Hop til indhold

Snydt :( Gæt med på en race


Sigga
 Share

Recommended Posts

Jeg synes det du beskriver lyder fuldstændig som vores husky der havde HD og spondylose.

 

Han lagde sig også ned og trak vejret hurtigt, og så tog han lige lidt mere leg... Han skiftede gangart, for at aflaste osv.

 

God idé at få det tjekket med røngten! Måske waterwalking til opbydning af muskler vil være godt uanset hvad?

 

Med hensyn til kommentaren om kemi; Man kan sagtens træne en hund man ikke har kemi med. Min Aussie og jeg trænede, og hun var super lydig. Men gnisten og hendes iver for at træne og tage initiativ (som Umulia også beskriver) kom bare aldrig rigtig frem. Vi fandt aldrig det der niveau hvor vi bare forstod hinanden 100%, som jeg har gjort med mine andre hunde i træningen. Vi valgte tilsidst at omplacere hende, fordi det var bedst for hende, jeg savner hende hver dag, men jeg skal blot se videoer af hende med sin nye ejer, og så kan jeg se hun er hos sin soulmate! Gnisten er tændt, og hun er så lækker og perfekt!

Link til indlæg
Del på andre sites

Umulia... Tak for dine svar. Dejligt konstruktive denne gang :)

 

Har ikke tænkt på bulldoggens intelligens ud fra din vinkel... og så må jeg jo give dig ret.

 

 

Initiativ... hmmm. Jeg skulle ned at handle lige før. Sagde til hundene at de ikke skulle med. Borderen er gammel efterhånden og accepterer det med et stort suk. Siva arbejder hårdt på at komme med alligevel. Hun løber hen til porten og stiller sig klar. Jeg gentager. Hun ser dybt dybt trist ud. Jeg åbner porten og hun stiller sig klar igen... det er vel initiativ?

Hun vil også rigtig gerne søge. Hun forstår det bare ikke rigtig. Hendes foder strøs ud på græsplænen. Hun er lææææænge om at finde det. Hvis jeg gemmer foderet lidt mere, så skal hun bruge hjælp ellers giver hun op.

Hundeintelligenslegetøj elsker hun. Så meget at hun gerne hopper op og henter det selv. Men det er rigtig svært for hende. Hun skal bruge konstant opbakning og støtte for at kunne klare opgaven. De er ikke sådan at hun giver op. Hun finder bare aldrig løsningen og det synes jeg er synd. Det er det samme når vi træner. Hun vil som regel gerne, men hun har svært ved at lære tingene. I forgårs lykkedes det mig for første gang at få hende til at bære sit kødben hjem fra slagteren selv. Indtil da har hun bare lagt det og kigget på mig og har ikke kunne gå med fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med benet. Hun lærte det ved at løftede det op til hendes mund hver gang hun smed det. Det har jeg gjort cirka en gang om ugen i ½ år. Lige nu håber jeg at hun kan lære at hente en bold også. Initiativet mangler ikke - hun spæner efter den, men tager den op og smider den straks igen. Løber glad hen til mig, men uden bolden - hmmm.

 

Hvad angår de 20 tricks og at lade hunden leve uden øvelser. Det er desværre ikke en mulighed. Hun lever her helt op til aussiens behov for stimulering og en dag uden fodersøg, legetøj eller små øvelser betyder en dag, hvor hele haven splittes ad eller hvor hendes hyrdeadfærd overdrives og går ud over kanin og børn. Hun har brug for masser af stimuli for ikke at blive skør og pivende. Jeg har altså også stadig lidt svært ved at se hvordan 2-3 småøvelser i forbindelse med aftengåturen kan være for meget. Jeg ved godt at nogle hundeejere bare godt kan lide at gå ture uden at skulle noget. Man vælger forhåbentlig så sin race ud fra det. Men jeg har jo netop valgt en hund der gerne vil stimuleres og arbejde, fordi jeg elsker at lave små øvelser og lege. Hundene elsker det også. Siva har bare brug for rigtig megen hjælp hele tiden. Mine krav synes jeg ikke er høje. Jeg kan bare godt lide at lære hunden de basale ting fra lille af. Synes de skal sidde fast: sit, dæk, ikke løbe ud på en vej, ikke hoppe op etc... Det falder helt naturligt at rykke lidt ved øvelserne af og til, for ellers keder hunden sig jo - især denne hund, som absolut ikke gider at lege: 'sit' mere end en gang per uge. Uden disse må øvelser mister hun til gengæld opmærksomheden på mig, og så er vi pludselig et sted hvor vores forbindelse ryger og katte, fremmede børn og alt muligt andet bliver alt for interessant. Jeg forestrækker en hund som ikke trækker i snoren. Som synes at vi følges ad, end en hund som skal 'opfinde' underholdning til sig selv på turen. Apropos hvad hundene er avlet til. Hende her er hyrdehund. Hun skal have noget at arbejde med ellers opfinder hun det selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Opdatering.... Alle jeres svar har givet mig meget at arbejde videre med :hmm:

 

Røntgen selvom dyrlægen siger at det ikke burde være nødvendigt, og Kiropraktor er næste skridt.

 

Og så må jeg have sat mig ind i alt det med konsekvenserne af fejlernæring i hundens første måneder. Hos mennesker påvirker det jo både hjerne, størrelse, og knogleudvikling, så mon ikke det samme gælder hunde.

 

 

Tusind tak for svar alle sammen.

 

Jeg håber I kommer til bunds i det og at du så vil opdatere :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Umulia... Tak for dine svar. Dejligt konstruktive denne gang :)

 

Har ikke tænkt på bulldoggens intelligens ud fra din vinkel... og så må jeg jo give dig ret.

 

 

Initiativ... hmmm. Jeg skulle ned at handle lige før. Sagde til hundene at de ikke skulle med. Borderen er gammel efterhånden og accepterer det med et stort suk. Siva arbejder hårdt på at komme med alligevel. Hun løber hen til porten og stiller sig klar. Jeg gentager. Hun ser dybt dybt trist ud. Jeg åbner porten og hun stiller sig klar igen... det er vel initiativ?

Hun vil også rigtig gerne søge. Hun forstår det bare ikke rigtig. Hendes foder strøs ud på græsplænen. Hun er lææææænge om at finde det. Hvis jeg gemmer foderet lidt mere, så skal hun bruge hjælp ellers giver hun op.

Hundeintelligenslegetøj elsker hun. Så meget at hun gerne hopper op og henter det selv. Men det er rigtig svært for hende. Hun skal bruge konstant opbakning og støtte for at kunne klare opgaven. De er ikke sådan at hun giver op. Hun finder bare aldrig løsningen og det synes jeg er synd. Det er det samme når vi træner. Hun vil som regel gerne, men hun har svært ved at lære tingene. I forgårs lykkedes det mig for første gang at få hende til at bære sit kødben hjem fra slagteren selv. Indtil da har hun bare lagt det og kigget på mig og har ikke kunne gå med fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre med benet. Hun lærte det ved at løftede det op til hendes mund hver gang hun smed det. Det har jeg gjort cirka en gang om ugen i ½ år. Lige nu håber jeg at hun kan lære at hente en bold også. Initiativet mangler ikke - hun spæner efter den, men tager den op og smider den straks igen. Løber glad hen til mig, men uden bolden - hmmm.

 

Hvad angår de 20 tricks og at lade hunden leve uden øvelser. Det er desværre ikke en mulighed. Hun lever her helt op til aussiens behov for stimulering og en dag uden fodersøg, legetøj eller små øvelser betyder en dag, hvor hele haven splittes ad eller hvor hendes hyrdeadfærd overdrives og går ud over kanin og børn. Hun har brug for masser af stimuli for ikke at blive skør og pivende. Jeg har altså også stadig lidt svært ved at se hvordan 2-3 småøvelser i forbindelse med aftengåturen kan være for meget. Jeg ved godt at nogle hundeejere bare godt kan lide at gå ture uden at skulle noget. Man vælger forhåbentlig så sin race ud fra det. Men jeg har jo netop valgt en hund der gerne vil stimuleres og arbejde, fordi jeg elsker at lave små øvelser og lege. Hundene elsker det også. Siva har bare brug for rigtig megen hjælp hele tiden. Mine krav synes jeg ikke er høje. Jeg kan bare godt lide at lære hunden de basale ting fra lille af. Synes de skal sidde fast: sit, dæk, ikke løbe ud på en vej, ikke hoppe op etc... Det falder helt naturligt at rykke lidt ved øvelserne af og til, for ellers keder hunden sig jo - især denne hund, som absolut ikke gider at lege: 'sit' mere end en gang per uge. Uden disse må øvelser mister hun til gengæld opmærksomheden på mig, og så er vi pludselig et sted hvor vores forbindelse ryger og katte, fremmede børn og alt muligt andet bliver alt for interessant. Jeg forestrækker en hund som ikke trækker i snoren. Som synes at vi følges ad, end en hund som skal 'opfinde' underholdning til sig selv på turen. Apropos hvad hundene er avlet til. Hende her er hyrdehund. Hun skal have noget at arbejde med ellers opfinder hun det selv.

 

Lige det du snakker om med at hun hele tiden søger imod dig for støtte det kender jeg personligt selv meget af fra min egen hund. Var til kursus med hende hvor træneren sagde at min hund var "frivilligt hjælpeløs". Hun var simpelthen så vant til at jeg støttede hende i alle aspekter, (især i den tidlige træning) at hun ikke behøvede at tage initiativ, for det skulle jeg nok gøre for hende. Hvilket i sidste ende skyldes mine egne ambitioner for at hun skulle lære tingene så hurtigt som muligt.

Vi arbejder rigtig meget herhjemme på at hun skal lære at tænke selv. Noget så simpelt som at jeg kaster en godbidstaske, og hun skal hente den. Vi har trænet i skridt for skridt hvor det første blot er at søge ud imod den. Så er det næste at hun markere den, og nu er vi stille og roligt begyndt på at hun bringer den tilbage. Fordi vi skal først have pillet alt den uselvstændighed ud af hende. Og det skal lige siges at min hund bestemt ikke er dum. Hun lærer tricks hurtigere end jeg kan følge med. Men hun har bare aldrig lært at løse problemer og udfordringer selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige det du snakker om med at hun hele tiden søger imod dig for støtte det kender jeg personligt selv meget af fra min egen hund. Var til kursus med hende hvor træneren sagde at min hund var "frivilligt hjælpeløs". Hun var simpelthen så vant til at jeg støttede hende i alle aspekter, (især i den tidlige træning) at hun ikke behøvede at tage initiativ, for det skulle jeg nok gøre for hende. Hvilket i sidste ende skyldes mine egne ambitioner for at hun skulle lære tingene så hurtigt som muligt.

Vi arbejder rigtig meget herhjemme på at hun skal lære at tænke selv. Noget så simpelt som at jeg kaster en godbidstaske, og hun skal hente den. Vi har trænet i skridt for skridt hvor det første blot er at søge ud imod den. Så er det næste at hun markere den, og nu er vi stille og roligt begyndt på at hun bringer den tilbage. Fordi vi skal først have pillet alt den uselvstændighed ud af hende. Og det skal lige siges at min hund bestemt ikke er dum. Hun lærer tricks hurtigere end jeg kan følge med. Men hun har bare aldrig lært at løse problemer og udfordringer selv.

Det er jo egentligt en rigtig god pointe. Især for hunde, der fra naturens side er samarbejdende, tænker jeg det kan være smart at være opmærksom på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo egentligt en rigtig god pointe. Især for hunde, der fra naturens side er samarbejdende, tænker jeg det kan være smart at være opmærksom på.

 

Ja. Det handler så vidt jeg har oplevet om en kombination af manglende tillid og høje ambitioner. Det kræver netop tillid fra førerens side til at hunden godt kan finde ud af det uden en "støttepædagog" og samtidig kræver det tålmodighed om at det er okay, at det hele ikke behøver at blive indlært i rekordfart.

Personligt har det i hvert fald givet mig meget i arbejdet med min hund, at jeg blev opmærksom på hvor afhængig jeg havde gjort hende af mig. Det tager tid at pille af, også fordi det i høj grad er mit eget mønster jeg skal arbejde med.

Men i forhold til TS så virkede det enormt velkendt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja. Det handler så vidt jeg har oplevet om en kombination af manglende tillid og høje ambitioner. Det kræver netop tillid fra førerens side til at hunden godt kan finde ud af det uden en "støttepædagog" og samtidig kræver det tålmodighed om at det er okay, at det hele ikke behøver at blive indlært i rekordfart.

Personligt har det i hvert fald givet mig meget i arbejdet med min hund, at jeg blev opmærksom på hvor afhængig jeg havde gjort hende af mig. Det tager tid at pille af, også fordi det i høj grad er mit eget mønster jeg skal arbejde med.

Men i forhold til TS så virkede det enormt velkendt.

 

Det er netop også en hårfin balancegang. Som hvalp og unghund er det jo godt, at hjælpe og vejlede den så den får tillid til føreren. Gør man det for meget står man med en hund, der intet tør på egne ben. Det er ikke nemt og jeg tror det gælder for alle racer. OT. Ærger mig lidt vi ikke fik hilst på dig og Aya, da vi var til Fionia og hilse på Korvis, Iso og Terkel...

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja. Det handler så vidt jeg har oplevet om en kombination af manglende tillid og høje ambitioner. Det kræver netop tillid fra førerens side til at hunden godt kan finde ud af det uden en "støttepædagog" og samtidig kræver det tålmodighed om at det er okay, at det hele ikke behøver at blive indlært i rekordfart.

Personligt har det i hvert fald givet mig meget i arbejdet med min hund, at jeg blev opmærksom på hvor afhængig jeg havde gjort hende af mig. Det tager tid at pille af, også fordi det i høj grad er mit eget mønster jeg skal arbejde med.

Men i forhold til TS så virkede det enormt velkendt.

Ja, lige præcis. Det giver ret god mening.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er også ked af at sige det, men det lyder altså som min mysla, med den træthed og måden den viser sig på

 

Mysla har altid været mere fysisk langsom og mindre udholdende end man skulle forvente. Men aldrig halt, ikke svært ved at rejse sig. Ingen stivhed eller noget der indikerede problemer. Men fra 5 år af blev hun godt nok endnu mere træt. Som 8 årig blev hun endelig røntgen fotograferet og havde rigtig dårlig hofter. Hun havde haft meget ondt meget længe

Inden da havde hun både været ved massør og kiropraktor og ingen af disse troede hun havde hofte problem så godt skjulte hun det

 

Da hun begyndte på smertestillende blev hun en helt ny hund.

 

Ernæring kan påvirke en hund engang del, men primært på størrelse. Har aldrig mødt hunde der havde fået mentale problemer af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg må erkende at det lyder som en hund der er meget fysisk syg. Så syg at hendes bagparti ikke er korrekt udviklet og muskuleret, og som er i konstante smerter.

 

Jeg ville helt klart også få taget billeder af ryg, hofter og knæ til en start, og få lavet en stor blodprofil med tjek for indikation på parasitter. Og så et længere genoptræningsforløb med tjek hos kiropraktor, massage og waterwalk.

 

Hendes manglende initiativ kan både være hendes fysiske smerter, men også et resultat af at hun er blevet curlet så meget. TS, når du ligger i sengen med hold i ryggen eller en kæmpe hovedpine, hvor stort er så dit overskud på arbejde? Er det lige i de dage du synes det er en god ide at igangsætte et nyt projekt og brainstorme? Eller ville du udsætte det til en smertefri dag?

 

Hvis det er fordi hun er curlet, så er det jo bare et resultat af forfejlet indlæring. Med sådan en hund ville jeg vælge hardcore shaping, netop for at lære hende at tage initiativ.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pinpointer: Nej... men det er en god ide... Hun har dog ikke problemer med at rejse sig eller lignende og benene skrider ikke ud. Hun vil altså også gerne med på tur. Bliver bare hurtigt træt. Og hendes bagben er som sagt sært spinkle - ikke ved hofterne, men selve benene.

 

Er der nogen herinde der ved hvad fejlernæring kan gøre ved en hvalps skelet og fysiske udvikling?

Jeg tænker på at hun jo ikke kunne tåle sit hvalpefoder, som vi fik med. Hun kastede op af det og havde urinvejssten, sm dyrlægen mente skyldtes foderet. Det tog mange måneder at få hende rask. Vi var tæt på at overveje at aflvere hende tilbage, men var jo allerede blevet glad for hende :/

 

Kan hun mon have taget skade - Jeg ved jo ikke hvor længe hun har gået og været syg, før vi fik hende.

 

Hun var desuden hvalpen i kuldet der var mest 'på vagt' overfor nye mennesker. De andre hvalpe overfaldt os med det samme, mens hun holdt sig for sig selv. Først til sidst kom hun pludselig hen og lagde sig på mit skød og sov. Jeg opfattede det som en del af racens sind - de kan jo have tendens til denne vagtsomhed overfor fremmede og avler blev ved med at understrege at hunden normalt legede og var super nysgerrig. Det valgte jeg at tro på :(

 

Jeg overtog en fejlernæret 10 måneders unghund. Nu er fejlernæring jo mange ting, der kan være vidt forskellige mangler. For Stjernes vedkommende drejede sig om blandt andet kalkmangel og hun var i gang med at udvikle rachitis. Dette blev der dog rettet op på i løbet af få uger, men kiropraktorhjælp og råfodring.

 

Jeg tror ike nogen mener, at du mishandler din hund, men at løbe ved cykel/hest er ikke godt for så ung hund og når du beskriver hendes som værende stiv og pausekrævende tænker jeg som andre ALARM ALARM, afsted til kiropraktor/dyrlæge og det kan kun gå for langsomt

 

Jeg genkender så mange adfærd af dem du beskriver som typisk adfærd for en hund som kører på kanten af hvad den kan klare

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har selv haft en hund der ikke passede helt til min personlighed/ mit liv, og desværre kan hundene godt mærke når klaveret ikke helt spiller. :cry:

 

Egentlig ved jeg godt at jeg ikke burde blande mig i tråden, for jeg hjælper ingen ved at deltage, men jeg fyldes godt nok af en ked-af-det-hed når jeg læser om din hund (navnlig når jeg også tænker tilbage på tidligere tråde). Jeg synes det er rart at høre, at du har bestemt dig for at lade en kiropraktor se på hende. :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker også, at I skal en tur forbi dyrlægen. Har selv en ung hund med for lavt stofskifte, og nogle af de symptomer du beskriver kunne godt være det (selvfølgelig også så meget andet) Ved min unge hund undrede jeg mig over, at min lab på den gang 10 år havde bedre kondition end ham. Han blev hurtigt forpustet og virkede helt udaset efter kort træning. Det checkes let med en blodprøve, og der gives medicin for det.

Link til indlæg
Del på andre sites

NickiA: Det giver da virkelig mening. Jeg har hjulpet meget og min gamle hund også. Kaster jeg en pind løber min gamle hund hen og henter den, og den lille overtager den så på vejen. Søgeøvelser betyder jo som regel at den gamle hund finder først. Den lille venter bare på at arbejdet allerede er gjort. Jeg har jo næsten altid begge med samtidig. Det må jeg holde op med.

Agilitybanen er det eneste sted hvor hun ikke har fået ret meget hjælp og her er hun faktisk rimelig selvstændig og engageret.

 

Men super pointe, som jeg straks får arbejdet videre med :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Manglende ansvarstagen/tagen initiativ fra yngstehunden, kalder jeg for lillesøstersyndromet: Den mindste kører noget på frihjul og den ældste dominerer i arbejdsopgaverne og dette holder den yngste væk og gør den måske lidt lallet...

.

Ældstehundene er også rigtigt gode til at sende yderst subtile, som ikke desto mindre krasse signaler, om at dette er MIN opgave så hold nallerne væk!

Ofte ses så, at når yngstehunden viser accept af dette i situationen giver ældsten den lov til f.eks. at færdiggøre opgaven.

Alene dette kan give hunde, som ikke rigtigt tager ansvar for de ved ikke hvilke ansvar de må tage og ofte bliver disse yngstehunde passive i stedet for at viser initiativ. Nogle hunde stresser af dette og andre resignerer.

 

Det jeg vil sige med dette er, at selv om du muligvis har hjulpet hende "for meget", kan ældstehunden også have en finger med i spillet uden du måske har set det.

Link til indlæg
Del på andre sites

En lille sidebemærkning - du er ikke blevet snydt. Du har købt præcis det du fik: en hund uden stamtavle, som derfor kan være hvad som helst.

 

En stamtavle er ikke noget man bruger for at man skal avle på en hund. Den bruger man til at tjekke forældre og øvrige aners sundhed og evt. resultater i både sport og udstilling. Det første kan man bruge til at tjekke sygdomme, de sidste kan sige noget om eksteriør og temperament.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kender til et eksempel, hvor der blev købt en klejner Münster uden stamtavle. Hunden er en tro kopi af en langhåret gravhund, dog er den sort. :sjov:

Ejeren blev tilbudt en ny hvalp, men var blevet så glad for hunden, at han ikke ønskede at komme af med den. Undre mig over, at opdrætter i det mindste ikke havde en mistanke. :hmm:

 

Undkyld for OT :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Kender til et eksempel, hvor der blev købt en klejner Münster uden stamtavle. Hunden er en tro kopi af en langhåret gravhund, dog er den sort. :sjov:

Ejeren blev tilbudt en ny hvalp, men var blevet så glad for hunden, at han ikke ønskede at komme af med den. Undre mig over, at opdrætter i det mindste ikke havde en mistanke. :hmm:

 

Undkyld for OT :blink:

der har nok været mere end en enkelt han på tæven, uden ejer har vidst det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Man skal købe hos en opdrætter man har tillid til og så skal man købe en med stamtavle, hvis man vil være sikke på race.

 

Hvad jeg har set af jagthunde som ejerene påstår skulle være rene det ene eller andet, men godtnok uden tavle, for sådan en bliver hunden jo ikke bedrecaf, er helt udenfor fatteevne - også at ejerne stadig tror på det. Det er som om nogen ved meget lidt om hvordan de forskellige racer skal se ud - og også hvilke afvigelser der kan være indenfor det forventelige.

 

Mest fatalt er det naturligvis når de indblandere racer også tydeligvis påvirker hundene til at arbejde helt anderledes end forfænteligt. En mand som tror han har en ren Labrador, men hvor der er blandet korthåret hønsehund in kan meget let blive overrasket over at hunden ikke rigtig lystapporterer og måske hellere vil løbe rund 100-150 m ude i terræn, men ikke tage stand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...