Hop til indhold

Stresset hund gør og bider


Ida Kristine
 Share

Recommended Posts

Jeg har en rigtig øv-sag med min hund.

 

Figo er en to år gammel golden retriever, der lider af kronisk stress.

 

Når min bror eller forældre passer ham bliver han helt umuligt. Han gør meget og bider i arme - hårdt. Det kan være når de går ture eller hvis de bare sidder derhjemme. Han er slet ikke til at komme i kontakt med når det sker og det er så slet at de ikke tør passe ham mere.

 

Det er super svært at træne for når jeg er i nærheden opfører han sig nærmest eksemplarisk og han er kontaktbar.

 

Jeg synes det er svært at gribe dette problem an når han er så forskellig når jeg er tilstede :(

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har selv en hund der er kronisk stresset og kan være svær at få passet ude, så vil meget gerne komme med et par indput, men vil gerne lige have svar på følgende spørgsmål

 

Bliver han passet hos dem eller kommer de hjem til dig og passer?

Hvordan har i trænet at han skal passes hos dem? er det noget i har trænet, eller har de bare fået lov at passe ham?

Har han en safezone, evt. et bur hvor han kan gå hen og afstresse?

Hvordan reagerer de når han stresser op? og hvordan reagerer du?

Link til indlæg
Del på andre sites

PMJ, jeg har også tænkt at det er en mulighed, men jeg ville være rigtig ked af at min bror evt. ikke kan passe ham på mine lange arbejdsdage eller at mine forældre kan tage ham en weekend en gang om året så jeg kan tage i sommerhus med venner :(

 

Nicki A, jeg skal prøve at svare så godt jeg kan :)

1. Han bliver passet hos mig når det er min bror der passer ham i hverdagen (eksempelvis hvis jeg har en lang arbejdsdag) og hos mine forældre når de passer ham (det er gerne en weekend)

2. Jeg må indrømme at vi faktisk ikke har trænet det. De har selvfølgelig været en del af hans liv lige fra han var hvalp, så havde nok ikke tænkt at man skulle træne pasning eftersom han jo er rigtig glad for dem...

3. Derhjemme har han sin pude hvor han får ben osv. hvor han kan ligge i fred, men ikke et bur. Jeg har overvejet bur, men synes det er svært for han hader at være adskilt fra os (vi øver den del med babygitter). Hjemme hos mine forældre tager jeg ham med ind på mit værelse når jeg kan mærke han stresser op. Så får han lige en god lur (jeg er også i værelset). Men han opsøger aldrig selv værelset når han stresser op - han skal ligesom "tvinges" til en timeout.

4. Som sagt er det helt klart værst når jeg ikke er der, men mit indtryk er at de selvfølgelig bliver bange når han bider (for han er voldsom!) og irriteret på ham. Jeg ved at min bror har prøvet at sætte sig ned til ham og berolige ham og ae ham med dybe strøg, men det synes han ikke virker. Som sagt tager jeg ham væk når jeg er hos mine forældre og han kører op.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en aftale med min dyrlæge som også er adfærdsterapeut (tror jeg det hedder) om muligheden for kemisk kastration. Jeg må indrømme at jeg føler det som et kæmpe nederlag at ty til den slags metoder :(

Jeg er selvfølgelig klar over at problemet kræver træning, men kunne det bare hjælpe ham med at slappe lidt af ville det være det hele værd.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lidt svært ved at danne mig et indtryk af hvordan din hund opfører sig. Altså ikke når han bliver passet og du ikke er der (den del er faldet på plads for mig). :lol: Jeg håber ikke det kommer til at lyde grimt (det er ikke meningen i så fald) men det her:

 

Det er super svært at træne for når jeg er i nærheden opfører han sig nærmest eksemplarisk og han er kontaktbar.

 

Jeg synes det er svært at gribe dette problem an når han er så forskellig når jeg er tilstede :(

... kan jeg ikke få til at hænge sammen med det her:

 

Hjemme hos mine forældre tager jeg ham med ind på mit værelse når jeg kan mærke han stresser op. Så får han lige en god lur (jeg er også i værelset). Men han opsøger aldrig selv værelset når han stresser op - han skal ligesom "tvinges" til en timeout.

 

Som sagt tager jeg ham væk når jeg er hos mine forældre og han kører op.

 

Kan du prøve at forklare mig hvad det er der gør, at du beskriver Figo som kronisk stresset og hvordan det ser ud når han stresser op derhjemme når I er alene?.

 

Jeg har overvejet bur, men synes det er svært for han hader at være adskilt fra os (vi øver den del med babygitter).

Hvad er årsagen til at I træner det her?.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg skal prøve at forklare mig :D

 

Når vi bare er ham og mig alene hjemme er der ikke noget - her er han ganske rolig.

Når vi er hjemme hos mine forældre er han nogenlunde eksemplarisk, men han går nemt i "panik" når han ikke lige har styr på alle. Jeg bor i en to-værelses og det er ret nemt at trisse rundt sammen med mig og have "styr på det hele der". Når vi er hos mine forældre er der 3-5 mennesker at holde styr på i et stort hus og han hviler aldrig rigtig (medmindre vi andre sover/hviler). Selv efter flere timer ved stranden hvor han er dødtræt kan han ikke sige "nå men jeg sover lige et par timer". Jeg har oplevet at han er stavret afsted med lukkede øjne ud i køkkenet fordi min mor gik derud.

 

Når jeg tager ham i time out på værelset er det ofte når jeg kan mærke at han er træt (måske er det mere opkørt og overtræt han bliver hjemme hos dem end egentlig stresset). Det er når jeg kan se at han begynder at sidde og gø ud i luften eller hvis han er opkørt og begynder at nappe (sker dog sjældent). Han beklager sig ikke over time out, men sover tungt.

 

Han har fået diagnosen stresset af en adfærdsbehandler og hans mor blev stresset da hvalpene blev født pga. sygdom. Han halser og gør meget voldsomt når han bliver passet uden mig eller når vi har gæster (mest dem han ikke kender så godt). Det er også en af grundene til at vi træner baby gitter - vi blev anbefalet det af adfærdsbehandleren. Simpelthen for at han skal lære at han godt kan være adskilt fra mig og at han ikke skal være så fokuseret på gæster. Sidst jeg havde en veninde på besøg rendte han frem og tilbage mellem hende og mig mens hans puls var 220 i timen og tungen hang ud af munden, indtil jeg satte snor på ham (den hjælper ham ofte med at falde til ro).

 

Hans største problem (som jeg ser det) er at han ikke kan finde ro når der sker afbrud i de daglige rutiner og jeg ikke er der (eksempelvis at min bror passer ham eller vi får gæster). Han trækker på ture eller ligger sig ned eller hopper op og bider når min bror passer ham (hvilket han aldrig gør når jeg er der), han gør uafbrudt indenfor og bider. Han render rundt og han halser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Bider som i BIDER. Der er ingen der tror at han gør det for at være ond, men det er bestemt ikke i leg. Engang ville min far gå en tur med ham alene og da de havde gået virkede det til at Figo opdagede at jeg ikke var med og han begyndte at bide.

 

Nej jeg har ikke overvejet at filme. Min familie holder meget af ham og jeg er overbevist om at det ikke har noget med dem eller deres opførsel at gøre, men simpelthen det faktum at jeg ikke er der.

 

Det skal siges at efter han fik diagnosen stresset og vi har været mere opmærksomme på det med at jeg lige tager en time out med ham hjemme hos mine forældre eller lige tager ham i snor hos dem har gjort at han er meget nemmere at håndtere hos dem og de synes nu det er rigtig hyggeligt at have os på besøg. Det ville selvfølgelig være rart hvis han selv kunne tænke "nå jeg er træt, jeg smutter lige ind og sover og så stoler jeg på at I har styr på det hele", men indtil videre fungerer det andet fint.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad med at bede ham ligge sig i kurven hvis han begynder at stresse op? Hvad gør han så?

Har du trænet pause/ro?

går du til hundetræning med ham?

Hvordan er han når de andre hunde arbejder? Kan han forholde sig i ro der?

Jeg syntes ikke han lyder stresset men blot uopdragen :mrgreen: lidt ala " mor er her ikke" så jeg opfører mig bare som jeg vil.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har selv haft en hund der stress bed. Eller jeg har hende jo endnu, men det med at bide er heldigvis fortid

 

Det var så mig og kun mig det gik ud over. Prøvede dog heller aldrig at andre håndterede hende i de situationer det handlede om for hende.

 

Hvad er optakten til at dinhund begynder at bide?

 

Hvis du ikke ved det og din familie ikke kan forklare det, så synes jeg du skal filme det. Du kender din hund bedst og kan formentlig hurtigt se hvad der udløser det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja god ide med at filme - det tror jeg at jeg vil prøve!

 

Annetteg, indrømmet han er ikke den mest velopdragen hund, men han er også stresset. Halsen, gøen, uro i kroppen, ofte tynd mave og frustrationsbideri tænker jeg ikke bare er opdragelse, men det er som sagt blevet meget bedre når jeg er der. Jeg har nok ikke været god til at træne ro med ham nej, og ved nok heller ikke hvordan man gør? (må indrømme at jeg nok mest har tænkt "jamen når han er træt lægger han sig vel til at slappe af/sove".

 

Vi går ikke til hundetræning pt., men skal forhåbentlig snart starte op igen. Vi har tidligere gået til hvalpetræning, unghundetræning og sportræning samt noget svømning. Han er egentlig god nok til træning - når vi lige kommer er han meget obs på de andre hunde men hurtigt finder han ud af at vi er der for at arbejde.

 

Jeg tænker om der er noget seperationsangst indenover, idet hans "flip" kommer når jeg ikke er tilstede... Da jeg skulle træne babygitter første gang gik han fuldstændig i panik, selvom jeg stod og snakkede og kælede ham fra den anden side. Jeg måtte faktisk starte med at sidde en halv time på samme side af gitteret som ham - og selv der var han panisk!

 

Jeg har overtalt min bror til at komme på torsdag, hvor jeg tænker at jeg vil prøve at lade ham være "den der er den" - altså ham der går med snoren på turen med mig lidt i baggrunden, samt prøve at gå kortere ture, men i stedet bruge tid på at de kan træne lidt tricks sammen. Så håber jeg det kan hjælpe lidt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Puha det lyder meget kaotisk for den stakkels hund. Jeg ville straks få ham kastreret, det virker som om han har ekstremt mange ting der kører rundt i hovedet/kroppen på ham. At fjerne alle de hormoner, som han også har til at køre rundt, ville nærmest kun kunne hjælpe. Mine to hunde er begge steriliseret og jeg har aldrig fortrudt det. Og så ville jeg holde hans "pasning" på minimalt plan, indtil han finder en indro ro og så træn ham i at blive passet lidt af gangen. Start med at få ham passet i 15 min uden dig og så 30 min osv. Det virker som en stor omvæltning for ham, hver gang du lader ham blive passet.

 

Jeg håber på det bedste for jer alle :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nollike, ikke andet end når vi har været til tjek, men tænker at hvis det var smerter ville han også reagere overfor mig...?

 

Kirsten, ja det er så synd for ham og jeg er så ked af at folk ikke kan lide at være sammen med min rigtig skønne dreng.

pasning bliver minimum - god ide at prøve med lidt hen ad vejen og starte i det helt små. Og så håber jeg virkelig også at kastreringen hjælper.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil helt klart anbefale massage til ham. Jeg har set det haft positiv indvirkning på adfærd og stress på flere hunde.

 

Og ja er han blevet tjekket igennem? Ikke nødvendigvis af en dyrlæge, men af massør, osteopat, kiropraktor eller lignende.

 

Jeg ville hellere end gerne tjekke ham igennem, men der er vist lige langt nok til Them :-/

Link til indlæg
Del på andre sites

Nollike, ikke andet end når vi har været til tjek, men tænker at hvis det var smerter ville han også reagere overfor mig...?

 

Kirsten, ja det er så synd for ham og jeg er så ked af at folk ikke kan lide at være sammen med min rigtig skønne dreng.

pasning bliver minimum - god ide at prøve med lidt hen ad vejen og starte i det helt små. Og så håber jeg virkelig også at kastreringen hjælper.

 

Ikke nødvendigvis, de viser smerter på mange måder (eller slet ikke). Hvis jeg var dig ville jeg lige lade ham runde en kiropraktor inden jeg kastede mig over en kastrering! Min hvalp kom til kiropraktor fordi han blev ved med at være køresyg og det viste sig at han var helt låst i korsbenet og havde ondt hele vejen op af ryggen og op i nakken (jeg havde intet set!). Han havde svært ved nærhed af samme årsag og da han han havde været afsted første gang var der en tydelig forskel på ham, han blev meget mere fri i sine bevægelser og efterhånden fik han det nemmere med nærhed (når det ikke gjorde ondt). Hunde kan godt reagere ved at stresse op pga. smerter. Så det er da et forsøg værd synes jeg :-D Nu kan jeg godt se at du bor i Valby, men der ligger en super dygtig kiropraktor i Vordingborg, hvis du har mod på at køre turen? :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Nå jeg synes lige jeg ville komme med en up date når I har været så søde at hjælpe :)

 

jeg havde Figo til dyrlæge (også udannet adfærdsbehandler), mht. på at prøve en kemisk kastration. Hun ville ikke pt. kastrere ham, da hun var bange for at der er meget angst ind over hans opførsel og det er jeg jo meget enig i. Når jeg ikke er der bliver han enormt utryg over situationen og kan ikke rumme at hans "mor" ikke er der til at være hans støttepædagog var hendes vurdering af ham.

 

Hun ville ikke udelukke en kastration men hun ville vente og give træningen noget mere tid, så han også var lidt ældre.

 

Min bror kommer så vidt muligt en gang om ugen og træner lidt med ham hvor vi arbejder på deres sammenhold og når hans eksamensperiode er slut skal vi prøve det med at han skal komme 15-20 minutter ad gangen alene og passe Figo. Derudover foreslog dyrlægen at de fik deres egen aktivitet sammen som Figo kun laver med ham, så hans tanker blev mere hen ad "yay nu skal vi ud og lave den sjove aktivitet" i stedet for "åh nej hvad sker der nu og hvor er min mor?!"

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...