Hvor mange hunde skal man have for, at de trives?

[Niels M]

Jeg mener sagtens, at én hund kan trives fint, hvis den tilbydes gode vilkår.

[Anettesb]

Enig

Nogle individer fotrækker tilmed at være alene hund

Det selvfølg racer som generelt trives Best i store flokke, men selv her er der undtagelser.

 

Du set oftere et marsvin trist over at være alene end en hund, når bege ellers gives ellers optimale vilkår.

[Øffegrisen]

Jeg mener at enhver sund og normal hvalp elsker at være sammen med mindst en anden hund. Det er unaturligt og angstprovokerende for en hvalp at være alene, det er derfor "alene-hjemme-problemer" er et af de mest almindelige hundeproblemer for folk.

 

Der findes så hunde, som har haft så dårlige oplevelser med andre hunde at de ikke længere foretrækker artsfællers selskab, når de er blevet ældre. Der kan være mange slags dårlig oplevelser, det behøver ikke nødvendigvis være overfald eller andet som vi mennesker har oplevet at hvalpen/hunden blev udsat for. Det kan osse bare være at hunden er havnet i en flok som den ikke passer godt i.

 

Der findes osse hunde som lettere end andre vænner sig til ikke at have en artsfælle i hverdagen.

 

Men jeg er sikker på at enhver 8 ugers hvalp hellere ville vokse op og senere leve sammen med, en anden hund end være alenehund. Dette naturligvis forudsat at det er en hund den kan trives med. Det er klart at der er konstellationer som vil give konflikter, 2 næsten lige gamle hanner af visse racer f.eks. vil ofte give problemer.

 

I den nye hestelov er det blevet forbudt at holde heste alene, fordi de er flokdyr, og det samme mener jeg gælder for hunde, de er ligeså meget flokdyr som heste.

[Øffegrisen]

Enig

Nogle individer fotrækker tilmed at være alene hund

Det selvfølg racer som generelt trives Best i store flokke, men selv her er der undtagelser.

 

Du set oftere et marsvin trist over at være alene end en hund, når bege ellers gives ellers optimale vilkår.

 

Det er osse smadder synd at holde marsvin alene.

[Niels M]

Jeg mener at enhver sund og normal hvalp elsker at være sammen med mindst en anden hund. Det er unaturligt og angstprovokerende for en hvalp at være alene, det er derfor "alene-hjemme-problemer" er et af de mest almindelige hundeproblemer for folk.

 

Der findes så hunde, som har haft så dårlige oplevelser med andre hunde at de ikke længere foretrækker artsfællers selskab, når de er blevet ældre. Der kan være mange slags dårlig oplevelser, det behøver ikke nødvendigvis være overfald eller andet som vi mennesker har oplevet at hvalpen/hunden blev udsat for. Det kan osse bare være at hunden er havnet i en flok som den ikke passer godt i.

 

Der findes osse hunde som lettere end andre vænner sig til ikke at have en artsfælle i hverdagen.

 

Men jeg er sikker på at enhver 8 ugers hvalp hellere ville vokse op og senere leve sammen med, en anden hund end være alenehund. Dette naturligvis forudsat at det er en hund den kan trives med. Det er klart at der er konstellationer som vil give konflikter, 2 næsten lige gamle hanner af visse racer f.eks. vil ofte give problemer.

 

I den nye hestelov er det blevet forbudt at holde heste alene, fordi de er flokdyr, og det samme mener jeg gælder for hunde, de er ligeså meget flokdyr som heste.

 

Men den domesticerede hund, tamhunden opfatter jo menneskerne som dens flok. Det er de ad åre blevet avlet til.

[Hofferne]

Det må vel komme an på hvor meget tid og energi man har, for den skal jo deles mellem det antal hunde man anskaffer sig. Der kommer jo ikke flere timer i døgnet fordi man har flere hunde....

Jeg tror ikke det nødvendigvis er lykken (for hundene) at være flere, hvis det er for at undgå alene hjemme tiden, hvis ejer så ikke har særlig meget tid til aktivering, træning osv. af den enkelte hund.

[Øffegrisen]

Men den domesticerede hund, tamhunden opfatter jo menneskerne som dens flok. Det er de ad åre blevet avlet til.

 

Jaeh...........det er der jo nogen der mener. Men hvis menneskerne er hundens flok og er 100% ligeså godt selskab som en anden hund, hvorfor reagerer hunde så, så tydeligt på andre hunde, mens de ignorerer andre mennesker?

[Hofferne]

Jaeh...........det er der jo nogen der mener. Men hvis menneskerne er hundens flok og er 100% ligeså godt selskab som en anden hund, hvorfor reagerer hunde så, så tydeligt på andre hunde, mens de ignorerer andre mennesker?

 

Fordi de godt ved, at vi ikke er samme art/race - men vi kan sagtens høre sammen som en flok alligevel.

 

Heste må ikke gå alene, men der står ikke noget om at de SKAL gå sammen med andre heste. Det kan sagtens være æsler, bitte små ponyer mm.

[Niels M]

Jaeh...........det er der jo nogen der mener. Men hvis menneskerne er hundens flok og er 100% ligeså godt selskab som en anden hund, hvorfor reagerer hunde så, så tydeligt på andre hunde, mens de ignorerer andre mennesker?

 

Jeg mener nu ikke jeg kan huske, at have haft en hund der ignorede andre mennesker. Og jeg har haft 10 stk. Nogle mennesker blev valgt fra pga. deres adfærd (godt pejlemærke til ejer), men det sker også hund og hund imellem.

[Øffegrisen]

For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at hunde har uendelig meget glæde af at leve sammen med en artsfælle. Det er meget tydeligt at se, når man har flere hunde sammen

 

Heste absolut ikke har samme glæde af at gå sammen med æsler, som med andre heste. Min hest går faktisk sammen med både æsler og andre heste, men de 2 arter holder sig i hver sin flok. De blander sig ikke, og foretrækker klart deres egne artsfæller.

[Niels M]

For mig er der i hvert fald ingen tvivl om, at hunde har uendelig meget glæde af at leve sammen med en artsfælle. Det er meget tydeligt at se, når man har flere hunde sammen

 

Heste absolut ikke har samme glæde af at gå sammen med æsler, som med andre heste. Min hest går faktisk sammen med både æsler og andre heste, men de 2 arter holder sig i hver sin flok. De blander sig ikke, og foretrækker klart deres egne artsfæller.

 

Selvfølgelig har de glæde af, at bo sammen med en artsfælle de kan lege og trives med, ingen tvivl om det. Jeg vil dog hellere give 1 hund 100% end 2 50% hver, som skrevet i den anden tråd. Aslan er en bulderbasse på snart to år som kom til mig uden anden træning end, sit og giv pote som 14 måneders unghund. Skulle jeg tage en anden hund ind ville det fjerne for meget fokus fra ham, hvilket ikke er optimalt i mine øjne. Gør det mig til en ringe hundeejer? Det mener jeg ikke det gør.

[Miss_M]

Det spørgsmål er der ikke noget entydigt svar på.

Det kommer virkelig an på hunden, flokken og hverdagen.

 

Min den ene vil klart foretrække at være enehund.

Til enhver tid.

Han tolerere de andre, men interagere ikke rigtig med dem og det er tydeligt han ikke gider gå sammen med bc'erne når de er alene.

 

Så har jeg en der er lidt ligeglad.

Hun har det fint med de andre, elsker især Yoda og er lidt ligeglad hvem hun går sammen med.

Og om hun går sammen med andre er ligegyldigt - hun hader at være uden sine mennesker.

Det gør ingen forskel om der er 1 eller 3 andre hunde sammen med hende, eller om hun er helt alene - hun opføre sig ens og er lige træt af det.

 

Bc'erne er mere flok-mindede.

De trives helt klart godt sammen med flere hunde og nyder selskabet af andre.

Men ifht alene tid uden os mennesker er de ligeglade om de er sammen eller alene.

Det røre dem ikke rigtig og ingen af dem har haft alene hjemme problemer overhovedet.

Yoda var allerede som 9 ugers hvalp helt og aldeles ligeglad med at stå i hundegård.

Chut ved jeg af gode grunde ikke hvordan har haft det med det. Men hun har hos os været tryg derude fra dag 1.

 

Men rent socialt har bc'erne klart meget ud af hinanden og lever lidt efter devisen "jo flere jo bedre".

Tror fint jeg kunne have 2-3 stykker mere og de ville nyde det.

 

Men så ville Bamse og Kaia i den grad flytte hjemmefra og hade mig som pesten for at have ladet flere flytte ind

Bamse ville nok faktisk helst hele banden bare flyttede hjemmefra nu!!

[KimJ]

Det må vel komme an på hvor meget tid og energi man har, for den skal jo deles mellem det antal hunde man anskaffer sig. Der kommer jo ikke flere timer i døgnet fordi man har flere hunde....

Jeg tror ikke det nødvendigvis er lykken (for hundene) at være flere, hvis det er for at undgå alene hjemme tiden, hvis ejer så ikke har særlig meget tid til aktivering, træning osv. af den enkelte hund.

 

Jeg er meget enig, især m.h.t. det at flere hunde kommer til at dele den opmærksomhed en enkelt hund får for sig selv.

 

Det bliver dermed et kompromis, hvor man på den ene side har fordelene ved at have flere hunde sammen, som måske mest er noget de har glæde af når man ikke selv er der, og de fordele der er ved at have hunden alene, som mest kommer til udtryk når man er sammen med den. Hvad der vægter mest, er nok så forskelligt fra den ene hunde/menneske/situation-konstellation til den anden, at det bliver for tåbeligt at prøve at sætte faste retningslinjer for hvad der er "rigtigst". En ting er dog sikker; det er lettere at tilgodese en hunds fysiske behov, hvis det ikke skal afstemmes med andre hunde i husstanden.

 

Jeg er ikke enig i præmissen Øffegrisen indirekte opstiller, at man bedre kan lade sine hunde være alene fordi de har hinanden, end en enkelt hund. Intet tyder på at de savner deres "flokleder" mindre fordi de er flere som er ladt tilbage. Uanset hvad, trækker det ned i livskvaliteten for hunde, at være meget alene hjemme. Det er så bare et af livets realiteter for de fleste hunde, som vi må prøve at kompensere for, når vi kommer tilbage til dem, og i øvrigt minimere efter bedste evne.

[Niels M]

Det spørgsmål er der ikke noget entydigt svar på.

Det kommer virkelig an på hunden, flokken og hverdagen.

 

Min den ene vil klart foretrække at være enehund.

Til enhver tid.

Han tolerere de andre, men interagere ikke rigtig med dem og det er tydeligt han ikke gider gå sammen med bc'erne når de er alene.

 

Så har jeg en der er lidt ligeglad.

Hun har det fint med de andre, elsker især Yoda og er lidt ligeglad hvem hun går sammen med.

Og om hun går sammen med andre er ligegyldigt - hun hader at være uden sine mennesker.

Det gør ingen forskel om der er 1 eller 3 andre hunde sammen med hende, eller om hun er helt alene - hun opføre sig ens og er lige træt af det.

 

Bc'erne er mere flok-mindede.

De trives helt klart godt sammen med flere hunde og nyder selskabet af andre.

Men ifht alene tid uden os mennesker er de ligeglade om de er sammen eller alene.

Det røre dem ikke rigtig og ingen af dem har haft alene hjemme problemer overhovedet.

Yoda var allerede som 9 ugers hvalp helt og aldeles ligeglad med at stå i hundegård.

Chut ved jeg af gode grunde ikke hvordan har haft det med det. Men hun har hos os været tryg derude fra dag 1.

 

Men rent socialt har bc'erne klart meget ud af hinanden og lever lidt efter devisen "jo flere jo bedre".

Tror fint jeg kunne have 2-3 stykker mere og de ville nyde det.

 

Men så ville Bamse og Kaia i den grad flytte hjemmefra og hade mig som pesten for at have ladet flere flytte ind

Bamse ville nok faktisk helst hele banden bare flyttede hjemmefra nu!!

 

Spørgsmålet er afledt af en anden tråd der løb lidt af sporet... http://www.hunde-forum.dk/debat/42096-hvordan-vaelger-man-den-rette-race-2.html

[Miss_M]

Spørgsmålet er afledt af en anden tråd der løb lidt af sporet... http://www.hunde-forum.dk/debat/42096-hvordan-vaelger-man-den-rette-race-2.html

 

Jeps, den er jeg med på - men prøver at svare uden at blande en anden tråd og noget der står skrevet andre steder ind i mit svar :blink:

[PBC]

Jeg tror de fleste hunde har fornøjelse af at være i en familie med 2-3 hunde, men selvfølgelig kun hvis de kommer godt ud af det med hinanden. Generelt er der betydelig flere fordele end ulemper ved det.

 

Antagelse om at man må dele sin tid mellem hundene holder ikke i mit hundehold. Vi gør næsten al ting sammen og jeg bruger meget at træne to hunde samtidig. Det er der en række fordele ved. Dog især ved nye ting/nye hvalpe skal man jo sørge for at der tid hvor man træner alene med en hund, men så er den anden jo bare hjemme hos konen og hygger der.

 

Generelt tror jeg dyr bedst holdes sammen med artsfæller.

 

Dette betyder ikke at en hund ikke kan have et super liv uden at der er andre artsfæller i flokken.

[Sitto]

Jeg tror på at det er mest optimalt for hunde at være flere sammen. Men selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser - der ér jo hunde som klart trives bedst som alenehunde. Men skal vi se sådan generelt på det, ja så tror jeg hunde trives bedst i flok.

 

Jeg elsker at have fire hunde og jeg kommer aldrig til kun at have én hund igen. De har virkelig meget glæde af hinanden. De er ellers ikke hunde der elsker fremmede hunde, de er meget selektive med hvem de gider og hvem de ikke gider - men deres egen lille flok knuselsker de og de har utrolig meget glæde af hinanden!

 

Og i en blanding af vores selskab og hinandens, så får de klart mere opmærksomhed og nærvær end én enkelt hund ville få. Når vi er hjemmefra, så har de altid hinanden - de er aldrig alene kun én hund. Når jeg sidder herhjemme og studerer og derfor ikke har tid til at underholde dem hele tiden, så putter og leger de med hinanden. Når de går i haven og tøffer rundt, så gør de det sammen. Når de soler sig, så gør de det sammen. De foretager sig mange ting sammen som vi altså ikke kan hamle op med og ting som de bl.a. også ville gøre alene, hvis ikke de havde hinanden.

 

Hunden ér et flokdyr, ellers ville den jo heller ikke være så afhængig af os som sin flok - så helt optimalt, ja det er imo flere hunde sammen. Dermed ikke sagt at en hund ikke kan trives alene i en familie, selvfølgelig kan den det. En hund er jo netop virkelig tilpasningsdygtig, men i min optik er der forskel på hvad der er optimalt og hvad en hund tilpasser sig til. Det er jo heller ikke optimalt at hunde er alene en lang arbejdsdag, men det er noget vi vænner dem til fordi det er noget de er nødt til at kunne - optimalt nej, men de trives alligevel med det, fordi vi har lært dem det. På samme måde kan en hund selvfølgelig også afffinde sig med at være alenehund - men kunne de fleste hunde vælge, så tror jeg de ville vælge at have flere hunde i deres flok.

 

Og herhjemme er flokken generelt ret samlet, det er ikke meget tid de bruger opdelt - når de indimellem er til træning eller når jeg går en mindre tur med dem her i byen to og to og så når de er til behandlinger - men igen efterlades én hund aldrig alene, de som venter har altid hinanden. Men sådan generelt så laver vi de fleste ting sammen allesammen. Så bare fordi man har flere hunde, så behøver man jo ikke skulle dele al sin tid og opmærksomhed op - der er mange ting man sagtens kan lave med flere hunde. Og så vil jeg mene at den tid vores bruger opdelt/på at vente på hinanden, den opvejes mange gange af den glæde de ellers har af hinanden!

[Niels M]

Jeg tror på at det er mest optimalt for hunde at være flere sammen. Men selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser - der ér jo hunde som klart trives bedst som alenehunde. Men skal vi se sådan generelt på det, ja så tror jeg hunde trives bedst i flok.

 

Jeg elsker at have fire hunde og jeg kommer aldrig til kun at have én hund igen. De har virkelig meget glæde af hinanden. De er ellers ikke hunde der elsker fremmede hunde, de er meget selektive med hvem de gider og hvem de ikke gider - men deres egen lille flok knuselsker de og de har utrolig meget glæde af hinanden!

 

Og i en blanding af vores selskab og hinandens, så får de klart mere opmærksomhed og nærvær end én enkelt hund ville få. Når vi er hjemmefra, så har de altid hinanden - de er aldrig alene kun én hund. Når jeg sidder herhjemme og studerer og derfor ikke har tid til at underholde dem hele tiden, så putter og leger de med hinanden. Når de går i haven og tøffer rundt, så gør de det sammen. Når de soler sig, så gør de det sammen. De foretager sig mange ting sammen som vi altså ikke kan hamle op med og ting som de bl.a. også ville gøre alene, hvis ikke de havde hinanden.

 

Hunden ér et flokdyr, ellers ville den jo heller ikke være så afhængig af os som sin flok - så helt optimalt, ja det er imo flere hunde sammen. Dermed ikke sagt at en hund ikke kan trives alene i en familie, selvfølgelig kan den det. En hund er jo netop virkelig tilpasningsdygtig, men i min optik er der forskel på hvad der er optimalt og hvad en hund tilpasser sig til. Det er jo heller ikke optimalt at hunde er alene en lang arbejdsdag, men det er noget vi vænner dem til fordi det er noget de er nødt til at kunne - optimalt nej, men de trives alligevel med det, fordi vi har lært dem det. På samme måde kan en hund selvfølgelig også afffinde sig med at være alenehund - men kunne de fleste hunde vælge, så tror jeg de ville vælge at have flere hunde i deres flok.

 

Og herhjemme er flokken generelt ret samlet, det er ikke meget tid de bruger opdelt - når de indimellem er til træning eller når jeg går en mindre tur med dem her i byen to og to og så når de er til behandlinger - men igen efterlades én hund aldrig alene, de som venter har altid hinanden. Men sådan generelt så laver vi de fleste ting sammen allesammen. Så bare fordi man har flere hunde, så behøver man jo ikke skulle dele al sin tid og opmærksomhed op - der er mange ting man sagtens kan lave med flere hunde. Og så vil jeg mene at den tid vores bruger opdelt/på at vente på hinanden, den opvejes mange gange af den glæde de ellers har af hinanden!

 

Jeg giver dig helt ret i, at de har stor glæde af hinanden. Jeg har selv haft 4 på en gang for en del år tilbage. Det var dog store hunde, 2 dobere, 1 lab blanding og 1 grand danois. Det ville jeg ikke have overskud til idag, 25 år efter. Derfor mener jeg det er bedre, at jeg kan give Aslan min fulde opmærksomhed og tilfredsstille hans behov.

[Beaglepack]

Nu er mine jo en samarbejdende race og de har virkelig meget glæde af hinanden - de hygger virkelig i hinandens selskab - men når det er sagt er det også et stort arbejde at aktivere dem så de alle får det de nu skal have. Når en af dem bliver syg med mave infektion følger de andre to jo gerne trop - så man derved får et længere syge forløb - det er jo ikke noget der sker hele tiden - men det trækker ned på minus siden hos mig. Jeg har også oplevet at de alle 3 bare skulle til dyrlæge af flere omgange fordi der var nogle ting der bare opstod og andre gange går der et helt år uden noget som helst med nogen af dem.

 

Jeg nyder det så længe det varer - men kan godt mærke at kræfterne ikke altid lige slår til - derfor er jeg også ret sikker på jeg ikke får 2-3 hunde igen - der vil gå mindst 8-10 år endnu før alle mine beagler er væk - og til den tid vil jeg vurdere om jeg skal have hund igen.

Tænker meget det beror på en selv - hvad man vil/ikke vil og hvad man kan klare/ikke klare - man skal tænke på at man også bliver ældre samtidig med at andre ting kan gribe ind i ens liv - alt er jo ikke baseret på en her og nu tanke gang.

[KimJ]

Mit gæt her, er at vi hver især mener at vi har valgt den rigtige løsning på netop dette punkt. Det ville jo være ret let at lave om på, hvis man mente noget andet...

 

Jeg opfatter "samvær" som tid mellem Luffe og jeg selv, på en måde som ekskluderer alle andre, herunder fruen og katten. Andre hunde ville lide samme skæbne, så jeg synes ikke at man bare kan sige at "vi alle sammen er sammen" på den måde.

Det er såmænd ikke fordi vi laver det helt vilde; Helt almindelig småsnak, pillen i pelsen efter burrer, udredning af filtrede totter, lidt anden hygiejnisk pleje samtidig med at der leges lidt "hvalpebidning" og andre ting som egentlig ikke involverer den store aktivitet. Jeg er sikker på at det er noget der styrker båndet mellem os, og det er noget jeg ville hade at skulle rationere, fordi der også skulle være tid til andre.

Til gengæld har jeg selvfølgelig en større opgave med at lade min hund få tid sammen med andre hunde, hvilket heldigvis er nemt her hvor vi bor.

[Shii]

Vi har haft en hund som vi valgte at omplacerer baseret på at hun ikke duede i en flok. Det var helt tydeligt at det kun gjorde hendes livskvalitet dårligere jo flere hunde der var omkring hende. Selvom at vi fik hende som 7 ugers, og hun altid havde boet med andre hunde, så fungerede det bare ikke for hende.

 

Nu har vi racen Lowchen, og der synes jeg at alene hjemme er nemmere for dem når de er flere, men derudover tror jeg ikke de har behov for hinanden. Generelt er de mest vilde med at være med deres menneske, og ikke så meget med de andre hunde....

 

Det ændre dog ikke på at jeg aldrig igen skal have færrer end 2 hunde.. Og det er nok endda meget optimistisk at tro vi kommer derned igen Lige nu har vi tre, og en på vej.

[Shii]

Derudover mener jeg forresten også når folk siger at hunden skal dele opmærksomheden og fremfor 100% får de kun 50%, eller 25% hvis der er fire osv.

 

Det tror jeg ikke på, det handler om prioritering. Det er klart at jeg kun har to hænder at kæle med, og det betyder jeg kun kan kæle to hunde af gangen, men når det kommer til f.eks. hundetræning så er det jo 1:1, og det er samme mængde som de ville få hver for sig stadigvæk. Jeg tror ikke at andre folk laver 4* så meget træning med deres ene hunde, som jeg gør med en af mine hunde. (Altså her tænkes normale hjemme hygge hunde, ikke konkurrence hunde, eller hunde der trænes på arbejdsplan).

 

Mine hunde luftes en eller to gange dagligt sammen, og derudover luftes de hver for sig, en til to gange om dagen. Heldigvis er vi to, og derfor kan hundene få mere end nok opmærksomhed hver for sig. Derudover arbejder jeg f.eks. hjemmefra, hvilket giver mig ekstra meget tid igennem hele dagen til at give dem opmærksomhed.

 

Jeg tror derfor at antal hunde for at de skal trives, og for at ejer kan give hunden nok, er vidt forskelligt. Det kommer så meget an på ens livsstil, og hvor god man er til f.eks. at multitaske. Jeg elsker at træne to hunde samtidig, men jeg har også fundet ud af at ved tre hunde kan jeg ikke fokusere og belønne hurtigt nok til at det ikke giver frustration hos hundene. Sådan lærer man jo hen af vejen, og jeg tror de er røv ligeglade med at dele opmærksomheden så længe de får

[Niels M]

Derudover mener jeg forresten også når folk siger at hunden skal dele opmærksomheden og fremfor 100% får de kun 50%, eller 25% hvis der er fire osv.

 

Det tror jeg ikke på, det handler om prioritering. Det er klart at jeg kun har to hænder at kæle med, og det betyder jeg kun kan kæle to hunde af gangen, men når det kommer til f.eks. hundetræning så er det jo 1:1, og det er samme mængde som de ville få hver for sig stadigvæk. Jeg tror ikke at andre folk laver 4* så meget træning med deres ene hunde, som jeg gør med en af mine hunde. (Altså her tænkes normale hjemme hygge hunde, ikke konkurrence hunde, eller hunde der trænes på arbejdsplan).

 

Mine hunde luftes en eller to gange dagligt sammen, og derudover luftes de hver for sig, en til to gange om dagen. Heldigvis er vi to, og derfor kan hundene få mere end nok opmærksomhed hver for sig. Derudover arbejder jeg f.eks. hjemmefra, hvilket giver mig ekstra meget tid igennem hele dagen til at give dem opmærksomhed.

 

Jeg tror derfor at antal hunde for at de skal trives, og for at ejer kan give hunden nok, er vidt forskelligt. Det kommer så meget an på ens livsstil, og hvor god man er til f.eks. at multitaske. Jeg elsker at træne to hunde samtidig, men jeg har også fundet ud af at ved tre hunde kan jeg ikke fokusere og belønne hurtigt nok til at det ikke giver frustration hos hundene. Sådan lærer man jo hen af vejen, og jeg tror de er røv ligeglade med at dele opmærksomheden så længe de får

 

Det kommer også an på hvor krævende hunden er og hvad ejer formår. Med min anser jeg det ikke for ansvarligt med flere hunde. Han var som sagt totalt utrænet da jeg fik ham som unghund og bliver/er et stort brød, så jeg ønsker, at give ham alt jeg kan. Han er heldigvis en nem dreng...

[Stjernetosse]

For mig at se kommer det helt an på race. Beagler f.eks. trives rigtig fint som enehund, men de trives bedre når de er to eller flere. Jeg kommer nok sandsynligvis aldrig til at have en hund alene igen, når vi "drosler" ned engang bliver det med to hunde.

[Shii]

Det kommer også an på hvor krævende hunden er og hvad ejer formår. Med min anser jeg det ikke for ansvarligt med flere hunde. Han var som sagt totalt utrænet da jeg fik ham som unghund og bliver/er et stort brød, så jeg ønsker, at give ham alt jeg kan. Han er heldigvis en nem dreng...

 

Men en anden ejer kunne muligvis sagtens have haft ham med en anden. Der er jo f.eks. hundejere herinde som jeg anser for at være nogle af de bedste og mest engagerede, f.eks. Siri, Menilli og Anne, de har alle flere hunde, og klarer deres hunde med fuldtidsarbejde og træning på højt niveau. Jeg ville aldrig tøve med at tænke at deres hunde får "100%".

 

Jeg tror virkelig det også kommer an på den enkelte person. En af de ting jeg dog mener er virkelig forkert er at antage at hvis ens hund keder sig, skal man anskaffe sig en hund mere for så kan de underholde hinanden. Nej! Eller at fordi ens hund ikke kan være alene hjemme, så skal man bare have en til; Nej!

 

Det kan godt være en løsning, men det er mere symptombehandling end at finde ud af hvorfor problemet er der.