Til min elskede Zazu

[Sitto]

Min elskede Zazu.

 

Vi nærmer os med hastige skridt d. 2/9. Det betyder to (!!) måneder siden vi mistede dig.. det føles både som i går og alligevel som 100år siden. Og hvor er du dog savnet! I går kiggede jeg billeder og videoer af dig – videoer optaget på vores allersidste tur på marken sammen, inden vi gav dig fred. De videoer bliver set med både smil, tårer i øjnene og en kæmpe knude i maven. Det er SÅ dejligt at se dig, men for pokker hvor jeg savner dig. Helt sindssygt meget!

 

Vores sidste halve år sammen var et hårdt halvt år. Både for mig, men uden tvivl også for dig – du kæmpede en brav kamp med at holde dine smerter ud og forsøgte at skjule dem alt for godt. Og siden CT scanningen, i starten af året, hvor vi fandt ud af hvorfor du havde ondt – ja der har jeg hver dag været SÅ bange for hvornår dagen kom, hvor vi ville miste dig, fordi vi ikke kunne smertedække dig ordentligt. Og dén dag kom pludselig meget før end jeg alligevel havde regnet med. Her d. 1/9 ville du blive 4 år. Og det er på alle måder forkert at skrive at du ville være blevet 4 år. Det er alt, alt for tidligt at sige farvel. Du skulle have været lige her hos os, og være fyldt 4 år sammen med Camy.

 

På trods af den alt for korte tid vi havde sammen, så nåede særligt du & jeg at knytte et helt specielt bånd. Du havde nogle issues du kæmpede med, som kom af at du har haft ondt meget længere end vi var klar over til start. Men jeg håber aldrig du har følt dig alene eller svigtet – jeg håber du altid har følt, at jeg kæmpede både for og med dig. Der var ikke noget jeg hellere ville, end at kunne have smertedækket dig ordentligt – og stadig have dig her i dag. Jeg ville give min højre arm og mere til, hvis bare jeg kunne få dig tilbage, og du ikke havde nogle smerter.

 

Pga. dine smerter blev du nemt stresset og du blev udadreagerende. Nogle har måske troet du havde tendens til aggressivitet, men kære søde, fantastiske Zazu – herhjemme har vi ALDRIG været i tvivl om hvorfor du reagerede som du gjorde. Vi vidste hvilken helt igennem fantastisk og kærlig hund du var. Aggressiv var det absolut sidste du var. Og jeg ville ønske at alle havde kunnet opleve dig, når det bare var dig og os herhjemme. Du var SÅ sød, kærlig og utrolig nem. Virkelig en fantastisk lille hund. En helt speciel ener. Du var og er stadig elsket til månen og tilbage igen – og frem og tilbage endnu flere gange.

 

Vi fik alt for kort tid sammen. Du skulle have været blevet gammel hos os. Jeg håber inderligt at du ved hvorfor vi gav dig fred – at du ved det var for at lade dig slippe for dine smerter og alle de ting du havde svært ved at rumme, fordi du var så presset af dine smerter. Havde jeg skullet være egoistisk, så havde du været her endnu. Det er nemlig det sværeste jeg nogensinde har gjort; at give slip på dig. Det har knust mig og en del af mit hjerte bliver aldrig helt. Det tilhører nemlig dig, og det tog du med dig, den dag du sov ind i mine arme.

 

Jeg tror på at vi ses igen og jeg håber du venter på mig – og de tre andre tøser. Vi glæder os alle til at se dig igen!

 

Zazu, du er for evigt elsket og savnet! Min smukke, smukke lille pølsehund. :hjerte:

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil ligge flere billeder op senere.

[Jane]

Meget smukt skrevet. Det kaldte tårnene frem og minderne om Victor, selv om det er et 1/2 år siden vi mistede ham, savner jeg ham hver dag.

Jeg føler med dig, det gør så ondt. En kæmpe krammer til dig :bighug:du gjorde det bedste for Zazu

Sov sødt lille Zazu :hjerte:

[AnneMangetal]

:hjerte:

[Niels M]

:hjerte:

[Therese]

:hjerte:

[tjikson]

[Sitto]

Tak allesammen

Her er billeder fra vores sidste tur på marken og træningspladsen - selvsamme sted hun fik fred, efter vi havde brugt en times tid på hygge, leg, musejagt, træning, kramme, kysse og spise medbragt madpakke, hvor jeg havde smurt leverpostejsmadder til hende :hjerte:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Sitto]

 

Smukke smukke pige :hjerte: :kys:

[Gæst DorteDK]

:hjerte:

[Sitto]

Det her var det billede hvor jeg forelskede mig i Zazu - ved første øjekast :hjerte:

 

Den første dag jeg mødte hende - og tog hende med hjem

 

Lillebitte Zazu i Rumænien :hjerte:

[MissMilladk]

[Ascha]

Åh, det er hårdt. :ae: Men det er nogle dejlige billeder du har af hende.

[Missing]

Zazu :hjerte:

[nr 49]

:hjerte:

[Bustertrold]

[Doberfan]

 

Det er aldrig nemt. Det ændrer ikke på at beslutningen var rigtig, men ja, det gør ondt. Nogle siger at tiden læger alle sår. Det er jeg ikke enig i. Tiden gør det lidt lettere at acceptere, men såret vil altid være der.

Det ved du jo med Sitto. Det er snart 8 år siden jeg mistede Cash og det gør stadig ondt at tænke på.

[Sitto]

Åh, det er hårdt. :ae: Men det er nogle dejlige billeder du har af hende.

Ja det er godt nok hårdt - pissehamrende hårdt!

Og tak jeg er SÅ glad for at vi sidste år fik taget billeder af hundene af Mai herinde fra - dem er jeg virkelig glad for at have - og endnu mere nu. Og ja også de billeder og videoer jeg fik taget den sidste dag af min smukke pige :hjerte:

 

 

Det er aldrig nemt. Det ændrer ikke på at beslutningen var rigtig, men ja, det gør ondt. Nogle siger at tiden læger alle sår. Det er jeg ikke enig i. Tiden gør det lidt lettere at acceptere, men såret vil altid være der.

Det ved du jo med Sitto. Det er snart 8 år siden jeg mistede Cash og det gør stadig ondt at tænke på.

Du har helt ret - tiden læger ikke alle sår. Men man lærer at leve med det - for det skal man jo. Lige efter vi havde sagt farvel til Zazu, synes jeg det var ret træls at vi stadig havde tre hunde - altså ikke som i at jeg var trætte af dem, kun det faktum at jeg var nødt til at tage mig sammen og være der for dem - for det havde jeg slet ikke lyst til lige efter. Der havde jeg bare lyst til at ligge i fosterstilling under min dyne og tude mine øjne ud. Men set tilbage nu - så er jeg GLAD for at vi heldigvis havde tre hunde, som jeg skulle tage mig af. Jeg er slet ikke i tvivl om at de har hjulpet mig - fordi med dem var jeg nødt til at tage mig sammen, jeg var nødt til at komme ud og gå nogle dejlige ture i naturen - og dét var virkelig god terapi for mig :hjerte: og heldigvis er de tre hundepiger så skønne at de også værdsætter at putte i høj grad, så de ville med største glæde ligger under dynen sammen med mig og accepterede fuldt ud at jeg ikke var en skid værd - og de kom hen til mig så snart jeg græd. De har uden tvivl været en kæmpe hjælp. Men lige de allerførste dage synes jeg det hele var så forkert omkring dem - jeg skulle kun give 3 sele på, kun give 3 mad osv. osv. det hele mindede bare om at der før var 4 og nu kun 3..

 

Og ja, det er efterhånden 6,5 år siden jeg sagde farvel til Sitto.. Hende savner jeg også stadig og kan stadig græde over hende. Og heldigvis for det da. Det ville da være frygteligt om man bare 'glemte' dem! Heldigvis har jeg en masse fantastiske minder om dem begge som jeg kan tænke tilbage på med smil :hjerte:

 

Michael snakker om at vi skal have en papegøje om 100 år når tøserne ikke er her mere - de kan blive meget ældre end hunde, og Michael kan slet ikke holde ud at tænke på at de tre vi har nu ikke er her for evigt. Zazu var den første hund han mistede, og det er i dén grad også hårdt for ham. Jeg har aldrig set ham græde før, men dét har han (heldigvis!) gjort over tabet af Zazu. Og ja det er så forbandet hårdt. Men til gengæld får man SÅ meget af dem, som vi heldigvis ikke vil være foruden - så det bliver altså også hunde fremadrettet og ikke papegøjer :hjerte:

[tuclaya]

Åh, hvor jeg føler med dig ...og græder med, for ved desværre præcist, hvordan du har det. Vi måtte desværre tage afsked med vores elskede Aya for nu 23 dage siden. Også hun var langt, langt mere syg og smerteplaget, end vi var klar over - og også hun havde flere issues, som vi nu kan se relaterede sig til smerterne.

Men for h....., hvor gør det ondt, og hvor er savnet helt ubeskriveligt.

Samtidig med, at hendes sygdom eskalerede, havde vi lige fået ny hvalp -og det var virkelig mærkeligt og belastende både at være i babylykke og samtidig i dyb frustration over, at hun fik det værre og værre.

Er dog glad for, at hun nåede at være samnen med den lille - for hun blev virkelig så glad for hende. Så føler lidt, at Aya har sagt god for det.

[Sitto]

Åh, hvor jeg føler med dig ...og græder med, for ved desværre præcist, hvordan du har det. Vi måtte desværre tage afsked med vores elskede Aya for nu 23 dage siden. Også hun var langt, langt mere syg og smerteplaget, end vi var klar over - og også hun havde flere issues, som vi nu kan se relaterede sig til smerterne.

Men for h....., hvor gør det ondt, og hvor er savnet helt ubeskriveligt.

Samtidig med, at hendes sygdom eskalerede, havde vi lige fået ny hvalp -og det var virkelig mærkeligt og belastende både at være i babylykke og samtidig i dyb frustration over, at hun fik det værre og værre.

Er dog glad for, at hun nåede at være samnen med den lille - for hun blev virkelig så glad for hende. Så føler lidt, at Aya har sagt god for det.

Tak for dit indlæg - og kæmpe kram til dig