Hop til indhold

Hvad ville I gøre? (Kastration)


mhel78
 Share

Recommended Posts

Hej

 

Er ny herinde, men håber meget I vil dele jeres erfaringer med og meninger om følgende:

 

Jeg har en dejlig Welsh Corgi Cardigan hanhund på tre år. Han fungerer i det store og hele rigtig fint, og jeg har aldrig før seriøst overvejet kastration, da jeg helst ikke vil kastrere en sund, rask og velfungerende hanhund. Nu er situationen imidlertid den, at vores nabo har fået en dejlig tæve, som min hund dagligt leger med (vi kan åbne en låge mellem vores haver, så de kan løbe i begge) til stor glæde for begge hunde.

Tæven har naturligvis været i løbetid et par gange, hvor vi så har holdt dem adskilt uden de store problemer, men denne gang er det gået helt galt for min hanhund - han går hvileløst rundt, ligger ved døren og piber, kan hverken koncentrere sig om træning, mad eller anden aktivitet (løber fx hjem fra gåture, hvis han slippes løs, noget han ellers ALDRIG kunne finde på), og viser i det hele taget mange tegn på stress. Det er rigtig synd for ham (og for os, som skal høre og se på det hele døgnet - han har nemlig heller ingen ro om natten), og derfor er tankerne om en kastration dukket op.

Men jeg er meget i tvivl, og vil derfor gerne høre jeres holdninger for/imod kastration i vores situation. Tæven skal ikke steriliseres, og hverken vi eller vores nabo går i flyttetanker, så hvad skal vi gøre?

Leve med tre ugers helvede hvert halve år, eller kastrere en ellers velfungerende hanhund?

 

På forhånd mange tak for input :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Velkommen til ;-)

 

Jeg har selv to intakte han hunde (labrador). Den gamle brune har haft det ligesom din, opført sig lige sådan når gadens labbe-pige var i løb. Det var rigtig træls at høre og se på - han ville ikke spise ikke høre efter - kun stå ved lågen ud til vejen og dufte, pive og hyle. Så jeg forstår dig godt.

 

Og ja det er også synd for hunden, nu virkede Walther ikke stresset over det synes jeg - og han kan stadigvæk den dag i dag hyle lidt når hun er i løb, han er i dag 11 år - vi valgte ikke at kastrere. Da det aftog med årene.... men tanken var der mange gange.

 

Så jeg har faktisk ikke et svar til dig. Beklager.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har også haft en hanhund, der reagerede meget kraftigt på løbetid. Og det aftog aldrig. Han blev 13 år. Den dag i dag har vi ødelagte døre i huset pga. det, og vi har haft mange søvnløse nætter, fordi han hylede til han mistede stemmen.

Hvis I ikke skal avle på jeres hund, så kan I roligt få ham kastreret. Men hold øje med at han ikke bliver overvægtig bagefter. Det kan den race ikke ret godt tåle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til.

 

Når du og din nabo nu har et godt forhold, kunne du måske bede hende om at give tæven "klofyl" fra starten af løbetiden? Du kunne måske ligefrem købe pillerne til hende?

Klofyl tager duften så længe de ikke er i snusekontakt. Får hanhunden lov til at snuse rigtigt til tæven kan hans næse ikke narres.

Tæven skal have langt mere end der står på dåsen. En hund af labrador størrelse giver jeg 15 tabletter x 3 dagligt og lige fra starten.

 

Klofyl er et planteekstrakt og er ikke skadeligt. Tævens afføring kan blive grønlig, da det er det grønne fra planterne, pillerne er lavet af.

 

Til din hanhund kan købes et hoøopatisk præparat, som kan hjælpe ham af med stressen.

 

Sidløbende kan du motionere og aktivere ham ekstra meget og gerne med nye aktiviteter, så han bliver træt. Dette kan være en af de situationer som ikke er til diskussion, men mere en "så kommer du her!" situation, så der stilles krav til ham om at være til stede mentalt.

 

Jeg har lige været på hundelejr, med ca 50 hunde. En tæve ankom og var i anden uge af sin løbetid. Hun havde fået Klofyl, men ikke nok til at hundene blev narret. Da hun blev sat på den høje dosis var der fred hele ugen.

Ligesådan har jeg i mange år hadt træning, hvor løbske tæver skulle holdes på Klofyl, hvsi de skulle komme på pladsen og hver eneste gang viste det sig at hanhundene fint kunne træne og koncentrere sig. Især, viste det sig, når hanhundenes ejere ikke vidste, at der var en løbsk tæve på pladsen :mrgreen:

 

Det er naturligvis nemmere bare at kastrere, men i min verden ville det andet, og eventuelt andre ting, blive afprøvet først.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej alle sammen

 

Tusind tak for svar - rart med flere forskellige vinkler på sagen.

 

Jeg vil prøve at tage en snak med naboen om muligheden for at prøve klofyl ved næste løbetid, og nok også med dyrlægen om virkningen af en evt. kemisk kastration. Vil meget gerne, at en rigtig kastration bliver absolut sidste udvej.

 

Tak igen :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har altid 3 eller 4 tæver i huset og en nabo, som har en Kleiner münsterlænder, der betragter mine tøser som sit private harem. Selv om mine tæver indtil nu rimeligt har synkroniseret deres løbetid bliver det alligevel til 5-6 uger i rap med duft.

 

Løsningen her har været, at jeg giver tæverne klorofyl og naboen sætter et ekstra hegn om nogle meter fra skel, når mine tæver er i løb. Det har givet naboen sin nattesøvn igen for hanhunden stresser ikke længere når haremmet er i løb.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...