At reducere kuld

[Beaglepack]

Jeg prøver igen, hvad mener du så løsningen skal være?

 

Ham jagthundeopdrætteren laver ikke et kuld hvert pr, men ca. hvert andet år.

 

Det er nemt at sidde og sige "det er forkert", når man så ikke vil enten komme med et alternativ, eller indrømme at man faktisk ikke ved hvad man selv ville gøre i situationen.

 

Jamen du VIL åbenbart at jeg skal tage stilling

Hvis det var mig - så måtte man selv skride til handling og hjælpe tæven med at give hvalpene mad - den vej rundt får hvalpene prægning på det sociale område og masser af omsorg og kan efter endt mad indtagelse ligges hos deres mor igen. Senere når de går over til mere fast føde er problemet ikke længere så stort.

Jeg er med på at jo større kuldet er jo større er udfordringerne når de skal præges på det sociale område -

 

Har ham jagt opdrætter kun hvalpe lejligheds vis - så burde det jo ikke være et problem

[Ascha]

Jeg synes, at som opdrætter har man et ansvar for at ikke avle individer som vil forringe racen/avlen. Derfor må man overtage "naturens selektion" ved at fjerne ikke levedygtige, svage hvalpe og hvalpe som tæven skubber fra sig. Alternativt lave et avlsforbud på svage hvalpe, som man med kunstige midler får til at overleve.

 

De meget store kuld er jo heller ikke særlig "naturlige" og man kan overveje hvad der er gået galt i avlen, når en tæve føder flere hvalpe end den magter at passe. Nogen gange skyldes det måske at opdrættere lader tæven parre mange gange, hvilket øger sandsynligheden for mange hvalpe. Kuld på 4-6 hvalpe er udfra biologiske hensyn ideelle, men mange opdrættere vil jo gerne have 7-9 stykker.

Jeg er helt enig i det du skriver. Desuden er der en større risiko for at hvalpe i meget store kuld udvikler personligheder der kan være svære at tackle, fordi de bliver nødt til at kæmpe indbyrdes for bl.a. opmærksomhed fra moderen. Hun mister desuden også ofte interessen hurtigere ved store kuld, hvorved hvalpene ikke lærer det samme som de ville have gjort hvis kuldet ikke havde været så stort. Jeg har haft en hund fra et kuld på 13 og det gør jeg aldrig igen.

[Ascha]

Nu skal man passe på ikke at blive for selvfed

der kan være mange årsager til at en kat ikke er neutraliseret, fx at det er en tilløber som ikke er håndterbar eller at man faktisk ønsker fornyelse i bestanden bare ikke 6 killinger

Du ved godt hvad jeg mente med det jeg skrev. Selvfølgelig drejer det sig ikke om folk der, som dig, forsøger at hjælpe forladte katte,... så ingen grund til at blive fornærmet over det.

[PBC]

Jeg er helt enig i det du skriver. Desuden er der en større risiko for at hvalpe i meget store kuld udvikler personligheder der kan være svære at tackle, fordi de bliver nødt til at kæmpe indbyrdes for bl.a. opmærksomhed fra moderen. Hun mister desuden også ofte interessen hurtigere ved store kuld, hvorved hvalpene ikke lærer det samme som de ville have gjort hvis kuldet ikke havde været så stort. Jeg har haft en hund fra et kuld på 13 og det gør jeg aldrig igen.

 

Jeg ville helst ikke tage en hvalp fra et kuld på over 8.

 

Det kommer dog også lidt an på om det er tævens første kuld og om opdrætteren evt har tanter mv.

[Missing]

Til det med kattene. Man lader sidste killing være for at mormis ikke går i løb igen og får flere killinger lige med det samme samt for at hun har en at bruge tid på og dermed måske savne de andre knap så meget og er man smart så lader man den være en hankat= den får ikke selv killinger.

 

Men hunkatte kan sagtens gå i løb 8 dage efter fødsel. Det er den samme ammestuehistorie som at mennesker ikke kan blive gravide,mens de ammer :blink:

 

Hankatte får også killinger. ...bare et andet sted.

 

Jeg ville nok fjerne dem alle. Og så neutralisere hunkatten.

[Beaglepack]

Jeg ville helst ikke tage en hvalp fra et kuld på over 8.

 

Min ældste beagle kommer fra et kuld på 10 - han er jordens bedste og dejligste hund på alle områder - har bestemt intet manglet i social prægning.

[Ascha]

Jeg ville helst ikke tage en hvalp fra et kuld på over 8.

 

Det kommer dog også lidt an på om det er tævens første kuld og om opdrætteren evt har tanter mv.

 

Enig. Men jeg ville heller ikke have en hvalp fra et kuld på under 3.

 

Og så ville jeg heller aldrig købe fra en opdrætter hvor hvalpen kun har gået sammen med sin mor. Det har jeg også prøvet og det kan være noget skidt hvis tæven vælger at flygte, i stedet for at sige fra. Jeg er faktisk lidt kræsen kan man sige.

[PBC]

Min ældste beagle kommer fra et kuld på 10 - han er jordens bedste og dejligste hund på alle områder - har bestemt intet manglet i social prægning.

 

Der er flere grunde til at jeg ikke ønsker en hvalp fra et kuld på over 8. Den vigtigste er nok, at jeg mener det er et avlsproblem, at hunde får mere end 6-8 hvalpe - og at tæver, som får mange flere egentlig burde tages ud af avl - og måske også deres tæve-hvalpe (gad vide om også det beror på hanhvalpe?). Og jeg ønsker jo at avle på mine tævehunde, hvis de i øvrigt har kvaliteten til det. Og jeg ønsker altså ikke at avle på en hvalp, hvis mor fik 13 hvalpe. 4-6 hvalpe er ideelt - og op til 8 acceptabelt efter min mening.

 

Derudover er der de ting Ascha nævner og der kan også være et problem med at hvalpene ikke får ro nok når der er mange i kuldet. Jo større et kuld er jo oftere skabes der uro i gruppen. Og jeg ønsker en hvalp som har fået ro når der er ro og aktivitet når der er aktivitet - ikke uro mere eller mindre hele tiden.

[Lenschow]

Til det med kattene. Man lader sidste killing være for at mormis ikke går i løb igen og får flere killinger lige med det samme samt for at hun har en at bruge tid på og dermed måske savne de andre knap så meget og er man smart så lader man den være en hankat= den får ikke selv killinger.

 

Nej man neutralisere rub og stub inklusiv hannerne sammen med dygtige dyreværnsfolk en gang for alle. Der er katte nok i DK, og denne metode virker. Jeg har arbejdet med det i mere end 12 år. Og ja det er dyrt og irriterende men ellers må man få aflivet og beholde en række overskueligt som fodervært. På landet kan man nogle steder trække det fra i skat, hvis de er nyttedyr. Dette bør undersøges. Jeg vil opfordrer til at man kontakter DB på 1812 og lægger en plan sammen. Nogle kommuner betaler for arbejdet, hvilket også kan undersøges. endelig er der folk som http://www.hittekat.dk der også gerne hjælper. Ræk ud - vi er mange der gerne vil hjælpe - også økonomisk. Jeg har fuld forståelse for Alfens situation, og det nytter ikke noget at klandre et menneske, der faktisk forsøger at gøre noget i en verden, hvor for mange lukker øjnene. Alfen: jeg håber du vil overveje nogle af disse muligheder. Der er mange gode steder at få hjælp. Det er en virkelig hård situation du står i, og jeg kender følelsen og du har min fulde sympati for hvor er det en trist følelse af rydde op efter andres uansvarlighed, men føle, at man skal, fordi man godt kan lide dyr.

 

Ang emnet: Dyr aflives når de produceres af mennesker. Men den antal, der aflives burde kunne bringes ned via bedre planlægning, færre kuld og bedre tilpasning til markedet samt øget realisme til hvad det vil sige at avle dyr. Jeg synes den opdrætter med jagtlabberne burde overveje sit marked og sin egen formåen hvad angår antal hunde bedre før næste kuld. Det gør de opdrættere med sjældnere racer jeg kender, herunder korthåret collie, og så burde andre også kunne

[jukl]

Jeg har opdrættet flere kuld på 11 hvalpe. Men her er der så altid en tante og en hanhund med under hele forløbet. Og så sidder jeg 3 gange dagligt og giver flaske til hele kuldet med Tigermælk.

Jeg har aldrig fået tilbagemelding fra hvalpekøbere om hvalpe med personligheds forstyrrelser, som I kalder det. Ps. Det er schæferhunde.

Men jeg foretrækker kuld på max. 9. Nok også fordi jeg har stueopdræt. 11 hvalpe de efterlader en hulens masse af både stort og småt. Også selv om de voksne hunde samler op.

[Retrieveren]

Nu har jeg selv en hund af brugslinjer (dog en helt anden type). Han vil sagtens kunne fungere i en aktiv familie. Også en mindre aktiv familie (selvom jeg synes det er synd). Men han vil bare finde sig til rette og acceptere, at det er sådan det er. Men ved selvfølgelig heller ikke om han egentlig vil gå ind under brugshunde betegnelsen?

 

Jeg er slet slet slet ikke nok inde i opdræt mm. Til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert, men får altid en underlig mavefornemmelse, når der avles hunde, som ikke kan gå som aktive familie hunde, men som kræver noget helt særligt.

 

Jeg kan ikke forstå (men indrømmer at det måske er mangel på viden), at man ikke kan lave aktive hunde som kan bruges som brugshunde, men som også kan indgå som alm. Aktive familiehunde. Jeg bliver bekymret, når vi kommer ud i ekstremerne og det kun er jægere eller andre brugsfolk, der må købe hvalpe fra et kuld. Jeg kan sagtens forstå, at man som opdrætter stiller krav til fremtidige hjem, så en aktiv hund ikke bliver sofa kartoffel. Det synes jeg faktisk, at man skal gøre som opdrætter. Men at det skal kræve helt specielle kompetencer gør mig utryg.

 

Men jeg er selvfølgelig også sådan en, der synes at man virkelig skal vægte det gode og robuste sind - jeg synes at alt for mange hunde har problemer - feks. Angst for børn eller andre hunde, ressourceforsvar, for lydfølsom osv. Det tror jeg langt hen af vejen skyldes gener/hundens sammensætning i hovedet. Selvfølgelig er der også et socialiseringsaspekt i det.

 

ovenstående er mavefornemmelse og mine tanker. jeg har som sagt ingen kompetencer på det område.

[Therese]

Nu har jeg selv en hund af brugslinjer (dog en helt anden type). Han vil sagtens kunne fungere i en aktiv familie. Også en mindre aktiv familie (selvom jeg synes det er synd). Men han vil bare finde sig til rette og acceptere, at det er sådan det er. Men ved selvfølgelig heller ikke om han egentlig vil gå ind under brugshunde betegnelsen?

 

Jeg er slet slet slet ikke nok inde i opdræt mm. Til at vurdere hvad der er rigtigt og forkert, men får altid en underlig mavefornemmelse, når der avles hunde, som ikke kan gå som aktive familie hunde, men som kræver noget helt særligt.

 

Jeg kan ikke forstå (men indrømmer at det måske er mangel på viden), at man ikke kan lave aktive hunde som kan bruges som brugshunde, men som også kan indgå som alm. Aktive familiehunde. Jeg bliver bekymret, når vi kommer ud i ekstremerne og det kun er jægere eller andre brugsfolk, der må købe hvalpe fra et kuld. Jeg kan sagtens forstå, at man som opdrætter stiller krav til fremtidige hjem, så en aktiv hund ikke bliver sofa kartoffel. Det synes jeg faktisk, at man skal gøre som opdrætter. Men at det skal kræve helt specielle kompetencer gør mig utryg.

 

Men jeg er selvfølgelig også sådan en, der synes at man virkelig skal vægte det gode og robuste sind - jeg synes at alt for mange hunde har problemer - feks. Angst for børn eller andre hunde, ressourceforsvar, for lydfølsom osv. Det tror jeg langt hen af vejen skyldes gener/hundens sammensætning i hovedet. Selvfølgelig er der også et socialiseringsaspekt i det.

 

ovenstående er mavefornemmelse og mine tanker. jeg har som sagt ingen kompetencer på det område.

Jeg tænker helt det samme, så jeg nøjes bare med at erklære mig enig

[AnjaCS]

Man skal ganske enkelt lade være med at opdrætte dyr, som man ikke har plads til!!

 

At en opdrætter som AFLIVER sine egne hvalpe fordi de ikke kan afsættes, hives frem som et GODT eksempel, er chokerende.

 

Man laver et kuld, når man har en forventning om at de kan afsættes. Og kan de ikke afsættes, så avler man simpelthen ikke flere.

 

Jeg håber ikke at den opdrætter får ondt i røven, når andre mennesker afliver dyr som ikke længere er interessante? For det er samme mentalitet, det er "brug og smid væk"-mentaliteten, hvor de dyr som er i overskud bare smides væk.

 

Det er fandme klamt, og opdrætter er amoralsk. Jeg synes ærligt talt man bør fratages sit kennelmærke, når man afliver sit eget opdræt fordi de ikke liiige bliver afsat. Jeg er totalt ligeglad med linjerne bag - vedkommende gør nøjagtigt som hundehandlere.

[AnjaCS]

Mht katte kan man få hjælp.

 

Min far har boet i sommerhus de sidste par år, og fodret fast på en sky kat, som i perioder har haft store sår, hvor jeg har haft opfordret ham til at få den indfanget og aflivet. Her til vinter har han fået en lejlighed og derfor allieret sig med kattens værn tror jeg. Han har også periodevis fodret på en mere kælen kat, en typisk sommerhuskat uden ejer.

Damen kom med bure og planer om at aflive begge katte. Den kælne hoppede selv ind i hendes bil, så den bliver neutraliseret, mærket og omplaceret som udekat et sted.

Den anden blev aflivet. Det har ikke kostet min far andet end lidt savn til den kat som blev aflivet (var han blevet boende havde vi nok bare fået den neutraliseret og haft den som udekat der)..

[Alfen]

Mht katte kan man få hjælp.

 

Min far har boet i sommerhus de sidste par år, og fodret fast på en sky kat, som i perioder har haft store sår, hvor jeg har haft opfordret ham til at få den indfanget og aflivet. Her til vinter har han fået en lejlighed og derfor allieret sig med kattens værn tror jeg. Han har også periodevis fodret på en mere kælen kat, en typisk sommerhuskat uden ejer.

Damen kom med bure og planer om at aflive begge katte. Den kælne hoppede selv ind i hendes bil, så den bliver neutraliseret, mærket og omplaceret som udekat et sted.

Den anden blev aflivet. Det har ikke kostet min far andet end lidt savn til den kat som blev aflivet (var han blevet boende havde vi nok bare fået den neutraliseret og haft den som udekat der)..

Min henvendelse til kattens værn gav et tilbud om at jeg kunne køre til Sønderborg og få neutraliseret de katte jeg kunne fange selv og få aflivet dem jeg ville aflive, prisen var højere end den min egen dyrlæge tilbød at gøre det for;) kommune hjælper ikke, vi hænger selv på det, det er også ok, vi skal nok komme igennem dem, men jeg bliver bare så arrig når der kommer kommentarer om at vi skulle gøre mere, vi kan ikke gøre mere end vi gør, vi skal nødvendigvis kunne leve med vore beslutninger og ingen kan få mig til bare at skyde samtlige tilløbere, de har alle et krav på at blive behandlet ordentlig og få en chance for at komme retur til ejer hvis det viser sig de er mærket;) det må koste det det koster og tage den tid det tager;)

de bliver fodret og passet med ormekur m.m i mellemtiden

[KimJ]

Man skal ganske enkelt lade være med at opdrætte dyr, som man ikke har plads til!!

 

At en opdrætter som AFLIVER sine egne hvalpe fordi de ikke kan afsættes, hives frem som et GODT eksempel, er chokerende.

 

Man laver et kuld, når man har en forventning om at de kan afsættes. Og kan de ikke afsættes, så avler man simpelthen ikke flere.

 

Jeg håber ikke at den opdrætter får ondt i røven, når andre mennesker afliver dyr som ikke længere er interessante? For det er samme mentalitet, det er "brug og smid væk"-mentaliteten, hvor de dyr som er i overskud bare smides væk.

 

Det er fandme klamt, og opdrætter er amoralsk. Jeg synes ærligt talt man bør fratages sit kennelmærke, når man afliver sit eget opdræt fordi de ikke liiige bliver afsat. Jeg er totalt ligeglad med linjerne bag - vedkommende gør nøjagtigt som hundehandlere.

 

Har du overhovedet læst oplægget? Hvalpene bliver jo ikke aflivet fordi de ikke kan sælges, men fordi opdrætteren mener at det er bedst for de hvalpe der bliver tilbage, og fordi opdrætter ikke vil risikere at de tiloversblevne hvalpe ikke kan få et ordentligt liv. Jeg ser heller ikke at opdrætter bliver fremhævet som et godt eksempel nogen steder?

 

Man kan være enig eller uenig i beslutningen, men hvis det skal give nogen mening at have en mening, må meningen være baseret på det oplægget beskriver, og ikke alt muligt andet. Jeg har ikke nogen klar mening om sagen, simpelthen fordi jeg ikke ved tilstrækkeligt meget om, hvorvidt opdrætteren har ret i, om det har de konsekvenser der beskrives, men generelt må vi nok konstatere, at opdrættere der har større ambitioner, end at deres "produkt" skal kunne fungere som alm. familie/hobbyhunde og bare ikke være ringere end det avlsgrundlag der starter med, er nødt til at have et noget mere kontant (eller mindre Walt Disneyagtigt, hvis man foretrækker den vinkel) end os der bare nyder frugterne af deres arbejde.

 

Er der nogen her, som helt seriøst tror på, at de mange fine hunderacer vi har i dag, er opstået uden en skarp frasortering, som har kostet masser af hvalpe livet?

[Missing]

Har du overhovedet læst oplægget? Hvalpene bliver jo ikke aflivet fordi de ikke kan sælges, men fordi opdrætteren mener at det er bedst for de hvalpe der bliver tilbage, og fordi opdrætter ikke vil risikere at de tiloversblevne hvalpe ikke kan få et ordentligt liv. Jeg ser heller ikke at opdrætter bliver fremhævet som et godt eksempel nogen steder?

 

Man kan være enig eller uenig i beslutningen, men hvis det skal give nogen mening at have en mening, må meningen være baseret på det oplægget beskriver, og ikke alt muligt andet. Jeg har ikke nogen klar mening om sagen, simpelthen fordi jeg ikke ved tilstrækkeligt meget om, hvorvidt opdrætteren har ret i, om det har de konsekvenser der beskrives, men generelt må vi nok konstatere, at opdrættere der har større ambitioner, end at deres "produkt" skal kunne fungere som alm. familie/hobbyhunde og bare ikke være ringere end det avlsgrundlag der starter med, er nødt til at have et noget mere kontant (eller mindre Walt Disneyagtigt, hvis man foretrækker den vinkel) end os der bare nyder frugterne af deres arbejde.

 

Er der nogen her, som helt seriøst tror på, at de mange fine hunderacer vi har i dag, er opstået uden en skarp frasortering, som har kostet masser af hvalpe livet?

 

Har DU læst videre end første indlæg? (og Anjas indlæg) Der skrives netop om en anden opdrætter, der afliver sunde hvalpe, fordi de ikke kan afsættes.

[PBC]

Er der nogen her, som helt seriøst tror på, at de mange fine hunderacer vi har i dag, er opstået uden en skarp frasortering, som har kostet masser af hvalpe livet?

 

De er de jo ikke, men man kan opnå samme effekt ved at lave avlssforbud og ikke levere stambog med hvalpe som man mener er uegnet til videre avl

[AnjaCS]

Man skal ganske enkelt lade være med at opdrætte dyr, som man ikke har plads til!!

 

At en opdrætter som AFLIVER sine egne hvalpe fordi de ikke kan afsættes, hives frem som et GODT eksempel, er chokerende.

 

Man laver et kuld, når man har en forventning om at de kan afsættes. Og kan de ikke afsættes, så avler man simpelthen ikke flere.

 

Jeg håber ikke at den opdrætter får ondt i røven, når andre mennesker afliver dyr som ikke længere er interessante? For det er samme mentalitet, det er "brug og smid væk"-mentaliteten, hvor de dyr som er i overskud bare smides væk.

 

Det er fandme klamt, og opdrætter er amoralsk. Jeg synes ærligt talt man bør fratages sit kennelmærke, når man afliver sit eget opdræt fordi de ikke liiige bliver afsat. Jeg er totalt ligeglad med linjerne bag - vedkommende gør nøjagtigt som hundehandlere.

 

Har du overhovedet læst oplægget? Hvalpene bliver jo ikke aflivet fordi de ikke kan sælges, men fordi opdrætteren mener at det er bedst for de hvalpe der bliver tilbage, og fordi opdrætter ikke vil risikere at de tiloversblevne hvalpe ikke kan få et ordentligt liv. Jeg ser heller ikke at opdrætter bliver fremhævet som et godt eksempel nogen steder?

 

Man kan være enig eller uenig i beslutningen, men hvis det skal give nogen mening at have en mening, må meningen være baseret på det oplægget beskriver, og ikke alt muligt andet. Jeg har ikke nogen klar mening om sagen, simpelthen fordi jeg ikke ved tilstrækkeligt meget om, hvorvidt opdrætteren har ret i, om det har de konsekvenser der beskrives, men generelt må vi nok konstatere, at opdrættere der har større ambitioner, end at deres "produkt" skal kunne fungere som alm. familie/hobbyhunde og bare ikke være ringere end det avlsgrundlag der starter med, er nødt til at have et noget mere kontant (eller mindre Walt Disneyagtigt, hvis man foretrækker den vinkel) end os der bare nyder frugterne af deres arbejde.

 

Er der nogen her, som helt seriøst tror på, at de mange fine hunderacer vi har i dag, er opstået uden en skarp frasortering, som har kostet masser af hvalpe livet?

 

På sidder ca. 5 beskrives en opdrætter af en brugshund af meget driftige linjer, som afliver hvis ikke de er solgt når de er omkring 6-7 mdr, fordi de ikke skal "havne i de forkerte hænder".

Det synes jeg er forkert. Man skal IKKE producere dyr, som man ikke har plads til selv. Så enkelt er det altså.

 

Min venindes opdrætter har også haft nogle år (EFTER min veninde købte hund der), hvor de har avlet VILDT mange hunde. Omkring 3-4 kuld årligt, på 7-8 hvalpe og op, og ved flere lejligheder har de haft rigtig svært ved at afsætte dem. Det har jeg det også ekstremt svært ved. Selve deres avl fejler intet, det er dygtige, flotte og racetypiske hunde, men markedet har altså været mere eller mindre mættet i perioder for den race, og så bør man i min optik ikke avle. De har dog haft valgt at beholde, indtil hundene kunne afsættes.

 

At producere hvalpe, og så aflive dem efter 6 mdr, fordi der ikke lige dukker en ejer op, er min optik 100% forkert og amoralsk.

 

 

Mht dit spørgsmål, så er jeg klar over at der har været aflivet MANGE "ubrugelige" hvalpe, for at opnå ønskede resultater. Der har også været meget linjeavl - begge dele opponerer jeg imod.

Mht "fejlhvalpene", så er de jo ret lette at omgå: man neutraliserer dem bare inden man sælger dem. Katte-opdrættere neutraliserer ALTID de katte, som blot sælges til kæl. Det er standard praksis i katte-verdenen (altså for de seriøse opdrættere med tavle - ikke for alle de tosser som vil "lave en sød kat")

[AnneMangetal]

Der er lidt misforståelser:

 

Den ene opdrætter (schæfere af meget driftige linjer) har fået 13 hvalpe og overvejer at reducere, fordi tæven ikke skal ligge med så mange. De hunde er brugshunde på alle tænkelige måder, og sælges kun til tjeneste- og konkurrencebrug. Tæven ligger pt med alle 13, men viser nogen tegn på at blive svage, bliver de sorteret fra.

 

Den anden opdrætter (som jeg i øvrigt ikke har aktier i, kender ikke engang navnet) opdrætter jagthunde, ikke familiehunde. Og han afliver "overskydende" hvalpe, hvis han ikke kan komme af med dem.

 

Ingen af dem er (af mig) fremhævet som det gode eksempel.

 

@AnjaCS, man neutraliseret næppe hvalpe inden de rejser hjemmefra. Mener du virkelig at det kunne være en løsning?

 

Ingen af de to opdrættere jeg nævner, afliver for at undgå videre avl på de hunde. Men gør som de gør for at hundene ikke skal lide under "alle har ret til liv".

[AnjaCS]

Der er lidt misforståelser:

 

Den ene opdrætter (schæfere af meget driftige linjer) har fået 13 hvalpe og overvejer at reducere, fordi tæven ikke skal ligge med så mange. De hunde er brugshunde på alle tænkelige måder, og sælges kun til tjeneste- og konkurrencebrug. Tæven ligger pt med alle 13, men viser nogen tegn på at blive svage, bliver de sorteret fra.

 

Den anden opdrætter (som jeg i øvrigt ikke har aktier i, kender ikke engang navnet) opdrætter jagthunde, ikke familiehunde. Og han afliver "overskydende" hvalpe, hvis han ikke kan komme af med dem.

 

Ingen af dem er (af mig) fremhævet som det gode eksempel.

 

@AnjaCS, man neutraliseret næppe hvalpe inden de rejser hjemmefra. Mener du virkelig at det kunne være en løsning?

 

I den opstilling der kort nævnes, hvor hunde gennem tiden er blevet aflivet grundet fysiske træk som ikke har været ønskværdige.

 

Avlsforbud er også fint, men jo ikke altid til at sikre sig at det bliver overholdt..

[Shii]

Det er jo svært at time med en anden opdrætter. For det første ved man ikke helt lige hvor mange hvalpe der kommer. Hverken hos egen tæve, eller hos den andens tæve.

 

Man kan selvfølgelig bare lade naturen gå sin gang og lade tæven gå med 13. Som det ser ud lige nu, lever alle 13 også endnu. Og så afliver han nok de der ikke ser ud til at klare den.

 

Men man kan stadig tage sine forbehold. F.eks. får Lowchen generelt ca. 3-4 hvalpe. Rika er fra et kuld på 7, og hun er selv en stor tæve. Jeg ville forberede mig på at hun får et forholdsvis stort kuld, dog ville hun også sagtens kunne få bare en hvalp, man ved jo aldrig.

 

Men det er jo ingen sensation at en jagthund får 13 hvalpe. Et hurtigt søg på labrador og antal hvalpe, kommer der ret mange kuld på 10-11 frem...

 

 

Jeg synes, at som opdrætter har man et ansvar for at ikke avle individer som vil forringe racen/avlen. Derfor må man overtage "naturens selektion" ved at fjerne ikke levedygtige, svage hvalpe og hvalpe som tæven skubber fra sig. Alternativt lave et avlsforbud på svage hvalpe, som man med kunstige midler får til at overleve.

 

De meget store kuld er jo heller ikke særlig "naturlige" og man kan overveje hvad der er gået galt i avlen, når en tæve føder flere hvalpe end den magter at passe. Nogen gange skyldes det måske at opdrættere lader tæven parre mange gange, hvilket øger sandsynligheden for mange hvalpe. Kuld på 4-6 hvalpe er udfra biologiske hensyn ideelle, men mange opdrættere vil jo gerne have 7-9 stykker.

 

Har du spurgt opdrætteren i dette tilfælde hvor mange gange tæven blev parret?

 

Enig. Det er netop en af de ting man som opdrætter bør tage stilling til. Derudover overveje om det er noget der sker gentagende gange, hvis tæven har fået 13 hvalpe første gang, og 12 næste gang, så ved man nok ca. også hvad der sker næste gang!

 

Ærligt talt, så burde han beholde dem, hvis de ikke er afsat - og så lade være med at avle flere, hvis der ikke er et marked for dem.

 

Hvis han bare ville have en selv, så kunne han købe den et andet sted. Så kom vi også udover problemet med overudbud.

 

 

Til den med at reducere kuld, så er jeg som udgangspunkt imod, når det drejer sig om sunde, levedygtige hvalpe. Jeg ville finde en ammetæve. Men omvendt vil jeg heller ikke ønske at rende ind i en af de "højdriftige hunde" i de forkerte hænder. Men det klares vel ved at være selektiv i afsættelsen af hvalpene?

 

100% enig. Hvis man vælger at få et kuld hvalpe, og man har meget høje krav til hvalpekøberne, så må man tage det med i sin beslutning før man vælger at få kuldet.

 

Vi har f.eks. en race som generelt får 3-4 hvalpe, og en af de ting vi har taget stilling til er da; Kan vi overhovedet beholde alle de hvalpe, hvis ikke vi kan komme af med dem? Hvor kan vi gå ned i krav, hvad kan vi ændre på?

 

Der er mange muligheder for os, nu er vores hunde jo også en race som kan passe ind i stort set et hvilket som helst menneske der bare gerne vil have en dejlig, klog familie hund (Forstå mig ret, jeg tænker i forhold til f.eks. en brugshund som kræver at man f.eks. ønsker hyrdning eller en jagt hund). Så de krav vi ville skulle have til en kommende familie, ville jo bare være at de vil elske hunden og passe godt på den (Overordnet set!)

 

Men f.eks. kan man jo betale sig fra at et internat formidler hvalpene, her i NL tillader de endda at man beholder hvalpene, og formidlingen foregår så igennem internatet.

[KimJ]

På sidder ca. 5 beskrives en opdrætter af en brugshund af meget driftige linjer, som afliver hvis ikke de er solgt når de er omkring 6-7 mdr, fordi de ikke skal "havne i de forkerte hænder".

Det synes jeg er forkert. Man skal IKKE producere dyr, som man ikke har plads til selv. Så enkelt er det altså.

 

Min venindes opdrætter har også haft nogle år (EFTER min veninde købte hund der), hvor de har avlet VILDT mange hunde. Omkring 3-4 kuld årligt, på 7-8 hvalpe og op, og ved flere lejligheder har de haft rigtig svært ved at afsætte dem. Det har jeg det også ekstremt svært ved. Selve deres avl fejler intet, det er dygtige, flotte og racetypiske hunde, men markedet har altså været mere eller mindre mættet i perioder for den race, og så bør man i min optik ikke avle. De har dog haft valgt at beholde, indtil hundene kunne afsættes.

 

At producere hvalpe, og så aflive dem efter 6 mdr, fordi der ikke lige dukker en ejer op, er min optik 100% forkert og amoralsk.

 

 

Mht dit spørgsmål, så er jeg klar over at der har været aflivet MANGE "ubrugelige" hvalpe, for at opnå ønskede resultater. Der har også været meget linjeavl - begge dele opponerer jeg imod.

Mht "fejlhvalpene", så er de jo ret lette at omgå: man neutraliserer dem bare inden man sælger dem. Katte-opdrættere neutraliserer ALTID de katte, som blot sælges til kæl. Det er standard praksis i katte-verdenen (altså for de seriøse opdrættere med tavle - ikke for alle de tosser som vil "lave en sød kat")

 

OK, den tager jeg på mig. Undskyld!

 

M.h.t. at man kan nøjes med at lade uønskede hvalpe neutralisere; Det kan man jo sagtens gøre, hvis man ikke har andre mål end at levere et par kuld eller fem i løbet af den tid man er opdrætter. Det er helt fint at man vælger den linje, men med al respekt, så er det altså ikke den type opdrættere der får rykket noget særligt, hvad enten det drejer sig om at få rettet op på defekter hos en eksisterende race, eller at skabe en ny. Det kræver mange opdræt, hvilket bare ikke rigtig hænger sammen med, at man skal vente til man er sikker på at alle hvalpe kan afsættes til mennesker der accepterer en hund der ikke må avles videre på. Der VIL opstå situationer, hvor hvalpe bliver til overs. Det er barsk, men alternativet er måske heller ikke så tillokkende endda...

[PBC]

Nu skal man jo heller ikke gøre det vanskeligere end det er.

 

Jeg har opdrættet 3 kuld. På tæver som jeg har vuderet til over gennemsnittet både mentalt og fysisk. Jeg har brugt den hanhund i alle 3 tilfælde, som jeg ( i samråd med experter) har vurderet er optimal til min tæve. Der er kommet 5-7 hvalpe, som alle har været super og som vi har fulgt længe nok til at vide at de er blevet fine jagt og familiehunde.

 

Alle har været solgt (undtagen Bonnie som vi har beholdt) til ejere som vidste hvad de købte og alle er mig bekendt blevet succeser.

 

Der hvar været bestildt 3-6 hvalpe på forhånd hver gang. Så det kan altså godt lade sig gøre, hvis man gider gøre forarbejdet og har en god tæve.

[AnneMangetal]

Men man kan stadig tage sine forbehold. F.eks. får Lowchen generelt ca. 3-4 hvalpe. Rika er fra et kuld på 7, og hun er selv en stor tæve. Jeg ville forberede mig på at hun får et forholdsvis stort kuld, dog ville hun også sagtens kunne få bare en hvalp, man ved jo aldrig.

 

Men det er jo ingen sensation at en jagthund får 13 hvalpe. Et hurtigt søg på labrador og antal hvalpe, kommer der ret mange kuld på 10-11 frem...

 

 

 

 

Enig. Det er netop en af de ting man som opdrætter bør tage stilling til. Derudover overveje om det er noget der sker gentagende gange, hvis tæven har fået 13 hvalpe første gang, og 12 næste gang, så ved man nok ca. også hvad der sker næste gang!

 

 

 

100% enig. Hvis man vælger at få et kuld hvalpe, og man har meget høje krav til hvalpekøberne, så må man tage det med i sin beslutning før man vælger at få kuldet.

 

Vi har f.eks. en race som generelt får 3-4 hvalpe, og en af de ting vi har taget stilling til er da; Kan vi overhovedet beholde alle de hvalpe, hvis ikke vi kan komme af med dem? Hvor kan vi gå ned i krav, hvad kan vi ændre på?

 

Der er mange muligheder for os, nu er vores hunde jo også en race som kan passe ind i stort set et hvilket som helst menneske der bare gerne vil have en dejlig, klog familie hund (Forstå mig ret, jeg tænker i forhold til f.eks. en brugshund som kræver at man f.eks. ønsker hyrdning eller en jagt hund). Så de krav vi ville skulle have til en kommende familie, ville jo bare være at de vil elske hunden og passe godt på den (Overordnet set!)

 

Men f.eks. kan man jo betale sig fra at et internat formidler hvalpene, her i NL tillader de endda at man beholder hvalpene, og formidlingen foregår så igennem internatet.

 

 

Du blander de to opdrættere sammen:vedikke: De 13 hvalpe er fra en schæfer. Tjenestehunde. Ikke deller. Og har ikke noget at gøre med egnede købere, men hundenes sind og prægning inden de bliver 8 uger. Hvis de aflives, bliver det gjort inden de får øjne.

 

Enhver hund, også en løwchen, bør kunne håndtere 7 hvalpe:vedikke: