Trillo - fra de rumænske gader til lykken i det danske

[Louisen]

Advarsel, ubehagelige billeder...

 

Trillo er født som gadehund i Rumænien, hvor hun senere endte på et internat.

 

Trillo var nær sultedøden, og fødte endda også et kuld hvalpe som alle var dødfødte.

 

 

 

 

Carina, Trillos plejemor, købte hende fri. Der var dog en del forvirring ift. at få Trillo til Danmark - først var hun ifølge internatet blevet væk, så var hun i Tyskland... så mente de, at hun var død?! Men til sidst nåede hun frem.

 

 

Carina plejemor lagde et stort arbejde i at fodre hende op og træne det mest basale med hende: At verden ikke er farlig... at det ikke er farligt at gå i snor.

 

 

 

Efter kort tid var Trillo renlig, kunne gå i snor og komme på indkald. Hun var også blevet fodret op til en ok stand. Så Carina begyndte at lede efter en familie til Trillo.

 

 

Så, lige før jul, kontaktede jeg Carina, da jeg havde set en annonce på Facebook. Jeg havde ikke de store håb, for det var almindeligt kendt at de første 20-30 mennesker havde rettet henvendelse om Trillo - men Carina var kræsen og ville kun acceptere det bedste.

 

Men, vi fik lov til at besøge Trillo så turen gik lige efter jul, fra Midtsjælland til Vestjylland. 3 timer én vej... Men det var hele turen værd. :blink:

 

 

Trillo er en fin lille kælepotte på cirka 45 cm. og 15 kilo - hun mangler stadigvæk de sidste 500 gram før hun ser normal ud, men alt andet er bare som det skal være.

Når Trillo er inden for, elsker hun at putte og blive nusset, og tøffe rundt og se til, at alt går som det skal.

Ude - der skal det gå stærkt! Trillo elsker at løbe og gå rundt selv, og hun elsker også leg med andre hunde. Hun boede sammen med 2-3 andre hunde i Jylland - godt vi har masser af mulige legekammerater her.

 

At lege med mennesker - det har hun ikke lært endnu! Men hun finder selv sit legetøj, så det skal nok komme.

 

Trillo flyttede ind i går, den 2. januar. Den første aften var hun lidt forvirret, men vi gjorde meget ud af at give hende tryghed - uden at pylre - og så nogle korte ture, da det var mørkt og blæsende, og lidt farligt.

Hun sov ikke på bilturen, så hun var træt og klar til at sove.

 

 

 

 

Vi har bygget en seng til hende, som står lige op af vores. Hun sov dog en del af natten i sin kurv, hun er vant til at sove i kurv. Men hun elsker at ligge og putte ved siden af sengen og os.

 

I morges var vi ude at gå med hende, hvor hun også rendte frit to gange - kom fint når vi kaldte. Det har jeg dog ingen billeder af, da vi bare tog afsted uden mobiler m.m.

 

Alt i alt, det går godt. Men vi skal lige vænne os til hinanden.

Kæresten er vild med hende - og det er jeg også.

[Therese]

Hvor er det dejligt for hende - og for dig

[Tullemus]

Stort tillykke med hende , hvor er hun sød :hjerte: og sikken en dejlig ny begyndelse på et ellers trist hundeliv

 

Dejligt, at flere og flere formår, at give nogle af disse gadehunde en ny chance for et godt hundeliv :hjerte:

[CrazyDogLady]

Stort tillykke til begge parter

bliver rigtigt spændende at følge Jer

[Gæst DorteDK]

Stort tillykke herfra, hvor er hun heldig at have Jer og hvor ser hun altså bare sød ud :hjerte:

[pivpiv]

Tillykke med hende. Hvor ser hun dejlig ud. Jeg håber I får mange gode år sammen.

[luckyluna]

Stort tillykke. Jeg så hende godt på Facebook. Hun ligner jo en lille kopi af Sheila, så jeg er helt solgt! Glæder mig til mange flere historier og billede.

[NickiA]

Tillykke med hende :banan:

[Niels M]

Advarsel, ubehagelige billeder...

 

Trillo er født som gadehund i Rumænien, hvor hun senere endte på et internat.

 

Trillo var nær sultedøden, og fødte endda også et kuld hvalpe som alle var dødfødte.

 

 

[ATTACH=CONFIG]130210[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]130211[/ATTACH]

 

 

Carina, Trillos plejemor, købte hende fri. Der var dog en del forvirring ift. at få Trillo til Danmark - først var hun ifølge internatet blevet væk, så var hun i Tyskland... så mente de, at hun var død?! Men til sidst nåede hun frem.

 

[ATTACH=CONFIG]130213[/ATTACH]

 

Carina plejemor lagde et stort arbejde i at fodre hende op og træne det mest basale med hende: At verden ikke er farlig... at det ikke er farligt at gå i snor.

 

[ATTACH=CONFIG]130212[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]130214[/ATTACH]

 

Efter kort tid var Trillo renlig, kunne gå i snor og komme på indkald. Hun var også blevet fodret op til en ok stand. Så Carina begyndte at lede efter en familie til Trillo.

 

[ATTACH=CONFIG]130215[/ATTACH]

 

Så, lige før jul, kontaktede jeg Carina, da jeg havde set en annonce på Facebook. Jeg havde ikke de store håb, for det var almindeligt kendt at de første 20-30 mennesker havde rettet henvendelse om Trillo - men Carina var kræsen og ville kun acceptere det bedste.

 

Men, vi fik lov til at besøge Trillo så turen gik lige efter jul, fra Midtsjælland til Vestjylland. 3 timer én vej... Men det var hele turen værd. :blink:

 

[ATTACH=CONFIG]130216[/ATTACH]

 

Trillo er en fin lille kælepotte på cirka 45 cm. og 15 kilo - hun mangler stadigvæk de sidste 500 gram før hun ser normal ud, men alt andet er bare som det skal være.

Når Trillo er inden for, elsker hun at putte og blive nusset, og tøffe rundt og se til, at alt går som det skal.

Ude - der skal det gå stærkt! Trillo elsker at løbe og gå rundt selv, og hun elsker også leg med andre hunde. Hun boede sammen med 2-3 andre hunde i Jylland - godt vi har masser af mulige legekammerater her.

 

At lege med mennesker - det har hun ikke lært endnu! Men hun finder selv sit legetøj, så det skal nok komme.

 

Trillo flyttede ind i går, den 2. januar. Den første aften var hun lidt forvirret, men vi gjorde meget ud af at give hende tryghed - uden at pylre - og så nogle korte ture, da det var mørkt og blæsende, og lidt farligt.

Hun sov ikke på bilturen, så hun var træt og klar til at sove.

 

[ATTACH=CONFIG]130217[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]130218[/ATTACH]

 

[ATTACH=CONFIG]130219[/ATTACH]

 

Vi har bygget en seng til hende, som står lige op af vores. Hun sov dog en del af natten i sin kurv, hun er vant til at sove i kurv. Men hun elsker at ligge og putte ved siden af sengen og os.

 

I morges var vi ude at gå med hende, hvor hun også rendte frit to gange - kom fint når vi kaldte. Det har jeg dog ingen billeder af, da vi bare tog afsted uden mobiler m.m.

 

Alt i alt, det går godt. Men vi skal lige vænne os til hinanden.

Kæresten er vild med hende - og det er jeg også.

 

Tillykke med hende!

[Ulla H]

Tillykke med hinanden. Hun ser rigtig dejlig ud.

Dog kan jeg ikke lide , at du allerede slipper hende løs, for jeg tror ikke på, at disse hunde så hurtigt knytter tætte bånd til ny ejer. Og du kender intet til hendes gadeliv, så en forkert udseende person kan minde hende om fare, så hun pludselig flygter. Og hvis hun som ung har tilhørt en fodergruppe, kan en fremmed hund, der dukker op , give hende fornemmelsen af , at hun er på dens område.

Så mit råd bliver at passe godt på her i starten, så hun fatter, I hører sammen. Alt for mange at de voksne hunde, der kommer til DK har desværre været efterlyst og måtte tilbringe flere døgn i panik helt alene. En god start hos jer, giver bonus.

[Lenschow]

Tillykke! Sikke søde ører

 

Ja hold hende i snor. Tag jer tid med dette.

[PinPoynter]

helt enig med at hun skal blive i snor, gerne i mindst 2-3 uger, til hun har tilhørsforhold, og i kender hende lidt bedre. Hunde forandrer sig jo også eftersom de falder til, og tit med voksne hunde kan der gå måneder før man rigtig kender dem. Tillykke med hende, hun ser skøn ud.

[Ulla H]

Glæder mig at nogle er enige med mig. mht snor på. Jeg har så usigelig ondt af de hunde, der i deres især første eller anden uge stryger afsted og så render rundt i dagevis. Vi mennesker knytter heller ikke trygge bånd på 24 timer. Bare skift fra plejemor og hendes hunde er jo en alvorlig afsked og ændring. Tænker på Rafiq fra sidste år, der pludselig kunne komme ud af haven, også trods han var glad for den tæve, de i forvejen havde. Ingen af dem, der kendte ham fra det græske, var så i tvivl om, at det var hans kuldbror, han savnede mest, og så hans græske plejer..

Men efter sådan en tur på fri pote er man virkelig tilbage på under nulpunktet.

[Louisen]

Jeg var snakket dels med en veninde, som kender meget til tidligere gadehunde samt Trillos tidligere plejemor. Det ville være et skridt tilbage at holde hende i snor i flere uger. Hun har brug for at kunne rende løs, og ville ganske simpelt ikke trives ellers.

 

Hun er faldet til og ser os 100% som flokken. Hun har klaret indkald ved andre hunde og under en fasanjagt. Derudover er hun en stor tryghedsnarkoman, så udfordringen bliver ikke at hun stikker af, men alene-hjemme, som skal trænes i hvalpe-tempo.

 

Én gang blev hun forskrækket over en anden hund, hvor jeg satte mig på hug og hun for direkte ind i min favn. Jeg fik hunden væk og vi sad lidt sammen og så den gå videre. Det var tydeligt at hun søgte trygheden hos mig, jeg pylrede ikke men opfyldte hendes behov. Da vi gik videre var der intet at mærke på hende.

 

Vi slipper hende selvf. ikke hvor som helst, og har både gode kyllingegodbidder samt nød-bacon i lommerne. Hun elsker nemlig bacon helt vanvittigt, men det er for salt, så det er kun til akutte tilfælde.

[Louisen]

Pt. er hun løs i hundeindhegning og en del af skoven hvor der har gået køer i sommers og derfor også er hegn.

[Louisen]

Lige et PS. Jeg sætter pris på jeres kommentarer, og vi slipper hende helt sikkert kun disse rimelig kontrollerede steder de næste 1-2 uger - så det er ikke fordi jeg ikke er lydhør.

[Lnilsson]

Selvom du mener hun opfatter jer som flokken allerede, så ændrer det ikke på at i ikke kender hinandens signaler endnu og hun kan blive bange/panisk hvor hun ikke lige tænker over at løbe en til dig. Når hun så ikke kender det område hun går tur i, er risikoen for at hun løber meget langt væk og ikke kommer tilbage større. Jeg ville holde hunden i snor det næste lange stykke tid. Der er bare så mange af de græske hunde der løber hjemmefra i de første par uger (taget ud fra rigtige mange opslag på Facebook hvor græske gadehunde savnes lige efter de har fået dem). Man kan jo bruge en 10-15 meter line til hende, så hun stadig kan få løbet. Jeg mener ikke at det er en hunds ret til at løbe løs og tror trivsel for en hund i snor kan være lige så god som hos en løs hund. Det kræver bare en god lineføring og at menneskene gider bevæge sig med.

 

At hun løber løs i en indhegning er dog noget andet og det ville jeg være mere tryg ved. Dog kun hvis det er et trådhegn med masker og altså ikke bare to vandrette tråde der er trukket rundt om en fold.

[Jane]

Stort tillykke med lille Trillo :hjerte:

 

jeg ville kun lukke hende løs hvor der er en solid indhegning, hun ikke kan komme ud af ellers en lang snor på hende. Det ville være så synd både for dig og hende, hvis hun rendte væk.

[Ulla H]

Godt du er forsigtig. Hvalpe i pleje der er under 5 mdr. har jeg ikke haft problemer med mht at gå løs. De har altid fjollet rundt nær min gamle avlstæve eller min forrige hanhund. Så følte de sig sikre.

De ældre hunde er lidt mere uforudsigelige, hvis de bliver usikre.

I øvrigt hader jeg de foto af de hunde med de gule identitetsmærker i ørene. Mærket som kvæg.

Glæder mig over du nu har taget en så udsat hund ind , og ønsker jer den bedste fremtid.

Og husk, det er først nu , hun skal opleve hvad det er at være familiehund. Heldigvis klarer de fleste det til UG.

Og jeg kender så de usleste opdrættede græske hunde, der kom til DK i 2004/2005, som har levet et sund og godt og aktivt liv her. Og lever fint endnu, trods nogle lidt stivbenede og grå.

Foto. Nana og kuldbror Chigo som 10 årige. Født nov. 2004.

[Louisen]

Hun har jo boet hos en plejemor Ulla, så vi fik hende ikke direkte fra internat.

 

Der hvor vi går er der kvæg hegn omringet af trådhegn, da der går både køer, geder/får og høns løs. Gederne jager ræve væk og hønsene går selv hjem når der kaldes til spisetid om aftenen.

 

Vi er oppe på fem min alene hjemme uden piv - måske kan hun sagtens længere, det kunne hun jo hos plejemor, men jeg gider ikke forjage det.

[pivpiv]

hov, det er jo super fint at hun trives og har det godt, meeeen et indlæg uden billeder

 

Det er SÅ dejligt at du har hund igen og at Trillo har et hjem:lun:

[luckyluna]

Åh Louise, hvis hun skal passe engang så er jeg klar.

[Ulla H]

Jeg kender ikke meget til de rumænske hunde, men kan forestille mig de også kan være positive for leismania. Så vil foreslå du får taget en blodprøve for denne infektion én gang om året, de første år her i DK. Hvis den skulle være positiv er den billig at behandle, hvis titerværdien er lav.

Mine 2 græske har været negative, så jeg gør det ikke mere. Desværre kan den være negativ ,når de klargøres og så senere være udviklet til positiv.

[Louisen]

Tak Ulla, det var Jeg ikke klar over. Hun skal gennemtjekkes for alt inkl røntgen her om en måneds tid, for lydighed går strålende, men jeg vil jo gerne agility HVIS hofter og albuer er til det. Der får hun også blodprøver screenet for alt og tjekket ift nyre og lever værdier.

Når hun er vokset op på gaden bærer hendes krop nok præg af sult m.m., men jo mere jeg ved allerede nu, jo bedre og længere kan hun leve i den anden ende.

 

Her er hun i gang med tyggeben i alternativ version med puttetæppet som SKAL krølle.

 

[Louisen]

....

 

Hej Ulla,

 

ved du om mareridt reduceres med tiden? Cirka hver tredje/fjerde dag/nat oplever vi at hun har mareridt, der virker meget voldsomme for hende. Vi er begyndt at snakke beroligende til hende og ae hende forsigtigt, ikke så hun vågner helt (nogle gange gør hun dog), men for at give tryghed.

 

En enkelt gang gjorde drømmen at hun for op og gøede af ingenting udenfor, og var lidt forvirret.

 

En anden gang aede jeg hende og beroligede hende, hun vågnede og ligefrem rystede, og måtte ligge som en baby i mine arme for at falde til ro (det gør hun også gerne når vi hygger, men her havde hun nærmest decideret behov og søgte det selv).

Jeg holdt hende og snakkede almindeligt, og det blev til en hyggestund. Men det var ikke så rart at opleve.

 

Hun er ellers ikke utryg herhjemme - lidt nervøs ved nye ting, men også nysgerrig og hvis jeg eller min kæreste går foran med det gode eksempel, udforsker hun gerne. F.eks. en skulptur i træ af to væddere (Thors væddere), som hun mente var farlig, men ville gerne undersøge og straaaakte sig. Jeg gik hen og lænede mig op af den, og så kom hun selv langsomt nærmere og straaaakte sig, et skridt frem, og straaaakte sig igen.

Da hun var helt henne og snuse og slappede af, fik hun godbid for sit mod.

 

Nå, men altså jeg ved at det er drømme og ikke eks. epilepsi, som jeg jo desværre blev lidt af en ekspert i pga. Taiki. Der er ikke noget odiøst i at hun drømmer og ligner de fleste hunde som drømmer, men det virker meget lidt rart når det er mareridt.

Andre gange drømmer hun bare, bjæffer lidt, vågner og er lidt ligeglad med det hele - så åbenbart ikke noget meget farligt dér.