Hvordan vælger man den rette race?

[biine]

Min er valgt med hjertet og absolut ikke med hovedet. Faldt fuldstændigt dor den bette Shih tzu hvalp jeg fulgte fra den var 12 timer gammel, ( har hjulet med pasning/pleje socialisering hos opdrætter) og hun gik bare totalt i hjertet på mig , dengang havde jeg hjemme en gammel dejlig golden, og med tilladelse til det lille myr også så skulle hun selvfølgelig flytte ind hos mig. Desværre fik jeg ikke forhandlet tilladelserne hjem på den rigtige måde så begge hunde blev registeret som tilladt med chip nummer. Desværre betød det også at da den gamle blev aflivet for nogle år tilbage skulle jeg søge om ny tilladelse til hund nummer to, hvilket jeg desvære ikke fik pga træls underbo.

nu står jeg så og mangler en hund der kan og VIL træne for det gider lillefisen ikke jo 5-10 min af gangen og mig som rigtigt gerne vil mere , jeg ville gerne have været på konkurrence banerne men når hunden ikke har interessen så er det godt nok op af bakke.

Så på det punkt passer hun bare ikke til mig , men jeg elsker hendes kærlige væsen og hendes konstante krav om kæl og nus. også fandt jeg jo ud af at jeg faktisk rigtigt godt kan lide pelspleje.

Nu hvor jeg har tilpasset mig til hende ( knap så lange gåture, mindre aktivering og

meget korte træningspas hjemme) så passer hun selvfølgelig ind her og jeg kunne da heller ikke drømme om at bytte hende ud , meeen racen får jeg nok ikke igen nå hun engang ikke kan mere, eller i hvertfald ikke før den dag jeg bliver gammel og skal bruge en nussehund. så når jeg engang i løbet af de næste par år flytter så skal det være til et sted hvor jeg som minimum må have 2 hunde , for jeg vil have en træningsmakker igen

[PBC]

Jeg er meget enig. Jeg kommer for ofte ud for at folk simpelthen har valgt forkert fordi de ikke har sig sig ind I den race de har valgt. der er som reget ikke noget I vejen med hunden men de forhold den forventes at håndtere kan simpelthen ikke passe sammen. Nogen mennesker kan og vil tilpasse sig dette og andre kan eller vil ikke. Og så er det hunden omplaceres.

 

Jeg tænker ikke på folk som "uforvarende" får anskaffet en race som de ikke aner hvordan faktisk er.

 

Jeg tænker mere på den konflikt der kan opstå når man faktisk godt ved at en korthåret hønsehund er det man virkelig ønsker sig, men at man ikke går på jagt, bor i en lille lejlighed i byen og har et godt stykke at gå til åbne arealer, hvor den virkelig kan løbe.

 

Personligt ville jeg købe ønske hunden og finde ud af at give den et godt liv. Måske ville jeg endda begynde at gå på den slags jagt, som den hund er beregnet til.

[NickiA]

Samtidig synes jeg også det handler meget om individer og hvad opdrætter ligger vægt på. Jeg har f.eks. fokuseret på at den ft cocker jeg skal have skal være efter forældre med en velfungerende stopknap som er robuste og rolige familiehunde, men stadig har masser af drift i arbejdet. Netop fordi at hvalpen skal kunne fungere i en lejlighed, og med en mindre hund.

Nu har jeg fundet et ekstremt spændende kuld som matcher lige det jeg ønsker i min kommende hund, samtidig med at jeg føler at jeg kan give den hund det den har brug for, for at trives.

Men der er også ft cocker kuld hvor jeg ikke føler jeg ville kunne give dem det rigtige hjem, fordi forældrene ikke ville matcher sammen med mig og min livsstil.

[Miss_M]

For mit vedkommende har noget været fornuft og noget er hjerte.

 

Bamse var absolut ikke fornuft - Det var en måde at få listet en hund ind i hjemmet på

Men voksede med opgaven.

 

Kaia var meget fornuft.

Selvom jeg foretrak en anden type hund, så var det bare ikke en mulighed i et 110 m2 "stort" dobbelthus i byen.

Kunne jo ikke bare lige sælge huset og få mere plads..... Eller finde et nyt job med kortere transporttid eller droppe min uddannelse som jeg tog ved siden af mit fuldtidsjob og som var et krav fra arbejdsgiver.

Så tiden og pladsen var der ikke til den type hund jeg helst ville have haft.

 

Så der rådede fornuften og jeg knuselsker hende fuldstændig lige så meget som de andre. Jeg vidste hvad jeg fik og at hun var et kompromis mellem det jeg ønskede mig og det jeg realistisk set kunne have sådan som vores liv var på det tidspunkt.

Men hun var så også lige præcis det jeg i stedet ønskede mig og hun udfylder i den grad det hun er købt til.

 

Med tiden kom muligheden for nyt job og hus på landet.

Og så kunne både hjerte og fornuft gå hånd i hånd og jeg fik min første bc.

Det er nu udvidet til 2 bc'er.

 

Den race er jo egentlig også valgt på baggrund af fornuft. Er ikke et sekund i tvivl om, at det også ville være en af de racer der ville blive foreslået hvis jeg oprettede en "hvad race skal jeg vælge"-tråd.

Når man som jeg, har brug for en pleasende, intelligent, hurtig og let trænbar hund, af middelstørrelse og bruger timer og atter timer på HUND og bruger de fleste weekender på konkurrencepladser eller kurser - Og som hyrder dagligt.

Så er det lidt svært at finde en anden egnet race

 

For mit vedkommende ville et "hjertevalg" være, at nappe en løbs-husky som jeg altid har ønsket mig.

En race jeg virkelig, virkelig synes er helt fantastisk og som jeg virkelig godt kunne tænke mig. Tanken og ideen om, at bruge timer i skoven, med et par huskyes foran cyklen tiltaler mig utrolig meget.

Men ak.... Det kommer ikke til at ske.

I sidste ende har jeg haft hund tilpas længe til at vide, at det er utopi at tro jeg vil bruge så mange timer i skoven med at fræse rundt efter nogle hunde :blink:

[luckyluna]

Jeg tænker ikke på folk som "uforvarende" får anskaffet en race som de ikke aner hvordan faktisk er.

 

Jeg tænker mere på den konflikt der kan opstå når man faktisk godt ved at en korthåret hønsehund er det man virkelig ønsker sig, men at man ikke går på jagt, bor i en lille lejlighed i byen og har et godt stykke at gå til åbne arealer, hvor den virkelig kan løbe.

 

Personligt ville jeg købe ønske hunden og finde ud af at give den et godt liv. Måske ville jeg endda begynde at gå på den slags jagt, som den hund er beregnet til.

 

Jeg taler nu heller ikke om de helt hovedkulds køb. Men jeg vil tro at 90 procent af de nye hunde ejere jeg har til træning har valgt uden at vide ret meget. De har måske læst race beskrivelsen og de har kendt for nabo med samme race, men det er så også det.

 

Jeg har lige været ude ved nogen der havde en ung border blanding, som blev gået med Max en halv time dagligt og dertil kun havde en mikro gårdhave hvor han havde fri lejlighed til at øve sig i at hyrde alt levende der passerede. De havde kæmpe problemer med ham, som kun bundede i at han var et helt forkert valg. Han afløste for en cavalier og de var ikke særlig villig til at tilpasse sig.

 

Han var valgt fordi de blev forelsket i ham som hvalp.

 

Sådan er der mange eksempler og det er dem jeg tænker på når jeg skal rådgive andre om race. Der er mange simpelthen nødt til først at bruge fornuften og når den så har indsnævret udvalget, så kan man bruge hjertet til at vælge resten.

 

 

Der er mange racer jeg er ret forelsket i. For eksempel en irsk setter. Men jeg synes ikke jeg kan tilbyde den det optimale. Og selvom jeg tror jeg ville kunne give den en tålelig tilværelse og virkelig ville lægge mig i selen for det, så ville vi have interesse konflikter. Men står der pludselig en irsk setter dame på internat og bare føles helt rigtigt ind i hjertet, så kunne jeg sagtens komme til at tage den med hjem.

[PinPoynter]

Min første hund blev valgt med hjertet, valgt ud fra at annoncen lige var i avisen den uge, og at jeg syntes blandingen lød spændene (uden nogensinde at have hørt om moderens race før). Middelstor hund som voksen (33kg) og med racepræget temperament. Hun var min bedste hund :hjerte: og vi tilpassede os og indordnede os til hinandens liv. Hun flyttede rigtig mange gange sammen med mig, jeg var 18 da jeg fik hende, og vi gik fra bare at være os to, til henover årene at tilføje 2 hunde, 2 katte og en mand, og flytte til udlandet.

[PBC]

I 1990 var vi en parcelhus familie med 2 drenge på 5 og 7 og vi anskaffede en Norsk Elghund. Jeg tror det var lidt inspireret af Eberhard Trumblers bøger Dus med din hund.

 

Ikke noget logisk valg, men temmeligt gennemtænkt. Vi havde lavet en liste med 5 racer som vi ville se nærmere på. Måske kombinationen af en ikke for stor hund der alligevel kunne fungere som vagthund, var hvad der var af fornuft i valget.

 

Når min kone og jeg evaluerer de 9 hunde vi har haft kommer den ind som den absolut bedste. Om det skyldes racen eller individet ved jeg ikke, men hun var bare et perfekt match valgt med hjertet uden stor hensynstagen til fornuft.

[Gæst DorteDK]

Walther han er virkelig valgt med hovedet under armen agtig, så når nogen sådan spørger mig i dag hvad jeg synes om valg af race er jeg blevet klogere, jeg synes bestemt man skal finde ud af hvad man kan tilbyde en hund, hvad man ønsker at lave med hunden mv. Derud fra vælge en race der passer til det

Dog er Walther bare det perfekte match han er bare noget af det mest tålmodige væsen jeg kender :hjerte: Og noget så sød

[luckyluna]

I 1990 var vi en parcelhus familie med 2 drenge på 5 og 7 og vi anskaffede en Norsk Elghund. Jeg tror det var lidt inspireret af Eberhard Trumblers bøger Dus med din hund.

 

Ikke noget logisk valg, men temmeligt gennemtænkt. Vi havde lavet en liste med 5 racer som vi ville se nærmere på. Måske kombinationen af en ikke for stor hund der alligevel kunne fungere som vagthund, var hvad der var af fornuft i valget.

 

Når min kone og jeg evaluerer de 9 hunde vi har haft kommer den ind som den absolut bedste. Om det skyldes racen eller individet ved jeg ikke, men hun var bare et perfekt match valgt med hjertet uden stor hensynstagen til fornuft.

 

min barndom hund er også den der i familien betragtes som den bedste og hun er den mest spontane. Hun havde bare så fantastisk du sind og tilpassede sig utrolig meget. Men når jeg ser tilbage på det, kunne det være endt med omplacering mange gange, hvis ikke det var fordi min mor heldigvis var så glad for hende. Hun havde et kæmpe alene hjemme problem og spiste det meste af indmaden i en bil, samt alle døre i flere boliger.

Vi flyttede mange gange og det kan jo være svært at få sted at bo til leje med hund. Men race eller type var ikke spor forkert og hun var grundlæggende det der var forventet af hende og nok derfor fungerede det.

[Ascha]

Ja, enig et stykke af vejen. Ingen grund til at gøre det svært, men hvis man nu er brændt varm!

Så må man jo overveje om ens valg også er rimeligt for hunden.

 

Ligesom du kanaliserer din hunds medfødte egenskaber og drift for at finde og apportere fuglevildt (dødt og levende) over i andre lignende aktiviteter kan man vel også kanaliser andre hunde behov for fx at gø ad hvad som helst og når som helst over i at gø i bestemte situationer og være mere mådeholden - eller undlade at gø i andre situationer.

At finde andre aktiviteter for et medfødt behov er jo at give hunden afløb for noget. At begrænse, er at begrænse.

 

En hund som er ret disponeret for at være sammen med sin ejer mest mulig lærer jo også at være alene hjemme (hvilket i min optik er et større indgreb end at undlade at gø) og hunde som har stort jagtdrift lærer ikke at løbe efter vildt, cykler og kondiløbere, men i stedet at løbe efter en bold eller slet ikke løbe efter noget.

 

Jeg tror det hele afhænger mere af hvor ihærdig man er mht at finde passende surrogater. Alle hunde bliver mega begrænset/ændret ifht deres naturlige adfærd, når de skal indpasses i menneskers liv. Til gengæld får de "noget andet".

Selvfølgelig griber man ind i hundens naturlige, medfødte egenskaber hvis man vil have dem boende hos sig, men jeg vil sammenligne det med at man har en kop der kan indeholde en begrænset mængde væske. Hver gang du har en situation hvor hunden skal gå på kompromis og rette til, får du hældt lidt væske i koppen. Er det et stort indgreb (som f.eks. at være alene hjemme) hældes der en stor mængde væske i koppen, er det et mindre indgreb (som f.eks. at undlade at markere op ad naboens havenisser) bliver der hældt en lille mængde væske i.

 

Racernes egenskaber gør at der er forskel på mængden af væske en bestemt situation udløser. F.eks. vil dét at skulle færdes i snor til dagligt tilføre en stor mængde væske hos en spaniel, men en ret lille mængde hos en chi. Dét at skulle være alene i 8 timer vil betyde en stor mængde væske hos en selskabshund, men en mindre mængde hos de mere selvstændige terrier,.. osv.

 

Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.

[KimJ]

Selvfølgelig griber man ind i hundens naturlige, medfødte egenskaber hvis man vil have dem boende hos sig, men jeg vil sammenligne det med at man har en kop der kan indeholde en begrænset mængde væske. Hver gang du har en situation hvor hunden skal gå på kompromis og rette til, får du hældt lidt væske i koppen. Er det et stort indgreb (som f.eks. at være alene hjemme) hældes der en stor mængde væske i koppen, er det et mindre indgreb (som f.eks. at undlade at markere op ad naboens havenisser) bliver der hældt en lille mængde væske i.

 

Racernes egenskaber gør at der er forskel på mængden af væske en bestemt situation udløser. F.eks. vil dét at skulle færdes i snor til dagligt tilføre en stor mængde væske hos en spaniel, men en ret lille mængde hos en chi. Dét at skulle være alene i 8 timer vil betyde en stor mængde væske hos en selskabshund, men en mindre mængde hos de mere selvstændige terrier,.. osv.

 

Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.

 

Glimrende formuleret! Jeg har selv en ide om nogenlunde det samme, blot set lidt fra den modsatte ende; Når man har en hund og gerne vil give den et så optimalt liv som muligt, kan man trykke på flere "knapper" (fodring, aktiviteter, hyggetid, pladsforhold, kontakttid o.s.v.). Man kan stort set aldrig give et 100% ideelt liv på alle parametre, men man kan forsøge at "score" højt på de vigtige punkter, i overensstemmelse med den race man har. Altså forsøge at "fylde koppen" på den positive måde.

[PBC]

Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.

 

Meget enig i at man må holde koppen tom (hvis det er det du mener er bedst for hunden) for at hunden har det godt. Det tror jeg egentlig ikke er så svært, hvis man gider og forstår hunenes behov.

 

Jeg synes det er relativt let at finde på noget som hunden er glad for og som sikrer at hunden har det godt.

[luckyluna]

Meget enig i at man må holde koppen tom (hvis det er det du mener er bedst for hunden) for at hunden har det godt. Det tror jeg egentlig ikke er så svært, hvis man gider og forstår hunenes behov.

 

Jeg synes det er relativt let at finde på noget som hunden er glad for og som sikrer at hunden har det godt.

 

Ja, men hvis man skal gå og begrænse hunden hele tiden i at gø for eksempel, så er det altså meget svært at undgå at bægeret flyder over. Det kan ikke erstattes af gode gåture eller sofa hygge.

 

Det er ikke som sådan fordi hunden har behov for at gø, men hvis det er en vagtsom hund og det samtidig er en gøende race, så er det ekstremt begrænsende at skulle forhindre det hele tiden. Også når hunden leger.

 

Det er en af det eksempler hvor det bare ikke er noget der lige ændrer på og årsag til at mange gøende racer simpelthen ikke trives i lejlighed. Eller deres omgivelser trives ikke med dem. Helt samme hund på landet ville ikke udgøre et problem og ejer ville sandsynligvis ikke engang synes at hunden gøede særlig meget.

[PBC]

Jeg må jo så bare konstatere at jeg aldrig har haft en hund hvor jeg har haft indtryk af at det et gø er så vigtigt.

 

Da jeg var medlem af spidshundeklubben havde jeg indtryk af at de hundeejere som fra starten håndterede hundenes tilbøjelighed til at gø fornuftigt ikke havde de store problemer. Jeg opfatter det på linje med mine hundes tilbøjelighed til at apportere eller jage. Noget man fra starten skal sætte i system. En jagthund skal jo faktisk lære ikke at jage - undtagen når den bliver bedt om det. Jeg antager at hyrdehunde skal lære ikke at hyrde hele tiden osv.

 

Man skal jo huske at tilbyde alternative aktiviteter. At gø meget er lidt en stressende uvane hos mange hunde efter min vurdering. Ikke særligt rart for hundene.

[Gæst DorteDK]

Jeg må jo så bare konstatere at jeg aldrig har haft en hund hvor jeg har haft indtryk af at det et gø er så vigtigt.

 

Da jeg var medlem af spidshundeklubben havde jeg indtryk af at de hundeejere som fra starten håndterede hundenes tilbøjelighed til at gø fornuftigt ikke havde de store problemer. Jeg opfatter det på linje med mine hundes tilbøjelighed til at apportere eller jage. Noget man fra starten skal sætte i system. En jagthund skal jo faktisk lære ikke at jage - undtagen når den bliver bedt om det. Jeg antager at hyrdehunde skal lære ikke at hyrde hele tiden osv.

 

Man skal jo huske at tilbyde alternative aktiviteter. At gø meget er lidt en stressende uvane hos mange hunde efter min vurdering. Ikke særligt rart for hundene.

Det er jeg faktisk enig i.

Før vi fik Zeus hørte vi nærmest ingen gøeri Walther gøer sjældent.

Men Zeus hold da op, han gøer af alt, inde som ude, det har vi trænet lidt og der er bedring. For det må da være lidt stressende at være på vagt eller hvad man skal sige konstant. Nu kan gående da passere vores indkørsel, cykler og biler kan også og de hunde han kender, men kommer der fremmede hunde forbi gøer han.

Det træner vi en del når det er muligt man skal jo være hurtigere end Zeus og der kniber det lidt

[potil]

Mine kom vidst bare dumpende ned i skødet på mig... Flips var ung en flab og jeg fik en uge til at beslutte om jeg ville have ham, ellers ville han blive aflivet - Nellie var lidt mere overvejet, men stadig med lidt tidspres.

Hvis jeg havde haft god tid og penge nok havde det nok set anderledes ud, dengang - for nu kan jeg ikke undvære mine to skæve eksistenser

 

 

De er slet ikke i nærheden af at være den hund jeg havde forestillet mig at jeg skulle have og lur mig om ikke der igen om mange mange år flytter endnu et par skæve eksistenser ind :hjerte:

[Øffegrisen]

Så må man jo overveje om ens valg også er rimeligt for hunden.

 

 

At finde andre aktiviteter for et medfødt behov er jo at give hunden afløb for noget. At begrænse, er at begrænse.

 

 

Selvfølgelig griber man ind i hundens naturlige, medfødte egenskaber hvis man vil have dem boende hos sig, men jeg vil sammenligne det med at man har en kop der kan indeholde en begrænset mængde væske. Hver gang du har en situation hvor hunden skal gå på kompromis og rette til, får du hældt lidt væske i koppen. Er det et stort indgreb (som f.eks. at være alene hjemme) hældes der en stor mængde væske i koppen, er det et mindre indgreb (som f.eks. at undlade at markere op ad naboens havenisser) bliver der hældt en lille mængde væske i.

 

Racernes egenskaber gør at der er forskel på mængden af væske en bestemt situation udløser. F.eks. vil dét at skulle færdes i snor til dagligt tilføre en stor mængde væske hos en spaniel, men en ret lille mængde hos en chi. Dét at skulle være alene i 8 timer vil betyde en stor mængde væske hos en selskabshund, men en mindre mængde hos de mere selvstændige terrier,.. osv.

 

Og så er det bare at jeg siger: Det er ikke rimeligt at anskaffe sig en race der gør, at dens kop næsten er fuld når man har lagt alle sine sjatter sammen,... uanset hvor forelsket man er. Og jeg mener heller ikke at man skal støtte op om at andre gør det, for det er hundene der kommer til at betale regningen.

 

Jeg er meget enig med dig, men problemet er, at der er forskellige opfattelser af hvad der fylder i koppen, og hvor meget det fylder.

 

Jeg synes jo f.eks. at man fylder rigtig meget i koppen, bare ved kun at have én hund, og kræve det for enhver hund højest unaturlige, at den skal være mutters alene i X timer hver dag. Efter min mening nærmer det sig dyremishandling, og personligt kommer jeg ALDRIG til at have mindre end 2 hunde af gangen.

 

Jeg tror, at nogle af de HF-erne som netop er mest fremme i skoene med krav til feks. nye medlemmer, når de spørger til hvilken race de skal anskaffe, netop har hund alene, og ikke anser det for at være noget der fylder i koppen, for "den har lært at være alene, med god alene-hjemme-træning".

 

Sådan er vi jo så forskellige, og jeg synes der på HF er brug for at kikke kritisk osse på sig selv og sit eget hundehold. Osse i relation til debatten om hvordan nye medlemmer modtages og hvilke råd de får.

[PBC]

Jeg er meget enig med dig, men problemet er, at der er forskellige opfattelser af hvad der fylder i koppen, og hvor meget det fylder.

 

Jeg synes jo f.eks. at man fylder rigtig meget i koppen, bare ved kun at have én hund, og kræve det for enhver hund højest unaturlige, at den skal være mutters alene i X timer hver dag. Efter min mening nærmer det sig dyremishandling, og personligt kommer jeg ALDRIG til at have mindre end 2 hunde af gangen.

 

Jeg tror, at nogle af de HF-erne som netop er mest fremme i skoene med krav til feks. nye medlemmer, når de spørger til hvilken race de skal anskaffe, netop har hund alene, og ikke anser det for at være noget der fylder i koppen, for "den har lært at være alene, med god alene-hjemme-træning".

 

Sådan er vi jo så forskellige, og jeg synes der på HF er brug for at kikke kritisk osse på sig selv og sit eget hundehold. Osse i relation til debatten om hvordan nye medlemmer modtages og hvilke råd de får.

 

Jeg mener ikke der er behov for selvkritik. Det er skudt helt over målet. Jeg er overbevidst om at 98% af hundeejerne herinde giver deres hunde et super godt liv, sammenlignet med gennemsnittet. Det er slet ikke det det handler om.

 

Tværtimod faktisk. Det er netop det meget høje ambitionsniveau, som folk herinde har der kan give lidt/meget forbeholdende og ret "negative" svar med rigtig mange bekymringer og for så vidt rigtige overvejelser, men som altså komme til at virke lidt voldsomt på nye spørgere.

 

Jeg har somme tider sagt at der er lidt "osteklokke" over det herinde - altså man har mistet forbindelsen til den virkelige verden, hvor hunde er hunde og behandles godt og ordentligt, men ikke som prinser og prinsesser eller som familiens eneste hobby.

 

Nogen gange virker det for idealistisk og også lidt "vi kæmper for hundenes sag agtig" mere end som hyggelig, konstruktiv og positiv udveksling/videregivelse af viden og erfaring. Det bliver mere som advarsler og risikoanalyser og jeg tror egentlig ikke det er specielt godt for ny-kommerne, hundene eller for debatten.

[Niels M]

Jeg er meget enig med dig, men problemet er, at der er forskellige opfattelser af hvad der fylder i koppen, og hvor meget det fylder.

 

Jeg synes jo f.eks. at man fylder rigtig meget i koppen, bare ved kun at have én hund, og kræve det for enhver hund højest unaturlige, at den skal være mutters alene i X timer hver dag. Efter min mening nærmer det sig dyremishandling, og personligt kommer jeg ALDRIG til at have mindre end 2 hunde af gangen.

 

Jeg tror, at nogle af de HF-erne som netop er mest fremme i skoene med krav til feks. nye medlemmer, når de spørger til hvilken race de skal anskaffe, netop har hund alene, og ikke anser det for at være noget der fylder i koppen, for "den har lært at være alene, med god alene-hjemme-træning".

 

Sådan er vi jo så forskellige, og jeg synes der på HF er brug for at kikke kritisk osse på sig selv og sit eget hundehold. Osse i relation til debatten om hvordan nye medlemmer modtages og hvilke råd de får.

 

Dyremishandling? Kun, at have én hund? Som en anden skrev, der er forskel på racers krav omkring konstant selskab.

[Gæst DorteDK]

Dyremishandling? Kun, at have én hund? Som en anden skrev, der er forskel på racers krav omkring konstant selskab.

Helt enig, Walther er utrolig social og tror han synes at det er fedt at have selskab når vi er på job. Zeus er meget selvstændig og kunne sagtens være alene, igen tror jeg det kommer an på hvad man laver med hunden, men dyremishandling, det synes jeg nu ikke (jeg har to hunde Walther var ene hund i en små 7 år inden vi fik Zeus)

[Øffegrisen]

Enig, enig PBC. Det jeg mente var vel egentlig, at mange som er meget fremme i skoene, skal huske at de måske heller ikke var så perfekte da de i sin tid anskaffede sig deres første hund. Og hvis de havde spurgt om råd herinde vedr. anskaffelsen var de blevet skudt helt i sænk.

 

Jeg startede selv ud med at anskaffe mig en Siberian husky boende på 3. sal, som den første hund efter jeg var flyttet hjemmefra (hvor vi godt nok havde haft 2 små hunde i tidens løb). Jeg havde ingen planer om at træne med den,for i min familie var der da aldrig nogen der havde gået til hundetræning. (ja, det var osse en anden tid dengang)

Tror du liiige jeg var blevet sablet ned hvis jeg havde spurgt herinde ????

 

Alligevel gik det jo godt, og kan det altså sagtens gøre, det skal man lige huske på!

[Niels M]

Enig, enig PBC. Det jeg mente var vel egentlig, at mange som er meget fremme i skoene, skal huske at de måske heller ikke var så perfekte da de i sin tid anskaffede sig deres første hund. Og hvis de havde spurgt om råd herinde vedr. anskaffelsen var de blevet skudt helt i sænk.

 

Jeg startede selv ud med at anskaffe mig en Siberian husky boende på 3. sal, som den første hund efter jeg var flyttet hjemmefra (hvor vi godt nok havde haft 2 små hunde i tidens løb). Jeg havde ingen planer om at træne med den,for i min familie var der da aldrig nogen der havde gået til hundetræning. (ja, det var osse en anden tid dengang)

Tror du liiige jeg var blevet sablet ned hvis jeg havde spurgt herinde ????

 

Alligevel gik det jo godt, og kan det altså sagtens gøre, det skal man lige huske på!

 

Jeg går ud fra du refererer til den unge mand med schæfer ønsket. Han blev ikke skudt i sænk, blot forklaret hvad det kræver, at have en brugshund. Ud fra det kan folk jo så selv vælge.

[Øffegrisen]

Dyremishandling? Kun, at have én hund? Som en anden skrev, der er forskel på racers krav omkring konstant selskab.

 

Uhh, det er ikke rart at få stillet spørgsmåltegn ved sit eget hundehold, vel?

 

Hunden er et flokdyr, og vil som udgangspunkt have enorm glæde af en artsfælle. At man så kan vænne den til noget andet, og at nogle racer og individer er mere tolerante overfor dette, er noget helt andet. Men det er noget der fylder i koppen hos enhver hund.

 

 

Jeg skrev det lidt som en provokation, fordi jeg synes det kunne være sundt for folk, at prøve at få sat spørgsmålstegn ved deres eget hunde hold

[Øffegrisen]

Jeg går ud fra du refererer til den unge mand med schæfer ønsket. Han blev ikke skudt i sænk, blot forklaret hvad det kræver, at have en brugshund. Ud fra det kan folk jo så selv vælge.

 

Det er jeg så slet ikke enig i, jeg synes han blev skudt totalt i sænk, på en særdeles ukonstruktiv måde

[Niels M]

Uhh, det er ikke rart at få stillet spørgsmåltegn ved sit eget hundehold, vel?

 

Hunden er et flokdyr, og vil som udgangspunkt have enorm glæde af en artsfælle. At man så kan vænne den til noget andet, og at nogle racer og individer er mere tolerante overfor dette, er noget helt andet. Men det er noget der fylder i koppen hos enhver hund.

 

 

Jeg skrev det lidt som en provokation, fordi jeg synes det kunne være sundt for folk, at prøve at få sat spørgsmålstegn ved deres eget hunde hold

 

Hvad ved du om mit hundehold, om jeg må spørge?