Frygtaggression

[vinhou]

Min Nellie er efterhånden 6 år. Da jeg fik hende gik vi til hvalpetræning - hun kunne ikke lide, at de andre kom for tæt på hende og knurrede og rejste børster (hun var 11 uger på det tidspunkt).

 

Og sådan er det stadig - undtagen, at jeg siden da har læst en maaaaasse om hunde og deres kropssprog mm.

 

Vores dage har imidlertid ikke involveret møde med fremmede hunde, og derfor har jeg ikke trænet det - eller omvendt, jeg har ikke været opmærksom på, at det stadig var et problem. Sascha og mine forældres samojed er der ingen problemer med.

 

Vi er så begyndt at gå ture i byen hvor vi bor. Hun har taget det rigtig pænt at der fx har været løse hunde (i en indhegnet have et stykke væk) - men vi var så i hundeskoven i weekenden.

 

Man kan diskutere, om det var smart af mig at tage hende med i hundeskoven, hun har prøvet det nogle gange før og der er aldrig sket noget.

 

Nellie bruger fint hundesprog, men selvom den anden hund også gør det - ja så knurrer hun, viser tænder og rejser børster (helt fra nakken over ryggen og halen). En af dem, der bare var glad og ville lege løbeleg, blev hun så bange for at hendes hale var heeeelt inde under maven og hun forsøgte at hoppe op til mig, der stod op. Hun gemmer sig bag mine ben og viser egentlig ikke interesse i at snuse eller lege.

 

En hvalp markerede hun efter - ingen bidemærker eller noget altså.

 

I hundeskoven vil hun meget hellere hilse på menneskene end hundene.

 

Det undrer mig at hun var sådan helt fra hvalp - og så slår jeg mig selv i hovedet over ikke at have arbejdet med det. Til hundetræning er der intet så længe de andre ikke kommer tæt på. Hun er SÅ dygtig til kontakt med mig.

 

Spørgsmålet er, om det er noget jeg skal begynde at træne seriøst, eller om det i virkeligheden vil være tit Nellies fordel bare at undgå situationer som hundeskoven.

 

Jeg har herinde og andetsteds læst tips til, hvordan træningen bør gribes an, men er det mon det værd? Hun BEHØVER jo selvsagt ikke hænge ud med fremmede hunde - jeg selv er heller ikke vild med fremmede mennesker, så jeg kan såmænd godt følge hende.

 

Hvad tænker I om det? Nogle bud på årsag? Hun er aldrig blevet overfaldet eller noget som helst mens jeg har haft hende.

[vinhou]

PS: hun er tjekket for smerter, og hun blev neutraliseret her i vinter pga livmoderbetændelse.

[Niels M]

Er hun altid i line? Der føler hun sig på forhånd trykket, og dermed mere udafreagerende..

[Niels M]

Trykket, forstået som ikke fri til flugt, hvis nødvendigt.

[Ida_Asta]

Er der nogen grund til hun skal omgåes fremmede hunde nu?

[vinhou]

I hundeskoven var hun uden snor på - jeg har egentlig indtryk af at hun er mere tryg med snor på. Hun er generelt usikker og søger mig for at blive passet på.

 

Nej - der er egentlig ingen grund til at hun skal (gen)lære at omgås hunde nu. Hun kan sagtens undvære hundeskovsture, og hjemme kan vi sagtens undgå at komme tæt på hunde. Og løbe fri kan hun ude ved mine forældre på deres jord (de bor på en gård).

 

Så nej. Det er mere en slags "det burde en hund da kunne", men Nellie er heller ikke som de fleste hunde.

[Niels M]

Hmm.. Ja, hvis du ikke mener hun skal kunne omgås fremmede hunde og hun har hundevenner hun kan lege med, er der jo i mine øjne ikke grund til, at træne det. Bortset fra, at I kan komme i situationer ved møde med fremmed hund, hvor det er rart, at der ikke er aggressioner i luften...

[vinhou]

Grunden til at jeg oprettede tråden var lidt at det først er nu jeg har læst mere indgående om frygtaggression og tænker, at hvis jeg ikke passer på, så kunne Nellie godt udvikle sig til en angstbider. Heldigvis passer jeg netop godt på hende, men jeg trængte lige til at vende det med nogen - det blev så jer, for jeg har ingen hundemenneskevenner udover mine forældre.

[Niels M]

Grunden til at jeg oprettede tråden var lidt at det først er nu jeg har læst mere indgående om frygtaggression og tænker, at hvis jeg ikke passer på, så kunne Nellie godt udvikle sig til en angstbider. Heldigvis passer jeg netop godt på hende, men jeg trængte lige til at vende det med nogen - det blev så jer, for jeg har ingen hundemenneskevenner udover mine forældre.

 

Umiddelbart ville jeg finde nogen venlige, rolige hunde og træne samvær med. Det letter en hel del på tingene, ved jeg af erfaring. Har prøvet, at stå med en 4 årig omplacerings rotte, der skulle arbejde med andre hunde og han kunne kun lide sig selv, vores tæve og min mors cavallier hanhund. Det var ikke nemt! Han var ikke på nogen måde socialiceret da jeg fik ham. Med møje og besvær og træning, træning og træning lykkedes det...

[Ida_Asta]

Min hund gider heller ikke fremmede hunde. Vi fik et rigtig godt forhold, da jeg holdte op med at forsøge at "tvinge" ham til at være "en rigtig hund, som leger med fremmede"... Han har nogle faste hundevenner, men det er sjældent de leger.

 

Jeg synes det lyder som om hun har det fint uden en hel masse andre hunde, men godt du er opmærksom på det.

[vinhou]

Man kan selvfølgelig også sige, at hvis hun nu KUNNE være social med andre hunde i et vist omfang, så havde jeg jo mulighed for rent faktisk at få mig nogle hundemenneskevenner ...

[Ida_Asta]

Men det kan jo godt være ture i snor med god afstand i starten... Sådan gjorde jeg da LuckyLunas tantehunde, da Pajko første skulle lære dem at kende. Lang ture på stranden uden at de hilste... Og det samme med min kusines hund. Det kan godt lade sig gøre, det tager bare tid..

[vinhou]

Ja, det har jeg også læst (herinde) ville være godt.

 

Men ja, det kan nok godt være lidt besværligt at finde nogle der vil lægge hund til, når jeg ikke rigtig kender nogen som sagt, og jeg bor i en bette landsby. Jeg tror vi starter med at arbejde videre med gå-pænt træningen (som hun forøvrigt er overraskende god til!).

[Lykkeliv]

Man kan selvfølgelig også sige, at hvis hun nu KUNNE være social med andre hunde i et vist omfang, så havde jeg jo mulighed for rent faktisk at få mig nogle hundemenneskevenner ...

Var det min hund tror klart jeg klart at jeg ville prøve en "smertestillende kur" på en 7-10 dage og se om hun ændrede adfærd.

 

Ellers så ér der jo nogen hunde der bare ikke er socialt anlagt. Mega-irriterende hvis man gerne ville have de var, men på et tidspunkt må man nok også bare erkende at det ikke er i hundens interesse.

 

Hvis du gerne vil gåture med andre osv. så kunne du jo overveje at lære hende "bare at være" på ture uden nødvendigvis at skulle i nogen form for kontakt med de hunde du går med.

Som du beskriver hende, lyder det ikke som om hundeskov er en god idé. Jeg tænker mere gåture under 100% kontrollerede forhold, og så lære hende at acceptere at andre hunde er med, men uden at de kommer til hende. Sådan kan man jo sagtens få gåtursvenner uden at hundene direkte behøver at have noget med hinanden at gøre andet end at de følges.

 

Min den ene er virkelig heller ikke specielt socialt anlagt.

Hun vil da gerne lige hilse på, men gider helt ærligt ikke rigtigt fremmede hundes selskab og slet slet ikke fri leg med hunde hun ikke kender, så det bliver hun helt og aldeles skånet for.

Min den lille er så til gengæld en selskabspapegøje uden lige, så har jeg behov for playdates, er det så bare ham der kommer med.

[vinhou]

Hun har været på smertestillende kur i forbindelse med at hun var begyndt at knurre af min datter - det viste sig, at hun havde smerter ifm HD (jeg er ikke heldig med de hunde - heldigvis er Nellies ikke så slem som Saschas), hvorefter hun blev behandlet og siden har det ingen knurren været. Hun blev tjekket på alle ledder og kanter dengang. Og i og med at det er en gennemgående adfærd fra hende og ikke pludseligt opstået vil jeg tro, det ikke er pga smerter. Men helt klart, havde jeg ikke tidligere fået hende gennemtjekket, så skulle det gøres!

 

Og ja, du har ret, man kan jo sagtens følges uden at "lege", det burde jeg kunne vænne hende til. Hun er jo ikke uimodtagelig for fornuft og elsker at opleve ting (så længe de ikke er for farlige ).

 

Og jah, jeg har jo også Sascha som elsker ALLE ANDRE I VERDEN!

[Hofferne]

Jeg ville bare acceptere, at hunden ikke er til fremmede hunde med leg osv. og så ville jeg undgå hundeskov, hvor man møder alle slags (både gode og knap så gode) hunde.

 

Min hund er ikke særlig socialt anlagt (er dog hverken aggressiv eller bange) han har sine faste venner, som han har kendt siden hvalpetiden, dem hygger han med. Men alle andre vi møder, dem går vi bare forbi eller hilser hurtigt på - hvad vi gør ved hvem bestemmer jeg ud fra deres kropssprog. Og det er jeg helt sikker på han har det fint med

[Gæst DorteDK]

Jeg ville bare acceptere, at hunden ikke er til fremmede hunde med leg osv. og så ville jeg undgå hundeskov, hvor man møder alle slags (både gode og knap så gode) hunde.

 

Min hund er ikke særlig socialt anlagt (er dog hverken aggressiv eller bange) han har sine faste venner, som han har kendt siden hvalpetiden, dem hygger han med. Men alle andre vi møder, dem går vi bare forbi eller hilser hurtigt på - hvad vi gør ved hvem bestemmer jeg ud fra deres kropssprog. Og det er jeg helt sikker på han har det fint med

 

Det samme er det med Zeus og han kan lave udfald mod andre hunde (pga han er overfaldet for 1½ år tilbage) så vi har ikke behov og hundeskove kommer vi slet ikke i. (netop pga de udfald Zeus kan lave)

Og så har han jo Walther at tumle med så de behøver ikke andre venner - de har et par stykker det er det. og de hygger sig meget, det er en lille dansk svensk, en jack russel, en puddel og en lab - det er deres venner