Hop til indhold

Overvejelser vedr. ny hund.


Bernhardiner
 Share

Recommended Posts

Lidt i forlængelse af de seneste debatter der har været herinde, om hvordan man vælger den rette race osv, kunne jeg godt tænke mig at delagtiggøre jer i mine overvejelser. Det kunne være interessant, at at få noget objektiv indblanding på tværs af holdninger og erfaringer og måske nogle friske og nye input. Plus, her skal i ikke bekymre jer om, om jeg bliver tøsefornærmet.

 

Allerførst vil jeg lige påpege, at jeg er stærkt påvirket af en dyb dyb sorg og savn over min elskede Oliver, samt de psykiske eftervirkninger hans forløb har givet mig, som jeg skal have bearbejdet. Derfor skal jeg ikke ud og have en hund lige nu og her. Men at vide at der var en plan, vil måske kunne hjælpe mig til at blive klar igen, da jeg virkelig ikke fungerer særlig godt uden en hund.

 

Som skrevet tidligere, havde jeg besluttet at Oliver skulle være den sidste i rækken af de helt store, selvstændige vogter typer, som jeg ellers elsker så højt. Planen var at der, om de der 10-12 år, skulle en lille/mindre hund hjem, der ikke er nær så krævende som jeg er vant til. Jeg kunne godt se, derude i den fjerne fremtid, at jeg ville nyde at have en lille nem hund til at gå og hygge mig med. Men sådan skulle det jo desværre ikke gå og jeg er tvunget til allerede at skulle tage fat på det nu.

 

Jeg har ret svært ved at blive forelsket i en race, og det gør mit fremtidige valg til en enorm konflikt mellem fornuft og hjerte og hvor jeg skal finde en god balance mellem de to.

 

Der er én race, som jeg i mange år har været helt vild med. Ikke udseendet som sådan, men sindet tiltaler mig rigtig meget, og det er en engelsk bulldog. Der har jeg en hund der er selvstændig, glad, skide sjov, stædig, egenrådig, der skal meget til at rokke ved dens selvtillid, den er selskabelig, dog uden at være klæbende, kan godt lide at den kan ligge og snorksove det ene sekund og så farer rundt som en lille bulldozer det næste. Jeg synes, at det er en hund der hviler rigtig godt i sig og der skal meget til for at få den ud af balance. Det er en hund der gerne vil lave noget, inden for rimelighedens grænser, og nyder at få nogle opgaver og nogle skønne gåture, dog ikke i den høje ende af skalaen, og som ikke vil kravle på væggene hvis jeg ligger med 40 i feber. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er en race der virkelig bare passer s.... godt til mig og som vil komme under huden på mig med det samme.

 

MEN, og det er vitterligt et gigantisk stort men. Den der sundhed...... eller skal vi ikke sige mangel på sundhed. For pokker altså. Den race og den avl der foregår, er simpelthen så langt væk fra min etik. Der er én opdrætter som jeg ville overveje at købe fra, som, ud over at fokusere mere på en slankere og bedre kropsbygning, også fotograferer og tester for en hulens masse ting. Ud over det er det en opdrætter, der på ingen måde lægger skjul på de problematikker racen har. Men det ændrer ikke på det faktum, at det ikke er et spørgsmål om den kommer til at fejle noget, men et spørgsmål om hvad den kommer til at fejle. Her kan jeg virkelig se en hulens masse fremtidige bekymringer, daglig pleje i forhold til svamp, rynker osv, stor risiko for at miste den i en alt alt for tidlig alder. Plus at give 20-24000 for en hund, der, i det lange løb, kan tømme selv Donald Trumps konto, er altså bare imod mine principper. Oven i det er der risiko for egetkønsaggression, altså det er så noget jeg er vant til at have i tankerne i forbindelse med socialisering og træning, og det er ikke lige dét der har noget afgørende vægt.

 

Så er der den anden race jeg har i tankerne. Ret langt væk fra EB'en. Men hvis jeg skal prøve at lytte efter den fornuftige side, vil denne være god.

 

Det er griffon petit brabancon, jeg har haft liggende i tankerne. Det der tiltaler mig, er at den er sund, NEM, lille og handy, robust, glad, kan efter sigende være lidt egenrådig, kan med alt og alle, kan tages med over alt, ingen pelspleje, lærenem. Aktiv ude, afslappet hjemme. Ja generelt bare en utrolig nem og ligetil lille hund, der skulle være god til at tilpasse sig.

 

Men..... Risikoen for alene hjemme problemer er altså ret høj med de selskabshunde. Det kan forekomme med alle hunde, det er jeg klar over, men ved selskabsracerne er den altså højere og det er virkelig et kæmpe minus ved racen.

 

Noget andet jeg er nervøs for er, at jeg altså ikke er vant til en selskabsrace. En der konstant gerne vil være hvor jeg er. En lille glad vimserøv der følger med overalt. Racen bliver blandt andet kaldt for skyggehunden, fordi den altid er i hælene på en. Man kan naturligvis dæmpe den adfærd til en vis grad, men det er jo en del af racen. Jeg kan da også godt se noget charme i det, for det er ikke mit indtryk at den er "på" konstant. Men det er jo en race der ligger meget langt væk fra hvad jeg er vant til og hvad jeg godt kan lide.

 

Og så er der jo lige det faktum at den altså egentlig ikke siger mig vanvittigt meget. Jeg falder ikke i svime over den og så jeg den på gaden, ville jeg nok slet ikke lægge mærke til den. Men jeg skal naturligvis ud at møde nogen og se den på hjemmebane, og håbe at de kryber sig ind under huden på mig. En griffon er, på papiret, ret tæt på et perfekt match, hvis jeg skal have en sund, ukompliceret, nem, glad og god all-round hund, hvor der er plads til at jeg kan lave lidt små fejl. Super fornuftigt valg. Lige med undtagelse af alene hjemme træningen, men ved det første tegn på problemer, skal der jo en adfærdsbehandler på.

 

Der er bare lige det, at den ikke får hjertet til at banke.

 

Én gang har jeg valgt hund udelukkende ud fra fornuft og hvor jeg tænkte, at jeg da sikkert nok skulle komme til at falde pladask for den med tiden. Han var virkelig en super dejlig lille hund, men vi havde simpelthen ikke skyggen af kemi. Jeg valgte at omplacere ham, mod at jeg fik lov til at følge med på sidelinjen og han har verdens bedste liv i det perfekte hjem. Så derfor kommer det hele til at stå og falde med hvad jeg kommer til at føle, når jeg får taget mig sammen til at tage ud og møde griffoner. Jeg håber virkelig, at de bare sparker benene væk under mig.

 

En helt anden løsning, som jeg har tænkt på, er at overtage en voksen hund. Her slipper jeg for de første par år med at have hvalp/unghund som kan være hårde. Finde en hund der bare er færdig og voksen. Selvfølgelig kommer der en tilvænningsfase, men basen er sat og så skal man bare lære hinanden at kende. Finde en der bare går under huden på mig og vide at der ingen adfærdsproblemer er, ingen alene hjemme problemer osv osv osv.

 

Men.... Jeg vil ikke få hvalpe/unghunde tiden, som jo altså også er en rigtig dejlig og sjov periode, hvor man virkelig lærer hunden at kende på godt og ondt. Hvor man vokser og lærer sammen. Jeg vil ikke have haft noget med den at gøre i de vigtige perioder og sætte mit præg på den. Jeg vil virkelig mangle noget, ved ikke at have haft den fra hvalp. Og mest af alt, jeg er bange for om jeg vil kunne knytte mig på samme måde til en voksen hund, som når man har haft den fra hvalp. Jeg har tidligere fået tilbudt en del voksne hunde, men har takket nej da jeg ikke faldt nok for dem. Jeg ved ikke om jeg vil kunne opnå den der "du er min og jeg er din" følelse med en voksen hund.

 

Hvad nu hvis sælger ikke er ærlig og man lige pludselig står med en hund der har en masse skeletter i skabet?

 

En sidste mulighed er at høre jer, om i har nogle ideer til en race jeg ikke selv har tænkt på. Ud fra ovenstående kan i få et indtryk af hvad jeg godt kan lide. Men bare for god orden skyld kommer her lige lidt detaljer. Kravene har ændret sig lidt fra hvad jeg har været vant til.

 

Jeg går hjemme, er alene og der vil aldrig komme børn. Bor i hus med have, tæt ved fantastiske skove og strand. Hunden kommer max til at skulle være alene i en 5 timer. Mine hunde er en del af min hverdag og kommer til at være min bedste ven og som vil komme med mange steder.

 

Mht aktivitetsniveau er jeg nok ret tæt på gennemsnitlig. Måske med en tendens til det lidt lavere niveau, når vi taler direkte gåture. Helbredsmæssigt er der en grænse for hvor meget jeg kan gå, men jeg har jo så gode muligheder for at supplere godt op med mental stimulering. Jeg selv og mit helbred dutter ikke til de højenergiske hunde og hunden skal kunne klare, at man ligger syg i et par dage og ikke lige kan tilbyde det vilde. Jeg er ikke synderlig træningsminded længere, andet end sådan ganske almindelig hygge træning. Gider hunden ikke at træne kan jeg også sagtens leve med det, der er mange andre sjove ting jeg kan finde på. Dette er pga Oliver, her har jeg trænet og trænet og trænet uden at se at noget virkede, så lysten til at træne er forsvundet. Fik jeg noget succes, tænker jeg, at det sjove i at træne nok skulle dukke op i mig igen. Dog vil det aldrig blive på konkurrenceniveau. Jeg er en der er opmærksom på og sørger for at min hund bliver både mentalt og fysisk stimuleret.

 

Der skal være minimalt med pelspleje. Størrelsen... årh.... ja... Lille til mellem.

 

Kvaliteter som jeg godt kan lide, i form af stikord, er: Stoisk/indre ro, selvtillid, hviler i sig selv, kan træffe selvstændige beslutninger, nervefast, stolthed, glæde, humor, kærlig, selvstændig, stædig, egenrådig, modig, en evne til at tilpasse sig, jeg kan både lide de svære typer såvel som de lette og ukompliceret.

 

Dog er der selvfølgelig plads til at der bliver gået på kompromis på tværs af disse kvaliteter og jeg er ret god til at tilpasse mig den enkelte hund.

 

Der er nogle forskellige racer som jeg egentlig godt kan lide, men hvor der er nogle ting der gør jeg trækker lidt i land igen. De er ret forskellige, men består alle af nogle kvaliteter jeg godt kan lide.

 

Jeg har et soft spot for labradoren. Jeg har alle dage været smaskforelsket i den glæde og umiddelbarhed de har. De virker så milde og livsglade. Super modtagelig for træning. Og jeg synes altså de er skønne at kigge på og være omkring. Der er ikke mange hvalpe der kan få mig op at køre, men en labrador hvalp har jeg aldrig kunne gå forbi. De er godmodige og er nemme at have med overalt. Der hvor jeg trækker i land, er pga mit indtryk af at de er noget af en håndfuld som unghund, plus jeg er ikke interesseret i jagt. Jeg ville da træne med den, men kun på hyggeplan, så jeg er i tvivl om, om jeg vil kunne tilgodese dens behov nok.

 

Dværgschnauzer, skotsk terrier, cavalier er også racer jeg godt kan lide pga hver deres kvaliteter. Men pelsplejen trækker voldsomt ned. Måske jeg gør det værre oppe i mit hovede, for jeg stejler ved bare tanken om pels.

 

Clumber spaniel er jeg også helt vild med, men igen er jeg nervøs for om jeg ville kunne opfylde dens behov. Plus pelsplejen.

 

Så i kan godt se at jeg er i total vildrede om hvad jeg skal ende med en dag. Har godt nok aldrig haft behov for at få andre med på råd om hvilken hund der kunne være noget for mig :-) Men i og med at jeg skal ud i noget helt nyt, føler jeg mig som en total nybegynder. Jeg vil gerne træffe den bedste beslutning overhovedet, hvor både fornuft og hjerte er til stede.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 94
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg har et soft spot for labradoren. Jeg har alle dage været smaskforelsket i den glæde og umiddelbarhed de har. De virker så milde og livsglade. Super modtagelig for træning. Og jeg synes altså de er skønne at kigge på og være omkring. Der er ikke mange hvalpe der kan få mig op at køre, men en labrador hvalp har jeg aldrig kunne gå forbi. De er godmodige og er nemme at have med overalt. Der hvor jeg trækker i land, er pga mit indtryk af at de er noget af en håndfuld som unghund, plus jeg er ikke interesseret i jagt. Jeg ville da træne med den, men kun på hyggeplan, så jeg er i tvivl om, om jeg vil kunne tilgodese dens behov nok.

 

virkelig godt og uddybende indlæg med dine overvejelser :5up:

 

jeg ved kun noget om at have labrador og ikke gå på jagt - Loui er Formel 1 og trives fint med lydighed og næsearbejde. hun er nu 3 år (blev steriliseret før første løbetid) og jeg synes overhovedet ikke hun var slem som unghund.

 

måske var hun bare et pragteksemplar fra start af ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Alene at skrive så langt et indlæg, må have være en god process i valget.

 

En god Labrador, så bliver det ikke bedre til dit behov. Ikke stor - ikke lille og den har så meget empati og samarbejdsvilje at den udvikler sig i den retning den fornemmer du er glad for. Jeg ville gå uden om deciderede udstillingslinger, men måske finde en hvalp efter forældre som bruges til jagt og sweiss (indikerer ro i hovedet) og som måske også udstilles, men det er ikke et must.

 

Jeg ville simpelthen ikke tage chancer med mere specielle racer, hvor der avles primært på udstillingshunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var mange spænende tanker

 

Helt enig i at du både skal have hoved og hjerte med

 

Syntes ikke Zorro pelspleje er så slem.... men jo han skal til trimmer et par gange om året, og så børstes med en speciel kam.. stadig mere krævende, som en coten, gad jeg ikke.

 

Hvis man kan finde folk man stoler på og har kemi kan en voksen hund være fantastisk, men der er selvfølig risikoen med ubekendte skeletter i skabet. Forholdet kan dog blive helt fantastisk, ved jeg fra Jackie og mig.

 

Gætter på du må ud og besøge en del hunde, når du skal skifte race, Held og lykke.

ved ikke hvor du er i landet men til august er der schnauzer udstilling nær København.

Link til indlæg
Del på andre sites

Alene at skrive så langt et indlæg, må have være en god process i valget.

 

En god Labrador, så bliver det ikke bedre til dit behov. Ikke stor - ikke lille og den har så meget empati og samarbejdsvilje at den udvikler sig i den retning den fornemmer du er glad for. Jeg ville gå uden om deciderede udstillingslinger, men måske finde en hvalp efter forældre som bruges til jagt og sweiss (indikerer ro i hovedet) og som måske også udstilles, men det er ikke et must.

 

Jeg ville simpelthen ikke tage chancer med mere specielle racer, hvor der avles primært på udstillingshunde.

 

Inden for dværgschnauzer findes der en del med fokus på god familie hund.... ikke udstilling, det slet ikke et krav til dkk hunde.

 

Ved ikke med de andre racer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad med en af mynderacerne?

 

Saluki? Whippet? Skotsk hjortehund?

Selv de er store er de ret små, men høje hunde. Min whippet er ca labradorhøjde, men vejer 12 kg.

 

De kræver ingen træning, men flere af dem vil gerne, motionsbehovet er begrænset, hvis de kan få lov til at løbe løs hver dag, eller næsten hver dag.

Den stoiske ro følger med, måske ikke så meget hvalpeårene, men derefter er der masser af ro og ingen løber på væggene efter et par sygedage.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange gode tanker! Synes du skal vente med at træffe en beslutning, til du også føler, at du har hjertet med. Og personligt ville jeg bare aldrig vælge engelsk bulldog, jeg ville være alt for bange for sorgen, hvis den bliver alvorligt syg. Men der er selvfølgelig aldrig nogen garantier her i livet, uanset hvilken hund man vælger.

 

Racer jeg fik i tankerne, mens jeg læste: whippet, tibetansk spaniel, border terrier, basset, petit basset griffon vendeen, rhodesian ridgeback, corgi. Meget forskellige, de passer sikkert ikke alle spor godt, og jeg er slet ikke ekspert i racerne, det er udelukkende på baggrund af, at jeg har kendt en eller flere eksemplarer, der har den der ro og selvsikkerhed, som du efterspørger, jeg tror, jeg ved, hvad du mener.

 

Held og lykke med at finde den helt rigtige!

Link til indlæg
Del på andre sites

virkelig godt og uddybende indlæg med dine overvejelser :5up:

 

jeg ved kun noget om at have labrador og ikke gå på jagt - Loui er Formel 1 og trives fint med lydighed og næsearbejde. hun er nu 3 år (blev steriliseret før første løbetid) og jeg synes overhovedet ikke hun var slem som unghund.

 

måske var hun bare et pragteksemplar fra start af ;-)

 

Tak. Jeg foretrækker så sandelig formel 1´s kropstype fremfor udstillingstypen, men sådan en tør jeg slet ikke begive mig ud i:-D

 

Alene at skrive så langt et indlæg, må have være en god process i valget.

 

En god Labrador, så bliver det ikke bedre til dit behov. Ikke stor - ikke lille og den har så meget empati og samarbejdsvilje at den udvikler sig i den retning den fornemmer du er glad for. Jeg ville gå uden om deciderede udstillingslinger, men måske finde en hvalp efter forældre som bruges til jagt og sweiss (indikerer ro i hovedet) og som måske også udstilles, men det er ikke et must.

 

Jeg ville simpelthen ikke tage chancer med mere specielle racer, hvor der avles primært på udstillingshunde.

 

Ja det giver jeg dig helt ret i, for jeg har indtryk af at sindet halter lidt bagud når vi taler udstillingslinjerne. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg ved slet ikke nok om det.

Mht det fremhævede, det er jo der jeg er nervøs, for med netop med denne kvalitet, at hunden faktisk mangler noget uden at give udtryk for det. Jeg har bare set så mange kvabsede apatiske labradorer, hvor ejerne tror at hunden har det helt fint, men i virkeligheden har den bare givet op og, pga dens empatiske sind, har overgivet sig til dens situation. Men måske jeg overtænker tingene her.

 

Det var mange spænende tanker

 

Helt enig i at du både skal have hoved og hjerte med

 

Syntes ikke Zorro pelspleje er så slem.... men jo han skal til trimmer et par gange om året, og så børstes med en speciel kam.. stadig mere krævende, som en coten, gad jeg ikke.

 

Hvis man kan finde folk man stoler på og har kemi kan en voksen hund være fantastisk, men der er selvfølig risikoen med ubekendte skeletter i skabet. Forholdet kan dog blive helt fantastisk, ved jeg fra Jackie og mig.

 

Gætter på du må ud og besøge en del hunde, når du skal skifte race, Held og lykke.

ved ikke hvor du er i landet men til august er der schnauzer udstilling nær København.

 

Åhh ja, det er godt jeg har al tid i verdenen:mrgreen: Jeg foretrækker dog at komme hjem til opdrættere og se hundene i deres vante miljø. Jeg bliver snotforvirret til udstillinger og jeg kan ikke få mig til at gå hen og forstyrre folk.

 

Hvad med en af mynderacerne?

 

Saluki? Whippet? Skotsk hjortehund?

Selv de er store er de ret små, men høje hunde. Min whippet er ca labradorhøjde, men vejer 12 kg.

 

De kræver ingen træning, men flere af dem vil gerne, motionsbehovet er begrænset, hvis de kan få lov til at løbe løs hver dag, eller næsten hver dag.

Den stoiske ro følger med, måske ikke så meget hvalpeårene, men derefter er der masser af ro og ingen løber på væggene efter et par sygedage.

 

Det er sjovt du nævner det, for lige netop Saluki og Whippet er to af mynderne jeg er helt vild med.(Okay, den Irske Ulvehund er på en absolut førsteplads, men det kan vel ikke undre nogen:roll: ) Jeg synes nemlig også at de er gudesmukke og den elegance de har er lige til at miste pusten over. Men det er netop deres løbebehov jeg er nervøs for ikke at kunne opfylde godt nok. Jeg har ikke en særlig stor have, og jeg kan ikke altid tage op til den store indhegning jeg kan leje pga vind og vejr (er angst for at køre når der er glat. Plus de er svære at lære en solidt indkald. Plus jeg er bekymret for de skrækhistorier jeg har læst når de er unghunde

 

staffordshire bull terrier?

 

:sjov: Ja, dem har jeg mødt en del af, og de irriterer mig grænseløst. Hvorfor ved jeg ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at denne ikke passer på NOGET af det du skriver du ønsker, men har du overvejet pyreneeren? Jeg ved godt du ikke efterspørger en vogtende hund, men jeg har sådan siddet på mine hænder de sidste uger og ventet på at du ville spørge hvilke racer du evt. kunne kigge på.

 

Jeg kender ingen personligt. Jeg har krammet et håndfuld, både fra en dansk opdrætter og et par norske og svenske. Jeg er VILD med den race:hjerte:

 

http://www.pyreneerhund.dk

Link til indlæg
Del på andre sites

Inden jeg selv fil whippet var jeg også bange for det med indkaldet, men af de tre jeg har (terrierblanding og labrador-spanielblanding, alle tre omplaceringer med indbygget dårligt indkald) har whippet været den der har været absolut letteste at lære indkald.

Til dels fordi hun jager på synet og jeg er lidt højere end hende og ser derfor som regel ting før hende og dels fordi hun elsker godbidder højere end noget andet.

Min har jeg kunnet motionere i parker og på stranden, jeg boede i lejlighed med hende de første 10 år af hedes liv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, det er er nogle gode tanker inden man skal have (ny) hund. Og meget ansvarligt synes jeg. For hvad er den rigtige race. Jeg elsker labber. Deres sind og være måde. Men for dælen de er en håndfuld som unghunde. Men det ved vi og det er noget vi skal igennem. Selv har jeg altid været vild med huskyen - men jeg skal aldrig have en. Jeg vil ikke kunne tilbyde den det, de kræver. Jo, hvis jeg laver hele livet om og den type er jeg/ vi ikke.

Så mit indlæg var egentlig bare ment som en anerkendelse af dine gode tanker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange gode tanker! Synes du skal vente med at træffe en beslutning, til du også føler, at du har hjertet med. Og personligt ville jeg bare aldrig vælge engelsk bulldog, jeg ville være alt for bange for sorgen, hvis den bliver alvorligt syg. Men der er selvfølgelig aldrig nogen garantier her i livet, uanset hvilken hund man vælger.

 

Racer jeg fik i tankerne, mens jeg læste: whippet, tibetansk spaniel, border terrier, basset, petit basset griffon vendeen, rhodesian ridgeback, corgi. Meget forskellige, de passer sikkert ikke alle spor godt, og jeg er slet ikke ekspert i racerne, det er udelukkende på baggrund af, at jeg har kendt en eller flere eksemplarer, der har den der ro og selvsikkerhed, som du efterspørger, jeg tror, jeg ved, hvad du mener.

 

Held og lykke med at finde den helt rigtige!

 

Ja, det er lang vej til en endelig beslutning. Det skal overvejes nøje og jeg skal nemlig være helt klar.

Mht Engelsk Bulldog er jeg jo helt enig. Det er nok også det der gør, at jeg hælder mest til at holde mig langt væk fra den. De hjertesorger den højst sandsynligt vil medfører, synes jeg ikke jeg skal udsætte mig selv for. Jo alle hunde kan blive syge, men lige med den race er det jo næsten 100% sikkert.

 

Det var nogle gode forslag, som jeg selv har haft mere eller mindre i tankerne. Især Ridgeback´en, men jeg tror det bliver en for stor mundfuld til mig på nuværende tidspunkt, et er en svær race. Basset har jeg udelukket pga dens helbredsproblematikker. Tibben ,border terrier, vendeen er der pelspleje. Corgi´en, både Pembroke og Cardigan, er søde, charmerende dejlige hunde, mener det er Pembroken der er lidt mildere i sindet. Nok nogen af dem der skal ud og besøges. Whippet, som skrevet, er jeg bange for om jeg kan opfylde dens løbebehov.

 

Og tak:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak. Jeg foretrækker så sandelig formel 1´s kropstype fremfor udstillingstypen, men sådan en tør jeg slet ikke begive mig ud i:-D

 

 

 

Ja det giver jeg dig helt ret i, for jeg har indtryk af at sindet halter lidt bagud når vi taler udstillingslinjerne. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, jeg ved slet ikke nok om det.

Mht det fremhævede, det er jo der jeg er nervøs, for med netop med denne kvalitet, at hunden faktisk mangler noget uden at give udtryk for det. Jeg har bare set så mange kvabsede apatiske labradorer, hvor ejerne tror at hunden har det helt fint, men i virkeligheden har den bare givet op og, pga dens empatiske sind, har overgivet sig til dens situation. Men måske jeg overtænker tingene her.

 

 

 

Åhh ja, det er godt jeg har al tid i verdenen:mrgreen: Jeg foretrækker dog at komme hjem til opdrættere og se hundene i deres vante miljø. Jeg bliver snotforvirret til udstillinger og jeg kan ikke få mig til at gå hen og forstyrre folk.

 

 

 

Det er sjovt du nævner det, for lige netop Saluki og Whippet er to af mynderne jeg er helt vild med.(Okay, den Irske Ulvehund er på en absolut førsteplads, men det kan vel ikke undre nogen:roll: ) Jeg synes nemlig også at de er gudesmukke og den elegance de har er lige til at miste pusten over. Men det er netop deres løbebehov jeg er nervøs for ikke at kunne opfylde godt nok. Jeg har ikke en særlig stor have, og jeg kan ikke altid tage op til den store indhegning jeg kan leje pga vind og vejr (er angst for at køre når der er glat. Plus de er svære at lære en solidt indkald. Plus jeg er bekymret for de skrækhistorier jeg har læst når de er unghunde

 

 

 

:sjov: Ja, dem har jeg mødt en del af, og de irriterer mig grænseløst. Hvorfor ved jeg ikke.

 

Jeg havde det på samme måde, men så fik jeg pludselig serveret Honey, en sød lille tæve i mit skød der skulle omplaceres. Godt nok en amerikansk staffordshire, men race egenskaberne er stort set identiske. Der fik jeg et andet syn på den type hunde og vi var rigtig glade for hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for F1 Labradorenes drive og energi. Kig på hvordan de skal kunne bruges:

 

De skal kunne gå fvf hos ejeren på jagter under alle forhold og forholde sig i ro indtil der er brug for dem. Måske kun få gange en hel dag. De skal kunne sidde stille mens der skydes, falder fugle, render andre hunde rundt - og igen arbejde, når de får lov.

 

Det er meget let at lave surrogat øvelser (altså apportering af andet en vildt) med Labradorer og især hvis man bor tæt på vand kan man let give dem fysisk krævende opgaver jævnligt.

 

Lær den at apportere og du vil altid kunne udfordre den. Der er så uendelig mange apporteringsmuligheder at kun fantasien sætter grænser.

 

Hvor aktivitetskrævende en Lab er er også meget afhængig af hvad den er vant til men 3-4 x 15 minutter fri ude med lidt apportering/arbejde bare en af gangene er nok til hverdag. 1-2 gange rigtig træning i perioder mens hunden er ung er godt også.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved godt at denne ikke passer på NOGET af det du skriver du ønsker, men har du overvejet pyreneeren? Jeg ved godt du ikke efterspørger en vogtende hund, men jeg har sådan siddet på mine hænder de sidste uger og ventet på at du ville spørge hvilke racer du evt. kunne kigge på.

 

Jeg kender ingen personligt. Jeg har krammet et håndfuld, både fra en dansk opdrætter og et par norske og svenske. Jeg er VILD med den race:hjerte:

 

http://www.pyreneerhund.dk

 

:sjov::sjov::sjov: Selvfølgelig skulle du lige nævne den. Kom da bare med den engelske mastiff også. Jeg eeeeeeeeelsker den race. De eneste to minusser den har, er at den er ret gøende og så pelsen (i det her tilfælde er det så slet ikke noget der afskrækker mig:vedikke: ). Men det er jo af de store vogtende racer. Diverse hensyn mens den vokser, ekstra træning størrelsen taget i betragtning ..... Må ikke...... Kan ikke... For stor..... For lækker.... :damn:

 

Inden jeg selv fil whippet var jeg også bange for det med indkaldet, men af de tre jeg har (terrierblanding og labrador-spanielblanding, alle tre omplaceringer med indbygget dårligt indkald) har whippet været den der har været absolut letteste at lære indkald.

Til dels fordi hun jager på synet og jeg er lidt højere end hende og ser derfor som regel ting før hende og dels fordi hun elsker godbidder højere end noget andet.

Min har jeg kunnet motionere i parker og på stranden, jeg boede i lejlighed med hende de første 10 år af hedes liv.

 

Nja, men jeg bor i et område med meget vildt. Og jeg er nødt til at have det med i overvejelserne, at det ikke vil lykkes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke du skal være så bekymret for F1 Labradorenes drive og energi. Kig på hvordan de skal kunne bruges:

 

De skal kunne gå fvf hos ejeren på jagter under alle forhold og forholde sig i ro indtil der er brug for dem. Måske kun få gange en hel dag. De skal kunne sidde stille mens der skydes, falder fugle, render andre hunde rundt - og igen arbejde, når de får lov.

 

Det er meget let at lave surrogat øvelser (altså apportering af andet en vildt) med Labradorer og især hvis man bor tæt på vand kan man let give dem fysisk krævende opgaver jævnligt.

 

Lær den at apportere og du vil altid kunne udfordre den. Der er så uendelig mange apporteringsmuligheder at kun fantasien sætter grænser.

 

Hvor aktivitetskrævende en Lab er er også meget afhængig af hvad den er vant til men 3-4 x 15 minutter fri ude med lidt apportering/arbejde bare en af gangene er nok til hverdag. 1-2 gange rigtig træning i perioder mens hunden er ung er godt også.

 

Hmm. Det er værd at have med i overvejelserne. Som du beskriver det der, er det jo bestemt noget jeg kan tilgodese. Dog skal jeg så absolut lige lære hvordan man træner på den måde, men der er jo en del gode klubber der kan lære mig det. Men jeg synes bare man læser og hører hele tiden at behovene er højere.??

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm. Det er værd at have med i overvejelserne. Som du beskriver det der, er det jo bestemt noget jeg kan tilgodese. Dog skal jeg så absolut lige lære hvordan man træner på den måde, men der er jo en del gode klubber der kan lære mig det. Men jeg synes bare man læser og hører hele tiden at behovene er højere.??

 

En Labrador er jo i modsætning til Spaniels og stående fuglehunde IKKE lavet til at finde vildt før skudet. Derfor ønskes de med stor passion for at finde skudte fugle, men også gerne med ingen eller lav interesse for at finde friskt vildt. Det er jo afgørende at de netop ikke går af en apportering bare for der stødes et rådyr fx

 

Det er netop fordi Labrador ikke har den store drift til at gå på jagt (kun til at apportere) at den er så succesfuld som familie hund og som arbejdshund i mange andre sammenhænge. servicehund mv. Det ville aldrig gå med en FT Spaniel eller Ruhåret hønsehund med stor jagtdrift.

 

Jeg tror at ejere af labradorer, som aldrig nogensinde har lært hunden at jage vil være enige i at jagt som sådan ikke interesserer en labrador mere end enhver selskabshund må forventes at gøre.

 

Nogle jægere som ejer labradorer prøver ihærdigt at lære dem at lave førskudsarbejde - altså søge og jage vildt op og de kan lære det, men det er nok mere tillært end en egentlig drift og langt de fleste passionerede retrieverfolk, som mest går på markprøver lader ikke deres Labradorer lave førskudsarbejde. Derfor har mange både Labradorer og Spaniels.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm. Det er værd at have med i overvejelserne. Som du beskriver det der, er det jo bestemt noget jeg kan tilgodese. Dog skal jeg så absolut lige lære hvordan man træner på den måde, men der er jo en del gode klubber der kan lære mig det. Men jeg synes bare man læser og hører hele tiden at behovene er højere.??

 

det havde jeg også hørt før men synes nu ikke det er slemt med mit kræ - både @DorteDK (mener jeg...) og jeg skrev noget om det i den famøse tråd om "schæferen som det rette valg"

 

er du i nærheden af Svendborg må du gerne komme forbi og opleve Loui IRL ;-)

 

jeg aktiverer hende under gåture morgen og eftermiddag, i haven og i huset med øvelser og træner 1x om ugen i klub

Link til indlæg
Del på andre sites

En Labrador er jo i modsætning til Spaniels og stående fuglehunde IKKE lavet til at finde vildt før skudet. derfor ønskes de med stor passion for at finde skudte fugle, men også gerne med ingen eller lav interesse for at finde friskt vildt. Det er jo afgørende at de netop ikke går af en apportering bare for der stødes et rådyr fx

 

Det er netop fordi Labrador ikke har den store drift til at gå på jagt (kun til at apportere) at den er så succesfuld som familie hund og som arbejdshund i mange andre sammenhænge. servicehund mv. Det ville aldrig gå med en FT Spaniel eller Ruhåret hønsehund med stor jagtdrift.

 

Ja, du har jo ret. Det jeg jo godt kan lide er dens træningsvillighed og føre-fiksering, uden at være PÅ i dirrende forventning ( det er jeg for langsom en hundefører til at kunne administrere). Men jeg ønsker ikke at undervurdere dens behov.

 

Det vil være spændende at komme ud og tale med nogle gode opdrættere.

Link til indlæg
Del på andre sites

:sjov::sjov::sjov: Selvfølgelig skulle du lige nævne den. Kom da bare med den engelske mastiff også. Jeg eeeeeeeeelsker den race. De eneste to minusser den har, er at den er ret gøende og så pelsen (i det her tilfælde er det så slet ikke noget der afskrækker mig:vedikke: ). Men det er jo af de store vogtende racer. Diverse hensyn mens den vokser, ekstra træning størrelsen taget i betragtning ..... Må ikke...... Kan ikke... For stor..... For lækker:damn:

 

Undskyld:oops:

 

Hvad er det nu hende den nye Lene herinde hedder? Hun opdrætter dem vist. Og jeg har vist krammet et par af hendes. Som er FANTASTISKE:lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...