Hvordan svarer vi nye brugere i "race-forespørgsels-trådene"..?

[PBC]

Jeg synes, som sagt at man skal være positiv og konstruktiv i sit svar. Det mener jeg godt man kan være uden at tilskynde til at hoppe ud i store beslutninger i blinde. Om det er til den forsigtige side?

 

Den"forsigtige side" kan meget let blive belærende og lidt ovenfra og ned agtig.

 

Jeg synes egentlig ikke unge mennesker idag har travlt med at etablere sig med ægtefælde, børn, hund osv. Faktisk næsten tværtimod virker de ret fokuserede på at holde sig fri af den slags ansvar. Man skal bare huske at de rigtig store og værdifulde kvaliteter i livet indebærer bindinger, ansvar, afsagn og forpligtelser.

 

Når et ungt menneske på 23 spørger om det er en god ide at få en Schæfer er mit umiddelbare svar:

 

Først og fremmest skal du gøre dig klart om du er klar til at holde hund, men da du spørger konkret til Schæfer og tidligere har været tæt på Finsk Laphund går jeg i mit svar udfra at du mener du er klar til at påtage dig ansvaret for at holde hund.

 

Måske er det det helt rigtige for dig. Det er herligt at have hund og det giver meget indhold i livet, men der følger en række forpligtelser med. Om det skal være en Schæfer eller en anden hund kommer an på om du har så meget lyst til en Schæfer at du vil indrette dig så det kommer til at virke og om du kan finde den rette hvalp. 80 % af forpligtelser, ansvar, arbejde og ulemper er nok nogenlunde det samme uanset om du får en Schæfer eller en anden hund, men der findes nok racer der ville være lettere at holde.

[Therese]

Jeg hører til dem, som ikke mener, at der var noget galt med tonen i omtalte tråd. Eller sådan set synes der er noget galt med tonen i det hele taget, når folk spørger ind til forskellige racer. At forskellige problemstillinger bliver belyst er da i mine øjne kun en god ting, så folk kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Der sidder folk med virkelig meget viden og mange erfaringer med en hel del forskellige racer og den viden kan man da ligeså godt dele ud af, når folk spørger. For hundens skyld, om ikke andet.

 

Med andre ord synes jeg, det er helt fint, at man måske er lidt forbeholden i begyndelsen og fortæller om forskellige potentielle faldgruber. Så kan ejer selv vurdere, om man kan leve med det - eller i hvert fald reflektere over det for at finde ud af, om man er villig til at ændre på nogle af sine kriterier for at øge chancen for at det lykkedes. Jeg synes, det er fint at nævne, at manglende aktivering f.eks. kan føre til adfærdsproblemer hos "arbejdsnarkomaner" eller at selskabshunde potentielt kan have problemer med at være alene hjemme. Så ved man, at man nok skal overveje at gå til træning, hvis man vil have en meget aktiv hund eller at man nok skal have øget fokus på alene-hjemme træningen fra starten af. Det er i min verden meget bedre at vide disse ting på forhånd end at man lige pludselig står med en hund med et eller andet adfærdsproblem.

Det kan selvfølgelig sagtens lykkedes alligevel - det er jo set flere gange herinde - men det er da langt bedre, hvis man kan undgå de problemer.

[Ascha]

Ascha, jeg undlader helt at kommentere for at undgå at vi ødelægger en ellers udemærket tråd, ved igen at gøre det til et lidt ufrugtbar debat mellem du og jeg.

 

Jeg køber altså heller ikke præmissen om at man tager en risiko på andre levende væseners bekostning.

 

Hmm.

[Isabelle]

Husk det, Niels :slem:

[Niels M]

Husk det, Niels :slem:

 

Jeg prøver ihærdigt! :blink:

[Museklik]

Øv... havde lige skrevet et langt indlæg, som forsvandt, fordi møgøret trådte på min mus!

 

Men jeg synes der er en tendens til, at de "krav" der stilles til en "god nok" hundeejer er meget høje.

- stort budget (dyr, kvalitetsmad, behandlinger hos adfærdsbehandler/kiropraktor og hvad ved jeg)

- mange timers aktivering/gåtur/træning hver dag

- korte arbejdsdage er et must

- børnene skal være 100% dresseret i forhold til at forstå og agere rigtigt omkring og hvis de overskrider hundens grænser er der dømt dårlig forældre med det samme...

 

Som om, man tænker, at hvis man skruer op på 150% så satser man på at nå de 100. Måske kan mindre gøre det?

[Niels M]

Øv... havde lige skrevet et langt indlæg, som forsvandt, fordi møgøret trådte på min mus!

 

Men jeg synes der er en tendens til, at de "krav" der stilles til en "god nok" hundeejer er meget høje.

- stort budget (dyr, kvalitetsmad, behandlinger hos adfærdsbehandler/kiropraktor og hvad ved jeg)

- mange timers aktivering/gåtur/træning hver dag

- korte arbejdsdage er et must

- børnene skal være 100% dresseret i forhold til at forstå og agere rigtigt omkring og hvis de overskrider hundens grænser er der dømt dårlig forældre med det samme...

 

Som om, man tænker, at hvis man skruer op på 150% så satser man på at nå de 100. Måske kan mindre gøre det?

 

Har du hunden på bordet??? Så er du helt klart ikke kvalificeret til hund! :blink: Spøg til side (håber du tog det som en joke!) Alle har jo forskellige kriterier for hvordan man holder hund. Og hvordan hunden skal/kan fungere i familien og i hverdagen. Har man hund og småbørn sammen er man nødt til, at "dressere" begge parter så man undgår ulykker. Foder kvalitet og dermed pris er folks eget valg, min erfaring er bare, at en gang Rufus fra Aldi ryger hurtigere ud end det kommer ind og den næring der måtte være i, bliver ikke optaget. Så giver jeg hellere mere for det så hunden trives ernæringsmæssigt. Omkring aktivering/træning afhænger det jo helt af racen og i tilfældet med schæferen, må man jo nok erkende, at den kræver mere end en coton.

Kiropraktor og adfærdsbehandler har jeg heldigvis været forskånet for, men en dyrlæge slipper man jo ikke for.

[Ascha]

Men der var fx en der var ret skeptisk og især på opdræt m.m. og det er sådan jeg ofte oplever det herinde.

Flyttet fra denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/schaefer/42049-er-en-schaefer-den-rette-hund-mig.html

 

Der er godt nok heller ikke mange racer der ikke slås med problemer hvad angår enten sundhed, temperament eller dårlige opdrættere. Derudover kan du så lægge uhensigtsmæssige egenskaber til, alt afhængig af det miljø hunden skal kunne fungere i. På baggrund af det synes jeg at det er klart at der stort set altid vil komme lidt malurt i bægeret. Sådan er virkeligheden og jeg ved ikke hvem der får noget positivt ud af at det udelades, bare for at undgå at komme til at virke negativ.

 

Jeg tænker lidt at der må være en grund til at folk ikke bare ringer eller skriver til en opdrætter af den eller de racer de er interesserede i, og at grunden vel er at folk søger upartisk viden. Og så virker det altså mærkeligt at de så ofte bliver lidt sure hvis de får at vide at der er en bagside af medaljen.

[Museklik]

Nej, jeg har mus i sofaen. Elektronisk altså (hov... resten kommer nedenunder)

[Museklik]

Har du hunden på bordet??? Så er du helt klart ikke kvalificeret til hund! :blink: Spøg til side (håber du tog det som en joke!) Alle har jo forskellige kriterier for hvordan man holder hund. Og hvordan hunden skal/kan fungere i familien og i hverdagen. Har man hund og småbørn sammen er man nødt til, at "dressere" begge parter så man undgår ulykker. Foder kvalitet og dermed pris er folks eget valg, min erfaring er bare, at en gang Rufus fra Aldi ryger hurtigere ud end det kommer ind og den næring der måtte være i, bliver ikke optaget. Så giver jeg hellere mere for det så hunden trives ernæringsmæssigt. Omkring aktivering/træning afhænger det jo helt af racen og i tilfældet med schæferen, må man jo nok erkende, at den kræver mere end en coton.

Kiropraktor og adfærdsbehandler har jeg heldigvis været forskånet for, men en dyrlæge slipper man jo ikke for.

 

Hæ-hæ... Musen er i sofaen

 

Jamen jeg er da enig med dig! Min hund får også kvalitetsmad og jeg gør, hvad jeg kan for at stimulere.

 

Men jeg husker tydeligt en gang min dreng og min hund havde et sammenstød, fordi den hoppede op i hans seng, da han skulle sove. Jeg troede først det var et bid, men baseret på (de trods alt meget begænsede skader) kunne jeg kort tid efter konstatere, at de havde stødt hovederne sammen.

 

Der blev talt med store bogstaver om, at der IGEN var et barn, der ikke respekterede hundens helle, når den sover (den sov ikke, den var lige hoppet op) og bla bla bla... Det var tydeligt ikke hos min søn, der blødte i munden sympatien lå. Min pointe er ikke, at man ikke skal vejlede og opdrage såvel børn som hund - det skal man BESTEMT. Min pointe er at såvel børn som hund kan være uforudsigelige og at der vil opstå episoder. Og at når man har børn, så kommer de før hunden.

 

Jeg synes måden at tænke hund herinde nogle gange bliver meget sort/hvid.

[Niels M]

Hæ-hæ... Musen er i sofaen

 

Jamen jeg er da enig med dig! Min hund får også kvalitetsmad og jeg gør, hvad jeg kan for at stimulere.

 

Men jeg husker tydeligt en gang min dreng og min hund havde et sammenstød, fordi den hoppede op i hans seng, da han skulle sove. Jeg troede først det var et bid, men baseret på (de trods alt meget begænsede skader) kunne jeg kort tid efter konstatere, at de havde stødt hovederne sammen.

 

Der blev talt med store bogstaver om, at der IGEN var et barn, der ikke respekterede hundens helle, når den sover (den sov ikke, den var lige hoppet op) og bla bla bla... Det var tydeligt ikke hos min søn, der blødte i munden sympatien lå. Min pointe er ikke, at man ikke skal vejlede og opdrage såvel børn som hund - det skal man BESTEMT. Min pointe er at såvel børn som hund kan være uforudsigelige og at der vil opstå episoder. Og at når man har børn, så kommer de før hunden.

 

Jeg synes måden at tænke hund herinde nogle gange bliver meget sort/hvid.

 

http://www.hunde-forum.dk/members/niels-m-albums-aslan-picture129205-vores-nu-afdode-kaere-dreng-caesar.html

 

Giver dig helt ret! Det kan ikke undgås der opstår småting undervejs mellem børn og hunde. Vi er dog heldigvis, 7-9-13, sluppet for andet end lidt rifter, blå mærker og en bule i ny og næ når der er kommet et rottehoved tæt på for hurtigt... :blink:

[Niels M]

Undskyld jeg gik OT!

[Therese]

Ja, jeg kan godt se, hvad du mener.

Jeg var nok mere opsat på en lowchen end jeg selv var klar over. Og det gjorde tråden tydeligt.

Men der var fx en der var ret skeptisk og især på opdræt m.m. og det er sådan jeg ofte oplever det herinde.

 

Det er helt sikkert også muligt, at du har ret i din oplevelse, men er det virkelig sådan en dårlig ting? Jeg går ikke ud fra, at folk skriver om deres erfaringer for at være på tværs, men derimod for at hjælpe kommende hundeejere med at få en god hund. Hvis andre oplever, at opdrættet engang imellem kan være noget skrammel, er det så ikke godt nok at få det at vide, så man som minimum kan være opmærksom på det? Det er trods alt mange år, man skal leve sammen med hunden og man skulle da gerne nyde de år, så det ville da være ret trist, hvis man fik en hund med adfærdsproblemer eller en sygdomsplaget hund, fordi ingen informerede en om eventuelle problemer i avlen, inden man købte. Og synd for hunden.

 

Hånden på hjertet: vil du ikke hellere blive klar over problemerne i racen, så du kan se dig for og købe fra et ordentligt sted i stedet for at købe uden at kende til disse ting og måske uforvarende komme til at købe en hund, som ikke trives i din familie?

[Museklik]

http://www.hunde-forum.dk/members/niels-m-albums-aslan-picture129205-vores-nu-afdode-kaere-dreng-caesar.html

 

Giver dig helt ret! Det kan ikke undgås der opstår småting undervejs mellem børn og hunde. Vi er dog heldigvis, 7-9-13, sluppet for andet end lidt rifter, blå mærker og en bule i ny og næ når der er kommet et rottehoved tæt på for hurtigt... :blink:

 

Åhr et dejligt billede!

 

Det er helt sikkert også muligt, at du har ret i din oplevelse, men er det virkelig sådan en dårlig ting? Jeg går ikke ud fra, at folk skriver om deres erfaringer for at være på tværs, men derimod for at hjælpe kommende hundeejere med at få en god hund. Hvis andre oplever, at opdrættet engang imellem kan være noget skrammel, er det så ikke godt nok at få det at vide, så man som minimum kan være opmærksom på det? Det er trods alt mange år, man skal leve sammen med hunden og man skulle da gerne nyde de år, så det ville da være ret trist, hvis man fik en hund med adfærdsproblemer eller en sygdomsplaget hund, fordi ingen informerede en om eventuelle problemer i avlen, inden man købte. Og synd for hunden.

 

Hånden på hjertet: vil du ikke hellere blive klar over problemerne i racen, så du kan se dig for og købe fra et ordentligt sted i stedet for at købe uden at kende til disse ting og måske uforvarende komme til at købe en hund, som ikke trives i din familie?

 

Jo, det ville jeg. Men jeg ved ikke, hvad et "se dig godt for med opdrætter" skal hjælpe? Især når der ikke er nævneværdige helbredsproblemer i den race jeg spurgte på...

[Ascha]

Øv... havde lige skrevet et langt indlæg, som forsvandt, fordi møgøret trådte på min mus!

 

Men jeg synes der er en tendens til, at de "krav" der stilles til en "god nok" hundeejer er meget høje.

- stort budget (dyr, kvalitetsmad, behandlinger hos adfærdsbehandler/kiropraktor og hvad ved jeg)

- mange timers aktivering/gåtur/træning hver dag

- korte arbejdsdage er et must

- børnene skal være 100% dresseret i forhold til at forstå og agere rigtigt omkring og hvis de overskrider hundens grænser er der dømt dårlig forældre med det samme...

 

Som om, man tænker, at hvis man skruer op på 150% så satser man på at nå de 100. Måske kan mindre gøre det?

Jeg synes det er godt at du tager det op og vil gerne give dig min forklaring som jeg håber du kan læse som værende generelle betragtninger (altså ikke relateret til dig personligt).

 

Ja, mindre kan måske gøre det men jeg tror du glemmer at mange herinde ikke bare har et kæledyr, men at de har hund som en hobby. Forestil dig de svar du ville få på et bilforum, hvis du spurgte hvordan man passer sin bil. Og biler har oven i købet ingen følelser.

 

Hunde svigtes i meget stor stil af deres ejere (bare læs folks latterlige undskyldninger for at skille sig af med deres hunde på f.eks. DBA) så folks forsikringer om at de har overvejet og er forberedte virker hurtigt lidt hult, for det underbygges altså ikke af virkelighedens statistikker. Der aflives hvert år hundrede tusinder af hunde fordi deres ejere har været for optimistiske i deres forestilling om hvad det vil sige at have en hund. Nogle mener at det er bedre at ramme ved siden af end slet ikke at ramme, men den holdning deler jeg absolut ikke, så (nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv) selvfølgelig bidrager jeg ikke til at folk skyder så langt fra målet at de ikke er sikre på at ramme. Og ja, derfor kommer der advarsler fra mig om hvad jeg har erfaring for, bliver folks lamme undskyldninger for at opgive de hunde de på anskaffelsestidspunktet mente at de nemt kunne tage vare på og give et godt liv. Hvis jeg så bliver skudt i skoene, at jeg bare piller folk ned,... tjah, det må jeg jo så tage med. Og jeg tror ikke jeg er helt alene om at have det sådan,.. herinde.

 

Men jeg husker tydeligt en gang min dreng og min hund havde et sammenstød, fordi den hoppede op i hans seng, da han skulle sove. Jeg troede først det var et bid, men baseret på (de trods alt meget begænsede skader) kunne jeg kort tid efter konstatere, at de havde stødt hovederne sammen.

 

Der blev talt med store bogstaver om, at der IGEN var et barn, der ikke respekterede hundens helle, når den sover (den sov ikke, den var lige hoppet op) og bla bla bla... Det var tydeligt ikke hos min søn, der blødte i munden sympatien lå. Min pointe er ikke, at man ikke skal vejlede og opdrage såvel børn som hund - det skal man BESTEMT. Min pointe er at såvel børn som hund kan være uforudsigelige og at der vil opstå episoder. Og at når man har børn, så kommer de før hunden.

Jeg husker ikke den omtalte tråd, men hvilke informationer gav du os?. At hunden havde bidt eller at de havde stødt hovederne sammen?. Vi kan være stride herinde, men jeg har meget svært ved at forestille mig at du har fået sådan en reaktion fra HF hvis det sidste var tilfældet.

 

Jeg synes måden at tænke hund herinde nogle gange bliver meget sort/hvid.

Men det er måske fordi vi sidder bag en skærm og kun kan tolke det andre skriver.

[Museklik]

Hobbyvinklen er god og relevant - sådan har jeg ikke tænkt på det. Min hund er ikke min hobby. Det er et kæledyr/familiemedlem.

 

Det sort/hvide er ikke kun det skrevne ord. Fx skriver nogle folk af og til: Hund og barn må ALDRIG være alene. I hvilken familie med 2-4 børn kan det lade sig gøre?

Eller fornylig i en tråd, hvor to hunde ALDRIG måtte være sammen uden opsyn. Jeg kan slet ikke se det for mig....

 

Hvis min hund og barn ikke kan være alene sammen (og jeg taler her børn på 4-5+ år), ja så har jeg den forkerte hund... Eller har opdraget den forkert.

 

Jeg valgte også at få Freya aflivet - ikke opereret (Patella problemer). Det søgte jeg ikke råd om herinde. For jeg vidste i mit hjerte, hvad der var rigtigt for os. Men jeg tror da, jeg kunne have fået meget skyldfølelse, hvis jeg havde gjort det?

 

Jeg skrev dengang, at den havde bidt - for det troede jeg da jeg skrev. Jeg var chokeret og ked af det, da jeg skrev... Hvilket det nok også bar præg af. Jeg korrigerede i et senere indlæg, da jeg kunne se, at det ikke kunne være et bid. Jeg ser lige om jeg kan finde tråden.

[Therese]

Åhr et dejligt billede!

 

 

 

Jo, det ville jeg. Men jeg ved ikke, hvad et "se dig godt for med opdrætter" skal hjælpe? Især når der ikke er nævneværdige helbredsproblemer i den race jeg spurgte på...

Det skal da hjælpe, så du netop ved, at du skal se dig godt for. Ja, det kunne nok godt være uddybet lidt, men så ved du i det mindste, at der er noget, som du kan undersøge nærmere.

 

Altså, jeg vil altid 100 gange hellere have, at folk gør mig opmærksom på eventuelle problemer inden købet, men vi er nok bare forskellige på det punkt så

[Museklik]

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/37092-min-hund-har-bidt-min-son.html

[Museklik]

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/37092-min-hund-har-bidt-min-son.html

 

Genlæste den lige og i modsætning til mine to andre tråde, så synes jeg sgu nogle var ALT for barske her. Virkelig. Bliver næsten ked af det igen.

Men flere spørger til, om hun kunne have ondt.... Det troede jeg ikke. Men set i bagspejlet, så havde hun nok præcist det. Og det gør sgu ondt at vide. Men hun VAR ved dyrlægen og blev tjekket. Uden de fandt noget :(

[Niels M]

Genlæste den lige og i modsætning til mine to andre tråde, så synes jeg sgu nogle var ALT for barske her. Virkelig. Bliver næsten ked af det igen.

Men flere spørger til, om hun kunne have ondt.... Det troede jeg ikke. Men set i bagspejlet, så havde hun nok præcist det. Og det gør sgu ondt at vide. Men hun VAR ved dyrlægen og blev tjekket. Uden de fandt noget :(

 

Jeg har lige læst den og må give dig ret, der var nogen hårde indlæg. Vi må alle bestræbe os på, at svare sagligt og ikke så følelsesladet. Det er nok vejen til en god debat.

[Shii]

Jo, det ville jeg. Men jeg ved ikke, hvad et "se dig godt for med opdrætter" skal hjælpe? Især når der ikke er nævneværdige helbredsproblemer i den race jeg spurgte på...

 

Det kan da sagtens hjælpe? Der er jo kæmpe forskel i et tilfælde som dit, hvor du leder efter en speciel type Lowchen og ikke "bare en Lowchen", du ville f.eks. gerne have en lidt større (Jeg anbefalede f.eks. en bestemt type linie, som generelt er lidt større, derfor er det en god idé at kigge efter en opdrætter der har den linie, fremfor bare at kontakte den første opdrætter af racen, eller den opdrætter der bor tættest på).

 

Så det synes jeg bestemt er et godt råd, netop for at gøre personen opmærksom på at i netop den race og de egenskaber personen søger, er det vigtigt at de kigger sig for og ikke bare vælger en. Så det synes jeg bestemt er et godt råd at give!

 

Jeg har lige læst den og må give dig ret, der var nogen hårde indlæg. Vi må alle bestræbe os på, at svare sagligt og ikke så følelsesladet. Det er nok vejen til en god debat.

 

Men det er jo ikke til en nyankommende bruger dog. Og ærligt, så synes jeg at man har ret til at komme med sin mening, også selvom den måske er hård. Jeg synes tråden der henvises til der bestemt er hård, men det synes jeg også man kan forvente af et sådan emne.

[Niels M]

Det kan da sagtens hjælpe? Der er jo kæmpe forskel i et tilfælde som dit, hvor du leder efter en speciel type Lowchen og ikke "bare en Lowchen", du ville f.eks. gerne have en lidt større (Jeg anbefalede f.eks. en bestemt type linie, som generelt er lidt større, derfor er det en god idé at kigge efter en opdrætter der har den linie, fremfor bare at kontakte den første opdrætter af racen, eller den opdrætter der bor tættest på).

 

Så det synes jeg bestemt er et godt råd, netop for at gøre personen opmærksom på at i netop den race og de egenskaber personen søger, er det vigtigt at de kigger sig for og ikke bare vælger en. Så det synes jeg bestemt er et godt råd at give!

 

 

 

Men det er jo ikke til en nyankommende bruger dog. Og ærligt, så synes jeg at man har ret til at komme med sin mening, også selvom den måske er hård. Jeg synes tråden der henvises til der bestemt er hård, men det synes jeg også man kan forvente af et sådan emne.

 

Man skal helt klart komme med sin ærlige mening, ellers kan man jo ligeså godt lade være med, at udtale sig. Det er mere betoningen jeg mener. Man kan let, det har jeg selv gjort, komme til, at skrive med lidt for store bogstaver i et følelsesladet øjeblik. Og om det er nyankommen eller gammel rotte :blink:, der er modtageren er jo i grunden ligegyldigt.

[Shii]

Man skal helt klart komme med sin ærlige mening, ellers kan man jo ligeså godt lade være med, at udtale sig. Det er mere betoningen jeg mener. Man kan let, det har jeg selv gjort, komme til, at skrive med lidt for store bogstaver i et følelseladet øjeblik. Og om det er nyankommen eller gammel rotte :blink:, der er modtageren er jo i grunden ligegyldigt.

 

Ja bestemt, men jeg synes også at nogle emner bare er sådan. Og nogen gange skriver folk jo også noget som de ikke rigtig mener (F.eks.. i den tråd, hvor Museklik jo netop ikke rigtig ville aflive hunden, men man står bare i en bunke følelser, og ofte kan det at skrive det ned ligesom få det afklaret/afviklet på en eller anden måde).

 

Men altså jeg er helt enig. Det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange jeg har måtte kaste hænderne i vejret og opgive fordi folk har bidt sig fast i en enkelt sætning, og den skal bare forvrides og gennemtæskes... Og det var egentlig slet ikke det tråden handlede om

[Niels M]

Ja bestemt, men jeg synes også at nogle emner bare er sådan. Og nogen gange skriver folk jo også noget som de ikke rigtig mener (F.eks.. i den tråd, hvor Museklik jo netop ikke rigtig ville aflive hunden, men man står bare i en bunke følelser, og ofte kan det at skrive det ned ligesom få det afklaret/afviklet på en eller anden måde).

 

Men altså jeg er helt enig. Det kan ikke tælles på to hænder hvor mange gange jeg har måtte kaste hænderne i vejret og opgive fordi folk har bidt sig fast i en enkelt sætning, og den skal bare forvrides og gennemtæskes... Og det var egentlig slet ikke det tråden handlede om

 

Nu bider jeg mig altså ikke fast i en sætning som sådan, men det er vel det denne tråd handler om?

[KimJ]

Genlæste den lige og i modsætning til mine to andre tråde, så synes jeg sgu nogle var ALT for barske her. Virkelig. Bliver næsten ked af det igen.

Men flere spørger til, om hun kunne have ondt.... Det troede jeg ikke. Men set i bagspejlet, så havde hun nok præcist det. Og det gør sgu ondt at vide. Men hun VAR ved dyrlægen og blev tjekket. Uden de fandt noget :(

 

Jeg har også lige læst tråden. Måske er jeg mere hårdhudet (eller måske er det lettere når man ikke selv er i skudlinjen?) men bortset fra et enkelt typisk "her er chancen for at være forarget og det skal selvfølgelig udnyttes" indlæg i starten, som jo også imødegås af en anden mere fornuftig debattør, er de fleste indlæg der er rettet til dig, jo ganske fornuftige.

 

Det meste af debatten er slet ikke relevant for/rettet mod dig, hvilket kan være irriterende, men vel ikke ligefrem hårdt?