At reducere kuld

[pivpiv]

Har man katte boende på sin grund, er de ens (moralske) ansvar. Den er ikke så meget længere. Og gider man ikke ofte pengene på en sterilisering, er en jæger med et skydevåben en langt bedre løsning end laden stå til. 1 uneutraliseret kat bliver jo til dusinvis i løbet af nul komma fem.

Det er bare ikke okay og jeg bliver frygteligt harm over det.

 

Men ja.. slet ikke det tråden handler om.

En jæger må i teorien ikke bare rende rundt og skyde katte.

[Alfen]

Jeg mener stadig at en jæger er den eneste rigtige vej frem i den situation. Jeg er ikke selvfed, men realistisk. Og så har jeg en del førstehåndserfaring med de stakkels katteindivider den her slags ting skaber. Det har gjort mig endda temmeligt spids når vi kommer til lige netop dette emne.

En jæger kan fint skyde alle de stribede fx, men vi har 6-7 katte selv,( + de 12 fra i år) de er ikke alle sammen tamme men neutraliserede og øremærkede og skal ikke skydes, det giver en del problemer, når en jæger skal skyde han kan jo ikke se hvilke af de stribede der er vores, det dur heller ikke at skyde før du er sikker på der ikke ligger killinger rundt omkring, derfor er fælder langt at foretrække, og dyrlægen kan aflive kattene i fælden, det går også nemt.

Det må tage den tid det tager! derfor afliver vi alle nyfødte killinger undtagen 1 i alle de kuld vi finder, for ingen ved hvornår alle tilløberne er væk.

[RobinInTheHood]

Hvis der er for mange ville jeg personligt se om jeg kunne finde en amme..

 

Det ville ikke have noget med penge at gøre, men mere at jeg ikke vil kunne se mig selv i øjnene at have lavet kuldet og så bare "spilde" et par hvalpes liv

 

Men at andre kan det, er fint for mig

[Beaglepack]

Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvorfor??

 

Med 13 hvalpe er sandsynligheden for at tæven mister et par stykker alligevel ret stor. Hvorfor så ikke gøre det hurtigt og humant i stedet?

 

Fordi liv er liv uanset hvad - længere er den ikke i min optik. Som opdrætter må man have en plan i sådanne tilfælde. Alt liv fortjener en chance!

[Lykkeliv]

Fordi liv er liv uanset hvad - længere er den ikke i min optik. Som opdrætter må man have en plan i sådanne tilfælde. Alt liv fortjener en chance!

Også når man næsten med sikkerhed kan sige at det ikke bliver et værdigt et? Fx i katte-tilfældet?

 

Og hvordan har det noget med opdrætteregoer at gøre?

[Sitto]

Fordi liv er liv uanset hvad - længere er den ikke i min optik. Som opdrætter må man have en plan i sådanne tilfælde. Alt liv fortjener en chance!

Men hvis det ikke er et værdigt liv, der er forude, så er en aflivning da mest human? Er det for stressende for tæven at have så mange hvalpe, så er det jo ikke en god oplevelse for tæven og ej heller en god opvækst for hvalpene. Og kan der ikke findes en ammetæve, hvilket jeg ikke tror er lige nemt altid, så er en aflivning af nogle af hvalpene (eller kattene i det andet tilfælde) da langt bedre end at lade stå til

 

I min optik skal alt liv ikke leve, bare fordi det er liv. Det gør ikke ondt at være død. Er der ikke plads til det lille væsen, hvad enten det er hvalp, kat eller en kvinde der vælger en abort, så vil det imo altid være bedre, end at lade alt liv leve bare fordi "det er liv"...

 

Jeg er enig i at kan en ammetæve findes, så er det selvfølgelig det bedste - men kan det ikke, så synes jeg en reducering er fair nok. Og i debatten med kattene, ja så ér man med alle de vildkatte, nødt til at reducere i bestanden generelt. Internaterne BUGNER jo så voldsomt med katte, det er jo så sørgeligt, at folk ikke gider tage ansvar

 

Noget helt andet er, jeg ville aldrig selv kunne reducere i et kuld - men det er også én ud af mange grunde til, at jeg aldrig skal opdrætte :blink:

[Beaglepack]

Jeg gentager gerne - Alt liv uanset hvad skal have en chance. Når man sætter hvalpe i verden må man regne med at det nogle gange giver "overraskelser" i kølvandet i form af flere end man forventede - så derfor er man seriøs opdrætter har man en plan B.

Uanset hvordan I vender mine ord/citater/indlæg så er det min mening - ligesom I har jeres - min er ikke nødvendigvis den rigtige - men det er jeres nødvendigvis heller ikke.

[Sitto]

Jeg gentager gerne - Alt liv uanset hvad skal have en chance. Når man sætter hvalpe i verden må man regne med at det nogle gange giver "overraskelser" i kølvandet i form af flere end man forventede - så derfor er man seriøs opdrætter har man en plan B.

Uanset hvordan I vender mine ord/citater/indlæg så er det min mening - ligesom I har jeres - min er ikke nødvendigvis den rigtige - men det er jeres nødvendigvis heller ikke.

Der er vidst heller ingen der siger at "min holdning er mere rigtig end din" - men et debatforum er mig bekendt, netop et sted man kan debattere - hvilket inkluderer at dele synspunkter, også selvom man ikke er enige? Ellers blev en debat også lynhurtig meget kedelig :blink:

[Lykkeliv]

En jæger kan fint skyde alle de stribede fx, men vi har 6-7 katte selv,( + de 12 fra i år) de er ikke alle sammen tamme men neutraliserede og øremærkede og skal ikke skydes, det giver en del problemer, når en jæger skal skyde han kan jo ikke se hvilke af de stribede der er vores, det dur heller ikke at skyde før du er sikker på der ikke ligger killinger rundt omkring, derfor er fælder langt at foretrække, og dyrlægen kan aflive kattene i fælden, det går også nemt.

Det må tage den tid det tager! derfor afliver vi alle nyfødte killinger undtagen 1 i alle de kuld vi finder, for ingen ved hvornår alle tilløberne er væk.

Klart også bedre end blot at lade stå til, men stadig et evighedsprojekt uden lige når du efterlader 1 hver gang, for den kan meget vel være blevet til 10 inden der er gået et år Med mindre det er en hankat, og så kan du så gange det tal med 10 hvis det er et område med mange vildkatte.

Hvis I har fanget en kat med mælk i de der fælder, lader I den så gå igen, eller hvordan fungerer det? For ellers er det da same-same som at skyde tænker jeg bare.

 

Igen, jeg er temmeligt spids her og det er jeg fordi jeg har været med til at reducere i vildkattebestanden i mine unge (og overskudsagtige) dage flere steder i nærområdet hvor jeg boede. Altså ikke slå ihjel delen, men det andet arbejde op til. Og jøsses det er frygteligt. Og de formerer sig jo som rotter nærmest og der skal skræmmende meget dårligdom til før de stopper. Med at formere sig altså. De bliver jo ved med at spytte killinger ud selvom de nærmest er sultedøden nær og ædt op af orm.

[Lykkeliv]

Jeg gentager gerne - Alt liv uanset hvad skal have en chance. Når man sætter hvalpe i verden må man regne med at det nogle gange giver "overraskelser" i kølvandet i form af flere end man forventede - så derfor er man seriøs opdrætter har man en plan B.

Uanset hvordan I vender mine ord/citater/indlæg så er det min mening - ligesom I har jeres - min er ikke nødvendigvis den rigtige - men det er jeres nødvendigvis heller ikke.

Fair nok Men jeg forstår stadig ikke hvordan ego kommer ind i billedet..

[RobinInTheHood]

Jeg syntes ikke at vilde killingers aflivning kan sammenlignes med planlagte hvalpes aflivning..

 

Der er utrolig mange vilde katte (ikke vildkatte, dem er der ingen af ), så mange at de tit har en del sygdomme.

[pivpiv]

Klart også bedre end blot at lade stå til, men stadig et evighedsprojekt uden lige når du efterlader 1 hver gang, for den kan meget vel være blevet til 10 inden der er gået et år Med mindre det er en hankat, og så kan du så gange det tal med 10 hvis det er et område med mange vildkatte.

Hvis I har fanget en kat med mælk i de der fælder, lader I den så gå igen, eller hvordan fungerer det? For ellers er det da same-same som at skyde tænker jeg bare.

 

Igen, jeg er temmeligt spids her og det er jeg fordi jeg har været med til at reducere i vildkattebestanden i mine unge (og overskudsagtige) dage flere steder i nærområdet hvor jeg boede. Altså ikke slå ihjel delen, men det andet arbejde op til. Og jøsses det er frygteligt. Og de formerer sig jo som rotter nærmest og der skal skræmmende meget dårligdom til før de stopper. Med at formere sig altså. De bliver jo ved med at spytte killinger ud selvom de nærmest er sultedøden nær og ædt op af orm.

Jeg har slet ikke katte så du behøver ikke æde mig.

Men man bør fange katten i fælder og få en dyrlæge til at aflive den, hvis man vil være sikker på ikke at komme i klemme af loven og diverse paragraffer.

[AnneMangetal]

Jeg gentager gerne - Alt liv uanset hvad skal have en chance. Når man sætter hvalpe i verden må man regne med at det nogle gange giver "overraskelser" i kølvandet i form af flere end man forventede - så derfor er man seriøs opdrætter har man en plan B.

Uanset hvordan I vender mine ord/citater/indlæg så er det min mening - ligesom I har jeres - min er ikke nødvendigvis den rigtige - men det er jeres nødvendigvis heller ikke.

 

Af nysgerrighed: gækder det også handicappede? Der mangler ben, er blinde eller lign.?

 

 

Jeg kan godt se hvorfor du ser det som "opdrætters ego", men det ved jeg at det ikke er. Det handler om at han ikke kan sikre hvalpene en ordentlig opvækst, og derfor kan stå med x antal hunde, som er så mentalt skadede at de skader hans eget kennelnavn, ja, men potentielt kan skade både mennesker og andre hunde. Igen, det er højdriftige hunde. De skal socialiseres på lyde og situationer som kun opdrættere af brugshunde kan præstere. En person der evt. stiller en amme til rådighed, har jo sine egne hvalpe at koncentrere sig om, og vil næppe køre til skydebanen hver anden dag, træne byttedrift, fastholdelse af bid oma.

 

Det er måske bare forskellen på opdræt af hyggehunde og potentielle politihunde:vedikke:

 

 

Jeg kender i øvrigt en der kender en opdrætter af jagtlabber. Hvis ikke hvalpene er solgt til jægere, og kun jægere, når de er 6-7 måneder, bliver de aflivet. Han nægter at sælge sine højdriftige jagthunde til hr. og fru Danmark, da de ikke kan møde hundens behov. For mange af hans hvalpe fra tidligere er blevet omplaceret i en uendelighed og til sidst aflivet, fordi folk simpelthen ikke vidste hvordan man skulle behandle en højdriftig hund. Det kan jeg da kun respektere!

[PBC]

Jeg synes, at som opdrætter har man et ansvar for at ikke avle individer som vil forringe racen/avlen. Derfor må man overtage "naturens selektion" ved at fjerne ikke levedygtige, svage hvalpe og hvalpe som tæven skubber fra sig. Alternativt lave et avlsforbud på svage hvalpe, som man med kunstige midler får til at overleve.

 

De meget store kuld er jo heller ikke særlig "naturlige" og man kan overveje hvad der er gået galt i avlen, når en tæve føder flere hvalpe end den magter at passe. Nogen gange skyldes det måske at opdrættere lader tæven parre mange gange, hvilket øger sandsynligheden for mange hvalpe. Kuld på 4-6 hvalpe er udfra biologiske hensyn ideelle, men mange opdrættere vil jo gerne have 7-9 stykker.

 

Har du spurgt opdrætteren i dette tilfælde hvor mange gange tæven blev parret?

[Missing]

Af nysgerrighed: gækder det også handicappede? Der mangler ben, er blinde eller lign.?

 

 

Jeg kan godt se hvorfor du ser det som "opdrætters ego", men det ved jeg at det ikke er. Det handler om at han ikke kan sikre hvalpene en ordentlig opvækst, og derfor kan stå med x antal hunde, som er så mentalt skadede at de skader hans eget kennelnavn, ja, men potentielt kan skade både mennesker og andre hunde. Igen, det er højdriftige hunde. De skal socialiseres på lyde og situationer som kun opdrættere af brugshunde kan præstere. En person der evt. stiller en amme til rådighed, har jo sine egne hvalpe at koncentrere sig om, og vil næppe køre til skydebanen hver anden dag, træne byttedrift, fastholdelse af bid oma.

 

Det er måske bare forskellen på opdræt af hyggehunde og potentielle politihunde:vedikke:

 

 

Jeg kender i øvrigt en der kender en opdrætter af jagtlabber. Hvis ikke hvalpene er solgt til jægere, og kun jægere, når de er 6-7 måneder, bliver de aflivet. Han nægter at sælge sine højdriftige jagthunde til hr. og fru Danmark, da de ikke kan møde hundens behov. For mange af hans hvalpe fra tidligere er blevet omplaceret i en uendelighed og til sidst aflivet, fordi folk simpelthen ikke vidste hvordan man skulle behandle en højdriftig hund. Det kan jeg da kun respektere!

 

Ærligt talt, så burde han beholde dem, hvis de ikke er afsat - og så lade være med at avle flere, hvis der ikke er et marked for dem.

 

Hvis han bare ville have en selv, så kunne han købe den et andet sted. Så kom vi også udover problemet med overudbud.

 

 

Til den med at reducere kuld, så er jeg som udgangspunkt imod, når det drejer sig om sunde, levedygtige hvalpe. Jeg ville finde en ammetæve. Men omvendt vil jeg heller ikke ønske at rende ind i en af de "højdriftige hunde" i de forkerte hænder. Men det klares vel ved at være selektiv i afsættelsen af hvalpene?

 

Mht kattene, så forstår jeg ikke, hvorfor den sidste killing ikke også aflives. Morkatten vil sikkert lede/sørge, men det gør hun også efter de andre, og det er ikke anderledes end hvis en ræv havde taget hele kuldet

[Beaglepack]

Jeg kender i øvrigt en der kender en opdrætter af jagtlabber. Hvis ikke hvalpene er solgt til jægere, og kun jægere, når de er 6-7 måneder, bliver de aflivet. Han nægter at sælge sine højdriftige jagthunde til hr. og fru Danmark, da de ikke kan møde hundens behov. For mange af hans hvalpe fra tidligere er blevet omplaceret i en uendelighed og til sidst aflivet, fordi folk simpelthen ikke vidste hvordan man skulle behandle en højdriftig hund. Det kan jeg da kun respektere!

 

Med al respekt - når opdrætter er ude på det plan - så bør han stoppe med at avle hunde.

[AnneMangetal]

Jeg synes, at som opdrætter har man et ansvar for at ikke avle individer som vil forringe racen/avlen. Derfor må man overtage "naturens selektion" ved at fjerne ikke levedygtige, svage hvalpe og hvalpe som tæven skubber fra sig. Alternativt lave et avlsforbud på svage hvalpe, som man med kunstige midler får til at overleve.

 

De meget store kuld er jo heller ikke særlig "naturlige" og man kan overveje hvad der er gået galt i avlen, når en tæve føder flere hvalpe end den magter at passe. Nogen gange skyldes det måske at opdrættere lader tæven parre mange gange, hvilket øger sandsynligheden for mange hvalpe. Kuld på 4-6 hvalpe er udfra biologiske hensyn ideelle, men mange opdrættere vil jo gerne have 7-9 stykker.

 

Har du spurgt opdrætteren i dette tilfælde hvor mange gange tæven blev parret?

 

Hun er blevet parret én gang. Og ligger pt med alle 13.

 

Med al respekt - når opdrætter er ude på det plan - så bør han stoppe med at avle hunde.

 

Hvad forestiller du dig at opdrættere generelt gør, når de brænder inde med hvalpe? Og hvad ville den bedste løsning være? Hvis der ikke findes egnede familier, hvad er så alternativet?

 

De afsætter jo 6-8 hvalpe til folk som efterspørger netop det, denne opdrætter laver. Og beholder selv en. Og hvis der så er 1-2 de ikke kommer af med, hvad skulle løsningen være?

 

Det er jo netop det man skal gære sig klart som opdrætter. Vil man beholde dem, med fare for at kvaliteten i ens eget hundehold falder? Vil man sælge dem til familier der ikke er optimale? Sende dem på internat? Eller aflive? Jeg er ikke i tvivl om hvad der er bedst for hunden. Og det er vel det man skal gå ud fra.

[pivpiv]

Ærligt talt, så burde han beholde dem, hvis de ikke er afsat - og så lade være med at avle flere, hvis der ikke er et marked for dem.

 

Hvis han bare ville have en selv, så kunne han købe den et andet sted. Så kom vi også udover problemet med overudbud.

 

 

Til den med at reducere kuld, så er jeg som udgangspunkt imod, når det drejer sig om sunde, levedygtige hvalpe. Jeg ville finde en ammetæve. Men omvendt vil jeg heller ikke ønske at rende ind i en af de "højdriftige hunde" i de forkerte hænder. Men det klares vel ved at være selektiv i afsættelsen af hvalpene?

 

Mht kattene, så forstår jeg ikke, hvorfor den sidste killing ikke også aflives. Morkatten vil sikkert lede/sørge, men det gør hun også efter de andre, og det er ikke anderledes end hvis en ræv havde taget hele kuldet

Til det med kattene. Man lader sidste killing være for at mormis ikke går i løb igen og får flere killinger lige med det samme samt for at hun har en at bruge tid på og dermed måske savne de andre knap så meget og er man smart så lader man den være en hankat= den får ikke selv killinger.

[NickiA]

Altså hvis alternativet var at aflive så ville jeg da bestemt hellere beholde hvalpene, og sætte mit opdræt på pause indtil jeg havde fundet gode hjem til hvalpene.

Men det er jo forskelligt hvad mentaliteten er, jeg ville dog ikke kunne se mig selv i øjnene, ved at aflive nogle hvalpe for at kunne lave flere hvalpe.

[Alfen]

Til det med kattene. Man lader sidste killing være for at mormis ikke går i løb igen og får flere killinger lige med det samme samt for at hun har en at bruge tid på og dermed måske savne de andre knap så meget og er man smart så lader man den være en hankat= den får ikke selv killinger.

Vi neutraliserer så alle killingerne og mange af de voksne vilde, vi får aflivet alle de voksne vi kan fange som ikke ser sølle ud eller hvor der er problemer med deres opførsel, vi har fx en lige nu der ikke kan enes med de andre, den bliver aflivet når den går i fælden.

vi ved ikke hvor mange katte der egentlig er, men der er mange, der bode et fjols til leje i en af ejendommene i nabolaget, da han flyttede efterlod han alt, blant andet katte og ingen ved hvor mange der var, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til bare at skyde kattene hvis der fx risikerer at være killinger, der kunne i teorien også være nogle med øremærke i mellem.

katte er levende væsner og jeg er ikke så kold og kynisk at jeg bare kan få dem skudt fra en ende af.

lige nu er der kommet 2-3 nye til, den ene er øremærket kan jeg se, men før jeg får fat i den kan jeg ikke aflæse det og evnt få den retur til ejer, sådanne katte kan man da ikke bare skyde!

Det er så let bare at skyde ansvaret over på andre og beskylde os for ikke at tage ansvar, men det er sku ikke så nemt i virkeligheden.

[pivpiv]

Vi neutraliserer så alle killingerne og mange af de voksne vilde, vi får aflivet alle de voksne vi kan fange som ikke ser sølle ud eller hvor der er problemer med deres opførsel, vi har fx en lige nu der ikke kan enes med de andre, den bliver aflivet når den går i fælden.

vi ved ikke hvor mange katte der egentlig er, men der er mange, der bode et fjols til leje i en af ejendommene i nabolaget, da han flyttede efterlod han alt, blant andet katte og ingen ved hvor mange der var, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til bare at skyde kattene hvis der fx risikerer at være killinger, der kunne i teorien også være nogle med øremærke i mellem.

katte er levende væsner og jeg er ikke så kold og kynisk at jeg bare kan få dem skudt fra en ende af.

lige nu er der kommet 2-3 nye til, den ene er øremærket kan jeg se, men før jeg får fat i den kan jeg ikke aflæse det og evnt få den retur til ejer, sådanne katte kan man da ikke bare skyde!

Det er så let bare at skyde ansvaret over på andre og beskylde os for ikke at tage ansvar, men det er sku ikke så nemt i virkeligheden.

Jeg tager virkelig hatten af for det i gør for kattene - der skulle være mange flere der tænkte som jer!

[PBC]

Jeg tror man må sige at opdrætteren her er blevet bragt i en uheldig situation som ikke kunne forudses og så må man jo få det bedst mulige ud af det. Jeg ville nok prøve at finde en passende amme. det behøver efter min mening ikke være hos en hund af samme race, men passende størrelse og robust sind er nok en god ting. Tror egentlig ikke prægningen er særlig forskellig. Jeg ved godt at der laves mange ting med prægning på lugte og små spor og diverse andre fix faxerier, men det kan man jo også selv om ammen er en Pyrenærhund eller Rotweiler.

 

Jeg tror så heller ikke man skal gøre disse høj-drift hunde mere specielle end de er Jeg kender også FT Spaniel opdrættere, som går meget op i prægning og at de er små dynamit-hunde, som nærmest kræver særlige evner og helt særlige behov for at håndtere dem, men jeg kender nu også mange almindelige jægere som får hvalpe efter top opdræt og som får ganske fine jagt og familiehunde ud af det. Undskyld, det er jo en anden debat

[Beaglepack]

[quote name=AnneMangetal;1449021 Hvad forestiller du dig at opdrættere generelt gør' date=' når de brænder inde med hvalpe? Og hvad ville den bedste løsning være? Hvis der ikke findes egnede familier, hvad er så alternativet?

 

De afsætter jo 6-8 hvalpe til folk som efterspørger netop det, denne opdrætter laver. Og beholder selv en. Og hvis der så er 1-2 de ikke kommer af med, hvad skulle løsningen være?

 

Det er jo netop det man skal gære sig klart som opdrætter. Vil man beholde dem, med fare for at kvaliteten i ens eget hundehold falder? Vil man sælge dem til familier der ikke er optimale? Sende dem på internat? Eller aflive? Jeg er ikke i tvivl om hvad der er bedst for hunden. Og det er vel det man skal gå ud fra.[/quote]

 

 

 

 

 

Hvor mange kuld laver man pr. år? Forhåbentlig ikke flere end man kan komme af med. Hvis man har et overskud af hvalpe - så må man sætte sit opdræt på standby en periode, eller helt stoppe - længere er den da ikke.

 

Jeg ved fra min egen opdrætter som også har haft store kuld sommetider - at det er noget man kan komme ud for at have flere hunde end normalt - og så findes der en løsning på det - og den løsning hedder IKKE aflivning -

[AnneMangetal]

Hvor mange kuld laver man pr. år? Forhåbentlig ikke flere end man kan komme af med. Hvis man har et overskud af hvalpe - så må man sætte sit opdræt på standby en periode, eller helt stoppe - længere er den da ikke.

 

Jeg ved fra min egen opdrætter som også har haft store kuld sommetider - at det er noget man kan komme ud for at have flere hunde end normalt - og så findes der en løsning på det - og den løsning hedder IKKE aflivning -

 

Jeg prøver igen, hvad mener du så løsningen skal være?

 

Ham jagthundeopdrætteren laver ikke et kuld hvert pr, men ca. hvert andet år.

 

Det er nemt at sidde og sige "det er forkert", når man så ikke vil enten komme med et alternativ, eller indrømme at man faktisk ikke ved hvad man selv ville gøre i situationen.

[Ulla H]

Jeg kan godt problemet fra opdrætters side, men mener dog, at hvis man ikke kan forudse sådan en situation, bør denne parring ikke have fundet sted. Tæven med de nyfødte kan hjælpes ved at give tilskud til hvalpene på skift døgnet rundt. Men det kræver tid, meget tid og hænder. Efter 3 uger kan alle sunde hvalpe få hvalpefoder. Så her er der så socialisering tilbage Selvfølgelig er det vigtigt at hvalpene fra små lære at forholde sig til visse ting som fremtidige brugshunde. Men vil de medfødte egenskaber ikke tage over her.

Hvalpe hos en ammemor må ikke fjernes fra hende , før de er 8 uger, så hjemtagning tidligere er no go.

Undre mig over, hvad opdrætter vil gøre, hvis tæven ryger ind i kalkchok, betændelse i mælkebaren eller andet. Eller værst, tæven var død efter fødsel. For mig at se er det hele et spørgsmål om tidsforbrug.

Og desværre også den tendens med , at visse linier i de store racer nu om dage får så store kuld.

Her 2 af min cockertæve Debbies moderløse hvalpe i leg med onkel Snoopy.