noget af ham, eller ved at forsvare sig mod andre hunde. Hans voldsomme stress bliver brændt af ved vild leg med ting der kan splittes i atomer.

Nej sådan er han ikke. Han er en meget rolig og nem hund i det daglige og det er kun når han skal ud af hoveddøren, at Aslan kører op nu. Alt det andet er rettet op. Han er stadig bange for enkelte større hunde, men dette arbejder vi på nu, da det tages ganske gradvist

Uden at det skal lyde forkert, ville jeg bede en kompetent adfærdsbehandler om at komme og observere og lægge en plan for at afstresse ham og lære ham ro. Og så skal der nok i en periode skrues ret meget ned for forventningerne til ham, samtidig med at hverdagen sættes i struktur og gøres 100% forudsigelig. Når han har lært at slappe af, kan du slække på strukturen.

Han bor hos en og vi har som sagt rettet alt dette op, så det er ikke årsagen. Jeg træner løbende sammen med dygtige kolleger og sparre med dem - også om min egen hund og deres. Og naturligvis vil jeg også vende denne adfærd med dem. Men de ting, som du skriver her om Aslan passede muligvis på ham for nogle måneder siden, men slet ikke mere. Han er blevet en rigtig nem og rolig hund og meget glad modsat ved skiftet, da han var meget stresset. Han kan stresse op, men slet ikke som før - og det er blevet helt kontrollerbart pga det arbejde, der er gjort med ham indtil nu.

Det er derfor jeg undrer mig over, at han gør dette i leg alene nu. Men det kan som sagt være et tegn på, at han er tryg og legesyg igen.

Han er ved sit aktiveringsben cirka 5-10 minutter, så sover han cirka 6-7 timer. Så bruger han cirka 2 minutter på det pjat her, og så sover han igen. Pga mine optagelser kender jeg hele hans tid alene.

Jeg retter lige de fede versaler til almindelige - orker ikke at råbe:-)

Det med slåskampe baserer jeg på nedenstående, hvor jeg tolker "overlevelse" som noget der enten er MEGET alvorligt, eller noget der foregår på jævnlig basis.

Livet på kennelen var meget alvorligt for ham, med overlevelse og slagsmål med en anden hanhund.

Jeg vil stadig påstå at din hund er stresset. En hund behøver jo ikke danse når den skal ud af døren, hyle og pive, for at være stresset. Det at en hund ikke kan finde ro, er imo et tegn på stress, og på at hunden ikke hviler i sig selv.

Og hånden på hjertet - alle de ting du konstant forlanger, ville også gøre mig stresset. Og jeg er et menneske, som selv kan vælge til og fra. Din hund gør alt hvad du beder om for at gøre dig tilfreds.

Det er selvfølgelig op til dig selv om du vil tage ovenstående til dig eller ej. Men uanset hvad, så håber jeg at du kontakter en kompetent adfærdsrådgiver, som kan se hvad der sker. Måske skulle du kigge ud over egne kredse, og finde en som kan komme med et helt nyt syn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker at han er overstimuleret? Jeg ville nok drosle helt ned for aktiviteterne. Og hvorfor skal han have aktiveringsting når han er alene? Hvis du gerne vil have han skal sove, så skal han vel ikke have valget om ro eller aktivitet? Jeg ville spærre ham inde på mindre plads, ikke give ham mere.

Wilma's søster der kom hjem til opdrætter igen, var voldsomt overstimuleret. Ikke så hun pløjede rundt og skreg eller lign. Men hun kunne ikke finde ro. Hun vandrede og vandrede rundt for at aktivere sig selv. Så vidt jeg har forstået, så tog denærmest ALT aktivitet fra hende. Kun små gåture i snor for at tisse osv. og så ro, ro, ro, ro. Bur, hvalpegård uden stimulanser, i snor ved siden af mennesker der sad ved computeren og fuldstændigt ignorerede hende osv. Alle forsøg på aktivitet ignoreret. Når hun var fuldstændigt afslappet kunne hun blive tilbudt aktivitet, men hun fik intet ud af selv at forsøge at sætte noget igang.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg retter lige de fede versaler til almindelige - orker ikke at råbe:-)

Det er ikke at råbe - men for at adskille mine svar for at gøre det nemmere for dig at læse og finde :)

Det med slåskampe baserer jeg på nedenstående, hvor jeg tolker "overlevelse" som noget der enten er MEGET alvorligt, eller noget der foregår på jævnlig basis.

Ja sådan er det med forum, hvor man kun kan tolke ud fra ganske få oplysninger. Men det har jeg jo svaret på

Jeg vil stadig påstå at din hund er stresset. En hund behøver jo ikke danse når den skal ud af døren, hyle og pive, for at være stresset. Det at en hund ikke kan finde ro, er imo et tegn på stress, og på at hunden ikke hviler i sig selv.

Aslan kan let finde ro. Da han kom var han stresset, men det er han bestemt ikke mere. Det er ganske sjældent, at vi ser stress hos Aslan i dag. Jeg vil tro han lige skulle vænne sig til at bo et nyt sted. Det virkede helt normalt.

Og hånden på hjertet - alle de ting du konstant forlanger, ville også gøre mig stresset. Og jeg er et menneske, som selv kan vælge til og fra. Din hund gør alt hvad du beder om for at gøre dig tilfreds.

Jeg forstår ikke hvad du mener med alle de ting jeg konstant forlanger? Aslan lever et helt normalt roligt liv hos os og der er ikke specielle krav til ham.

Det er selvfølgelig op til dig selv om du vil tage ovenstående til dig eller ej. Men uanset hvad, så håber jeg at du kontakter en kompetent adfærdsrådgiver, som kan se hvad der sker. Måske skulle du kigge ud over egne kredse, og finde en som kan komme med et helt nyt syn.

Dette har jeg svaret på :) Vi sparrer løbende med hinanden kolleger imellem. De er meget glade for at se så rolig han er blevet og så flot som han nu fungerer. Det er meget sjældent nu, at han falder tilbage i den gamle adfærd, men det er helt normalt, at det sker ind imellem. Han er jo stadig ny.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker at han er overstimuleret? Jeg ville nok drosle helt ned for aktiviteterne. Og hvorfor skal han have aktiveringsting når han er alene? Hvis du gerne vil have han skal sove, så skal han vel ikke have valget om ro eller aktivitet? Jeg ville spærre ham inde på mindre plads, ikke give ham mere.

Jeg synes ikke han virker overstimuleret generelt. Det er nogle få minutter alene adfærden optræder jo og ellers aldrig. Han er allerede på begrænset plads, og når jeg ser på den tid han hviler roligt alene og sover, synes jeg det ser fornuftigt ud, og umiddelbart ikke som en årsag, at han er i stuen, for her elsker han at være også når jeg er hjemme søger han derind og sover.

Ang aktivitet - han bruger 5-10 minutter på det efter jeg går og ellers ikke. Jeg har svært ved at tro, at det kan udløse legen senere. Han vælger dog ikke sit ben her men fx en pude - hvilket er lidt irriterende, når nu benet ligger der.

Wilma's søster der kom hjem til opdrætter igen, var voldsomt overstimuleret. Ikke så hun pløjede rundt og skreg eller lign. Men hun kunne ikke finde ro. Hun vandrede og vandrede rundt for at aktivere sig selv. Så vidt jeg har forstået, så tog denærmest ALT aktivitet fra hende. Kun små gåture i snor for at tisse osv. og så ro, ro, ro, ro. Bur, hvalpegård uden stimulanser, i snor ved siden af mennesker der sad ved computeren og fuldstændigt ignorerede hende osv. Alle forsøg på aktivitet ignoreret. Når hun var fuldstændigt afslappet kunne hun blive tilbudt aktivitet, men hun fik intet ud af selv at forsøge at sætte noget igang.

Sådan er Aslan slet ikke. Det var han heller ikke, da han kom. Han var nervøs over det nye, men det er væk og vi ser det slet ikke mere. Han er helt rolig og nem at leve med på alle andre områder nu. Vi mærker ham slet ikke - han tuller sjældent rundt men ligger mest og hviler og hygger med os inden for. Ind imellem er han ude og se, når vi laver mad, men det er helt ok. Der er ingen stress over ham overhovedet mere. Han ligger mest i stuen af sig selv og hviler og følger roligt med i dagligdagens gøremål derfra.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak Therese - jeg er sikker på det gør :)

Hvis nogle vil se ham, så er der tre klip her

Jeg skal lige sige, at nogle optagelser kører lidt skowmotion. Det er fordi det er et gratis kamera program. Jeg har lyd, men dette er filmet fra skærmen med min mobil – beklager kvaliteten. De sære lyde er også fra kameraet. Han piber ikke

Her får en kattekurv tæsk

Og her er han på bordet og finder noget papir, som skal dø

Og endelig – papir skal dø

Efter at have maltrakteret kalenderen i papir i sidste klip, går han over og sover resten af tiden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Efter super gode råd fra Karen starter jeg følgende:

- 15 minutters tur længere om morgenen + søg + lidt træning, som vi allerede gør

- Give ham noget han kan demonisere lovligt, som hun så fint kalder det fx papir eller en papkasse med grene i

- Fjerne de ting han ikke må demonisere

- Åbne døren så han har hele huset sammen med kattene forsøgsmæssigt i kort tid i starten - går det ikke så retur i stuen, hvor vi ved han kan være

- Forsøge at finde ham to faste legevenner/gåtur sammen venner, da vi fornemmer, at han savner hundeselskab nu hvor han er blevet mere tryg og legesyg og hunde giver hinanden noget, vi mennesker ikke kan. På sigt kan en hund nummer to være en god ting for Aslan i hans liv da han er vant til at være sammen med andre hunde. Dog skal han først falde helt til, naturligvis.

Dette tilpasses løbende, alt efter hvordan han reagerer. Hun siger, at han keder sig og er udhvilet og det er årsagen efter de ca 6-7 timer. Samtidig er det normalt, at en hund, der har boet i kennelmiljø modnes senere og at omplaceringshunde først senere i et nyt hjem tør vise det sande jeg. Det vi ser nu, hvor han generelt leger meget mere og er fræk og drillesyg i dagligdagen, er derfor et sundhedstegn. Hun siger også, at det kan udvikle sig, hvis man intet gør, men det gør vi nu. Og vi filmer naturligvis det hele og vender det med Karen løbende, da hun også før han hjulpet med Aslan og kender mig pga hun er min gamle mentor på skolen. Hans dagligdag, stressniveau og tidligere usikkerhed er væk, bortset fra mindre forventelige tilbagefald da han kun har været her i kort tid sammenlignet med tre år et andet sted, og det er ikke i disse ting der årsagen ligger, ej heller i overstimulering af ham i det daglige, da han jo ellers er faldet til på alle områder. Vi fik også en snak om hans usikkerhed for andre hunde, som jo også går massivt fremad. Hun sagde, at Aslan var kommet utrolig langt taget i betragtning, hvor han var, da han kom i et helt nyt miljø på egne poter for første gang, og det var virkelig dejligt at høre. Og så fik vi en snak om brugen af KLIK-konceptet og rally. Og jeg fandt ud af, at jeg vil have deres bog - min tilgang er total vendt fra opgivende til positiv og klar til at gå hele vejen efter den snak med Karen. Hun fik mig motiveret - og så er min mand og jeg blevet enige om at vente med at købe en ny sofa herhjemme, indtil vi har styr på det her ved vores "teenager på 3 år" :)

I dag sov han i øvrigt igennem og tog kun et stykke papir som han ikke ødelagde men bare smed på gulvet

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvorfor skulle det være bedre at lære ham det er ok at ødelægge og at man gerne må aktivere sig selv når man er alene, fremfor at lære ham at finde ro, også selvom han vågner? Det kan jeg helt ikke se logikken i... :hmm:

Og så ville jeg for øvrigt aldrig turde at give en hund en papkasse med grene i. Du aner ikke hvor meget af det han æder og om han evt kløjs i noget mens han er alene :(

Han vil nu hellere spise papir og pudefyld - især min kalender er populær :)

Det er fordi hunden kan finde ro, at det er forslaget, som nu afprøves. Så må vi se om det virker :) Jeg skal nok opdatere om det :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Karen lyder som HG:shock: Skræmmende at give hunden ting den må ødelægge mens den er alene.... Og hvordan er det lige man lærer dyret at det ikke gælder sofapuder, stole mm? Ej, det lyder virkelig dumt i mine ører!

Barney fik aviser og reklamer + papkasser han kunne plyndre mens han var alene, da han var yndre og elskede at smadre ting. I dag er han alene hjemme uden at vi tag forbehold eller lægger noget væk. Om det gælder for alle hunde skal jeg ikke kunne sige, men det sparede os mange ødelagt ting, og barney fik det fint lært alligevel :vedikke: vi gjorde det bare i en kort periode da han var teenager og åbenbart ikke var træt nok til at sove alle de timer han var alene. Jeg ved ikke hvordan han kender forskel, men han ødelægger aldrig noget nu? Og han har endda hele huset.

hmmm.... sikke dog en sær negativ kommentar til en glad ejer, der har fundet en god løsning via en dygtig rådgiver.... Men sådan er internettet jo tit ved man heldigvis.

Hvor er det en skam, at den slags tolereres på et forum, hvor man ellers kunne dele viden og glæde - men det må man jo bare lade prelle af også.

Da du ikke har overhørt vores samtale kan du ikke konkludere noget ud fra så lidt data som står ridset op her. Det er fakta - du ved ikke en gang om jeg har skrevet alt her - og alligevel kommer du med sådan en svada.... Men det påvirker heldigvis ikke min glæde over at have fået nogle rigtig gode råd som vi nu arbejder videre med. Og så kan du jo tænke og konkludere alt det du vil uden om fakta hvis det giver dig noget. Her påvirker det slet ikke, så det er spildt energi, når du altid forsøger at skændes med mig om ting, som du kun kender små brøkdele omkring omfanget af.

vil du ikke gøre mig den tjeneste at rette krudtet mod mig alene? Det er meget lidt fair at genere andre uden at kende baggrunden for så få stikord, som jeg har refereret her. Tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Barney fik aviser og reklamer + papkasser han kunne plyndre mens han var alene, da han var yndre og elskede at smadre ting. I dag er han alene hjemme uden at vi tag forbehold eller lægger noget væk. Om det gælder for alle hunde skal jeg ikke kunne sige, men det sparede os mange ødelagt ting, og barney fik det fint lært alligevel :vedikke: vi gjorde det bare i en kort periode da han var teenager og åbenbart ikke var træt nok til at sove alle de timer han var alene. Jeg ved ikke hvordan han kender forskel, men han ødelægger aldrig noget nu? Og han har endda hele huset.

Jeg er meget spændt på at afprøve det også :) Tak fordi du delte din fine erfaring

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er meget spændt på at afprøve det også :) Tak fordi du delte din fine erfaring

Aner ikke hvordan det vil virke på andre hunde. Og kan ikke sige hvorfor det skulle virke eller ikke virke. Jeg tænkt bare at jeg ikke kunne forhindre at han ødelagde noget og jeg kunne ikke lade være at lade ham være alene. Så jeg efterlod noget han gerne måtte ødelægge, fordi det var mere sikkert for ham og jeg slap for at mine ting blev ødelagt. Og sikrede mig selvfølgelig at det bare var kedsomhed, og ikke fordi han var ked af at være alene.

Et bedste er jo at de bare sover, men min havde en teenageperiode hvor han ikke bare gjorde det. Husker dog at det var i kort tid vi efterlod materiale han mått ødelægge. Og så voksede han fra det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har den største tiltro til Karen, som virkelig er knalddygtig! Men synes godt nok også det lyder lidt småfarligt med netop grene..? :vedikke: Pap og papir ville jeg ikke ha' nogle betænkeligheder ved, men der er eddermame mange hunde der er kommet til skade ved leg med pinde/grene.

Og så kan jeg jo kun anbefale KLIK-konceptet, det er virkelig genialt! :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg syntes det lyder som en rigtig god plan, jeg har brugt pap, mælkekatonen med avis og godbidder fx, eller bare papkasser;) ærlig talt så forstår jeg ikke hvorfor nogle mener at hunden ikke må være vågen i perioder under alene tiden;) 8 timer er i min verden rigtig længe når det er lige efter en lang nat;)

Jeg tror ikke der er nogen der mener hunden ikke må være vågen - men at de netop skal kunne finde ud af at hvile, selvom de vågner, istedet for at forvente aktivitet.

Og så er de færreste vel også alene direkte efter en nat, de fleste lufter og aktivere vel inden de tager hjemmefra. Og jeg ved vores egne hunde alligevel foretrækker at sove på de tidspunkter de normalvis er alene.

Er det ikke også omkring 14-16 timers hvile hunde skal have? Hvis vores skal nå de timers reel hvile, så skal de også sove/hvile mens vi er afsted hjemmefra.

Nu her hvor jeg studere hjemme, får vores hunde slet ikke sovet det de plejer, og de er også mere trætte om aftenen. Der ville jeg foretrække, når jeg arbejder, at de er mere på, da det jo netop er der at tiden er til aktivering mv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er også en af dem der tror at han ikke lærer ro ved at lave så meget med ham om morenen..

Stress kommer jo gerne som en forsinket reaktion,så derfor tror jeg at i hellere skal søge roen lige fra start..

Jeg har jo selv en mega stressbar og stresset hund og han er så meget i balance som han kan komme nu.

1. han har regelmæssigt fået ''godbidder til den humørsyge'' eller andet beroligende

2. dagens første tur er kun til tis, prut og stille snus. og når vi kommer tilbage fra tur skal han finde roen og lægge sig inden jeg jeg forlader ham

3. når jeg forlader ham, er det med et fast ritual, rasler med jakke/nøgler så han ved at jeg er ved gå og lige inden jeg åbner døren siger et højt ''farvel, kan i hygge jer!''

4. han får aldrig snacks når jeg går fra ham, som @Sitto siger, så har hunde et meget stort søvnbehov på 14 til 18 timer afhængig af alder, så selvfølgelig skal han bare sove når jeg ikke er her.

Det tager lang tid at hjælpe en hund med at vende stress-bøtten og det er noget man skal forholde sig til resten af hundens dage, især hvis h*n stresser nemt.

Men det vigtigste er struktur og kontinuitet.

Hvis man er sammen med hunden og den stresser, så kan man ae blidt, blid berøring nedsætter blodtrykket drastisk - tror det gælder alle dyr, hvis man tager en hest for eksempel så nedsættes dens blodtryk med 30% når man aer den ned langs manen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ovenstående er bitte små stikord fra en lang samtale. Langt fra alt er refereret og bliver det heller ikke. Hunden er ikke stresset, hunden kan finde ro. Han sover 6-7 timer før han har 2 minutter med sjov - herefter sover han igen. Det har intet at gøre med en stresset hund, som ikke kan finde ro. Grene er ikke nævnt direkte af Karen men føjet til af mig i min sætning, fordi jeg læste om det som et forslag hos en anden rådgiver mens jeg søgte rundt omkring. Karen og jeg snakkede om nogle forskellige muligheder - vendte og drejede dem undervejs, herunder denne. Min hund har ingen interesse i grene. Han elsker papir og pudefyld, som jeg skrev. Da ovenstående er brøkdele af et længere forløb, bitte små dele af en længere samtale og enkelte ting, som jeg tog ud og skrev, så kan man ikke konkludere en fløjtende fis ud fra det.

Jeg postede det kun fordi jeg af et godt hjerte ønskede at hjælpe andre, der nu eller senere sad i samme situation.

Men det skal jeg da lige love for, at nogle folk herinde kan ødelægge!

Nu vil jeg i stedet glæde mig over, at de ting, der trækkes ud af kontekst her og fremlægges så alt fremstår i dårligt lys, heldigvis intet har at gøre med virkeligheden - og gå ud i virkeligheden og arbejde med min hund. Vi har noget burtræning, som vi nu fokusere på i stedet for alt det fri fantasi her i denne tråd.

Utroligt som ens glæde over at have fundet en løsning skal ødelægges. Jeg kommer ikke til at dele viden herinde igen i meget lang tid og måske aldrig mere, så de, der ønskede mig væk, vandt - tillykke - life goes on. Nu vil vi ud og træne:5up::vuf:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...